21. April 2016
På
lørdag er det 500 års jubilæumsdag for det tyske Reinheitsgebot. Den 23. april 1516
blev den nye lov underskrevet af Hertug Wilhelm IV og Ludwig X i Ingoldstadt. Loven
fastsætter rammerne for ølbrygning i Bayern, pga af mange klager om for dårligt
øl. Der er en angivelse af lovlige priser og en advarsel om, at hvis man ikke
overholder disse forskrifter, vil man blive straffet hårdt.
Naturligvis
er der også den kendte regel, at øl kun må brygges af byg, humle og vand. Der
er i denne første udgave ikke angivet at gær er en nødvendighed – enten fordi
man ikke vidste det eller i hvert fald ikke kunne styre processen. Gær er
senere kommet med i Das Reinheitsgebot.
Den
ene grund var altså at fremme og højne ølbrygningen, der på det tidspunkt ofte
blev tilsat tvivlsomme ingredienser, for at skjule dårlig gæring og andre
ølfejl. Visse bryggere tilsatte også salt til deres øl, for at gøre folk mere
tørstige ( der er stadig salt i Gose fra Harzen ). Men øl skulle nu være
brygget at rene ingredienser.
Den
anden grund var at fordele afgrøderne mellem bagere og bryggere. Brød og øl var
tidens vigtigste fødekilder, og derfor bestemte man af byg skulle tildeles
bryggeren og hveden bagerne.
I
1548 fik Baron von Degen Berg dog rettigheder til at brygge hvedeøl, Da
familien uddøde i 1602 gik rettighederne tilbage til Hertug Maximilian IV. I
oktober 1602 blev det første hvedeøl brygget på det nyopførte Hofbrauhaus i
München.
Det
bayerske Reinheitsgebot er ikke det første forsøg på at regulere og lovgive om
ølbrygning. Allerede i 1156 gav Frederik Barbarossa en forordning; ” at hvis en
ølbrygger gør dårligt øl skal han straffes”
I
Nürnberg, Weimar og Regensburg er der også tidligere eksempler på, at øl skal
brygges af byg, vand og humle.
Loven
gælder ikke mere pga EU’s konkurrenceregler, men tyske bryggere holder i høj
grad stadig fanen højt – især i Bayern. Og tak for det.
Jeg
varmede op til lørdag med en kølende Paulaner Weissbier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar