Tid til en øl - Augustiner Edelstoff

1. Maj 2015

Tidligere på dagen nød jeg en øl fra et af Tysklands nye bryggerier, men her til aften, hvor vores datter og svigersøn kom på besøg, blev det til en øl fra det ældste i München – Augustiner. Bryggeriet stammer fra 1328, men overgik i 1803 til private. Det blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men er blev genopbygget. ( se tidligere indlæg ).

Deres ”Edelstoff” er en guldøl på 5,6%.  Den er lys gul med kraftigt, hvidt skum. Duften er sødlig maltet. Smagen er maltet med noter at brød, og der er et svagt strejf af citrus, men bitterheden er lav, som den ofte er ved bayerske øl. Til gengæld er den levende og frisk, og helhedsindtrykket er en god fyldig øl, der på ingen måde er kedelig.

Jeg har smagt tre øl fra Augustiner nu, og jeg er endnu ikke blevet skuffet.

Karakter 4 

Tid til en øl - Brewfist Czech Norris

30. Marts 2015

Jambul er et importfirma fra Hobro, der distribuerer drikkevarer af forskellig slags. Jambul er også en helbredende frugt fra østen. Firmaet ledes af Julie Pi Dilling-Jensen, men det var tydeligvis ikke hende, der repræsenterede firmaet ved Ølfesten i Salling. Jeg fik en god snak med ham, der stod bag skranken. Jambul importerer øl fra Italien og Tyskland, og udover øl fra Brewfist, havde han også et par påskeøl  med. Gudenådalen og Ebeltoft.

Jeg havde ved en tidligere lejlighed købt øllene fra Brewfist – i hvert fald dem, jeg ikke tidligere har smagt, og i denne påskeuge, vil jeg beskæftige mig med dem.

”Czech Norris” med undertitlen ”Walker Imperial Pils” er en guldøl på 6,2%. Titlen er naturligvis et ordspil på den hårdslående skuespiller Chuck Norris, der spiller en texas ranger ved navn Walker. Han kan lige skimtes på etiketten.

Brewfist blev skabt i 2010 af tre unge fyre med hang til øl. Bryggeriet ligger i Codogno – i det nordlige Italien.

Det er en lysende gylden øl med en del uklarheder. Kraftigt hvidt skum topper indtrykket. Duften er humlet og en smule sprittet. Det er også den let sprittede fornemmelse, man først hæfter sig ved. Jeg ville have gættet på humletypen Sorachi Ace, for jeg synes, der er denne smag af dild og citrongræs, men der er udelukkende brugt Saaz fra Tjekkiet. Bitterheden er udmærket, men alkoholstyrken er overflødig. Den mangler den sødme og fylde, bryggerne ellers gerne ville tilføre øllet.

Karakter 3

Tid til en øl -Fuerteventura II

21. Januar 2015

”El Sombrero” er navnet på en restaurant i Corralejo, Fuerteventura. Et spændende sted, hvor man – udover fondue – kan få maden serveret på alternative måder. Bland andet ved af klaske kødet fast på en ”sombrero”. Så steges det og kødsaften siver ned i grønsagerne på hatteskyggen. Vi fik også prøvet ”La Horca del Pirata” ( Piratgalgen ), hvor kødet spides på en opvarmet metalklods, der hænger i en galge. Flamberet ved bordet.

   

                   

 

Metoderne var i hvert fald anderledes, og kødet var udmærket. Jeg er nødt til at skrive om dette, for øllet var ikke specielt – i hvert fald ikke, hvis man har tilbragt mere end en ferie på Kanarieøerne. Det er Dorada eller Tropical.

I de lokale supermarkeder kan man finde udenlandske øl, men jeg har set større udvalg end på Fuerteventura.

 

Vi fandt en let engelsk ale til frokost –”Tetley’s Original”, der er et andet navn for ”Tetley’s Smoothflow”. ”Smoothflow” har bare en lille nitrogen-widget, det danner det fløjlsbløde skum. Selvom denne mangler i ”Original”, har man alligevel en fornemmelse at softness.

Bryggeriet ligger i Hunslett – en forstad til Leeds i West Yorkshire. Det blev grundlagt af Joshua Tetley i 1822, men blev overtaget af Melbourne Brewery i 1960 og Carlsberg i 1998.

Tetley’s er det næststørste ale-brand i verden efter John Smith ( som også kan købes i Corralejo )

Alkoholprocenten er på 3,6% og jeg var en smule overrasket over den friskhed og smag, der var tilstede. Den lægger sig ganske på linje med de andre øl, man kan købe på øen, men havde alligevel lidt mere at byde på end de lokale lagerøl. Ikke dårligt af en 3,6% øl.

Karakter 3

 

Tysk øl er også pænt repræsenteret i Spanien. Oettinger har flere øl på hylderne, men vi valgte en ”Super Forte” på 8,9% - måske for at modsvare Tetley’s. Oettinger er Tysklands bedst sælgende brand. Hovedbryggeriet ligger i Bayern, men der er også bryggerier i Rhinlandet. Det blev grundlagt i 1333 under navnet ”Forstquellbrauerei”, men skiftede i 1731 navn til ”Das Fürstliche Brauhaus zu Oettingen”.

 

Det er et af de billigste bryggerier i Tyskland. De reklamerer ikke – de har ingen mellemhandlere, og det er ekstremt industrialiseret. ( de har kun 1150 medarbejdere ). At øllet faktisk kan drikkes, siger noget om, at Tysklands bundniveau er ret højt.

 

”Super Forte” er en kraftig, let sprittet øl med en sødlig smag. Den minder på mange måder om danske guldøl i samme kaliber, men er rundere og - trods alt – bedre balanceret. Der er dog ingen grund til at den er så stærk. Det havde været bedre uden det sprittede indtryk

 

Karakter 2+

 

Tid til en øl - Krenkerup Brewers Secret I

25. Oktober 2014

I dag var der generalforsamling og ølsmagning i Ølentusiasterne, men jeg var desværre forhindret af arbejde. Jeg havde også været nødt til at gå før smagningen var slut, for vi var inviteret til aftensmad hos vennerne i madklubben. Det var som sædvanligt en dejlig aften med hyggeligt selskab, god mad og gode øl.

Den sidste øl vi blev præsenteret for, kendte jeg ikke, for det er en øl, der kun kan købes på selve bryggeriet. Krenkerup har startet en ny serie ( foreløbig er de nået til nr. 1, så en serie er det ikke helt endnu ).

”Brewers Secret” hedder den og der er kun to mennesker, der kender opskriften –direktøren og brygmesteren. De vil ikke oplyse brygtekniske detaljer. Øllet brygges kun en gang. Derefter bliver opskriften destrueret, så man ikke kan genskabe den en anden gang. Jo, det er en meget hemmelighedsfuld øl.

De vil dog oplyse, at det er en pilsner, men det er vist en sandhed med modifikationer. Den er på 11%, hvilket jo nærmest gør den til en pilsner på steroider. En kraftig guldøl.

Jeg havde ikke kamera med, så jeg kunne ikke tage et billede, men jeg fik lov at tage flasken med hjem, da det er min øl nr. 2100.

Det er en klar, gylden øl med kortvarig, hvidt skum. Det er nok den høje alkoholprocent, der får skummet til hurtigt at svinde. Duften er let sødlig, nærmest som en honningmelon. Den er skap og aggressiv i sin fremtoning. Alkoholen er ikke gemt væk. Det er svært i en undergæret øl af den styrke. Der indledes med en fin sødme, inden en markant bitterhed afslutter oplevelsen. Denne bitterhed hænger længe i eftersmagen. En spritterøl, men af den mere helstøbte slags.

Karakter 4

Tid til en øl - Astra Rotlicht

19. September 2014

”Astra Rotlicht” er en øl, der er brygget til Hamborgs berømte St. Pauli Kvarter. Denne type forlystelseskvarterer findes jo i mange storbyer og når koncentrationen af barer og sexklubber er høj nok, omtales de ofte som ”red light districts”

Som tidligere nævnt har Astra ingen betænkeligheder ved sjove og let provokerende reklamefremstød, og det gælder også her.

 

 

Det er åbenbart en øl, der sparker ( spanker ) røv og helt klart for de tunge drenge. Så det er Astra stærkeste øl gennem tiderne. Hele 6,0% kan den kravle op på. ”Gebraut mit liebe – und mehr alkohol”.

Det er en gylden øl med små bobler og skinnende hvidt skum. Man mødes af en udmærket blanding af lys malt og let humle. Den er frisk og livlig og en smule aggressiv, men ikke så meget som fyren i reklamen. Sødlig maltet indledning og en let humlefriskhed til sidst. Bitterheden dukker tydeligt op i eftersmagen.

Karakter 3+

Tid til en øl - HIjos de Rivera 1906

18. Juli 2014

Forleden fandt jeg i Salling nogle nye øl på hylden. Måske ikke de mest eksperimenterende, men i hvert fald nogle, jeg ikke kendte. Ampleforth ” Abbey Beer” var en af dem, og gårsdagens øl var også. – ”1906”.

Umiddelbart kunne jeg se, det var en spansk øl, og at det var en ”Reserva Special”, men først da jeg nærstuderede den lille stjerne, kunne jeg se, det var Hijos de Rivera – der også laver ”Estrella Galicia” – der stod bag.

Som jeg før har skrevet, stammer bryggeriet fra 1906, hvor Jose River Corral slog sig ned i La Coruna. Det er altså en jubilæumsøl fra 2006 vi har med at gøre og derfor en kraftigere udgave af ”Estrella Galicia” ( 6,5% )
Det er en flot, gylden øl med mange små bobler og knitrende skum. Duft af mørk malt, hvilket er lidt overraskende, når den er så lys. Der er også lidt citrus, der virker som om det er tilsat, men det nævnes ikke. Måske er det humlen, der trænger igennem. Den har en god fylde – med smag af malt og frugt. Som i ”Estrella Galicia” sluttes der af med en markant bitterhed. Ikke så dårligt af en spansk øl.

Karakter 3

Tid til en øl - Okkara Tróndur

10. Juli 2014

Vores forestilling ”Jorden rundt på 80 dage” foregår i 1872. Der indgår en del aviser i stykket, og vi har fundet en gammel forside fra Finacial Courier 27. September 1890, til at give det rigtige, gamle udtryk. Så når man sidder og venter på at skulle ind på scenen, kan man jo studere, hvad der var forsidestof i 1890.

Og et af de store emner er – at humlehøsten har været i krise, grundet dårligt vejr. Heldigvis har vejret bedret sig, så det ikke bliver så slemt som frygtet, men man når kun op på ca. halvdelen af den normale produktion. Det er især typerne Goldings og Colgate, der er reddet. Man nævner sågar de forskellige producenter – ( Rainham, Barbledown, Ospringe, Selling osv ), det er lykkedes at få noget af høsten i hus, men ingen har den mængde, de plejer. Rapporter fra Belgien og Tyskland tyder på. at der også er problemer her.

Det er jo ikke just aktuelt, men det er sjovt for en ølentusiast at læse.

Til fodboldkampen i går – som jeg så 2. halvleg af  - åbnede jeg en øl, og det var det mest interessante ved den kamp.

 

Det færøske bryggeri Okkara, har flere guldøl i programmet, og den stærkeste er ”Tróndur” på 7,6%. Det er en gylden øl med mange livlige bobler og kraftigt, hvidt skum. Duften er sød med overmoden frugt, og lidt ascorbinsyre ( det hører sig jo til ). Det føles i begyndelsen blød i munden, men bruser op til en let prikkende afslutning. Smagen er sødlig af blomme og alkohol – den virker en anelse sprittet, men ikke ubehagelig.

 

Karakter 3

Tid til en øl - Ribe Vadehavsbryg

8. April 2014

Ribe Bryghus sælger – så vidt jeg ved – mest øl i lokalområdet. Det er spændende, for så kan man smage øllet, når man er der – eller når man får noget foræret fra nogen på egnen.

Indimellem kommer der øl fra de små lokale bryggerier, der ellers godt kunne fortjene at være landsdækkende, fordi de har en profil der adskiller dem fra resten af markedet – og det synes jeg faktisk gælder for ”Vadehavsbryg” fra Ribe Bryghus.

De kalder det en ”pilsner”, men den er på 6,0%, og det er måske lige i overkanten. Men det fine ved denne øl er at man har prøvet at lave en lokal, dansk smagsprofil. Det er jo så meget oppe i tiden og her synes jeg det er lykkedes fint.

Der er tilsat urter og bær fra klitplantagen ved Vesterhavet – hyldeblomst, lyngblomst og havtorn. Det giver en flot ravgylden øl med let hvidt skum. I duften fornemmer man turene til Vesterhavet. Der er lidt lyng og marehalm over den. Den tilførte Cascade-humle giver et frisk citrusstrejf, der gør at det ikke bliver for lokalt. Det er samme indtryk der præger smagen, men her kommer havtorn også til sin ret med en bitterhed, der er anderledes end den fra humlen. Der er ikke overdrevet med indtryk, der dominerer. Det hele er holdt i en god balance. Jeg synes, det er et god, anderledes bud på en dansk, vesterhavs-pilsner, som jeg gerne vil nyde næste gang jeg kommer på de kanter.

Karakter 4

Tid til en øl - Simon Regal

24. September 2013

I sommer var vi en tur i Luxemborg, hvor vi besøgte et supermarked. Her har man taget den tyske ide med et getränkemarkt til sig, så vi købte først ind til frokost og derefter gik vi en tur mellem drikkevarerne. Og der var både tyske og belgiske øl på hylderne, og priserne oversteg sjældent ti kroner. Så jeg købte en del belgiske øl med hjem. Men formålet var naturligvis at finde øl fra Luxemborg.

Brasserie Simon blev stiftet i 1824 af George Pauly – forfader til de nuværende ejere gennem ægteskab med Anne Cathrine Simon. I 1838 forlod Pauly-familien bryggeriet, men i 1891 overtog Chares Mathieu og Jules Simon stedet. På denne måde kom bryggeriet tilbage til rødderne. I 1906 blev Jules Simon eneejer og hans søn ( der var viceborgmester i byen – Wiltz ) førte bryggeriet videre. Det er nu femte generation af Simon-familien der ejer bryggeriet.

Brasserie Simon er det tredje største i Luxemborg efter Brasserie de Luxembourg ( Moussel og Diekirch ) og National Brewery ( Bofferding og Battin ). Det er også øl fra disse bryggerier jeg har fået fat i.

”Simon Regal” stammer fra 1953 og er en pilsner/guldøl på 5,5%. Den er brygget efter tysk Reinheitsgebot.  Den er gylden med groft, hvidt skum. Duft af nyslået græs og korn. God krop, men den bliver til en let prikkende brusen. Smagen er fyldig med en sødlig note. Den lægger sig tæt op af de tyske øl, men mere i stil med bayerske helles.

Karakter 3+

Tid til en øl - Super Bock

11. September 2013

Jeg kan godt lide bock-øl. Det ekstra maltede fylde, de ofte har, gør det til en god ledsager til de fleste måltider. Det er jo også en øltype der bruges til festlige lejligheder – både til jul og påske.

Endnu bedre kan jeg lide Doppelbock, fordi jeg nok er til de maltede og søde øl.

Under vores sommerbesøg i Tyskland faldt jeg  - i et Getränkemarkt i Bad Berleburg – over en øl med navnet ”Super Bock” og den måtte jeg da smage. Det kunne jo være noget i stil med doppelbock.

Det er en lille øl på 25 cl, men det ser man jo ofte – især med meget stære øl. Det er der dog ikke tale om her. ”Super Bock” er på 5,2%. Det er jo meget normalt for en bock.

Bock er jo en tysk øltype, og det kan forlede en til at tro at ”Super Bock” også er tysk – især når den er købt i Tyskland. Men det er den ikke.

Det er et portugisisk mærke, brygget af Unicer. Bryggeriet blev etableret i 1927 og ligger i Leca do Balio, i nærheden af Porto. Det er Portugals mest populære øl og den har vundet guld 26 gange ved ”Monde selection” ( Det skal lige nævnes at kun bryggerier der har betalt for at være med får deres øl vurderet ).

Lad det være sagt med det samme: - det er ikke øllet, der får mig til at blive turist i Portugal. Det er vist godt at de satser på portvin.

”Super Bock” er brygget på vand, bygmalt, majs, umaltet byg, glucosesirup og humle. Det er i hvert fald i Reinheitsgebot. Den har en smuk gylden farve. Øllet er klart og er toppet med en svagt skumlag. Spinkel duft af korn og citronsyre. Den bruser for meget op i munden og virker tynd og spids. Smagen sløres af kulsyren, men slutter med en noget syrlig note. Det er en uharmonisk øl på stort set alle områder, og hvordan den har fået sådant et ry er mig lidt en gåde. Hvorfor den skal sælges i hjertet af Tyskland – endda tæt på Einbeck er en endnu større gåde.

Karakter 1

Der er ikke tale om en bock-øl. Det er simpelthen et brand. Der er også ”Super Bock Stout” og ”Super Bock Abadia” ( hvedeøl ). Det anbefales at gå uden om den, medmindre man er ligeså dum-nysgerrig som mig. Men flasken er sød.

Tid til en øl - Refsvindinge Jule Hyg

Så er der billede på skærmen igen. Må vist opdatere tidligere indlæg.

15. December 2012

Nogle bryggerier pryder deres etiketter med farvestrålende billeder eller morsomme tegninger. Teksten består af storladne historier eller floromvundne beskrivelser, så man ind imellem sidder tilbage med følelsen, at indpakningen var bedre end øllet.

Bryggeriet Refsvindinge går nærmest i den modsatte grøft. Her er slet ingen beskrivelser af øllet overhovedet – kun lige de nødvendigste fakta skrevet med småt. Etiketten er en sød, men lidt ubehjælpelig tegning af to nisser der kysser hinanden, mens deres huer danner et hjerte. Umiddelbart vil man tænke discountøl, når man ser denne øl. Den har da heller ikke været dyr. Det er nok den billigste øl, jeg endnu har set i Ølkonsortiet. Men det er en juleøl, og jeg har ikke smagt den tidligere.

Det er en mørk gylden øl på 5,7%. Den er klar med bittesmå bobler og en svag skumkrone. Man mødes af en lidt usammenhængende aroma, hvor rugbrød og ascorbinsyre blandes sammen. Det er efter min mening oftest en uskik med ascorbinsyre i øl. Øllet føles friskt – der er tilsat ekstra CO2. Smagen er på samme vis præget af en blanding af rugbrød og kunstig citrus. Ind imellem kommer der strejf af karamel. Refsvindinge har før lavet væsentlig bedre øl. Dette virker lidt som et discountprodukt.

Karakter 2

Tid til en øl - Pladderballe Sokkeøl

3. December 2012

”Hænger man op imod jule en strømpe på kaminhylden, sker det, at Julemanden – hvis man har været et godt menneske – lægger en gave deri.

Fornemmer Julemanden at strømpens indehaver lader sig vederkvæge af velbrygget øl, slipper han iblandt en flaske eller to i hosen.

Da lader glæden sig næppe tøjle: Så er der SOKKEØL”

Sådan beskriver Pladderballe Bryghus deres juleøl, der er en stærk pilsner krydret med stjerneanis. Det kunne også være Julemandens lakrids mellem tæerne, der er benyttet. I hvert fald er lakridssmagen tydelig.

Pladderballe Bryghus’ øl brygges nu på Svaneke Bryghus – efter at Slotsbryggeriet Føniks gik konkurs.

”Sokkeøl” er på 5,7%. Det er en rødlig øl med svag skum. Duften af anis er kraftig og lover godt, men desværre bliver smagen en lidt tynd lakridsdrik. Piratos opløst i vand. Nej, måske ikke så slem endda, men lakridssmagen passer måske bare bedre til en mørk, kraftig øl. Jeg plejer i hvert fald at kunne lide lakrids i mine øl, men denne er ikke særlig interessant.

Karakter 3

Tid til en øl - Alhambra Reserva 1925

6. Oktober 2012

Denne weekend har stået i de runde fødselsdages tegn. Fredag d. 5. oktober fyldte The Beatles 50 år. I hvert fald var det præcis 50 år siden den første single – Love me do – kom på gaden. Jeg spillede Beatles-melodier med alle mine elever den dag. Og om aftenen var vi til fredagsbal på danseskolen, hvor nummeret også var på spillelisten. Jeg var ikke den eneste, der havde lagt mærke til det.

Freag var det også 50 år siden at den første James Bond film – Dr. No ( Mission drab ) – havde premiere. Den blev vist i TV om aftenen, men vi gjorde ikke mere ud af det ( vi var jo til dans, så vi skulle optage ”Vild med dans” ), for vi har den i forvejen på DVD.

Også så var der den vigtigste begivenhed – i dette regi – nemlig, at det var 170 år siden at den første pilsner blev brygget.

5. Oktober 1842 bryggede Josef Grolle en pilsner for første gang på det nye bryggeri i Pilsen. De forskellige bryggere i byen var gået sammen om et nyt fælles bryggei efter bayersk forbillede, og havde ansat Grolle til at kreere en øl, der kunne tage kampen op mod Spatens undergærede øl. Og han benyttede netop denne undergær, samt Anton Drehers nye erfaringer med lyst øl, og sine egne ideer om filtrering til at lave verdens største ølsucces. Denne øl er stadig på markedet og hedder nutildags ”Pilsner Urquell” ( Pilsner fra Urkilden ). Jeg havde naturligvis sådan en med til fredagsballet for at fejre dagen.

I dag ( 6. Oktober ) er det min yngste datters 20 års fødselsdag. Nu er hun ikke teenager længere. Vi gav hende en hemmelig tur til Fredericia, hvor vi skulle se musicalen ”Alladin” på Fredericia Teater. Det er så vidt jeg forstod første gang musicalen opføres i Europa. Vi sad lige midtfor og så en fantastisk forestilling, hvor både solister og ensemble gav alt hvad de havde. Flotte sange og dansenumre, morsomme indslag – en helt igennem fabelagtig oplevelse. Absolut anbefalesesværdigt.

I pausen kunne vi nå en forfriskning. Øludvalget var Tuborg Grøn og Classic, samt 2 øl fra Jacobsen – Brown Ale og Saaz Blonde. Det var de små 33 cl flasker og jeg valgte en dejlig Saaz Blonde.

Efter forestillingen havde vi bestilt bord på Cafe Carlos, der ligger lige i nærheden af teatret. Det er en tapas-cafe med specialiteter fra De Kanariske Øer. Vi bestilte en anretning med Husets tapastallerken, hvor der var indbagte rejer, tun/kartoffelmousse, dadler i baconsvøb og små karnariske kartofler med mojasauce. Det var virkelig en lækker anretning.

De havde spansk øl på menuen – San Miguel på fad og Alhambra på flaske. De havde bla. ”Alhambra Negra” som jeg smagte på Gran Canaria siden efterår, og så havde de ”Alhambra Reserva 1925”. Denne øl havde jeg set på Tenerife for et par år siden, men man kunne kun få en i en six-pack. Jeg kunne se at folk havde taget andre øl ud af six-packs, så jeg snuppede også en. Men det måtte man sandelig ikke. Der var ikke engang stregkode på de enkelte flasker, og så blev jeg stædig og ville slet ikke  købe nogen. Men nu havde jeg mulighed for at smage den.

I 1925 åbnede Carlos Bouvard ( passer godt til Cafe Carlos ) og Antonio Knörr et bryggeri i Granada. De opkaldte det Alhambra efter det fantastiske mauriske palads i byen. I 1998 udsendte de en speciel øl – Reserva 1925. Det er altså på 73 års dagen ( ? ). Det er en øl, der er ”reserveret de mest kræsne ganer”. Flasken er et kunstværk i sig selv. Her er ingen etiket, men alt et skrevet med ophøjede bogstaver i glas – selv alle faktaoplysningerne på bagsiden. ( Jeg havde ikke kamera med, så jeg har tiltusket mig et billede på deres hjemmeside )

Det er en guldøl på 6.4%, måske mere i stil med en oktoberfestbier. Smuk gylden med en sødlig maltaroma af frugtig karakter. Den er fyldig i munden og også smagen er også domineret af malten og den lette frugtnoter. En anelse let humle i afslutningen med fyr og mynte. En udmærket øl som jeg såmænd godt en anden gang kan købe en sixpack af. Vi skal til Tenerife igen i efteråret.

Karakter 3+

Til lykke med fødelsdagen.

Tid til en øl - Harboe Årgangsbryg 2012

18. Februar 2012

Den sidste guldøl/stærkøl i rækken i denne omgang er Harboes ”Årgangsøl 2012”. Navnet kunne forlede en til at tro, at der er tale om en ny opskrift hvert år, men det er vist ikke tilfældet. Derimod ændres etiketten – som vi så det hos Wiibroe” – og i år er det ( igen ) Irene Sirian, der er kunstneren. Billedet hedder ”Eye Catcher” og det virker som et rigtig godt blikfang. Under øjet står der ”How dare you”.

Ligesom det er tilfældet med de andre bryg fra denne uge, er der tilsat glukosesirup. Som råfrugt er det brugt umaltet byg og der er tilsat kuldioxid. Alkohol procenten er på 10,0%. Alle ugens øl er med høj alkoholprocent og en af mine blog-kolleger ( Hopswatch – Kajs Ølblog ) har anmeldt de samme tidligere og kalder dem konsekvent for ”spritterøl”.

”Harboe Årgangsbryg 2012” er en ravfarvet, klar øl med let offwhite skum. Den virker mørkere end de andre øl i typen. Det er små, dovne bobler, der stiger til overfladen.  Duften er sødlig, præget af sukker og alkohol og lidt krydderi. Den kan faktisk godt have et lidt belgisk præg over sig. God fylde i munden – så alt lover godt. Og så -  -  øv. Smagen lever desværre ikke op til de andre indtryk. Den er meget sukret, vammel sød og med en mærkelig metallisk smag. Ærgerlig for de første indtryk var så gode.

Karakter  2

Tid til en øl - Wiibroe Årgangsøl 2011

17. Februar 2012

Jeg har ikke tidligere smagt øl fra Wiibroes Bryggeri. Det stammer fra 1840, hvor Carl Wiibroe overtog et lille hvidtølsbryggeri i Helsingør. Der havde været et bryggerlaug i byen siden 1624, og på et tidspunkt talte det 80 medlemmer, men i 1840 var der kun 23 tilbage. Allerede i 1851 begyndte Carl Wiibroe at brygge undergæret bayersk øl. Bryggeriet udvidede kapaciteten i løbet af 1800 tallet. I 1927 begyndte man mineralvandsproduktion, men vi haster videre til 1930, hvor Wiibroe ”Imperial Stout” så dagens lys. I 1964 købte Carlsberg bryggeriet.

Siden 1989 har Wiibroe udsendt en ”Årgangsøl”,hvor forskellige kunstnere har givet deres bud på en etiket. I 2011 var det Leif Sylvester. Der er meget genskin på fotografiet, men billedet hedder ”Hovedperson” og viser et stort hoved med ben og en arm der stikker ud af nakken.

Leif Sylvester skriver: ” Vi er alle hovedpersoner i tilværelsen, og vi har derfor et stort ansvar for, hvad vi gør for at handlingen og indholdet i den forestilling, der er vores liv, bliver så god som mulig. Gør livet til en fest”

I 1989 var alkoholprocenten på 8,9% og steg hvert år sammen med årstallet, men i 2000 lagde man sig fast på 10,6%. Det havde nu været lidt sjovere, hvis de var fortsat. For at nå den høje procent er der også her tilsat glucosesirup.

Det er en smuk gylden øl med pænt, kraftigt skum. Der er mange små livlige bobler. Duften er lidt neutral, men man aner både byg og alkohol. Den har en god mundfylde. Smagen er ligesom de andre, jeg har smagt i ugen domineret af sukkersødme og alkohol, samt lidt bitterhed til slut. Her er bitterheden dog ikke så udtalt. Måske er det derfor jeg synes, den er lidt mere balanceret – måske har jeg bare vænnet mig til udtrykket – måske har jeg ikke været koncentreret nok, da vi havde gæster til aften. Men faktisk virker denne øl lidt mere bockagtig, selvom der stadig er lidt vej tilbage. Den stikker ikke af i så mange retninger, men holder sig til sødlig alkohol.

Karakter 3

Tid til en øl - Tuborg Guld

16. Februar 2012

Indbegrebet af dansk guldøl er nok ”Den Gyldne Dame” fra Tuborg. ”Tuborg Guld” har været på markedet side 1895 og var fra starten tænkt som en eksportøl af stilen dortmunder. Den er på 5,6% og brygget på bygmalt, vand, gær og humle. Derudover er der tilsat umaltet byg som råfrugt.

Det er den letteste af denne uges guldøl. Til gengæld har den jo farven og navnet, der passer. De 2 sidste dages øl - ” Master Brew” og ”Brutalis” var jo nærmest sølvfarvede.

Det har ikke været nødvendigt at tilsætte glucosesirup eller sukker for at få alkoholprocenten op, og det kan i særdeleshed mærkes i smagen. Den er ikke nær så sød som de tidligere.

Gylden med mange, små bobler. Hvidt, blødt skum, der sætter sig på glassets sider. Skummer smager en smule surt. Duft af lys malt og fyrværkeri ( svovl ). Den fæles let og prikkende i munden. Umiddelbart lidt tynd, men den vinder i længden. Neutral smag, hvor man aner lidt lys malt, kunstig citrus og en svag note af fennikel, hvilket også omtales på hjemmesiden. ( måske er det derfor jeg lagde mærke til det, men den er der godt nok ). Afsluttende med en middel., pæn bitterhed.

Karakter 3

Tid til en øl - Harboe Brutalis

15. Februar 2012

”Brutalis” – alene navnet antyder, at dette er en mandfolke-øl. Noget helt andet end det svage, smagløse kvinde-øl, der på det sidste er blevet så moderne. Stærk, kraftfuld og fuld af bitter humle. At det også er navnet på et næsehorn, der i 1994 blev flyttet fra Givskud Zoo til et reservat i Namibia, kan man se af etiketten, hvor Brutalis vandrer rundt.

Brutalis kom til verden i England i 1977, men voksede op uden kontakt med andre næsehorn. Han blev som voksen uregerlig og flyttede til sidst til Givskud Zoo i 1990. Her ødelagde han også alt, hvad hna kom i kontakt med, og man flyttede ham derfor i 1994 til Namibia. Her befandt ham sig vist godt og fik tilkæmpet sig et territorium, men døde i kamp med en anden han i 2000.

Hvorfor denne øl har fået navnet ”Brutalis” er jeg ikke helt klar over. Den blev oprindelig brygget til COOP af Carlsberg ( fra 2005 ) og senere overtaget af Harboe ( 2008 ) – altså længe efter Brutalis var død. Det har altså ikke været for at støtte overflytningen eller indkøb af et nyt næsehorn ( sådan som vi kender det fra ”Giraf-øl” fra Albani ). Det er jo meget almindeligt at opkalde øl efter dyr – ”Elefant-øl” hentyder jo til kraft og tyngde. Vi kender også ”Bjørnebryg” og måske er det bare den tradition, man har fulgt. Måske har den fået navnet, fordi man bliver ligeså uregerlig og ødelæggende som næsehornet, når man har drukket et par stykker. Jeg ved det faktisk ikke.

Det er endda ikke den stærkeste øl på markedet. Den er ”kun” på 7,7%, hvilket placerer den midt i de danske guldøl. Her er - ligesom hos de andre – tilsat glucosesirup, og endvidere kuldioxid.

Det er en orangegylden øl med hvidt skum og mange små, dovne bobler. Man bliver mødt af sukkersødme, en snert af alkohol og lidt opløsningsmiddel. Pæn fylde i munden. Smagen indledes af sødme. Noten af acetone anes, men forsvinder heldigvis, når man får noget mad til denne øl. Alkoholen er heller ikke så fremtrædende som i f.eks Master Brew, og det gør den mere tilgængelig end denne. Til lidt stærk mad – kinaruller med soyasovs og ketchup – gør den sig faktisk helt godt. En sen bitterhed dukker frem i eftersmagen.

Karakter 2+ ( 3 til maden )

Med de mange kraftigt humlede øl, der kommer både fra det amerikanske og det danske ølmarked for tiden, virker denne øl ikke så brutal og mandfolkeagtig, som den måske gjorde engang. Vi er blevet vant til væsentlig kraftigere øl.

Tid til en øl - Carlsberg Master Brew

14. Februar 2012

I 1997 afholdt Carlsberg det første ølvalg, jeg var involveret i. Der var 6 øl på valg, og jeg købte en pakke, da vi holdt ferie i svigerfamiliens sommerhus.  De 6 øl var ”Carl’s Special” – ”Old Bond” – ”Red X” – ”Ottila” – ”Master Brew” og ”Stout”. Jeg kan stort set ikke huske, hvad jeg syntes om øllene, for det var før min interesse for øl begyndte. Dog kan jeg huske én øl – nemlig ”Master Brew”. Den var næsten udrikkelig pga. den høje alkoholprocent, som jeg slet ikke var vant til i en øl. Siden har den stået som en ekstremt sprittet øl for mig, og det er muligvis derfor, jeg ikke har haft lyst til at udforske de stærke, danske øl senere.

Men nu skal det være. Jeg har jo på så mange andre områder ændret opfattelse af øl, så den skal da have en chance til. Den har jo været fast på markedet siden, så der må jo være nogen, der godt kan lide den. Det var jo ikke engang den, der vandt. ( det gjorde ”Carls Special” ).

Det er ikke så meget anvendeligt, der står på hjemmesiden – ”stærkt og sødmefyldt bryg”.

Det er en ravgylden øl med mange små bobler og hvidt skum, der aftager under højlydt knitren. Aromaen er lidt neutral med lidt sprittet sødme. Den har en god fylde i munden og virker på grund af alkoholprocenten ( 10.5% ) en smule bedøvende på tungen. Der er tilsat glucosesirup og smagen indledes da også af en sukkersødme. Alkoholen er – for at sige det pænt – fremtrædende og der afsluttes med en markant bitterhed.

Karakter 2+

Jeg kan normalt godt lide alkoholstærke øl, men det kræver en kompleks smag og en solid mængde malt og humle for at balancere indtrykket. ”Master Brew” er ikke så sprittet som jeg husker den, men indtrykket er lidt – sukker, alkohol, bitterhed og ikke meget andet. Det er trods alt set bedre i andre undergærede stærkøl.

Tid til en øl - Albani H. C. Andersen Eventyr

13. Februar 2012
Da jeg i sin tid ( 2006 ) begyndte at interesse mig for øl, kendte jeg ikke rigtig noget til emnet i forvejen. Jeg havde smagt Carlsberg og Tuborg, et par juleøl og nogle få bryg fra Thisted, men det var ikke noget, der helt havde fanget min interesse. Med den første ølsmagning blev jeg fuldstændig grebet og kastede mig hovedkulds ud i at smage mange forskellige øl, både danske og udenlandske. Jeg har altså ikke nærmet mig emnet stille og roligt, og derfor er der en hel del danske øl, som jeg stadig ikke har fået smagt, selvom de har været på markedet i mange år. Deriblandt næsten alle de danske guldøl.

Jeg har dog tidligere gjort mig bekendt med nogle af dem i forbindelse med øl med dyrenavne – ”Elephant ” ( 9. nov. 09 )- ”Giraf” (16. juli 10 ) og ”Bjørnebryg” ( som jeg åbenbart ikke har fået skrevet om ). Jeg synes godt om ”Carlsberg 47”, men det er jo egentlig en julebryg.

Derfor har jeg bestemt at denne uge skal bruges til at rette lidt op på denne mangel. Jeg fandt 6 guldøl i Føtex. De er alle på dåse og jeg har ikke smagt dem før eller også er det meget lang tid siden.

Den første i rækken er ”H. C. Andersen” fra det fynske Albani Bryggeri. Jeg har tidligere smagt deres ”Giraf ”, som jeg godt kunne lide, så jeg håbede at denne kunne leve op til den.

Albani Bryggeriet blev stiftet i 1859 af Theodor Schiøtz (1821-1900), der sammen med Edvard Ferdinand Esmann og Johan Frederik Rasmussen ville lave et bryggeri til bayersk øl, som der var stor efterspørgsel efter. I 1868 blev det omdannet til aktieselskab som den første virksomhed i Odense. Bryggeriet lå udenfor byen, men ligger nu nærmest i centrum. Bryggeriet voksede hurtigt og er udvidet flere gange. De har også opkøbt flere lokale bryggerier, indtil de i 2000 fussionerede med Bryggerigruppen og blev til Royal Unibrew.

I anledning af Odenses 1000 års jubilæum ( 1988 ), blev der brygget en stærk øl, der blev så populær, at man lancerede den året efter som ”H.C. Andersen Eventyr”. Den bliver frigivet hvert år på H. C. Andersens fødselsdag ( 2. april ), og prydes hvert år af et nyt papirklip fra Andersens store samling. I år er det ”fantasiens træ”. Klippet er udført på Bregentved Slot, hvor H. C. Andersen ofte opholdt sig.

Siden 1990 er denne øl kommet i nummererede flasker ( 33 cl ) og udgør et samlerobjekt, men i år er den også på markedet på dåse ( 50 cl ). Disse er ikke nummererede, men derfor kan man da godt starte en samling, hvis man har lyst.

Disse stærke, danske øl går under navnet guldøl eller eksportøl. Oprindeligt måske inspireret af Dortmunder, men for nogle er alkoholprocenten blevet meget høj, og jeg er faktisk lidt i tvivl om betegnelsen for disse stærke lagerøl. Jeg synes ikke de har karakter af ”dobbelbock”, men en af mine ølbøger betegner dem ”malt liquor” hvilket jeg ikke har hørt før. Men stærke det er de i hvert fald.

”H.C. Andersen Eventyr” er på 9.0% og kendetegnet for alle disse øl er tilsætning af ekstra sukker eller maltsirup – for at få procenten op. Her er betegnelsen ”ekstra stærk pilsner”

Det er en lys gylden øl med kraftigt hvidt skum. Der er virkelig mange, små livlige bobler, der farer rundt i glasset – der må simpelthen være tilsat ekstra. Aromaen er svag, men man aner lidt citrus og en kunstig, kemisk note a la acetone. Frisk og let i munden. Det første der rammer en, er sødmen efterfulgt af alkohol. Derefter bliver man opmærksom på lys malt og noget der minder om svømmehal, inden der afsluttes med en god bitterhed, der bliver hængende længe.

Karakter 2

Jeg synes ikke denne øl er på højde med giraffen, men det er jo også et utroligt højt dyr. Så vidt jeg kan se, er der også brygget en mørk jubilæumsøl et par gange med navnet ”H.C. Andersen 1805”, men det er altså en anden sag.

Tid til en øl - Okkara Gull / Rinku Steinur

1. Februar 2012

I dag fylder min bror 50 år. Til lykke med det. Han holder først fest om et par uger. Sammen med sin kone holder han en fælles fest, men vi var på besøg i formiddags med en lille blomst og en ølgave. De får mere gave senere. Øllene var ”Sierra Nevada Pale Ale” – ”X.O. Ale” og ”Old Engine Oil”.

Her til aften startede min kone et nyt kor her ibyen. Der mødte mange kvinder op og så var vi 2 mænd ( der kommer vist en tredje senere ), men vi kunne godt synge 3-stemmigt. Det var mig og min bror, der dukkede op på trods af fødselsdagen. Der var ikke gæster her til aften.

Efter korsangen hyggede vi os med et par øl, han havde indkøbt i ”Vin & Vin” i Aalborg. Det var fra et helt nyt færøsk bryggeri - Okkara.

Bryggeriet blev stiftet i 2010 af Høgni Jensen, der oprindelig er mejeriuddannet. Han har siden taget diplombryggeruddannelse i København, og han tog kontakt til Peter Klemmensen fra Thisted Bryghus. Han har hjulpet til som supervisor. Bryggeriet ligger i Velbastad

”Okkara öl” skal efter sigende betyde ”vores øl”. Jeg har desværre ikke et billede af de 2 øl, da min mobil ikke vil overføre billederne til computeren. Men logoet er bevidst skævt – præcis 5.8% skævt, for det er den alkoholstyrke, man må have på færøerne.

Den første øl vi smagte var ”Okkara Gull” – en guldøl på 5,8%. Den er lys gylden øl uden ret meget skum. Oplysningerne på etiketten er sparsomme – ”der er brugt udvalgte humler”, men man kan se at der er tilsat kulsyre og ascorbinsyre ( E 300 ). Aromaen er neutral, men man aner lidt strå og citrus. Den føles prikkende i mundhulen. Smagen er præget af halm og den lidt syrlige note af citrus/ascorbin, men det sluttes af med en helt pæn bitterhed, der redder helheden.

Karakter 3

Den anden øl blev præsenteret på Ølfestivalen i København i 2010, Det er en stenøl, hvor man jo netop ser Peter Klemmensen indflydelse – ”Rinku Steinur”. Jeg ved ikke helt hvad ”rinku” betyder, men den er lavet med 800 grader varme lavasten der sænkes ned i urten. Derefter danner der sig en karameliseret lag på stenen, der afgiver smag til bryggen under lagringen. Også her er der tilsat kulsyre og E 300.

Det giver en lidt usammenhængende øl, der ikke helt ved, om den skal være sødlig karamel eller frisk citrus. Her er der også en del kulsyre, og jeg ved ikke om det er den der får skummet til at opføre sig lidt sodavandsagtigt. Det bruser og forsvinder hurtigt. Flot brun øl, men den ved altså ikke helt, hvilket ben den skal stå på.

Karakter 2+

Den er naturligvis på 5,8%