I dag fylder min bror 50 år. Til lykke med det. Han holder først fest om et par uger. Sammen med sin kone holder han en fælles fest, men vi var på besøg i formiddags med en lille blomst og en ølgave. De får mere gave senere. Øllene var ”Sierra Nevada Pale Ale” – ”X.O. Ale” og ”Old Engine Oil”.
Her til aften startede min kone et nyt kor her ibyen. Der mødte mange kvinder op og så var vi 2 mænd ( der kommer vist en tredje senere ), men vi kunne godt synge 3-stemmigt. Det var mig og min bror, der dukkede op på trods af fødselsdagen. Der var ikke gæster her til aften.
Efter korsangen hyggede vi os med et par øl, han havde indkøbt i ”Vin & Vin” i Aalborg. Det var fra et helt nyt færøsk bryggeri - Okkara.
Bryggeriet blev stiftet i 2010 af Høgni Jensen, der oprindelig er mejeriuddannet. Han har siden taget diplombryggeruddannelse i København, og han tog kontakt til Peter Klemmensen fra Thisted Bryghus. Han har hjulpet til som supervisor. Bryggeriet ligger i Velbastad
”Okkara öl” skal efter sigende betyde ”vores øl”. Jeg har desværre ikke et billede af de 2 øl, da min mobil ikke vil overføre billederne til computeren. Men logoet er bevidst skævt – præcis 5.8% skævt, for det er den alkoholstyrke, man må have på færøerne.
Den første øl vi smagte var ”Okkara Gull” – en guldøl på 5,8%. Den er lys gylden øl uden ret meget skum. Oplysningerne på etiketten er sparsomme – ”der er brugt udvalgte humler”, men man kan se at der er tilsat kulsyre og ascorbinsyre ( E 300 ). Aromaen er neutral, men man aner lidt strå og citrus. Den føles prikkende i mundhulen. Smagen er præget af halm og den lidt syrlige note af citrus/ascorbin, men det sluttes af med en helt pæn bitterhed, der redder helheden.
Karakter 3
Den anden øl blev præsenteret på Ølfestivalen i København i 2010, Det er en stenøl, hvor man jo netop ser Peter Klemmensen indflydelse – ”Rinku Steinur”. Jeg ved ikke helt hvad ”rinku” betyder, men den er lavet med 800 grader varme lavasten der sænkes ned i urten. Derefter danner der sig en karameliseret lag på stenen, der afgiver smag til bryggen under lagringen. Også her er der tilsat kulsyre og E 300.
Det giver en lidt usammenhængende øl, der ikke helt ved, om den skal være sødlig karamel eller frisk citrus. Her er der også en del kulsyre, og jeg ved ikke om det er den der får skummet til at opføre sig lidt sodavandsagtigt. Det bruser og forsvinder hurtigt. Flot brun øl, men den ved altså ikke helt, hvilket ben den skal stå på.
Karakter 2+
Den er naturligvis på 5,8%
'Okkara Gull' - er det den her? http://2.bp.blogspot.com/-vderdefFPGQ/TnsZ-zbU0GI/AAAAAAAAAlg/ImYBRKZn0h0/s320/033.JPG
SvarSletFor så er den godt nok fæl. Læs evt. min anmeldelse her:
http://hopswaterandbarley.blogspot.com/2011/09/okkara-olavur-okkara.html