I 1997 afholdt Carlsberg det første ølvalg, jeg var involveret i. Der var 6 øl på valg, og jeg købte en pakke, da vi holdt ferie i svigerfamiliens sommerhus. De 6 øl var ”Carl’s Special” – ”Old Bond” – ”Red X” – ”Ottila” – ”Master Brew” og ”Stout”. Jeg kan stort set ikke huske, hvad jeg syntes om øllene, for det var før min interesse for øl begyndte. Dog kan jeg huske én øl – nemlig ”Master Brew”. Den var næsten udrikkelig pga. den høje alkoholprocent, som jeg slet ikke var vant til i en øl. Siden har den stået som en ekstremt sprittet øl for mig, og det er muligvis derfor, jeg ikke har haft lyst til at udforske de stærke, danske øl senere.
Men nu skal det være. Jeg har jo på så mange andre områder ændret opfattelse af øl, så den skal da have en chance til. Den har jo været fast på markedet siden, så der må jo være nogen, der godt kan lide den. Det var jo ikke engang den, der vandt. ( det gjorde ”Carls Special” ).
Det er ikke så meget anvendeligt, der står på hjemmesiden – ”stærkt og sødmefyldt bryg”.
Det er en ravgylden øl med mange små bobler og hvidt skum, der aftager under højlydt knitren. Aromaen er lidt neutral med lidt sprittet sødme. Den har en god fylde i munden og virker på grund af alkoholprocenten ( 10.5% ) en smule bedøvende på tungen. Der er tilsat glucosesirup og smagen indledes da også af en sukkersødme. Alkoholen er – for at sige det pænt – fremtrædende og der afsluttes med en markant bitterhed.
Karakter 2+
Jeg kan normalt godt lide alkoholstærke øl, men det kræver en kompleks smag og en solid mængde malt og humle for at balancere indtrykket. ”Master Brew” er ikke så sprittet som jeg husker den, men indtrykket er lidt – sukker, alkohol, bitterhed og ikke meget andet. Det er trods alt set bedre i andre undergærede stærkøl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar