Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 16. februar 2012

Tid til en øl - Tuborg Guld

16. Februar 2012



Indbegrebet af dansk guldøl er nok ”Den Gyldne Dame” fra Tuborg. ”Tuborg Guld” har været på markedet side 1895 og var fra starten tænkt som en eksportøl af stilen dortmunder. Den er på 5,6% og brygget på bygmalt, vand, gær og humle. Derudover er der tilsat umaltet byg som råfrugt.

Det er den letteste af denne uges guldøl. Til gengæld har den jo farven og navnet, der passer. De 2 sidste dages øl - ” Master Brew” og ”Brutalis” var jo nærmest sølvfarvede.

Det har ikke været nødvendigt at tilsætte glucosesirup eller sukker for at få alkoholprocenten op, og det kan i særdeleshed mærkes i smagen. Den er ikke nær så sød som de tidligere.

Gylden med mange, små bobler. Hvidt, blødt skum, der sætter sig på glassets sider. Skummer smager en smule surt. Duft af lys malt og fyrværkeri ( svovl ). Den fæles let og prikkende i munden. Umiddelbart lidt tynd, men den vinder i længden. Neutral smag, hvor man aner lidt lys malt, kunstig citrus og en svag note af fennikel, hvilket også omtales på hjemmesiden. ( måske er det derfor jeg lagde mærke til det, men den er der godt nok ). Afsluttende med en middel., pæn bitterhed.

Karakter 3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar