En af de smagstilsætninger jeg bedst kan lide i det mørke øl er lakrids. Og det kan forekomme i mange forskellige varianter. Man kan bruge stjerneanis, fennikel, lakridsrod og så kan man naturligvis også tilsætte lakrids eller lakridspulver. Og det giver mange forskellige nuancer.
Aftenens øl – ”Liquorice Stout” fra Svaneke Bryghus – er netop tilsat lakrids. Den er lavet i samarbejde med Jonas Bülow ( ”Lakrids by Jonas Bülow” ), der også har hjemsted i Svaneke.
Han har tilsat mørk persisk rålakrids i rigelige mængder, og resultatet er en lidt anderledes lakridsølEtiketten er holdt meget enkel for at signalere elegance og kvalitet – der er ikke brug for overflødige billeder og skrappe farver. Teksten er i et stramt, maskulint og dog poetisk sprog – man får fornemmelse af ”det ypperste”.
Det er en kulsort stout på 6,0%. Skummet består af fine, runde bobler og det har en flot lysebrun farve. I aromaen aner man først ristet malt, og derefter et strejf af lakrids. Øllet føles blødt og venligt i munden. Smagen er først ristet – jeg mærker ikke den røgede malt, der nævnes på etiketten – og derefter dukker lakridsen langsomt, men sikkert frem. Jeg vil have sagt engelsk lakrids, men nu ved jeg jo at det er tyrkisk. Smagen minder om de hårde ”små sorte” lakridser. Det er en dejlig smag, der holder utroligt længe i eftersmagen
Karakter 4+
den er bare i verdensklasse, men desværre er den ikke at finde i danske superkeder:-((
SvarSlet