Tid til en øl - Øllets Dag 2013

7. September 2013

I dag var det ”Øllets Dag” og det blev i Aalborg fejret med ”En Anderledes Beerwalk”, hvor folk kom rundt til nogle af de gamle ølsteder, men også fik set nogle, der ikke tidligere har været med i den officielle tur. Jeg kunne desværre ikke være med, med ca 70 glade ølentusiaster var med på turen.

Efter arbejdet fog jeg til byen for at se om de skulle have efterladt et par dråber på deres vej. Jeg havde en ide om at John Bull Pub måske havde et par nye ting på hanerne og ganske rigtigt. jeg havde prøvet at få min bror og et par venner med, så jeg ikke skulle drikke alene, men de var optaget. Heldigvis sad der gamle kendinge udenfor pubben, så jeg slog mig ned. Peter og Jakob fra ”The Master Of Hoppets” og et par andre erfarne ølelskere, så der var basis for en god snak om øl. Senere kom flere medlemmer af Ølentusiasterne forbi på vej hjem fra arrangementet, og her hørte jeg om den vellykkede tur. Så det blev en ganske fornøjelig eftermiddag, selvom jeg var en langsom starter. Min yngste datter og svigersøn skulle komme med tog fra Fredericia, og så kunne de køre bilen hjem. Deres tog var noget forsinket, så jeg måtte drikke en øl ekstra, mens jeg ventede.

 

På hanen var der en syrlig øl fra Girardin – ”Gueuze White label”. Jeg har tidligere skrevet om en lille smagsprøve, jeg fik på ølkonsortiet af deres ”Oude Gueuze”, og jeg kan ikke helt blive klar over om det er den samme som ”Black Label”. Jeg synes umiddelbart at det etiketten ligner. Den ”White label” er på 5,0%, og blev af Nikolaj, der bestyrer John Bull beskrevet som en god introduktion til surt øl.

Det er jo ikke en stilart jeg er så familiær med. Jeg har prøvet nogle eddikkeagtige ting, men man skal jo ikke give op uden kamp. Den lille smagsprøve, jeg i sin tid fik var i hvert fald ikke afskrækkende, men derimod frisk og god.

 

Øllet ser forbavsende mørkt ud på billedet. Det var væsentlig lysere – i en mere gylden tone. Hvad der lige er sket, ved jeg ikke, men det er det rigtige billede. Det er naturligvis en syrlig øl, men den er frisk og lige i begyndelsen anes også en ansats til sødme. Syrligheden giver en snerpende mundfornemmelse i eftersmagen, men det er ikke ubehageligt og selv for uerfarne gueuzedrikkere er det er absolut drikkelig væske.

Karakter 3+

To Øl havde også en øl på hanen. Det var ”Southern Frontier” på 6,0%. En pale Ale / IPA med godt humleindhold – frugtig og lidt eksotisk.

 

Det er en uklar, rødgylden øl med hvidt skum. Dejlig aroma af amerikansk humle – grape og lemon med et par udsving til asiatisk frugt. Levende og frisk i sommervarmen og frem for alt holder smagen ved, så bitterheden ikke får lov ar stå alene til sidste. Det er jo altid  tiltalende, så det var en god øl på pladsen foran John Bull

Karakter 4

Min datters tog var som sagt forsinket, så der blev tid til endnu en øl, men den må jeg skrive om i morgen

Tid til en øl - Mikkeller/Three Floyds Hvedegoop

1. maj 2009

I dag holder Ølkonsortiet i Aalborg 4 års fødselsdag. Tillykke med det! Det er egentlig d. 4 maj, men de fejrer det med tilbud for gode øl i dag og i morgen. Til dagens gæster havde de åbnet for et fad af Girardins ”Oude Geuze”.

De bryggerier der brygger spontangæret øl ligger alle i Pajottenland syd for Bruxelles. Her er der gode vilkår for de rigtige gærstammer og mikroorganismer. Nogle mener, at det skyldes de store frugt- og kirsebærplantager i området. I hvert fald er det her man brygger den syrlige, spontangærede Lambik. Det kan være en temmelig syrlig oplevelse, der får eddike til at virke som sødemiddel. Derfor blander man ofte en 2-3 år gammel ( og vellykket ) Lambik med en helt ny, for at bløde smagen lidt op. Denne blanding kaldes Geuze.

Et gammelt bryggeri fra 1845 blev i 1882 overtaget af  Franciscus-Alexius Girardin. Familien har siden drevet dette bryggeri, der har haft problemer ligesom mange andre Lambikbryggerier. Levnedsmiddelsstyrelsen i EU vil nemlig ikke acceptere de hygiejniske forhold på disse bryggerier, og det har været en hård kamp, at få tilladelse til at fortsætte.

”Oude Geuze” er en lys syrlig øl, der virker frisk. Der er ikke den udrikkelige syrlighed over den som jeg kender fra ægte Lambik, eller også har jeg vænnet mig mere til smagen. Jeg fik kun en lille smagsprøve, men det er absolut en øl, der kunne være god på en varm forårsdag.

Da min ølinteresse startede havde jeg delt månederne op i forskellige stilarter. F.eks var maj den måned, hvor jeg skulle smage hvedeøl. Det har selvfølgelig vist sig at en sådan inddeling ikke fungerer, men for mig er hvedeøllet stadig en forårsdrik. Så hvorfor ikke indlede denne måned med en helt speciel hvedeøl – nemlig ”Hvedegoop” fra samarbejdet mellem danske Mikkel Bjergsø og bryggerne fra Three Floyds i USA.

Three Floyds har længe været regnet for et af de bedste bryggerier i verden. De holder til i Indiana i USA og deres øl sælges normalt ikke udenfor hjemstaten. Mikkel Bjergsø har de seneste år brygget øl med nogle af de mest eksperimenterende bryggere i verden og det første samarbejde med Three Floyds resulterede i denne Wheat Wine. ( En amerikansk betegnelse der svarer til Barley Wine ( Jeg har ikke set den før )).

Procenten er på 10,4%, hvilket også ses på etiketten. Den er delt i en amerikansk og en dansk side. På den amerikanske står der ”Ale” og tallet 76, der skulle referere til uafhængigheden i 1776. På den danske står der ”øl” og 69, der skulle hentyde til Ungdomshuset på Jagtvej. ( Om disse oplysninger er korrekte ved jeg egentlig ikke – jeg synes måske det lyder lidt søgt ). Billedet viser en rockertatovering, der kunne minde lidt om Mikkel Bjergsø’s udtryk, da han helt besat smed det sidste glas af ”Barrel Aged Dark Lord” i brygkaret. Jeg har ingen anelse om hvad ordet ”goop” betyder.

Det er en meget flot ravfarvet øl. Den er helt klar og der er mange flotte bobler, der stiger op. Skummet er hvidt og blødt, men det forsvinder ret hurtigt ( sikkert på grund af alkoholen ). Når man hælder op rammes næsen, - selv på lang afstand - af den skarpe duft fra citrushumlen. Man er ikke i tvivl om at denne øl er amerikansk inspireret. Der er også en sødlig aroma af ananas, som når man lige åbner en dåse. Øllet virker friskt med en middel livlighed, men der er samtidig en blød afrunding. Smagen er præget af citrushumlen ( grape ), men der afsluttes med en dejlig uventet sødme – nærmest lidt sukret. Det er bitterheden, der kendertegner eftersmagen. Den holder meget længe og samtidig mærkes alkoholen som en dejlig snurren og murren i munden.

Det er en meget spændende øl, som det virkelig er svært at kategorisere, så betegnelsen ”Wheat Wine” er et meget godt forslag.

Karakter 5

Halvdelen af denne engangsproduktion er solgt i USA, halvdelen i Danmark. I USA kostede den 500 dollars pr flaske. Herhjemme slipper vi lidt billigere med 135 kr pr. flaske. Der er stadig eksemplarer på hylden i Ølkonsortiet.