Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 25. juni 2014

Tid til en øl - Dark Horse Thirsty Trout Porter


25. Juli 2014

De sidste dage har været lange, for vores musicalgruppe er rykket ud på Skansen, hvor jeg maler kulisser. Fra 9 om morgenen til kl. 18, hvor vi begynder at øve ”Jorden rundt på 80 dage” indtil kl. 22. Men i går hvor vi gennemspillede 2. akt, gik det så godt at vi var færdige noget før, så der var tid til en øl, da jeg kom hjem.

Jeg satte mig med fodbold i TV og en ”Thirsty Trout Porter” fra Dark Horse i glasset. Dark Horse Brewing Co. fra Michigan laver dejlig øl, og de er især gode til det mørke. Deres ”Plead The 5th” hører til mine absolutte favoritter og denne ”tørstige ørred” virker som en lidt lettere udgave.

Den er på 7,0% og der er ingen yderligere oplysninger på etiketten. Det er en sort øl med lysebrunt skum, der forsvinder ret hurtig. Fantastisk duft der satte mig i godt humor med det samme – chokolade, kaffe latte, sveske og sødlig malt. Egentlig temmelig kompleks. Den er væsentlig lettere i munden end man skulle tro ud fra aromaen. Smagen og fyldig med chokolade, ristet rugbrød og måske en snert af lakrids ind imellem.

Karakter 5                                                                                                                                                

søndag den 22. juni 2014

Tid til en øl - Okkara Vanliga


22. Juli 2014

Serien fra Okkara indeholder seks forskellige øl – Vanliga – Klassik – Gull – Tróndur – Porter – Rinku-Steinur. Jeg har ved tidligere lejligheder anmeldt både ”Gull” og ”Rinku-Steinur”, men vil da gøre det igen, hvis de har ændret sig væsentligt. Forleden smagte jeg ”Klassik” og i dag stod den på ”Vanliga”.

 
Man kan naturligvis frygte at ”Vanliga” betyder ”lig med vand”, men det betyder nok snarere ”det sædvanlige”. Det er en lys lagerøl på 4,6%, som vel må betegnes som en pilsner – eller måske nærmere en münchener helles, for det er især maltprofilen der er lagt vægt på.
Den er bleggul med mange bobler. Endnu engang er der tilsat E300 ( ascorbinsyre ) og det fornemmes lidt i duften, hvor der også forekommer strå og mørkt brød. Øllet er let og frisk. Det er den sødlig maltede, brødagtige note man først lægger mærke til - og som overrasker i positiv retning. Jeg havde nok frygtet vand med ascorbinsyre. Ascorbinsyren er der også, men ikke så udtalt
som ventet. Der er stort set ingen humlebitterhed i eftersmagen. En sød, men egentlig behagelig pilsner. Jeg vakler lidt med karakter, men ender positiv på
Karakter 3
 

lørdag den 21. juni 2014

Tid til en øl - Nørrebro Ivory Blonde


21. Juni 2014

Nogle gange er et bryggeri tæt knyttet til brygmesterens navn, og det virker forkert, når der pludselig kommer en anden til. Med de store etablerede bryggerier – både her og i udlandet, betyder det måske ikke så meget, for deres etablerede brands er på plads og brygges ens hver gang. Og for mange små mikrobryggerier er bryggeriet synonymt med bryggeren.

Men der er andre bryggerier, hvor der stadig udvikles nye øl og hvor brygmesteren skiftes ud. Det er sket i Thisted, Nibe og Søgaards f.eks. Her har forandringen ikke været så iøjnefaldende, men da Gourmetbryggeriet/ Harboe overtog Ølfabrikken må det nok siges at have resulteret i en anden kvalitet

Siden Jens Eiken forlod Jacobsen, har det været svært for bryggeriet at leve op til den innovation, han stod for, Der er da kommet nye øl, men de har ikke helt nået samme niveau. Og det er fuldstændig på samme måde med Nørrebro Bryghus efter Anders Kissmeyer stoppede der.

”Ivory blonde” er ingen undtagelse. Den er brygget til Kvickley’s Ølvalg og der er tænkt i nye baner med ”en blonde brygget med aromatisk hvide vindruer”. Og det kan faktisk mærkes i aromaen, hvor en note af tør hvidvin dukker op. Øllet har en flot skumtop, der hurtigt klinger af og så ligner det mere æblemost. Den føles let og forfriskende med en tør, let snerpende smag, der også kan minde lidt om vin. Men jeg har fornemmelsen af, at det er godt tænkt – godt forsøgt. Intentionen er der,  men der mangler noget for at få det helt op at ringe.
Karakter 3+  

fredag den 20. juni 2014

Tid til en øl - Okkara Klassik

 
20. Juni 2014

Min ældste datter var i pinsen på Færøerne med Coro Misto, hvor hun har sunget i mange år. Min kone og jeg var med da koret i sin tid blev startet, og min kone har været formand i mange år, så det er sjovt at næste generation har overtaget vores plads.

De havde ikke megen fritid på turen, men hun havde dog tid til at tænke på sin gamle far og købe færøsk øl med hjem. Mange andre kormedlemmer købte øl fra Föroya Bjor, men hun beklagede at der ikke var flere kasser tilbage, så hun i stedet købte øl fra Okkara. og det var fint, for jeg har smagt alle øllene fra Föroya Bjor.

Jeg har godt nok også smagt nogle øl fra Okkara, men ikke alle. ”Okkara” betyder ”vores øl”, og er et nyt bryggeri fra 2010. Brygmester Høgni Jensen har fået hjælp at Peter Klemmensen fra Thisted.

 
Jeg åbnede en ”Klassik” på 4,6%. Det er en kobberfarvet øl med masser af bobler. Tyndt, lyst skum, der sætter sig i fine ringe på glasset.Den har en god maltet duft, hvor man måske også aner lidt vådt mos og nyslået græs. Der er alt for meget kulsyre i øllet. Den bruser og prikker på en overvældende måde, der ikke passer til den maltede karakter. Mest smag at malt og brød med en kraftig antydning afascorbinsyre – et tilsætningsstof, der nærmest er i alle færøske øl jeg har smagt. Det må de jo kunne lide. Måske er de glade for det på de kanter.

Karakter 3    
 



Tid til en øl - Ribe Forårs Ale


20. Juni 2014

I går var børnene på besøg og vi bestilte pizza hos den lokale pizzamand. Vejret på terrassen var godt og jeg kunne lige bruge en ale til at sætte lidt kulør på pizzaen ( den var en smule intetsigende ). Det blev til en ”Forårs Ale” fra Ribe Bryghus. Min svigerinde er flink til at komme med øl fra den del af landet når hun er på besøg.

Ribe Bryghus prøver ofte at krydre deres øl med bær og urter, og her er det enebær og koriander, hvor sidstnævnte nok ikke vokser på strandengene ved Vadehavet. Men det er jo blevet en populær ingrediens i madlavningen og vi kender den også fra adskillige – især belgiske – øl.

Det er en flot gylden øl med mange bobler og kraftigt, men blødt skum. Den har en mild aroma, hvor man lægger mærke til enebær, men jeg kan ikke fornemme korianderen. Det er en blød og behagelig øl med en fin fylde. Smagen er også farvet af enebær – og sikkert også af koriander – og det giver en interessant og anderledes ale. Jeg synes Ribe Bryghus er gode til at antyde smagsnuancer, så man ikke bliver træt af det. De skriver selv, at ”der er ekstra meget humle” og godt nok afsluttes der med humlebitterhed, men det er ikke det overordnede indtryk.
Karakter 3+  

onsdag den 18. juni 2014

Tid til en øl - Beer Here Angry Hops / Bierwerk Rooibos Saison / African Stout

18. Juni 2014

“Angry Hops” kan da ikke portrætteres bedre end en hoppende, snerrende kænguru med humlekogler som boksehandsker. Efter spisepausen, hvor vi fik madder med pølse og postej, samt brieost – var vi klar til endnu en omgang i ringen. Og selvom det var stærkere øl, blev vi ikke slået ud at dem.

”Angry Hops” er en DIPA på 8,0%. Humlen ( Cascade, Centenneial, Columbus og East Kent Goldings ) var blevet tilsat løbende under kogningen for at give en mere afbalanceret smag. Det fungerede. Det er en flot orangerød, ufiltreret øl med en dejlig humlearoma, der ikke virker påtrængende. Humlesmagen er mild og afrundet, med bitterheden er fremme alligevel.

Karakter 4

 
Derefter vendte vi os mod Christian Skovdals eventyr i det sydafrikanske. Bierwerk kaldte han bryggeriet der. Øllene er brygget i Namibia, fordi den mikrobrygger, han havde aftale med i Sydafrika, ikke helt havde forstået begrebet renlighed. Så øllet brygges hos en brygger i Namibia.
Den første øl vi smagte var ”Rooibos Saison”. En øl brygget med sydafrikansk rooibos te.  ”Rooibos” betyder ”rød busk” på afrikaans, og den er populær - også her i Europa for sine mange sunde kvaliteter. ( se internettet ).
Det var en gul øl på 6,5%. Ufiltreret og brygget på weissbiergær. Det kunne godt registreres i aromaen, der var præget af tyggegummi og opløsningsmiddel. Smagen var overraskende. Syrlighed med en speciel smag, som alle var enige om mindede om oliven. Christian Skovdal bedyrede, at der ikke havde været oliven i nærheden under fremstillingen. Anderledes og interessant.
Karakter 4
 
 
Den anden øl fra Afrika var en ”African Stout” på 7,2%. Vi fik at vide at mange af de sorte afrikanere drikker stout, mens de hvide drikker lyse øl. Det er jo meget sigende. Det er en sukkersød øl med smag af mørke bær – måske enebær og lidt som engelsk solbærvingummi. Jeg synes det umiddelbart virkede godt, selvom det måske kan bliver for meget i det lange løb.

Karakter 4

Til sidst smagte vi den altid glimrende ”Jule IPA samt ”Farligwine”. En super afslutning på en glimrende eftermiddag – og så var den endda ikke helt slut.

Da det var ”bryggeriernes dag” havde Søgaards Bryghus en gratis øl til deltagerne, så vi gik ned og nød en ”Madam” i solen. Så fik vi en ekstra sludder og en dejlig golden ale.

Ved smagningen mødte jeg også Nikolaj Madsen, der tidligere var barmanager på John Bull Pub, hvor han skaffede spændende mikrobryg på kortet. Han har for nyligt hjulpet til ved åbningen af Fermentoren i Århus. Men nu har han skaffet sig lokaler i Løkkegade for at åbne en rigtig ølbar – Basement Beer Bar – allerede i august måned. 20 haner med spændende øl fra hele verden.

Se, det var dagens gode nyhed!

tirsdag den 17. juni 2014

Tid til en øl - Beer Here Hopfix IPA / Whicked Wheat / Executioner IPA


17. Juni 2014

Lørdag gæstede Christian Skovdal fra Ølfabrikken/Beer Here/Bierwerk Aalborg og fortalte sine mange røverhistorier og halve sandheder om øllets verden. Det var et samarbejde mellem Vinspecialisten og Danske Ølentusiaster, og der var mødt mange interesserede op, der ikke var medlemmer af foreningen, men som alligevel brænder for det gode øl. Christian Skovdal havde 10 øl med – ikke nødvendigvis dem der stod på listen, og da slet ikke i den rigtige rækkefølge, for han kan sine historier på fingrene og kan lide at improvisere med, hvad han nu lige har lyst til at fortælle.

Så vi lagde ud med en dejlig IPA – ”Hopfic IPA” på 6,5%. Så var vi i gang.

 
Christian tegner selv sine etiketter, og der er altid sjov og ballade og ironisk distance til det hele. Det er en fornøjelse at studere. Her er der nogle, der demonstrerer for ”Fri Humle” og en sprøjte med humle bliver gjort klar til et skud. Ved bagsideteksten er der allerede en, der har fået en beroligende indsprøjtning.

 
Det er en ”Rug IPA”, hvor der er brugt Hersbrucker humle og en amerikansk sort, som jeg ikke hørte navnet på, fordi jeg kom til at hoste. Den er flot orangegylden med fint hvidt skum. Dejlig frugtig humlearoma. God fylde. Smagen indledes med lidt brødnoter, men de forsvinder pænt hurtigt til fordel foren frugtig aromahumle, hvor drue,  lemon og fyrrenåle gør sig gældende. Behagelig bitterhed. Helt klart en IPA efter mit hoved.
 
Karakter 4+


Derefter fulgte så en ”pale ale”, hvilet Christian indrømmede var en bagvendt rækkefølge, men det var han ligeglad med. Den har jeg omtalt før, men det er snart slut med at nyde den under navnet ”Lupulus”, for et andet bryggeri ( jeg tror det var fransk ) hævde at have eneret på navnet og vil anlægge sag. Derfor kommer den nu på hylderne under navnet ”Glupulus”. Hold kæft, hvor er den slags folk latterlige. De kommer altid til kort overfor den danske humor.  


Jeg har også omtalt den mørke ”SOD” tidligere. Her fik vi atter historien om ”The Great London Beer Flood”, hvor der gik hul på en lagertank med porter og 600000 l porter strømmede ned og væltede huse - og 8 mennesker omkom ( 7 druknede, den sidste døde af alkoholforgiftning ). Det var The Horseshoe Brewery, der var offer for den katastrofe. Sidste gang Christian fortalte den, var der kun 7 der omkom, så historien bliver bedre for hver gang ( eller også har jeg citeret ham forkert sidste gang ).


En lille nuttet kat – med en blodig motorsav kæmper sig vej gennem byg og humle. Der er ikke noget tuttenuttet over den øl. Den er brygget med almindelig alegær og ikke den sædvanlige hvedegær. Det er en bleg, let sløret øl på 4,6%. Frugtig duft med en anelse kattetis-noter. Det får mig altid til at tænke på Citra eller Nelson Sauvin humle – og ganske rigtig. Her er der brugt Citra. Det er kun humlen, der adskiller den fra den tidligere ”White Cat”, hvor der blev brugt Nelson Sauvin. En glimrende øl, selvom jeg personligt synes at Weissbier skal smage af Weissbier – ellers kan man ligeså godt lave en pale ale.

Karakter 4
 
 
Men det skulle blive endnu blodigere inden pausen. ”Executioner IPA” viser en skarpretter med en stor økse, der lige har hugget hovedet af en mand. dDer er naturligvis en historien bag. Øllet er brygget til den italienske ølbar ”Mastro Titta”. Den er opkaldt efter Roms største og mest effektive bøddel og det er ”en morderlig god IPA”. Romerne er nu om dage mere øltørstige end blodtørstige, og det fejres med denne øl.
 
 
Det er en orangefarvet øl på 7,0. Jeg har hørt om denne øl, og blev måske lidt skuffet. Aromaen var svag og det overordnede præg var let og mild. Bitterhed var næsten ikke til at få øje på. Måske skyldes det, at målgruppen er italienere, der måske ikke er vant til så meget humle - men med det navn og den etiket, kunne man godt forvente noget farligere.
Karakter 3+
Fortsættes……..
 
 

mandag den 16. juni 2014

Tid til en øl - Heidi’s Bierbar / Baltika 6 Porter



16. Juni 2014

Weekenden har stået lidt i øllets tegn. Fredag afholdt Heidi’s Bierbar i Aalborg et arrangement for deres drikkeklub – ”Kongen af Pisten”. Det var et arrangement i samarbejde med De Danske Ølentusiaster, så vores medlemmer kunne deltage mod at vi fortalte lidt om øllet. Det var Poul, der havde lavet aftalen og jeg stod for at fortælle om øllet. Vi havde vurderet, at vi kunne smage otte øl på de totimer der var afsat – selvom vi godt vidste, at det ville blive lidt hektisk. Men med gratis øl kan man jo nå meget.

”Kongen af Pisten” er en ølklub. For at blive medlem skal man drikke 12 afterskiklassikere ( så vidt jeg kan se er det ikke kun weissbier, men også Red Bull og Jägemeister o.lign ). Det er kvantitet frem for kvalitet.
 
Men der er ellers nok kvalitet på Heidi-s Ølkort. Vi havde valgt otte flaskeøl ud, for at vise alsidigheden i stedets øl, Og normalt er det til en billig penge.

1. Ørbæk ”Fynsk Forår” - en dejlig frisk øl til at komme i gang. Og en snak om begrebet ”Ny Mordisk Øl”, der er meget fremme i tiden, men som ikke er så nyt endda. Danske mikrobryggerier har længe eksperimenteret med at tilsætte nordiske ingredienser til øllet. Her er det fynske hyldeblomster.

2. Refsvindinge ”Den Sorte enke” – En sort lakridsøl, der måske lå lidt tidligt i programmet. Stort set alle ølentusiaster huskede den anderledes. Den er temmelig sød.

3. Staropramen ”Premium” – en af de bedste tjekkiske pilsnere. Og en fortælling om undergær og pilsnerøl.

4. Weihenstephaner ”Vitus”  - en af stedets bedste hvedeøl. Der er mange hvedeøl på Heidi’s – og i mange forskellige sværhedsgrader. Begyndere kan starte med Erdinger ( både lys og mørk ) – og derefter fortsætte med Paulaner og Franziskaner, inden man slutter af med det gode øl fra Weihenstephaner ( lys og mørk og Vitus ). Her kommer alle de gode gærnoter fuldt til deres ret. Og så er bryggeriet jo verdens ældste ( 1040 ).

5. Brooklyn ”India Pale Ale” – Den mest humlede øl på kortet. men så kunne man fortælle lidt om humle og amerikansk øl.
 
6. Baltika 6 ”Porter” – Den eneste øl jeg ikke før havde smagt. Bryggeriet Baltika ligger i Skt. Petersborg og stammer fra 1992. Deres Porter er fra 94 og har vundet både nationalt og internationalt ry med over 400 priser. Den er brygget efter en gammel engelsk opskrift, hvilket rejser spørgsmålet om den er under- eller overgæret. Nogle af de vundne priser er i kategorien ”baltisk porter”, der jo er undergæret, men gammel engelske porter var overgærede. Bryggeriet nævner selv en ”speciel gær ”, og det giver jo ingenting. Det er en meget sød øl. Det generer jo ikke mig så meget, men jeg ved ikke om jeg kunne kvæle 50 cl. Den er udmærket men ikke helt hvad jeg havde forventet. Karakter 3+

7. La Trappe ”Isidòr” – en dejlig, lys belgisk øl. Jeg fortalte lidt om stedet som jeg besøgte i 2009, hvor denne øl lige var kommet på markedet for at fejre 125 års dagen for klosterets første bryg.

8. Chimay ”Bleu” – En stærk, mørk øl til en perfekt afslutning på aftenen. Og en noget rodet fortælling om trappister, da tiden var fremskreden -  og jeg også selv havde smagt på øllet.

Det var en hyggelig aften, og jeg snakkede ( det foregår åbenbart altid ude på toilettet ) med flere af pistkongerne om, hvor godt det havde været, og det var interessant at høre om.

Stemningen på stedet var god. Det var godt, jeg have en mikrofon til at råbe folk op, men de fandt sig pænt i at blive afbrudt. Jeg fik til slut en Hoegaarden Wit af en af gæsterne som tak for foredraget. Tak for det.

Lørdag var der ølsmagning med Christian Skovdal fra Beer Here





 


 

onsdag den 11. juni 2014

Tid til en øl - Jyske Bryghuse Goa Goa

 
Nu er det blevet sommer og varmen breder sig. Så kan det være godt med en frisk øl sidst på dagen til at køle sig ned med. Efter at have slået græs kunne jeg måske have tænkt mig en weissbier eller pilsner, men efter et bad blev det til en IPA til aftensmaden.
 
De Jyske Bryghuse har lavet en Double IPA til Kvickly’s Ølvalg – ”Goa Goa” på 8,5%. Etiketten er holdt i skarpe farver og giver det rette indtryk af Indeien. Den er brygget af pale ale- og münchenermalt, samt carahell og det giver en flot ravfarvet øl. Skummet er hvidt og cremet. Humlet med seks forskellige amerikanske typer til en bitterhed på 78,3 IBU ( temmelig nøjagtigt ).
 
Disse humlearomaer er også klare i duften, hvor pine og bitter appelsinskal træder frem. Mit første indtryk var den bitre duft af appelsinmarmelade, som jeg ikke bryder mig særligt meget om. Men efter lidt tid blødes dette indtryk op med mildere indtryk fra mango. Det er heller ikke noget, der præger smagen. Også her er der appelsin, men ikke i bitter form – mango og en smule bagvedliggende sødme dukker op. Smagen er god og vedholdende og bliver hængende så den balancerer bitterheden godt. Dette er nok den øl fra Jyske Bryghuse, de er sluppet bedst fra. Stærk og sommerfrisk.
Karakter 4    

mandag den 9. juni 2014

Tid til en øl - Thisted Mesterbryg


9. Juni 2014

Kvickly’s Ølvalg 2014 er for længst ovre. Vinderen blev ”Svagpisser” fra Pladderballe, men jeg har ikke arbejdet mig gennem alle øllene endnu. Det sker stille og roligt, da det jo ikke har nogen hast længere.

Thisted Bryghus har også en øl med – ”Mesterbryg” på 5,8%. Det er en brown ale – brygget med bygmalt og rugmalt. der er tilsat kuldioxid og E223 som er antioxidant ( sodium disulphite ). Jeg er ikke så meget for E-numre i mine øl, men det ses ofte, så måske er det nødvendigt.

Det er en mørk brun øl med et skær af rødt. Kraftigt skum på toppen. Duften er ikke særlig tydelig, men man aner rugbrød, lejrbål og lidt skarp humle. Den er letdrikkelig. Smagen præges mere af bålpladsen. Ogås her er der rugbrød og man kan fornemme humlen i eftersmagen. God uden at være prangende.

Karakter 3+

 

søndag den 8. juni 2014

Tid til en øl - Ebeltoft Gårdbryg


8. Juni 2014           

Vores sommermusical på Skansen i Hals er i år ”Jorden rundt på 80 dage”, så efter prøven i går tog vi en tur ”Jorden rundt på 8 øl”. Vi forsøgte så vidt muligt at følge ruten, men tog Orientekspressen fra Paris til Istanbul, hvor vi så gjorde ophold i Bayern - stedet for at besøge Egypten.

Vi startede i London med ”Fuller’s London Pride” – så tog vi til Frankrig med ”Gavroche” fra Brasserie St. Sylvestre. Gavroche er jo en kendt figur fra Les Miserable, og det er jo en forestilling musicalfolk kender. I Bayern blev det til ”Salvator”, inden turen gik til Indien. Her smagte vi ”India Ale”, fra Samuel Smith. I Kina blev det til ”Tsingtao” og i Japan til en ”Asahi Black” ( schwarzbier ).

Jeg ville så gerne have haft en ”Old Foghorn” fra Anchor på programmet, da hovedpersonen Phileas Fogg, der kommer til San Francisco på sin tur. Den kunne ikke skaffes her i Nordjylland, så i stedet smagte vi ”Palate Wrecker” fra Green Flash Brewing. Vi sluttede af her i Danmark med en ”X Porter” fra Midtfyn.

Som man kan se var der 2 ekstremøl på programmet. En ekstrem let øl ( Tsingtao ) og en ekstrem fyldig øl ” ( Palate Wrecker ). De fleste kunne bedre lide den lette end den kraftige. Faktisk var det vist kun mig, der brød mig om Palate Wrecker. Men den understregede min pointe med at amerikansk øl brygges under sloganet: ”More is better”, og de fleste synes da også det var sjovt nok at prøve. Meningerne om Midtfyns porter var delte, og alle de andre øl faldt i god jord. Jeg må prøve, om jeg kan redde lidt af den amerikanske ære ved at servere en øl i kategorien ”drikkelig” ved en senere lejlighed.

I dag efter en fin gudstjeneste med fløjtespil ville jeg nyde en pinsefrokost med øl og snaps. Det blev til en ”Gårdbryg” fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Jeg blev præsenteret for deres øl, da Salling havde deres Øldage, og kunne umiddelbart godt lide det. Deres hjemmeside byder på stort set ingen oplysninger. Hverken om historie eller øltyper. Kun at de altid har 10 øl på hanerne, hvis man skulle komme forbi – og det er da også en værdifuld oplysning. Der sker mere på deres Facebookside, men jeg gider simpelthen ikke sidde og læse det igennem, så oplysninger om bryggeri og øl må vente.

”Gårdbryg” er en pilsner på 5,2%. På den farverige etiket står der: ”Urpilsneren stammer fra Ebeltoft. det ved enhver”. Jeg viste det ikke før nu, men jeg synes faktisk heller ikke denne øl er helt så pilsneragtig. Den er mere hen i retning af classic/wiener stilen, hvor maltprofilen er lidt fyldigere. Gylden i glasset med let hvidt skum. Aroma af malt og brød med en snert af humle. God fylde i munden. Smagen er også først præget af malten, men senere kommer der lidt mere fokus på humlen.

Karakter 3+                                                                                                                                             

 
 
 

fredag den 6. juni 2014

Tid til en øl - Fuller’s Past Masters 1966 Strong Ale


6. Juni 2014

Fuller’s i London har efterhånden sendt en del øl på markedet i deres ”Heritage Series”, hvor de har kigget i de gamle arkiver og genskabt øl fra en svunden tid. De går åbenbart kronologisk frem, og er nu nået til 1966, hvor de præsenterer en ”Strong Ale”. Den er lavet for at fejre England VM-sejr i 1966. Jeg kan huske kampen mod Tyskland med det diskutable mål, hvor bolden hopper fra undersiden at overlæggeren og ned på målstregen. Er den inde eller ude?.

Vi holdt alle med England dengang. Verdenskrigen spøgte stadig i folks bevidsthed – også hos mig, der dog ikke havde oplevet den. Men bøger og film handlede meget om krigen og kampen mod tyskerne.

Og den engelske sejr blev altså fejret med denne ”1966 Strong Ale” på 7,3%. Det er en flot maghognyfarvet øl med cremet, hvidt skum. Duften er præget at rosin og sveske og det er en blød og behagelig drik. Smagen er også præget af malten med lidt karamel/toffee og noter at mørk frugt. Bitterheden fra humlen antydes kun – måske med en snert at grape i baggrunden, men maltsmagen bliver hængende i eftersmagen.

Endnu engang en udmærket genoplivelse af fortiden. De kunne også godt dengang.

Karakter 4


tirsdag den 3. juni 2014

Tid til en øl - Krenkerup Weissbier


3. Juni 2014


Da jeg så at en at øllene til Kvickly’s ølvalg var en ”Weissbier”, var min første tanke at den ikke havde nogen chance for at vinde min stemme. Der er allerede traditionelle weissbier i sortimentet, og skal der en ny øl på hylderne må den på en eller anden måde skille sig lidt ud fra mængden. Kvickly burde med traditionel weissbier hellere satse på Weihenstephaner eller Maisel, der er blandt de allerbedste. En dansk efterligning – hvor god den end måtte være – vil få svært ved at få min stemme ( nu er det jo også for sent alligevel ).

Når det så er sagt, så har Krenkerup faktisk tænkt i utraditionelle baner og humlet deres øl med engelsk Fuggle i stedet for den tyske Hallertau. Og spørgsmålet er naturligvis – kan det smages?

Det er en smuk mørk hvedeøl. Farven er sløret orange med en brunligt skær i dybden. Boblerne er af noget uens størrelse og øllet krones af let, hvidt skum. Alkoholprocenten er 5,0%. Man mødes af en dejlig, traditionel duft af kryddernellike. Øllet føles blødt, men bruser op i munden, så det ændrer karakter til slut. Smagen er mere neutral. Her fornemmer man ikke de traditionelle noter så tydeligt. Fugglehumlen er doseret, så det giver en kraftigere bitterhed end hos de tyske forlæg, og man aner lidt citrussmag af bitre appelsiner, som også må stamme fra den engelske humle.

Så man har tænkt ny med mere bitterhed. Personligt har jeg jo aldrig være fortaler for bitterhed i hvedeøl, men det kan andre måske værdsætte.

Karakter 3+