Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Stepping Stone. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stepping Stone. Vis alle opslag

fredag den 23. august 2024

Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest - IPA


 23. August 2024

Efter det mørke øl sluttede vi af med de friskere lyse øl - IPA. Der var i år rigtig mange IPA'er på festivalen - især DIPA'er. Normalt synes jeg det kan være svært at smage forskel på IPA'er, hvis der går dage mellem jeg smager dem. På trods af forskellig humle tilsætninger er oplevelsen lidt den samme, men jeg håbede, at når jeg smage flere efter hinanden var forskellen tydeligere.

Jeg havde tænkt først at smage 3 IPA'er inden jeg gik til DIPA, men det gik lidt i vasken.



Jeg startede ud med en IPA fra Verdant. En NEIPA på 6,5% ved navn 'Hell For Pleather'. Jeg fik at vide at der var brugt 2 New Zealandske humletyper - Motueka og Nectaron. Det giver en behagelig eksotisk duft og smag af citrus og ananas. Nem at drikke og Med en fin, behagelig bitterhed til slut.

Brygget sammen med Beer Riff fra Swansea

Karakter 4

Jeg gik over til Track for at smage endnu en almindlig NEIPA, men den var allerede udsolgt, så min plan gik i vasken. Tiden var også så småt ved at rinde ud og der var kraftigere IPA'er, jeg gerne ville smage også.



Så jeg gik tilbage til Verdant, der også havde en NEDIPA på hanen. 'Five A.M.' er brygger med 4 humlertyper, der dog ikke er New Zealanske ( Simcoe, Citra, Mosaic og Nelson Sauvin ). Det er en kraftigere og mere fyldig øl på 8,0%.

Den har samme appelsinjuice farve. Det tropiske islæt er trådt lidt i baggrunden, selvom man stadig fornemmer lidt eksotiske frugt sammen med citrus og grape. Der er også skruet lidt op for bitterheden, hvilket jeg godt kan lide.

Karakter 4+


Dagens første IPA havde vi dog smagt lidt før, da det canadiske bryggeri Messorem Bracitorium havde dagens første ekstra overraskelse kl. 17.30. 'It's Often Fatal' er brygget sammen med Electric Brewing Co. fra Californien. Det er en forfriskende DIPA på 8,5% - overvejende humle med forskellige udgave af Citra, samt Nelson Sauvin. En virkelig godt balanceret øl, som vi nød i solskinnet udenfor Studenterhuset.

Karakter 5


Stepping Stone havde også en glimrende DIPA - 'Wishful Escapism' på 8,6%. Her er det forskellige udgave af Idaho plus El Dorado. Det giver en lettere smagspalet med mandarin, fersken og ananas.

Meget frugtig øl, de var nem at drikke

Karakter 4+


Spartacus fra Brasilien havde en endnu kraftigere IPA med. 'All Shades of Ferocity' er en TNEIPA på 9,2%, Her er humleblandingen Citra, Simcoe, Mosaic og Cashmere. Altså lidt i stil med Verdants DIPA. Jeg har da også lidt svært ved at beskrive en forskel. Den var fyldig og kraftige. Bitterheden var forøget, men bliver jo aldrig voldsom i en New England udgave.

Karakter 4+


Messorem Bracitorium ligger i Montreal i Canada. De har tydeligvis et godt tag på IPA, for dagens kraftigste IPA var deres 'Quadranormal' på 11,0%. En Quadruple NEIPA med masser af fylde og kraft. Igen er balancen i orden så fylde, og bitterhed passer sammen. Citra, Galaxy, Motueka, Simcoe og Mosaic. Det er lidt de samme smagsnoter de alle har, men denne øl havde mere saft og kraft end de andre

Karakter 5





 






tirsdag den 2. april 2024

Tid til en øl - Stepping stone / Salikatt Condense


 2. April 2024

Forleden skrev jeg om den hypede 'Putty', men der er en anden IPA, der næsten har fået samme opmærksomhed. Den skyldes et samarbejde mellem norske Salikatt og danske Stepping Stone. Begge bryggerier har gjort sig bemærket med fremragende IPA'er, som det kan vel ikke gå helt galt. De har lavet en DDH TNEIPA på 10,0% med navnet 'Condense'. Det betyder ' at gøre noget tættere, mere koncentreret' og de har virkelig formået at lave en fortættet smag med saft og kraft. Der er brugt Citra, Mosaic, Galaxy og Eclipse humle til at give denne eksotiske smag af mango, mandarin, grønne druer og nye granskud.

En uklar, solgul øl med fint skum. Den er virkelig fyldig og allerede når man åbner, vælder der eksotisk frugt op i næsen. Det følges op i smagen, og selvom bitterheden i en New England aldrig bliver rigtig høj, er der alligevel kraft nok til, at det ikke bliver vammelt.

Karakter 5

Den er så fortættet at saften driver ned af dåsens yderside.

Stepping Stone er et nyt dansk bryggeri ( 2022 ), der ønsker at give flygninge en vej ind på det danske arbejdsmarked. Det er grundlagt af Daniel True, Runee Studgaard og Simon Grøndahl Lyngholm Jacobsen. Et prisværdigt projekt.

Salikatt ligger i Stavanger og deres mål er ikke at blive Norges største bryggeri, men det bedste. De koncentrerer sig mest om 3 øltyper - Sour, IPA og Stout. Det blev grundlagt i 2015 af Bjarte og Tonje Halvorsen.

Navnet 'Salikatt' er et pænere, afledt bandeord ligesom ' for Søren' på dansk. Salikatt var navnet på en upopulær politimester i slutningen af 1800tallet.