Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 30. november 2017

Tid til en øl - Rodenbach Classic


30. November 2017

Det kan godt være, at den almindelige supermarkedsøl på Tenerife ikke er den store oplevelse, men der er også andre muligheder for øl i Playa de Americas. Tæt på strandpromenaden ligger den belgiske ølbar ”Manneke Pis”.

Den er shinet lidt op siden første gang vi var der. Der er kommet ny ejer, men øllet er stadig godt belgiske udvalg – serveret i de rigtige glas. Der kører belgisk tv – både sport og nyheder.
To af vores gode venner var også på ferie på Tenerife og vi aftalte at mødes på ”Manneke Pis”. Det blev i løbet af ugen til flere besøg.


Den første gang kom vi lidt før de andre og tyvstartede med snagria og en øl, inden de andre ankom. jeg valgte en ”Rodenbach Classic”


Jeg kender deres ”Grand Cru” herhjemme fra, og var måske lidt forbeholden for denne mere ordinære udgave, men det skulle jeg ikke være.

Den står flot mahognyfarvet i glasset. Duften er behagelig syrlig med antydning af æbleeddike. Frisk og let snerpende i munden. Alkoholprocenten er på 5,2%. Der er en god balance mellem søde bærnoter og syrligere indtryk, der giver runder smagsoplevelsen af. Jeg var positivt overrasket og synes umiddelbart den levede op til storebror. Måske var indtrykkene mindre, men balancen var mindst lige så god.

Karakter 4

I løbet af ugen blev det også til ”Tripel Karmeliet” – ”Judas” – ”McChouffe” – ”Kwak” og ”Kasteel Donker”. Så kunne man godt overleve kanarisk pilsnerøl til maden.

Det skal lige nævnes, at lyset på toilettet er forsynet med en bevæglesessensor, hvilket er uheldigt, når man står stille og prøver at ramme kummen. Så går lyset pludselig ud.

onsdag den 29. november 2017

Tid til en øl - Dorada Especial


29. November 2017

Vi er netop vendt hjem fra Tenerife, hvor vi ofte holder ferie her i november for at få noget lys og noget sol.

Jeg har tidligere skrevet om de lokale øl – ”Dorada” fra Tenerife – ”Tropical” fra Gran Canaria og Reino, der er det nyeste bryggeri på øerne. Det blev da også til smagsprøver på både ”Dorada” og ”Reino”, da det ofte er det der serveres på restauranterne..

Men i området er der også en belgisk ølbar ved navn ”Manneke pis” og den blev frekventeret jævnligt – i selskab med nogle gode venner, der også var på ferie denne gang
.
I det lokale supermarked var der sandelig også nye øl på hylderne, for Dorada er begyndt at udvide sortimentet en smule.


”Dorada Especial Roja” er virkelig en rød øl. Der er brugt 2 forskellige malttyper og jeg gætter på, at den ene er rødmalt. Humlen er Hallertau og man har øget alkoholprocenten  til 6,5%. Tanken er tydeligvis at lave en luksusøl, men jeg er desværre ikke så imponeret.

Det er en klar, rød øl med svagt, hvidt skum. Der er kun meget få bobler. Den let duft af malt med en antydning af ascorbinsyre. Den virker skarp og voldsom prikkende i munden. Der er en smag af malt og karamel men også denne kunstige citrussmag, som jeg sjældent bryder mig om ( der er ikke nævnt ascorbinsyre i ingredienslisten ) Der afsluttes med en helt pæn bitterhed.

Karakter 2+


Jeg nød gerne disse øl til frokosten på vores balkon, hvilket jo nok fremgår af billederne. Dorada lancerer også en ”Especial Esencia Negra” – deres bud på en mørk lager. 

Den er på 5,7% og minder på sin vis meget om den foregående. Denne er decideret colafarvet med så hurtigt afbrusende skum, at min kone var lige ved at tage fejl. Stort set ingen aroma. Også prikkende og let i munden. Her er smagen mere af ristet malt, igen kunstig citrus og en let bitterhed i afslutningen.

Karakter 2+


Dorada laver – så vidt jeg har forstået 4 udgaver af ”Especial”, men jeg er kun stødt på de 3. Den sidste ”Trigo” er en hvedeøl.

”Especial Extra Maduración” lægger sig tættere op af deres pilsner, som jeg faktisk synes er god og forfriskende. Den er på 5,7% og som navnet siger, er den lagret i længere tid – helt hvor meget oplyses ikke rigtigt. Den er ufiltreret og upasteuriseret.

Det er en lys, korngul øl med groft, hvidt skum. Det er indtryk af lys, sødlig malt der præget både duft og smag. Den virker rund og behaglig af drikke, og den afsluttende bitterhed i eftersmagen er vel afrundet. Klart det bedste af forsøgene i ”Dorada Especial”

Karakter 3+

fredag den 10. november 2017

Tid til en øl - 170 års jubilæum / Carlsberg 1883


10. November 2017

For 170 år siden bryggede Carlsberg på denne dag sin første vellykkede undergærede øl.
Brygger J.C. Jacobsen havde arvet et bryggeri efter sin far i 1835 og drev det videre. Det var mest hvidtøl, man på det tidspunkt bryggede og drak i København, men Jacobsen havde hørt rygter om en ny og spændende øltype fra Bayern, hvor man bryggede noget øl på undergær.

Jacobsen kunne ikke få denne nye øl til at fungere, og drog derfor i 1845 på studietur hos Gabriel Sedlmayr fra bryggeriet Spaten.
På det tidspunkt havde man ikke kontrol over gæringsprocessen, der ofte mislykkedes – ikke blot for Jacobsen, men også for mange andre. Sedlmayr havde fået udviklet en stabil og pålidelig gær, der gjorde, at han lykkedes med sine bryg, og hans gærtype bredte sig til mange bryggerier i Centraleuropa.

J.C. Jacobsen lærte, hvordan den nye brygproces virkede – han så det nye moderne bryggeri, Sedlmayr havde bygget – og han fik en gærprøve med hjem, som han opbevarede i en ombygget hatteæske. Det lykkedes, at holde liv i gæren til han kom hjem, og med denne gær bryggede han sit første vellykkede undergærsbryg d. 10. november 1847.

Selv denne stabile gær kunne blive ramt af ”gærsyge” og i efteråret 1883 fik Carlsbergs øl en ubehagelig og bitter smag. Jacobsen ville derfor rekvirere ny gær fra Bayern, men der skulle vise sig en anden løsning.

Jacobsen havde i 1875 oprettet et laboratorium, hvor man skulle forske i ølrelaterede emner. Forskningslederen Emil Christian Hansen tog den syge gær og analyserede den, og det lykkedes ham at skabe og rendyrke en helt ren gærkultur. Gærens gåde var blevet løst, og man havde fremover muligheden for altid at styre processen.

Denne gær har fået navnet ”Saccheromyces Carlsbergensis”

J.C. Jacobsen havde den indstilling, at alt hvad man opdagede på laboratoriet skulle komme hele verden til gavns, og derfor fortalte han ved internationale bryggerkongresser om sin nye opdagelse.
Da Carlberg i 2008 besluttede at flytte produktionen fra Valby Bakke til Fredericia, skulle der ryddes op i de gamle kældre. 17 km kælder var stadig i brug, men meget havde ikke set dagens lys i lang tid – gamle tappemaskiner, en Morris fra 1960erne, restpartier af øl og sodavand og en masse skrammel.

Man fandt et par gamle flasker, som hurtigt viste sig at være ældre end de andre fund. De blev sendt til Carlsbergs flaskesamling, hvor man fandt ud af, at de var fra 1880erne. Flasken med den dårligste etiket blev sendt til laboratoriet, hvor man opdagede levende gærceller. Efter nærstudier konkluderede man, at det var gæren fra 1883.

Det lykkedes at få gæren til at vokse, og man så muligheden for at genskabe en øl, som den smagte i 1883. Projektet fik navnet ”Rebrew”

Man fik lavet tønder i Litauen, da dette håndværk desværre ikke findes i Danmark mere – man fik kornet gulvmaltet hos Stauning Whisky – og man fandt en gammel opskrift i Carlsbergs arkiver. Der skulle bruges münchener-, karamel- og chokolademalt.


Projektet lykkedes, og det er den øl, der nu er grundlaget for denne dåseøl, der nu kan købes. Om vi også her taler om tøndelagret, gulvmaltet øl, er jeg ikke sikker på, men gæren er ganske givet den rigtige.


”Carlsberg 1883” er en ravfarvet øl på 4,6%. Den er klar med få, let dovne bobler. Den har en sødlig maltet duft. Behagelig at drikke, uden at den virker doven. Smagen er præget af karamelsødme og malt. Der dukker en let bitterhed op i eftersmagen.

Karakter 3+

En Carlsberg øl der gerne må komme til at indgå i standardrepetoiret.

fredag den 3. november 2017

Tid til en øl - Ørbæk Red Deer Christmas IPA


3. November 2017

I dag er det J-dag. Den dag da juleøllet flyder fra hanerne. Allerede i går kom specialbryggerierne med deres juleøl, men der var der ikke tid til øl for undertegnede.

Det er meget lang tid siden, jeg har skrevet her på bloggen, men det er ikke fordi, der har været mangel på ølbegivenheder. Vi har været på tur til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk, hvor vi pga trængsel endnu en gang blev placeret i butikken. Det er vældigt inspirerende omgivelser.

Vi har og været afsted til ”Nordic Brew Festival” i Frederikshavn, hvor der også var fine øloplevelser. Og så er der jo den hjemlig bajer til aftensmaden i ny og næ.

Men det har skortet lidt på interessen for at få skrevet noget ned. Måske kan juleøllene endnu engang sætte lidt skub i skriveriet.

I hvert fald fejrede jeg J-dag med en af årets nye juleøl – Ørbæks ”Red Deer Christmas IPA”.
Juleøl er jo ofte i den maltede – måske decideret søde – kategori, og det kan jeg såmænd godt lide. Men det er nu befriende og forfriskende ind imellem af afveksle lidt med en god humlet øl.
Her kommer Ørbæks nye jule IPA fint til sin ret.

Det er en uklar, Orangerød øl på 5,8%. Skummer er kraftigt og groft og går hurtigt i opløsning. Duften er præget af humle med et sødlig strejf af appelsin. Det er en livlig øl, der har en skarpt bid fra humlen. Det er humlesmagen, der indleder oplevelsen, men derefter kommer der et sødere indtryk af appelsin – måske endda mandarin. Det holder kun lidt inden en markant bitterhed afrunder smagsoplevelsen.

Jeg har nok altid lidt svært ved at finde julestemning i en IPA, men her er gjort et forsøg med appelsinnoten. Og det er i hvert fald en afveksling, hvis man går lidt død i søde juleøl i december måned.


Karakter 4