Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest 2024 - Sour

19. August 2024

Bad Seed Brewing har endnu engang afholdt deres årlige 'Beer Fest' på Studenterhuset i Aalborg. 2 dage med 4 timer sessions - 25 bryggerier og 50 øl. Derudover en stand med kaffe og en med Thy Whisky.

Jeg var afsted til lørdagens session - sammen med en masse andre forventningsfulde gæster. Vi var 4 mand, der fulgtes, men jeg mødte i løbet af dagen mange andre, som jeg kender fra andre sammenhænge. Det blev til en masse god ølsnak.

Vi havde besluttet at inddele dagen i emner, men fulgte ikke helt planen, for nogle øl skulle vi nå, inden de blev udsolgt.

Vi havde besluttet at starte med Sour ales, og lige rundt om hjørnet fandt vi Obeservatoriet. Jeg havde stiftet bekendtskab med bryggeriet sidste år, og har siden brugt deres øl til flere ølsmagninger, for de er gode til at lave det syrlige øl.

'Europa' er en af de lettere i karakteren. Det er en lys ale på 5,3%. Den er frisk og har en let smag af frugt. Alt i alt en nem øl at starte med, hvor standarten er høj fra start.

Karakter 4

Bryggeriet er fra 2020 og ligger i Voerladegård, som er den egn min kone kommer fra. I sommer var vi på ferie der, og jeg ville gerne besøge bryggeriet, men de havde ikke fast åbningstid. Jeg fik en snak med bryggeren Simon Toft Hansen, så det er måske muligt en anden gang.

Skråt overfor så vi Vinohradsky Pivovar fra Prag i Tjekkiet. Den første øl blev lanceret i 1894, så bryggeriet har nogle år på bagen. De havde en pilsner og en gose med, og man kunne fornemme på begge, at her var det tradition og kvalitet, der var i højsædet.

Jeg smagte først 'Seaman' - en frisk Gose på 3,9%. Brygget efter traditionen med koriander og salt. Jeg kan også godt lide de nyere udgave med mere salt og frugt af forskellig art, men det var nu en fornøjelse at vende tilbage til rødderne med en enkle vare.

Karakter 4

Bagefter smagte vi deres pilsner, men mere om det en anden gang.

Det Belgiske Hus havde en frugt-lambic fra det navnkundige Cantillon med. 'Saint Lamvinus' var en knaldrød lambic 5,5% - brygget med druer. Når denne syrlig øltype kombineres med merlot-druer, får man næsten en vinøs oplevelse. En frisk sommerlig drink, hvor syrligheden ikke var for snerpende.

Karakter 3+

Dagens sidste sour var også knaldrød. En 'Biere de Saison- Raspberry' fra det engelske bryggeri The Kernel. Bryggeriet blev grundlagt i London i 2009 af Evin O'Riordain og var blandt de første mikrobryggerier i hovedstaden.

Deres saison er med mild syrlighed, og det virker, som om der er tilsat friske hindbær i stedet for massiv hindbærekstrakt. Det er en nem øl at gå til. Dejlig en varm sommerdag.

Karakter 3+

Vi var så småt begyndt på pilsner runden, så vi fortsatte, selvom vi ikke nåede alle.

 

Tid til en øl - Cantillon Gueuze 2022

 19. Maj 2023

Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Cantillon ( 2008 ), havde jeg ikke smagt syrligt øl før, så det var lidt af en mundfuld. Jeg kom ikke helt til at holde af det, men det forhindrede mig ikke i at prøve andre syrlige øl. Dengang var der ikke andre syrlige øl på markedet end de belgiske, og betegnelsen 'sour ale' var mig bekendt ikke opfundet endnu. Jeg blev med tiden mere velvilligt indstillet overfor typen, selvom det stadig er de lidt mildere typer som Oud Bruin og Oud Root, der står mit hjerte nær. Også de nye tyske 'sours' falder i min smag.

I 2019 smagte jeg en Gueuze fra Cantillon på fad i Basement Beer Bar og det var en fin oplevelse. Bryggeriet går ikke på kompromis med stilen, og den var ikke så sød som andre spontangærede bryggeriers udgave.

Forleden havde vi fætter/kusine fest og min kusine havde været på besøg på Cantillon. Spændende oplevelse og hun havde taget en 'Gueuze 2022' med til mig.

Flasken er lukket med både kapsel og korkprop, så den er en omstændelig affære at åbne den. Smuk gylden farve og en frisk, syrlig duft. Jeg kan ikke sige, den adskiller sig fra 2019 udgaven. Den er stadig frisk, snerpende med indtryk at æbleeddike og uden nogen særlig sødme. Ganske god en lun sommerdag, men det bliver nok aldrig min favorittype.

Karakter 3+

Tid til en øl - Basement Beer Bar / Surt & Sort

22. September 2019

Jeg har mine grænser, når det kommer til surt øl, men det skal jo ikke forhindre mig i at prøve at overskride dem. Jeg er meget glad for de belgiske Oud Brun og Oud Root, og ligeledes for Berliner Weisse og Gose, men den ægte, rendyrkede spontangæring har jeg ikke helt forliget mig med.

I maj 2008 smagte jeg Cantillon ’Kriek’, og der var mine smagsløg nok ikke indstillet på den syrlighed, der mødte mig. Det var også en kæmpe flaske.

Jeg har siden smagt Geueze fra Giradin, Boon og Mort Subite, og fundet dem helt acceptable, men kendere hævder jo at Cantillon er det mest autentiske spontangærsbryggeri.

Da nu Basement Beer Bar havde en ’Geueze 2019’ på deres fødselsdagstavle, tænkte jeg at nu måtte jeg gøre endnu et forsøg.

Det er en meget smuk øl – nærmest som gennemsigtigt rav. Duften er meget syrlig med et frisk pust af æbleeddike. Den har væsentlig mere krop end jeg havde forventet, men var ikke så sød som mine Oud Root. Syrligheden var mere tør og snerpende. Det var absolut en positiv oplevelse, frisk og opkvikkende, selvom jeg naturligvis godt kunne savne sødmen. Alk. 5,0%

Karakter 3+

Derefter tog jeg – på Nikolajs råd – en stout fra Perennial Ales. Et nyt amerikansk bryggeri, jeg først for nylig har stiftet bekendtskab med.

’Sump 2018 Ethiopian Roba’ er en ’imperial milch stout med kaffe’. Den er på 11,5% og en variant  brygget med ’roba’ kaffe fra Ethiopien. Den står kulsort med mørkt skum. Kaffen møder en længe før glasset er nået frem til næsen. En liflig blanding af kaffe og mælk i fin balance. Den er blød og rund – en utrolig behagelig øl at drikke.

I sidste uge smagte jeg stout lagret på bourbon, og selvom det var godt, var det helt befriende med en ægte sort stout. Det er absolut en af de bedste stouts jeg har smagt længe. Jeg er jo til de lidt søde øl, og her var bitterheden ikke dominerende, men med til at afrunde smagen på allerbedste vis.

Karakter 5+ 

Tid til en øl - Cantillon Iris

3. Juli 2012

Malerarbejdet på Skansen skrider fremad. Nu er vi næsten færdige, men skal dog nok bruge både onsdag og tordag til at nå det sidste. Vi har preniere torsdag aften. Nu er Geppettos legetøjsforretning klar og huse i Pinocchios by, Villagio.

Man besøger også den perfekte by – Idylia, hvor professor Buonragazzo har en maskine, der kan lave perfekte børn. Den er også klar.

Så nu mangler kun mere skov og det indre af en hval ( ? ). Vi havde prøve til kl. 10 her til aften og efterfølgende noter, så det bliver sent til dagens øl. Faktisk er der allerede tale om gårsdagens øl.

Cantillon er er bryggeri – nærmest et bryggerimuseum nær Bruxelles. Her brygger man efter de gamle traditioner, hvor det er spontangær, der benyttes. Det giver meget syrlige øl, og jeg har endnu ikke helt vænnet mig til smagen. Men engang imellem prøver jeg igen, for ens smage ændres jo med tiden.

Bruxelles er bygget på gammel. fugtig marskjord, hvor iris har blomstret tæt. Derfor er byens mærke da også en iris. I anledning af Cantillons 20 års jubilæum i 1998 bryggede man derfor en anderledes øl en den sædvanlige. Her er udelukkende benyttet pale ale malt og ikke den hvedemalt, man normalt tilsætter. I stedet for 100% tørret humle er der her benyttet 50% tørret og 50% frisk humle. Efter 2 år på lagring tilsættes frisk humle 2 uger før man kommer på flaske. Metoden kaldes kold-humling og består i, at en pose med humle ligger i øllet i 2 uger. Det skulle gøre øllet med bittert.

Denne øl hedder ”Iris” og er på 5,0%. Det er en orange øl med hvidt skum, der hurtigt forsvinder. Måske skyldes det farven at jeg fornemmer frugt som mandarin og abrikos i aromaen, men denne domineres af æbleeddike. Det er helt klar en syrlig sag. Den er frisk og skarp i munden. Smagen er også syrlig med syrlige æbler og eddike som dominernde noter, men de rundes lidt af, sikkert af den lange modningsproces. Den er mildere end der rene lambic, men stadig for syrlig til at jeg helt kan tage den til mig.

Karakter 3