Tid til en øl - Cloudwater It Is What It Is

 30. Januar 2021

Cloudwater er et engelsk bryggeri fra Manchester. Grundlagt i 2015 af Paul Jones, der efter et besøg ved Copenhagen Beer Celebration, besluttede at være med i Manchesters voksende specialølsmarked. De er 4 i teamet, der alle brygger, og der er mange øltyper – dog mest amerikansk inspireret.

’It Is What It Is’ er dog tysk inspireret. En Hefe-Weizen på 5,5%. Og den er ganske rigtig ufiltreret med et sløret udseende. En kraftig og behagelig duft – med kløver og mandarin. Har lidt svært med at genkende en typisk weissbier med ægte tysk gær. Den minder med appelsinnoterne også lidt om Witbier, men det er en behaglig aroma. Let at drikke og ualmindelig fint afstemt i smagsnuancerne. Kraftig smag, så selvom jeg ikke rigtig kan placere den som typisk tysk eller belgisk, er det en ualmindelig god øl, som jeg gerne vender tilbage til.

Købt i Basement Beer Bar, der har Take-away, hver torsdag til lørdag. Se facebook side.

Karakter 4+

Tid til en øl - Nachtraaf 10 Donker

 24. januar 2021

’Nachtraaf’er flamsk for ’Natteravn’ og det har lagt navn til det belgiske bryggeri De Nachtraff Brouwers.

Bryggeriet blev grundlagt i 2016 i byen Diksmuide, der ligger tæt på den franske grænse. Oprindelig bryggede de 3 typisk belgiske øl – Dubbel – Triple og Quadrupel, men siden er en Special Amber kommet til.

De har indrettet en gammel campingvogn til rullende ølsted og kommer rundt på festivaler i området. Den hedder ’Nachtravan’.

Deres quadrupel  - ’10 donker’ er en mørk øl på 10,5%. Den har duft af brændt malt og mørk frugt i alkohol. Der er også en antydning af gammelt læder. God varmende fylde og en smag af alkohol og kaffekarameller. Eftersmagen er lidt frugt i alkohol ( ikke sprittet ).

Karakter 4+

Det er ikke en øl der holder natteravnene vågne og fulde af vigør. Et par stykker vil sikkert virke søvndyssende, og selvom jeg kun har nydt en, går jeg nu i seng.

Tid til en øl - Vestkysten Grimrian

 19. Januar 2021

I den sidste sending fra Løkken Bryghus var der 3 nybryggede øl og en lidt ældre fra Bryggeriet Vestkysten.

Den sidste var en brown ale med det fængende navn – ’Grimrian’. Og det er da heller ikke, det smukkeste portræt vi har set, der pryder etiketten. Men som med alt andet er det jo det indre, der tæller.

Og her fremstår øllet en kende pænere. Den har en smuk mørk nøddebrun farve, Skummet er hvidt og en smule groft. Der er en dejlig duft af malt og nød. Alkoholprocenten er 5,8%, og øllet er let at drikke. Smagen er også præget af mørk malt og nød, men den fortaber sig ikke i overdreven sødme. Der afsluttes med en ganske rar bitterhed. ( 26 IBU ). En udmærket engelsk inspireret brown ale.

Karakter 3+

Tid til en øl - Duration Quiet Song

 17. Januar 2021 

Det er ofte Sour Ales, Imperial Stouts og New England IPA’er, der præger specialølmarkedet, så derfor er det befriende engang imellem at støde på et ’Classic Wit’.. Og så endda fra et engelsk bryggeri. Jeg kan se i mine noter, at det er første gang England er repræsenteret i den kategori.

Duration Brewing er et farmhouse bryggeri i Nar Valley, West Norfolk. Det er Miranda Hudson og brygmester Derek Bates, der driver bryggeriet i meget smukke omgivelser ( flod og klosterruin ).

I forbindelse med Uafhængighedsdagen 4. juli, udsendte de en belgisk inspireret Witbier.  Da der var coronalukket, kunne de ikke bruge den sædvanlige ’Tap-takeover’ eller ’Meet the brewer’, så de lancerede den som specielle ’Take Away’ tilbud fra uafhængige pubs.

Derek Bates er amerikaner, hvilket nok forklarer Uafhængighedsdagen.

*Quiet Song’ er en witbier på 4,3%. Umiddelbart kunne man tænke, at den er lidt let, men det er den ingenlunde. Den har en smuk gylden farve, og masser af frisk duft. Der er en duft af kirsebær og koriander .Gærblandingen er belgisk, hvilket måske giver den rette stemning. Dejlig frisk øl, med masser af smag. Lidt frugtig – og en skarp kant af krydderi

Karakter 4

Beskrivelsen på ’Quiet Song’ bliver lyrisk:

”Der er kun 12 toner i en oktav, så gentages oktaven. Alt en kunstner kan tilbyde verden, er hvordan han bruger de 12 toner. At have noget at sige og en måde at sige det på, så folk lytter, er grunden til, vi er her. Denne ’Classic Wit’ synger stille til publikum. Du behøver måske ikke denne sang året rundt, men du vil savne den, når den er væk”

Tid til en øl - Poppels Vintervärmere Tvåtusentjugo

 13. Januar 2021

En del juleøl har fået navne, der egentlig viser, at de er beregnet til hele sæsonen. En af de engelske betegnelser er ’Winterwarmer’, der meget godt beskriver den stærke og varmende øl til de kolde måneder.

Der er andre nationer, der har taget denne stil til sigg bla. Sverige, hvor bryggeriet Poppels har lavet en ’Vintervärmere Tvåtusentjugo’.

Poppels ligger i Josered, Västra Götaland. Den 1. december 2012 kom første øl ( Brown Ale ) på markedet. På det tidspunkt lå bryggeriet i Mölnlykke, men i 2015 flytter det til et gammelt industriområde i Jonsered. Bryggeriet er helt økologisk.

Med snefald og årets første minusgrader er det vist den rigtige tid at varme sig med en stærk, krydret vintevarmer. Og krydret det er den.

Det er en mørk øl på 7,8%. Den toppes af brunt skum og man mødes af en stærkt krydret duft. Det er kanel og ingefær, måske lidt gran og nellike. Øllet har en god krop. Fyldig men dog let at drikke.

Jeg smagte denne øl før jul, og dengang syntes jeg, den var for krydret at komme igennem, men måske har den haft godt af at lagre lidt, for den er væsentlig bedre i balancen nu. Det første indtryk er sødligt af malt og chokolade, dernæst kommer kanel eller ingefær ( erfaringen viser, jeg ofte forveksler de to ) også gran og nelliker. I hvert fald temmelig julekrydret. Humlen gør ikke meget væsen af sig selvom bitterheden er 30 IBU. Det er krydderiet der dominerer.

Karakter 4

Tid til en øl - Løkken Bryghus Stygge Krumpen.

 12. Januar 2021

Løkken Bryghus er kommet godt fra start her i det nye år. Inden jul modtog jeg en sending på 4 nybryggede øl, der ikke var med i første sending, og det lover foreløbig godt.

Den lidt uforklarlige sødme, der ikke passede så godt til de lyse friske øl, er indtil videre undgået, og det synes jeg godt om.

Stygge Krumpen var bisp på Børglum Kloster nær Løkken og boede også på Voergaard Slot på østkysten, hvor jeg har besøgt ham og hans ledsagerske - Elsebeth Gyldenstjerne – flere gange til det årlige taffel.

Derfor er det da ganske naturligt at opkalde en øl efter ham.

Jeg smagte denne øl første gang i juli 2009. Eller rettere en øl af samme navn, for den gang var det en sødlig undergære øl, og den øl, jeg sidder med nu, er en IPA’. Begge udgaver er dog på 5,8%.

Jeg har dog også smagt ’Stygge Krumpen’ som IPA før, men der skrev jeg ikke om den. Der blev den betegnet en ’Indian Pale Ale’, og det glæder mig at ’n’-et er forsvundet, selvom man jo må kalde en øl, hvad man har lyst til. Jeg var ikke ovenud begejstret for de 2 første udgaver.

Men som sagt, er der sket lidt på det sidste.

’Stygge Krumpen 2020’ er en ret mørk IPA. På hjemmesiden beskrives den som engelsk, så det må jo være rigtigt, med mindre der nu er ændret på opskriften. Jeg synes, den har et amerikansk islæt. Man er sluppet af med sødmen og står tilbage med en ret tør og skarp øl, der virker forfriskende. Smag af humle, og der afsluttes med en markant bitterhed. ( IBU 42 ). En ganske glimrende Vestkyst IPA.

Karakter 4

Tid til en øl - Meantime Thomas Hardy's 50th Anniversary Ale

 11. Januar 2021

“It was of the most beautiful colour that the eye of an artist in beer could desire;

 full in body, yet brisk as a volcano;

Piquant, yet without a twang; luminous as an autumn sunset.”

Sådan skriver Thomas Hardy ( 2 juni 1840 – 11 jan. 1928 ) i sin roman “The Trumpet Major” Denne historie foregår under Napoleonskrigene, hvor det er forræderi, hvis man drikker den franske rødvin. De engelske bryggere forsøgte derfor at lave en øl, der i styrke og fylde kunne måle sig med vinen. Det blev til begrebet “Barley Wine”.

I 1968 besluttede Eldridge, Pope & Co. af brygge en øl, der kunne passe til beskrivelsen i Hardy’s bog, og på 40 årsdagen for hans død var den klar. Den var tænkt som en engangsforeteelse, men den blev så populær, at bryggeriet måtte forsætte med at brygge den. I 1996 blev bryggeriet delt, og en særlig afdeling skulle tage sig udelukkende af “Thomas Hardy’s Ale”. I 2000 besluttede man så helt at stoppe produktionen.

Det bevirkede mange protester, for bryggen havde nærmest udviklet sig til et kultfænomen – et nationalt klenodie. Og så meldte John O’Hanlon sig på banen. Han var en tidligere rugbyspiller, der havde åbnet en pub nede i Devon. Og han fik Eldridge Popes gamle brygmester til at forsætte.

O’Hanlon forsatte indtil 2012, så de tidligere udgaver jeg har smagt, har alle været fra deres hånd

( 11, jan 2009 og 11 jan 2016 ).

Brandet ’Thomas Hardy’s Ale blev derefter købt af brødrene Vecchiato fra Italien. De brygger ikke selv øl, men ejer så vidt jeg ved Interbrau og har rettighederne til navnet.

De har allieret sig med bryggeriet Meantime fra England, der har brygget Thomas Hardy’s siden 2015.

I 2018 udsendte de denne ’50th Anniversary’ udgave for at fejre jubilæet. De har tidligere udsendt udgave lagret på cognacfade og whiskyfade, men denne ligger nær originalen og er lagret på sherryfad. Det er nok også den type vin, som Barley Wine vil efterligne.

Det er en lille flaske – 25 cl for 100 kr. Jeg fik den i julegave af min datter. Flasken er nummereret – 00123.

Alkoholprocenten er kommet op på 13,0%, hvor normalen er 11,3%. Den har traditionelt været Englands stærkeste øl.

Den har en flot rødlig farve. Uklar og med ringe skumdannelse, fordi den er så stærk. Duften er vinøs med mørk frugt – blomme og sveske. Det er også smagen – sødme i alkohol, men der er også en relativ fin humleafslutning ( IBU 75 ). Jeg mener ikke at man mødes humle i den karakter. Pga den lange lagring er den noget afdæmpet. Jeg smagte i 2016 en udgave fra 2006, og det var for lang lagring. Den var blevet for sød og nærmest vammel. I denne udgave fungere humlen fint som en modspil til sødmen.

Karakter 5

Det er godt, at der holdes fast i denne øl og at kvaliteten heldigvis også holder.

Tid til en øl - Løkken Bryghus Mørk Kutterøl

6. Januar 2021

I efteråret fik mange bloggere en sending øl fra løkken Bryghus. Mange af disse øl er nu blevet anmeldt og heldigvis er meningerne ofte divergerende, for smag og behag er jo noget personligt.

Der var 4 øl i sortimentet, der ikke var med i sendingen, men de kom her i december som en ekstra julegave fra bryghuset. Der er tale om helt nybrygget øl, så det kan være spændende at smage i løbet af vinteren.

’Mørk Kutterøl’ har vist været med fra starten og jeg anmeldte den også i oktober 2010. Der var jeg ikke så begejstret, men nu er der jo kommet ny brygger og mere erfaring med bryggeriet.

Navnet henviser til at Løkken tidligere var en stor fiskeriby med mange både, der blev trukket op på stranden. Det er typisk for Vestkysten og kan enkelte steder ses endnu.

’Mørk Kutterøl’ er en dark ale på 5,2%. Og det må siges den er ’mørk’. Man kunne måske forvente en slags ’brown ale’, men denne øl er kulsort. Skummet er kraftigt og en smule offwhite hen imod lysebrunt. Dejlig duft af ristet malt og en lille smule frisk humlearoma. Med så sort en øl tænker man måske ’tung og kraftig’, men det er en letdrikkelig øl med en behagelig mundfylde.

Fint afstemt balance mellem malt og humle. Jeg vil næsten sige, det er en mest helstøbte øl, jeg har smagt fra bryggeriet.

Karakter 4

Det er 10 år siden jeg anmeldte den sidst, og jeg kan naturligvis ikke helt huske det. Men umiddelbart vil jeg sige, der er sket store fremskridt. Der har været en dygtig brygnisse på arbejde her i juletiden.