Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Tiny Rebel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tiny Rebel. Vis alle opslag

onsdag den 23. december 2020

Tid til en øl - Tiny Rebel Stay Puft Imperial Eggnog Marshmallow White Porter


 

23. December 2020

Forleden bestilte jeg 5 juleøl som take-away på Basement Beer Bar i Aalborg. Hvis man bestiller over Facebook står det klar til afhentning på opgivet tidspunkt, men da jeg kom havde de kun pakket 4 øl. Derfor blev etiketten til den sidste øl hastigt nedskrevet på stedet. De har formentlig ikke – i deres vildeste fantasi – troet, at nogen ville bestille ’Stay puft’ fra Tiny Rebel.

Den fulde titel er ’ Stay Puft Imperial Eggnog Marshmallow White Porter’. 9,0%

Jeg blev oplyst om, at det var den mærkeligste øl, de havde smagt. Den var ekstrem i alle retninger, så det var med nogen bæven, jeg åbnede for den her til aften.

Jeg ved ikke helt, hvad begrebet ’white porter’ dækker over, kun hvis det er portvin. Men det er noget med, at der ikke er brugt mørk malt i brygprocessen. Umiddelbart lyder det lidt søgt, men måske bliver det en ny trend.

’Stay Puft’ findes i flere udgaver med specielle tilsætninger – bla ’mint chocolate’ – ’waffle bacon’ – espresso martini – m.fl, så der er nok at gå på opdagelse i, hvis denne ikke er speciel nok.

Eggnog er en drik, der hører til juletraditioner i bla. USA. Spiritus og mælk, æg og krydderier – muskatnød, kanel, nellike og vanilje. Traditionen stammer tilbage fra 1300tallet, hvor engelske munke drak varm mælk med æg, sherry og figner.


Det er en uklar, gul øl, hvor eggnog danner en næsten olieret overflade. Duften er ukendt, og besynderlig. Bastognekiks blander sig med nellike og sødvammel slik, jeg ikke lige kan fastslå, hvad er. Måske er det marshmallow, som jeg ikke har det store kendskab til. Smagen er mindst ligeså mærkelig som duften, og hvis der er nogen, der kan sætte ord på smagsindtrykkene, må de gerne sende en kommentar. Smagen er ikke dårlig – den er bare meget speciel, og den bliver bedre, hvis man vover at tage mere end én tår. Det er en øl, der skal prøves – man kan jo dele den med en ven eller 5, hvis man er forsigtig ( fornuftig ).

En øl, der nok er sjovere, end den er god.

Karakter 3

I 2011 bryggede de to svogre Bradley Cummings og Gareth Williams øl til husbehov i garagen i Newport, Wales. Cummings havde lært at brygge af sin bedstefar og nu ville de to mænd gerne udvide til et rigtigt bryggeri. De havde lidt svært ved at finde et navn til bryggeriet, men  til sidst indså de at de var ”små” og de var i et opgør med de store etablerede bryggerier, så de var jo også ”rebeller” og derfor tog de navnet ”Tiny Rebels”.

tirsdag den 5. december 2017

Tid til en øl - Tiny Rebel You Snows It

 5. December 2017

I 2011 bryggede de to svogre Bradley Cummings og Gareth Williams øl til husbehov i garagen i Newport, Wales. Cummings havde lært at brygge af sin bedstefar og nu ville de to mænd gerne udvide til et rigtigt bryggeri. De havde lidt svært ved at finde et navn til bryggeriet, men  til sidst indså de at de var ”små” og de var i et opgør med de store etablerede bryggerier, så de var jo også ”rebeller” og derfor tog de navnet ”Tiny Rebels”. 

De åbnede i 2012 med to ansatte ( dem selv ) og to øl ”FUBAR” og ”Urban IPA”. Den første blev året efter en større sag i det svenske retssystem, da etiketten forstiller den lille maskot siddende på en håndgranat. Det må man ikke i Sverige. 

I 2013 havde de 20 ansatte – i 2014 var de 34, så udviklingen gik hurtigt. I 2015 vandt de Champion Beer Of Britain med deres ”CWTCH”. De var de første walisiske bryggeri til at vinde titlen. De har åbnet 3 pubs og her i 2017 er de 110 ansatte og sælger deres øl i 35 lande.

”You snows it” er deres juleøl. Det er en ”super pale christmas ale”. Den er brygget med ”super pale malt” – så lys som den første sne. Og humlet til 50 IBU – så sprød som luften julemorgen.
Det er en dejlig, letdrikkelig øl med en fin smag og en forfriskende bitterhed.

Karakter 4