Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 29. september 2015

Tid til en øl - 9 års jubilæum


29. September 2015

I dag er det 9 år siden min interesse for øl begyndte. Indtil da var min viden om øl temmelig sporadisk. Det var såmænd heller ikke ofte, jeg åbnede en øl – mest til jul og når jeg havde været på havearbejde.

Men den 29. september 2006 afholdt jeg en ølsmagning for vennerne. Vores koner havde startet en strikkeklub og vi jokede med, at så ville vi lave en drikkeklub. Og det blev da også til en whiskysmagning og et besøg på Søgaards Bryghus. Hyggelig, men det fangede mig ikke rigtigt. Jeg forstod stadig ikke det med over- og undergær.

Så en rigtig ølsmagning kunne måske sætte lidt gang i klubben. Jeg fik Vinspecialisten i Aalborg til at sammensætte et program, og så skulle vi hver især præsentere en øl. Jeg havde hørt godt om både belgisk og tjekkisk øl, og var nok lidt skuffet, da der ikke var en tjekkisk øl i udvalget. Den første øl var godt nok en pilsner, og det siger lidt om erfaringsniveauet, at jeg ikke vidste, at det var en tjekkisk øltype.

Det blev en fantastisk aften og lidt af en øjenåbner med hensyn til øl. Jeg var allerede blevet indfanget af forberedelserne, for jeg havde søgt oplysninger om alle øllene, og var stødt på hemmelige og mystiske begreber som ”Russian Imperial Stout” og ”India Pale Ale”. Nogle af øllene hører stadig til blandt mine favoritter.

Visse af øllene fra den første smagning er udgået af markedet, andre kan stadig fås og nogle kan måske fås, selvom jeg ikke har set dem i Aalborg længe.
Den første var ”Frk. Friis” fra Warwick Bryghus i Varde. Det var deres første øl – en pilsner fra sep.2005. Brygget efter gammel tjekkisk opskrift – med Saaz humle, så den er så tjekkisk som den kan blive, men det tog lidt tid inden jeg forstod det. Den var god, men lå trods alt indenfor min erfaringsområde.
Dernæst kom ”Sierra Nevada Pale Ale”. Jeg havde læst, at den skulle indeholde ”citrushumle” og jeg skal love for at det passede. Jeg havde aldrig smagt noget lignende. Allerede når man tog glasset til næsen bredte der sig en forfriskende citruslugt i rummet. En helt igennem spændende og positiv overraskelse og med en god bitterhed. Jeg troede jeg var til humlet øl. Om det er nostalgi, ved jeg ikke, men det er stadig min ”pale ale” favorit og en af de øl der er på min ”10 øl på en øde ø”-liste.

Med den næste øl viste det sig, at jeg ikke er humlenørd. ”India Pale Ale” fra Raasted Bryghus ved Randers. Dette var udgaven med ”First Gold” humle. Først tænkte jeg, at der var noget galt, men blev senere enig med mig selv om, at det nok var humletypen jeg ikke kunne lide. At det var humleniveauet, faldt mig slet ikke ind. Da jeg så godt kunne lide ”Sierra Nevada Pale Ale” prøvede jeg kort tid efter deres berømte ”Bigfoot” og den var ligeledes udrikkelig. Det var kun mod og mandshjerte, der fik mig gennem hele flasken. Et år senere ville jeg afprøve mine kollegers humlegrænse og tog den med til en smagning – og til min forbavselse var den stærk, men god og velsmagende. Mit syn på humlet øl havde i den grad ændret sig, selvom om det aldrig bliver nok i sig selv. Desværre er ”IPA First Gold” ikke til at købe mere. Den kunne nok have fortjent en chance mere.

Derefter fulgte endnu en hedengangen øl fra et af de bedste bryggerier i landet – Brøckhouse. Deres ”Frederiskborg Slotsøl” var en dejlig belgisk inspireret øl med koriander og muskat. En krydret øloplevelse, der på stedet gjorde mig til Brøckhouse-fan. Atter en øl i en helt anden klasse end jeg var vant til.

”Hazelnut Brown Nectar” fra amerikanske Rogue gav endnu indblik i en variant af ølverdenen. Jeg havde på det tidspunkt - ved venners hjælp - stiftet bekendtskab med ”Newcastle Brown”, som på det tidspunkt var blevet min favoritøl. Denne var fyldigere og med en mere tør eftersmag, men nøddesmagen var spændende, selvom den var afdæmpet.

”Westmalle Tripel” var allerede på det tidspunkt en kultøl, selvom jeg ikke kendte til den. Igen begav jeg mig ud i  ukendt farvand og blev indfanget af en ny øltype. Jeg har aldrig mødt en tripel, jeg ikke kunne lide. Det er også aftenen jubilæumsøl – mest fordi, det var den, der var i skabet. Sidste år havde jeg den med til forårssmagning i Ølentusiasterne – bare for at præsentere ”de go’e gamle” sammen med alle de nye, og minsandten om ikke den blev kåret ”Bedste Øl”. Kvalitet er jo aldrig at kimse af.

”Aventinus” fra Schneider delte forsamlingen i 3 grupper. Nogle hældte den ud ( fy ), andre var lidt neutrale, og så var vi 2 der blev næsten helt salige. Jeg skulle dog først lige igennem overraskelse og vantro over at en øl kunne smage sådan, men så var jeg også solgt – og den kan da også komme med på en øde ø – sammen med en eller anden tripel.

På dette tidspunkt var vores mæthedsgrænse ved at være nået. Vinspecialisten havde rådet os til at smage 10 cl af hver øl, men det skulle jo også være en hyggeaften, så jeg besluttede at vi skulle have en hel øl af hver – altså 25 til 33 cl af hver. Det var nok et forkert valg, som da også blev rettet til efterfølgende smagninger, selvom det tog noget tid, inden vi kom helt ned på 10 cl. Desværre gik det hårdt udover sidste øl, der var en Imperial Stout. Det var ikke en øltype nogen af os kendte noget særligt til.

Duelund Bryglade havde vundet VM i Ølbrygning, hvilket vi syntes lød flot, indtil vi erfarede at det var VendsysselMesterskabet. Det var nu stadig flot, og de have sendt deres vinderøl på markedet – ”Knark 3”. Den var stærk og mørk, med alle de kvaliteter, vi senere hen er kommet til at sætte pris på, men dengang var det bare for meget. Der bliver stadig refereret til den i vores ølsamtaler, selvom vi alle har smagt den senere og lært at sætte pris på den. Jeg havde den med til min anden ølsmagning en måned senere, og der blev den kåret til ”Aftenens Øl”. Desværre fik Duelund Bryglade senere problemer og måtte lukke.


8 meget forskellige øl, der ændrede mit syn på øl i en grad, jeg ikke selv havde troet mulig. Interessen har ikke lagt sig, selvom jeg må indrømme, at trangen til nye øl ikke er så stor som tidligere. Så går jeg glip af mange af de gamle kendinge, som jeg elsker og ved smager godt. Det er ikke altid, at nyt er bedre. 

onsdag den 16. september 2015

Tid til en øl - Straffe Hendrik Wild


16. September 2015

Jeg forstår godt bryggernes lyst til at eksperimentere. Det kender vi jo især fra mange nye bryggerier, men også i gamle etablerede bryggerier må brygmesteren ind imellem have lyst til at prøve noget nyt.
De Halve Maan fra Brugge blev grundlagt af Leon Maes i 1856. Han gik også under navnet Henri I. Alle hans efterkommere har også tillagt sig navnet Henri. Det var Henri IV og hans datter Veronique Maes, der i 1981 skabte den lyse tripel ”Straffe Hendrik”. Den har altså over 30 år på bagen og der er siden kommet en mørk ”quadrupel”. Selvom der også er kommet andre specialøl på markedet fra bryggeriet, har man i 2015 ønsket at eksperimentere med flagskibet.

”Straffe Hendrik Wild” er den originale tripel udsat for en eftergæring med den ”vilde” gærtype brettanomyces.

Det giver en gylden. let sløret øl med kraftigt,groft skum og hurtige bobler. Duften er præget af det syrlige islæt fra vildgæren og minder lidt om æbleeddike. Men i smagen træder den originale ale frem med sødme, krydderi og frugtnoter, samt en ny syrlighed i slutningen. Det passer udmærket sammen, men for en ynder af den krydrede sødme i belgiske øl, er det egentlig unødvendigt. Det giver en anderledes øl, men ikke nødvendigvis en bedre.


Karakter 4

tirsdag den 15. september 2015

Tid til en øl - Westbrook Mexican Cake


15. September 2015

De sidste par tirsdage har det flasket sig sådan, at jeg har kunne følges med min kone til dans ( vi har pga arbejde måtte køre i hver sin bil i denne sæson ). Godt nok skulle hun lige undervise en lektion, og så måtte jeg se at få tiden til at gå. Af uforklarlige årsager er jeg hver gang – nærmest ved et tilfælde – endt på Basement Beer Bar, hvor der altid er godt øl.

I sidste uge havde vi jo en dansker – Andreas Mogensen – i rummet, og derfor var det naturligt at nyde ”First Dane in Space” – en frugtig saison brygget af Rocket Brewing. Der blev også tid til en ”Oak Barrel Stout” fra amerikanske Old Dominion Brewery. En let, men smagfuld stout på 5,2%.

Denne gang var der meget spændende øl på hanerne, for Basement Beer Bar har lige fejret sin 1 års fødselsdag. Jeg havde kun tid til en enkelt øl ( man skal jo helst kunne holde sig på benene, når man danser, selvom et par gode øl må indrømmes at give et naturligt sway og mere løse hofter ) og jeg valgte en spændende stout fra Westbrook.

Jeg har tidligere smagt deres ”Gose”. Westbrook blev grundligt af Edward Westbrook og i januar 2012 bryggede de ”Mexican Cake” i anledning af deres 1 års fødselsdag. Den er siden blevet en del af deres ”annual Aniversary Serie”.

Det er en kraftig sag på 10,5% – Imperial Stout brygget med kakaobønner, vaniljestænger, kanelstænger og habanero peber. Duft og smag var så inciterende, at jeg næsten glemte at tage et billede, men det ligner på den anden side så mange andre stouts.

Den er sort og duften er kompleks med mørk frugt og sveske, mørk chokolade og vanilje, og disse noter går klart igen i smagen. og så sluttes der af med en kraftig og tydelig chilipeber smag. Nu er jeg jo normalt ikke så forfærdelig meget for chili, men jeg er dog stødt på øl, hvor doseringen er ramt lige i plet. Det er gældende her, for selv om den brændende fornemmelse er markant, er resten af smagsgiverne lige så kraftige, så chilien får ikke lov at overdøve alle andre indtryk. Men det havde også være en god øl uden chili.


Karakter 5

mandag den 14. september 2015

Tid til en øl - Øletusiaster Aalborg/ NIbe Bryghus Fabel


14. September 2015

I 2005 bryggede Baggaardsbryggeriet i Holstebro for første gang en ”Nytårsfabel”. Den blev brygget igen med mindre variationer i 2006, og det er denne udgave, der nu er blevet relanceret af Nibe Bryghus i samarbejde med Ølentusiasterne i Aalborg.

Baggaardsbryggeriet blev ledet af Martin Schau, der desværre i 2007 måtte dreje nøglen om, men nogle af bryggeriets øl blev derefter brygget på Nibe Bryghus, der havde købt rettighederne og bla udsaendte ”Julefabel” i 2007. Martin Schau virkede i mange år som freelancebrygger på forskellige bryghuse – og på Nibe Bryghus – og i 2012 blev han ansat som chefbrygger i Nibe.

De Danske Ølentusiaster i Aalborg har flere gange tidligere lanceret en øl i samarbejde med lokale bryghuse, og da tiden nu igen var inde, syntes vi at det kunne være spændende at relancere den hedengangne ”Nytårfabel” fra 2006.

Denne øl er nu netop færdig og i handlen under navnet ”Fabel”. Og der er fuldstændig samme ordlyd på etiketten som for 9 år siden.
”… en belgisk-inspireret lys ale tilsat en god mængde anis, som giver en meget karakteristisk duft og smag af Kongen-af-Danmark bolsjer. den er brygget på pilsnermalt, munchenermalt og karamelmalt og humlerne  Saazer og Northern Brewer”.


På etiketten er der også en afbildning af fablen om Skt. Jørgen, der dræber dragen. Motivet er taget fra et kalkmaleri i Nibe Kirke.Det er en smuk rødt glødende øl på 9,0%. Store bobler sætter sig på glasset og signalerer friskhed og liv og et tynd hvidt skumlag dækker overfladen. Man overvældes næsten af en kraftig duft af anis, hvilket ikke generer mig personligt – tværtimod. Det er en øl med stor kraft og fylde. Det er også anis, der præger smagen – lidt som at drikke absinth. Det kan måske blive for meget i længden for nogen, men jeg har nu altid godt kunne lide forskellige former for lakridsnoter i øl. Man ser det oftest i stout og porter, men i denne stærke ale, kommer det også ganske godt til sin ret. God lang eftersmag.

Karakter 4+

”Fabel – ganske enkelt eventyrlig”










torsdag den 3. september 2015

Tid til en øl - Paix Dieu


3. September 2015
Forleden faldt jeg lige så lang jeg var under min løbetur. Dels ødelagde jeg min mobiltelefon og jeg landede lige på højre side og trykkede nogle ribben. I hvert fald gør det ondt, når jeg trækker vejret dybt og også når jeg bevæger mig.

Alligevel ville jeg prøve om jeg kunne danse i aften og det gik faktisk over al forventning, men jeg  måtte dog restituere mig med en kraftig øl sidst på aftenen.

”Paix Dieu” ( Guds fred ) er netop sådan en kraftig painkiller, der får roen til at sænke sig. Den er på 10,0% og brygget af Abbaye Cistercienne. Eller rettere af Brasserie Caulier, der er etfamiliebryggeri i Peruwelz, Belgien. Det er en aftale mellem bryggeriet og et klosteret Paix-Dieu i Amay.
Caulier startede i 1933 som et distributionsfirma, men i 1995 begyndte Roger Caulier at brygge sin egen øl – Bon Secours.

”Paix-Dieu” blev brygget at cistercienserkloster i Amay, og traditionen følges stadig med kun at brygge en gang om måneden, nemlig når der er fuldmåne. Derfor ser man også månen afbilledet på etiketten, men aftegningerne på månen skifter, så man kan se præcis hvilken måne, denne øl er brygget under. Denne er brygget under januarmånen – Ulvemånen, fordi ulven i januar kom tæt på de indfødte indianere i Nordamerika. Ulven ses på halsetiketten.

Det er en smuk, gylden triple, men en stærk en af slagsen – 10.0%. Kraftigt hvidt skum topper drikken og diffuse, små bobler give lidt liv i galsset. Duften er lys frugt, appelsin og alkohol. De n har en fundt og fyldig krop og en blød tekstur. Smagen domineres af lys frugt og alkohol og jeg må sige, den passer perfekt til flødeboller fra Summerbird. Det er testet med godt resultat.

Karakter 5


Købt i Det Bette Ølhus i Ålbæk.