Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 29. juni 2009

Tid til en øl - Beer Here Essentia Bina

29. Juni 2009
I dag har det været en pragtfuldt vejr – heldigvis, for vi har været i Fårup sommerland hele dagen. Vores nevø fra Norge fejrede sin fødselsdag der, og vi var bare 4 afsted i dag. I morgen skal han tilbage til Norge og fejre fødselsdag der. Der er mange ting at prøve og selvom vi tog det med ro nåede vi en masse – også at bade i badeland. Til frokost fik vi en Fårup Burger med pomme frites og cola og senere fik vi en stor is.
Til aften var vi ude på Skansen i Hals og se prøverne til Askepot, hvor min kone spiller med. Det var første mikrofonprøve og det lød vældig godt. Det bliver et spændende og sjovt stykke. Vi fik en pizza, mens vi sad og kiggede.
Aftenens øl er en helt speciel porter fra Beer Here. Brygmester er Christian Skovdal Andersen ( tidligere Ølfabrikken ) og han har forsøgt at lave en gammel porter fra 1600-tallet, med alt hvad dertil hører. På etiketten skriver han følgende:
”De tider er for længst ovre, hvor skøger, tatere og fusentaster befolkede byens gader og hvor en ærlig mand ikke regnede det for noget at give gadedrengene eller fruentimmeret et ordentligt drag prygl. Desværre kommer disse tider ikke igen, men derfor behøver du ikke gå glip at smage hvordan øllet kunne have været dengang. Derfor har jeg begået en stærk porter, hvor der helt i datidens ånd er snydt på alle måder for at forstærke både både farve, smagsindtryk og rus – md bla. udtræk af fennekelfrø og  brændt sukker ( Essentia Bina ). Selvfølgelig helt uden nymodens pjat som kulsyre og udløbsdato.”
Det er 25 cl i en lille flaske med rusten prop, så man næsten tror, den er fra 1600tallet.  På en internetside betegnes det som en baltisk porter, men en sådan skal jo være undergæret og  det er så vidt jeg ved ikke muligt at nå den høje procent ( 16,0% ) i en undergæret øl. Desuden fandtes der ikke undergæret porter i 1600tallet.
Den virker som en blanding mellem en Porter og en Barley Wine. Det er en sort øl uden nogen form for skum. Duften er kraftig og præget af alkohol, blomme og rosin. Min første indskydelse var, at dette er en varm drik, og min datter sagde det samme, da hun duftede til øllen ( hun drikker ikke øl )
Det er en tyktflydende øl, der fylder godt i munde. Det er en substans, der efterlader et olieret, lidt fedtet indtryk. Alkoholen tilfører varme, så forestillingen om en varm drik var ikke helt hen i skoven. Smagen lægger ud med lakrids fra fennikelfrøene, derefter kommer ristet malt og en kraftigt bitterhed fra humlen. Det fremgår ikke, hvilken type der er brugt… Eftersmagen domineres af bitterhed og fennikel.
Det er en meget spændende og anderledes øl, der falder godt i tråd med de mange eksperimenter man ser fra amerikanske bryggerier, hvor man udforsker grænserne for øl. Om den har noget som helst med gamle dages praksis at gøre er et åbent spørgsmål, Men der er sikkert blevet eksperimenteret med mange ingredienser dengang, og vi har før set historiske øl fra Christian Skovdals hånd. Så der er nok noget sandhed i det, og historien er i hvert fald sjov.
Karakter 5  

søndag den 28. juni 2009

Tid til en øl - Rogue Mocha Porter

28. Juni 2009
Nu er det 11 måneder siden jeg startede med at skrive om øl og det er blevet til en øl næsten hver dag. Jeg har foreløbig skrevet om 323 øl, og med en måneds øl mere, kommer vi tæt på et års forbrug.
”Mocha Porter” er en øl fra Rogue Brewery, der har hjemme i Newport, Oregon. Derfor kendes den også under navnet ”New Porter”, som en hyldest til hjembyen. Den er brygget på 13 forskellige ingredienser. Rouge beskriver i detaljer på deres hjemmeside, hvad deres øl indeholder.
Malt - Northwest Harrington & Klages; 135-165, 95-115, and 70-80 Crystal; Beeston Chocolate, Black, Munich and Carastan.
Humle - Centennial & Perle
Gær - Rogue's Pacman Yeast
Vand - Free Range Coastal Water
Derimod er der ikke nævnt noget om mokka/kaffe eller chokolade i oversigten, hvilket man måske kunne have forventet af navnet.
Den er ”dedicated to the chocolate lover in each of us”, men der er nu ikke meget chokolade i den.
Det er en sort øl på 5,3% med kraftigt brunt skum - små tætte bobler i bunden og noget grovere i toppen. Øllet dufter mørkt ristet, men det er kun en svag antydning. Øllet er mere let en man kunne forvente af udseendet. Det har lidt af den tørre karakter man kender fra en dry stout. Smagen er lidt brændt/ristet, men bitterheden fra humlen tager hurtigt over. Og det er ikke så lidt, der er i denne porter. IBU 54. Jeg fornemmer som nævnt hverken chokolade eller kaffe. Jeg synes generelt at Rogue’s stouts og porter’s er lidt for tørre – jeg foretrækker mere sødme.
Karakter 3
”Mocha Porter” omtales også med et citat fra Friar Tuck ( vistnok munken i Robin Hood ) :
 “Let us give praise to our maker and glory to his bounty by learning about beer.”

lørdag den 27. juni 2009

Tid til en øl - Weizen

27. Juni 2009
De lyse bayerske hvedeøl er nogle af de bedste tørstslukkere i sommervarmen. De går under navne som ”Weissbier” eller ”Weisse” og kan være med gærrester eller uden. Den første type betegnes ”mit hefe” eller ”HefeWeizen” ( gærhvede ) – den anden benævnes ”Kristall”.Når jeg kigger ned over listen med bayersk hvedeøl, ser jeg at jeg egentlig ikke har smagt ”Kristall”-udgaven.
Hvedeøllet var meget populært i middelalderen, hvor man lufttørrede malten, så den fik den lyse farve ( hvidmalt ). En tysk ”Weisse" brygges på mindst 50% hvedemalt, men oftest er forholdet 60% hvedemalt og 40% bygmalt. Hveden har ingen skaller og vil derfor let klumpe sammen – derfor er det vigtigt med bygmalten. Jeg kender kun til et eksperiment med 100% hvedemalt, nemlig Jacobsens ”Hvede Spring Bock”, hvor man i stedet benyttede italienske risskaller til filtrering.
Byg og hvede var de 2 store kornsorter i middelalderen og derfor indførte Wilhelm IV i 1516 ”Das Reinheitsgebot”, der bla. opdelte kornsorterne. Byg skulle gå til øl og hvede til brød. Undtaget var dog kongens eget bryghus, men det var dog først i 1605 af ”Hofbaruhaus” i München blev grundlagt. Kongen – Maximillian I – besluttede at samtlige gæstgiverier i München skulle servere Weissbier ellers ville de miste retten til at drive forretning. Så det var et indbringende monopol.
Weissbier er en overgæret øl, men efterhånden udviklede de undergærede øltyper sig, og i midten af 1800tallet forsvandt interessen for hvedeøl næsten. Det var Georg Schneider, der holdt liv i hvedeøllet, da han i 1856 erhvervede rettighederne til af brygge hvedeøl. Han købte et bryggeri i 1872 og familien købte yderligere to i 1927. bla i Kelheim, hvor der stadig brygges Schneider Weisse. I 1970 foretog især Erdinger nogle store reklamefremstød og Weissbier er nu den mest solgte øltype i Bayern.
Jeg har noteret mig fra flere ølsmagninger, at der er mange der på forhånd dømmer hvedeøl ude. Det skyldes nok de markante fenoler, der giver smag af nelliker, banan, tyggegummi og som andre siger - hospital og kemisk fabrik. Hvis man vil udforske hvedeuniverset er det derfor en god ide af starte med Kristall-udgaverne eller f.eks Erdingers lidt neutrale version. Det kan også anbefales at prøve en dunkel-udgave, der ofte virker lidt rundere og mindre parfumeret.
Her følger en oversigt over mine favoritter at tysk hvedeøl. Øl med fed skrift er omtalt på bloggen.
Paulaner – Hefe Weissbier ( 5,5% ) –  Fin balance, banan, melon og fersken. – Karakter 4
Weihenstephaner – Hefe Weissbier ( 5,4% ) – Tydelig smag af nelliker – Karakter 4
Hofbrau – Münchener Weisse ( 5,1% ) – let og frisk med noter af banan – Karakter 3+
Indslev  - Svanehvede ( 5,3% ) – Let med en anelse nelliker – Karakter 3+
Schneider – Weisse Original ( 5,4% ) – Mild nellikesmag – Karakter 3+
Erdinger – Schneeweisse ( 5,6% ) – Lidt neutral – Karakter 3
Erdinger – Weissbier mit feiner hefe ( 5,3% ) – Let med lidt neutral smag – Karakter 3
Skagen – Nordlys ( 5,0% ) – Neutral smag, men en god tørstslukker – Karakter 3
Zillertal – Weissbier ( 5,0% ) – Let og frisk, med antydning af tyggegummi – Karakter 3

Som man kan se er procenterne ikke høje – det er jo sommertørstslukkere. Og det er heller ikke så høje karakterer disse øl opnår hos mig. Jeg er nok mere til de lidt stærkere typer og de mørke udgaver. Men på en varm sommerdag gør de sig rigtig godt.



fredag den 26. juni 2009

Tid til en øl - Föroya Bjor Green Island Stout

26. Juni 2009
I dag har jeg hentet min datter på efterskolen. Dagen er kendt som ”Store Tudedag” og det er ganske forståeligt, når man tænker på de mange nære venskaber, der bliver knyttet, når man bor så tæt i så lang tid. Min datter skulle endda sige farvel til sin kæreste, som hun har truffet på efterskolen. Han rejser til Thailand i 4 uger. Men hun er nu ved godt mod.
Det har været et spændende år for hende, hvor hun har lært en masse – både fagligt og også om sig selv og sine omgivelser. Vi har ikke set meget til hende, for opholdet har været så spændende. Vi kan ikke takke Klejtrup Musikefterskole nok, for den store betydning, den ( lærere og kammerater ) har været for begge vores piger.
På vejen hjem glemte jeg at der for tiden er kø omkring Støvring, så vi brugte næsten 2 timer på at komme hjem. Der var der pizza og så var det tid til en øl.
Den sidste i rækken af Föroya Bjor – ”Green Island Stout” på 5,8%. Den er brygget på Pilsner-, karamel- og farvemalt og Hallertauer humle. ( De andre øl fra bryggeriet meddeler kun at det er bayersk humle, men det er sandsynligvis også Hallertau i dem ). Der er desuden brugt caribisk rørsukker.
Det er en mørkebrun øl, der er klar nok til at man kan se den masse bobler. Klar øl og mange bobler har været et fælles træk ved bryggeriets øl. Skummet er beige og lidt svagt. Det holder ikke længe.
Duften er en lille smule ristet og dette går også igen i smagen. Her mærkes også lidt karamel og så gør rørsukkeret sig også gældende.
”Green Island Stout” minder mig ikke så særlig meget om en stout. Den føles noget let i det – som en tysk mørk dubbel. Jeg tror, jeg ville have gættet på en undergæret øl, hvis ikke jeg havde set ordet ”stout”
Karakter 3
Generelt om øllene fra Færøerne kan jeg sige, at det er udmærket håndværk, der ligger i den bedre ende af traditionel dansk brygkultur. Men det skiller sig på ingen måde ud fra mængden. Det har været en lidt ensartet oplevelse med disse 5 øl.

torsdag den 25. juni 2009

Tid til en øl - Föroya Bjor Black Sheep

25. Juni 2009
Her til aften blev min far overflyttet fra Dronninglund Sygehus til Aalborg. Efter lang ventetid, blev vi mødt af en behagelig og kompetentvirkende læge, der fortalte om de nye tiltag, som kunne iværksættes her. Så nu er det spændende om de kan få bugt med de infektioner, han døjer med.
Derfor blev det lidt sen aftensmad, hvor jeg fik lidt rester fra i går. Kyllingebryst med pasta og ratatouille. Dertil en øl fra Föroya Bjor – en dark lager ved navn ”Black Sheep”. Bryggeriet har jo ofte en vædder på etiketten og det er der også tale om denne gang – blot ser denne lidt dæmonisk farlig ud, med lyn omkring sig.
Det sorte får er en mørkebrun, klar dunkel-øl på 5,8%. Skummet er som sædvanligt kraftigt og helt hvidt og duften er præget af ristet malt og karamel. Øllet føles let og lidt tyndt i munden. Smagen er først lidt sødlig med karamel, men derefter dukker en frugtig, lidt skarp note op. Der er også tilsat ascorbinsyre til denne øl og det er sikkert det, der giver det syrlige svirp. Eftersmagen præges af en pæn bitterhed.
Karakter 3

onsdag den 24. juni 2009

Tid til en øl - Föroya Bjor Slupp Öl

24. Juni 2009
I 1884 blev Sluppen ”Westward Ho” bygget i Grimsby på Færøerne. Den drev fiskeri i Nordsøen indtil 1940 og blev i anledning af 100 års dagen i 1984 restaureret og deltog det år i ”Olavsøkan”. Det er en stor festdag på Færøerne, hvor man fejrer den norske konge Olav d. Hellige, der døde 29 juli 1030. Dette er siden blev Færøernes nationaldag, hvor Lagtinget åbner og der er kaproning og sejladser i Thorshavn. Det var ved denne lejlighed sluppen kom i vandet igen. Skibet sejler nu rundt på en tur omkring Shetlandsøerne og ender i Frederikshavn i forbindelse med ”Tordenskiolds dagene” her i weekenden.
I 1984 bryggede Föroya Bjor en guldøl på 5,8% til søsættelsen af sluppen – ”Slupp Öl”. Det er en undergæret øl og problemet med disse øl er, at de ligner hinanden forfærdeligt meget. Det kender vi jo også fra de traditionelle danske undergærede øl. Det er næsten kun procenten, der adskiller dem.
Det er en flot ravfarvet øl med kraftigt hvidt skum på toppen. De er gode til skum på Færøerne. På de øl jeg har smagt indtil nu, sætter det sig flot på glassets sider. Duften er af lys malt og har en skarp bitterhed fra humlen. Der er meget kulsyre i Föroya bjors øl og her synes jeg, det virker lidt for friskt. Måske fordi sødmen i øllet mangler, så man mest sidder tilbage med en markant bitterhed, der ikke helt er balanceret. Måske er jeg bare blevet lidt træt af det ensartede indtryk, men denne øl får lidt lavere karakter
Karakter 2+

tirsdag den 23. juni 2009

Tid til en øl -Föroya Bjor Classic

23. Juni 2009
I dag fik vi en sandwich og en salat fra en butik i Aalborg, fordi vi havde været til møde og bagefter på udsalg og pludselig skulle skynde os. Premieren på Askepot musicalen nærmer sig og ”dronningen” skulle prøve sin kjole. Den bliver meget flot. Min kone kunne spise i bilen, men jeg måtte vente til vi kom helt hjem.
Og så var det også mulighed for at få en øl med.
En ”Classic” er en ret ny øltype – fra midt i 1980oerne, men er et forsøg på at tilnærme sig den gamle Wienerøl-type. Föroya Bjor beskriver den som ”Dark Lager”, hvilket jeg synes er en tilsnigelse. Hvad vil de så kalde en Dunkel eller en Schwarzbier?.
Classic er nærmere en Pilsner og denne ligner da også lidt. Procenten er 4,6%, som i pilsneren. Farven er mørkere, hvilket skyldes tilsætning af karamelmalt. ( ikke kulør, som vi blev præsenteret for engang, og som kan give samme effekt ). Den er brygget på pilsnermalt og der er tilsat caribisk rørsukker og bayersk humle. Der er mange bobler og det giver friskhed. Smagen er en smule rundere end pilsneren med mere sødme i eftersmagen . Bitterheden er ikke så udtalt, men er til stede.
Karakter 3
I aften skal vi til Sankt Hans bål på Lindholm Høje, hvor vores datter synger med i Coro Misto i år. Det plejer ellers at være min kone, der er med i koret, og jeg har også selv været med i tidernes morgen, men nu er det næste generation. Det bliver sjovt og dejlig at høre.
God Sankt Hans til alle.

mandag den 22. juni 2009

Tid til en øl - Föroya Bjor Pilsnar

22. Juni 2009
I dag nåede jeg at få klippet hækken. Jeg havde lånt min fars elektriske hækklipper, da han jo ikke har brug for den lige for tiden.. Jeg har været i haven det meste af dagen og så trænger man til en øl ved dagens slutning..
Da jeg først så dagens øl på hylden, læste jeg navnet som ”Aprilsnar”, men det er en ganske almindelig pilsner – bare stavet på færøsk. Föroya Bjor sr et bryggeri der stammer fra 1888, og det brygger undergæret øl i den nordiske tradition. Jeg har købt det meste af deres sortiment og derfor bliver der også et tema i denne uge – færøsk øl.
I dag nåede jeg at få klippet hækken. Jeg havde lånt min fars elektriske hækklipper, da han jo ikke har brug for den lige for tiden.. Jeg har været i haven det meste af dagen og så trænger man til en øl ved dagens slutning..
Da jeg først så dagens øl på hylden, læste jeg navnet som ”Aprilsnar”, men det er en ganske almindelig pilsner – bare stavet på færøsk. Föroya Bjor sr et bryggeri der stammer fra 1888, og det brygger undergæret øl i den nordiske tradition. Jeg har købt det meste af deres sortiment og derfor bliver der også et tema i denne uge – færøsk øl.
Bryggeriet leverer 70% af al pilsnerøl på Færøerne. Måske regnes deres ”Classic” med i dette regnestykke, men ”Pilsnar” regnes også i udlandet for en vældig god øl. Sen har tilnavnet ”Vedrur” der selvfølgelig betyder ”Vædder” ( se etiket )
Det er en traditionel pilsner på 4,6% - brygget på færøsk fjeldvand og bayersk humle. Der er tilsat råfrugt og ascorbinsyre. ( ? ) Det sidste er mulivis for at gøre den sundere – en slags helseøl. Den vandt guldmedalje ved ølfestivalen/konkurrencen i Bruxelles i 1992.
Det er en klar gylden øl med kraftigt hvidt skum. Duften er præget at lys malt, der virker frisk. Der er mange bobler og  øllet føles let og friskt i munden. Der er først en anelse sødme fra malten, og dernæst et spidst strejf af syrlighed ( muligvis fra ascorbinsyren. Jeg ved ikke helt hvordan det arter sig i øl ). Eftersmagen har en pæn fylde og længde, og der afsluttes med en middel bitterhed, der bliver hængende et stykke tid. Alt i alt en meget fin pilsner
Karakter 3+

søndag den 21. juni 2009

Tid til en øl - Santa's Little Helper 07

21. Juni 2009
En dejlig sommerdag, hvor vi for første gang kunne sidde ude til aftensmaden. Hækken er ikke vokset op endnu, så det blæser ofte så meget, at det ikke duer, men i aften var det fint. Madklubben var blevet inviteret med kort varsel og vi lavede spareribs på grillen. Dertil tomatsalat og kartofler i en dressing, der indeholdt ansjoser. De skulle blendes sammen med en masse grønt og olie og sennep - og selvom det lyder specielt, smagte det godt. Ansjoserne gav vist bare det salte islæt.
Ølvalget blev lidt mere tilfældigt. Det var, hvad jeg havde i skabet, men alle øllene var i forvejen tiltænkt gutterne fra madklubben, og det blev så i dag de kom på bordet.
Vores venner har tidligere vist stor interesse for humlet øl, så vi lagde ud med en IPA fra Brøckhouse. Jeg har tidligere beskrevet deres almindelige IPA, som vandt det danske ølvalg i 2002, men den har de udviklet videre på til en Imperial IPA. Jeg har tidligere skrevet om den, og jeg synes egentlig, det stadig er dækkende:
Den er brygget på store mængder Pale ale-, Münchener- og Karamelmalt for at give en fyldig maltsmag, og det er også medvirkende til den flotte ravfarve. Øllet føles livlig og mundhulen bliver udfordret både af kulsyre, humle og alkohol. I den oprindelige IPA havde man brugt Cascadehumle, men her er yderligere brugt Amarillo, Simcoe og Columbus, der giver noter i retning af grape, fyr og krydderurter. En meget nuanceret og varieret palet. Desværre trænger det høje alkoholniveau igennem på en lidt sprittet måde, jeg ikke bryder mig om. Eftersmagen er præget af de mange smagsindtryk og en markant bitterhed.
Karakter 4+”
Til maden fandt jeg en af mine julefavoritter frem. Mikkellers ”Santa’s Little Helper” fra 2007. Det var efter min mening den bedste danske øl i 2007 og den er klart bedre end udgaven fra 2008.
Det er en mørk belgisk øltype på 11,0%. Brygget på pale ale-, special B- (?) og chokolademalt og humlet med Nortern Brewer, Hallertau og Styrian Goldings. Derudover er der tilsat appelsinskal og koriander, samt flækket hvede og mørk kandis-sirup.
Den er brygget på det belgiske bryggeri ”De Proef Brouwerij, Lochristi Hijfte”.
Det er en utrolig dejlig øl. Mørk, grænsende til sort og med et kraftigt brunt skum. Duften er præget af ristet mørk malt, og har samtidig en lidt sød, rund note. Meget kraftig og fyldig i munden, med sødme og mørk malt, samt en tydelig note af lakrids til sidst i smagen. Eftersmagen er lang og i fin balance. Jeg synes stadig – selv på en sommerdag på terrassen – at det er en fantastisk øl, der får 08 udgaven til at virke lidt tynd og vandet. Egentlig skulle vi have nydt den juleaften 08, men de 2 øl jeg først serverede mættede så meget, at der ikke var plads og stemning for en øl til ( forstå det, hvem der kan ). Men så kunne vi nyde godt af den nu. Eneste problem bliver så, at få fat i en 07-udgave til næste jul.
Karakter 5    

Som sagt kan vennerne godt lide IPA og derfor havde jeg gemt en meget kraftig udgave til en lejlighed. Hopping Frog’s ” Mean Manalishi Double IPA” med en bitterhed på 168 IBU. Denne øl er også tidligere omtalt med ordene:
En lys gylden øl med godt lyst skum. Duften i den grad præget af humle.
Fylder godt i munden og humlen giver tydelige noter af sød grape. Bitterheden er flot balanceret med en god maltfylde, men det er helt klart, hvilket retning denne øl vil. ( Alk. 8,2 % )
Karakter 4+
Navnet ”Mean Manalishi” er det lidt svært at forstå. Den eneste reference til Manalishi er den sidste sang Peter Green skrev til Fleetwood Mac. Den hedder ”Green Manalishi”, men også her ved vi ikke helt hvad ordet dækker. ? ?”
Efter sigende kan vores smagsløg ikke registrere meget mere end 100 IBU. Der var da også delte meninger om den var for kraftig eller ej. Den ville helt klart ikke passe til kanelsneglene, så vi blev nødt til at drikke lidt kaffe, inden vi gik i gang med dem.


lørdag den 20. juni 2009

Tid til en øl - Rogue Brutal Bitter

20. Juni 2009
Havedag. Jeg har fået slået græs og luget lidt ud. mangler bare at rydde alle haveredskaberne op igen. Men først er det tid til en øl.
Bryggeriet Rogue ligger i Oregon ( jeg har skrevet om 3 andre øl herfra ). Deres etiketter har altid undret mig. Det ligner noget fra Sovjet-tiden – selv den røde stjerne er med i navnet. Måske er det et socialistisk projekt med øl for de arbejdende klasser – måske er det for at vise at det er revolutionerende øl. Rogue har opsat nogle principper for ølbrygning.
”Over time Rogue has developed principles to guide what it considers to be a revolution in fermentation. The principles start with six statements known as Rogue's "Fundamental Agreement."
  • The way ahead is clear.
  • Be honest about the battlefield.
  • Throw out the old rules that don't make sense.
  • Get out of the comfort zone.
  • Go to the front of the fight and stay there.
  • And most important, cut out all the B.S.”
Derudover har man ( ”with our tongues firmly planted in our cheeks” ) dannet Rogue Nation – en global alliance uden grænser. Vil man vide mere , så se deres hjemmeside www.Rogue.com
Rogue Nations officielle øl er ”Brutal Bitter”
”Brutal Bitter” er en kraftigt humlet øl på 6,2%. Den er humlet med Crystal-humle, der er en variation af den tyske Hallertau og amerikanske Cascade. Bitterheden er 59 IBU, hvilket er meget for en almindelig bitter, men den balancerer meget fint. Der er brugt gulvmaltet Maris Otter, samt Wienermalt og hvedemalt. Gæren er den sædvanlige Pacman.
Det er en meget sløret orange farvet øl med et kraftigt hvidt skumlag. Skummet føles meget blødt og cremet. Aromaen er skarp og frisk med citrusnoter. Der er en massiv bobleudvikling og øllet føles let og friskt i munden. Smagen er lige fra starten præget at humlen, men den virker ikke overdominerende. Øllet virket egentlig meget balanceret, dog må man huske på at det er en humlet bitterudgave.
Karakter 4+
Denne øl stammer fra Ølkonsortiet, der også importerer Rogue Ales

fredag den 19. juni 2009

Tid til en øl - Brøckhouse Old Ale

19. Juni 2009
Sommerferie!!! - og så siger de at vejret bliver bedre. Så det lover jo godt. Desværre har min far fået feber igen, men nu har jeg bedre tid til at få set til ham og til min mor, der stadig bevæger sig rundt med rollator.
Men nu vil jeg slappe af med den sidste Brøkhouse-øl i denne omgang. Der er flere på hylden, men de skal nok blive drukket ved senere lejligheder.
”Old Ale” har jeg ikke smagt tidligere. Den beskrives som en blanding af en ny ale og en gammel, der har lagret i 2 år. Jeg forventer mig noget i retning af ”Strong Suffolk”, der beskrives på samme måde.
Det er en flot rødbrun øl med en lysere skær i kanten. Den er uklar pga. gærrester og skummet er kraftigt og har en beige/lysebrun farve. Duften er mere maltet end jeg har forventet, men det lover godt. Den er let drikkelig – procenten er på 6,5%, hvilket heller ikke er ualmindeligt for engelske Strong/ Old ales. Smagen er væsentlig mere ristet og mørk end jeg har regnet med – lidt stoutpræg.
Men det giver en lidt sur note, og da alkoholen også træder lidt frem virker helheden lidt for syrlig skarp. Det er noget jeg allerede nu har vænnet mig lidt til, men det er ikke en øl, der helt falder i min smag.
Karakter 3+

torsdag den 18. juni 2009

Tid til en øl - Brøckhouse Påskebryg

18. Juni 2009
Selvom højtiden for længst er passeret byder dagen på en Påskeøl. den stod på hylden, da ”A World of Beer” holdt ophørsudsalg, og jeg købte de forskellige Brøckhouse øl. Den er ”brygget på gamle danske påsketraditioner”, som der står på etiketten. Jeg forbinder mest de traditioner med Bock’øl og det er der ikke tale om. Men den belgiske påskeøl, der er kommet til Danmark har været af tripeltypen, og der er en sådan, der er tale om her.
Den er brygget på Pale ale-, hvede- og karamelmalt og det oplyses ikke hvilken humletype, der er brugt. Man kan formode, at der er tilsat muskat ( i hvert fald nævnes det i forbindelse med aromaen )
Det er en øl med farve som mørkt rav – der kan være en lille smule slør i. Skummet er hvidt og ikke særlig kraftigt. Duften er sødlig krydret med appelsin. Øllet virker livligt med en del kulsyre. I starten mærker man en udtalt sødme, der virker som om der er tilsat ekstra sukker ( hvilket ikke er usandsynligt ). Derefter dukker en krydret smag af appelsin og muskat/koriander op – efterfulgt af en let bitterhed. Det er en udmærket tripel, der på den anden side ikke gør noget specielt væsen af sig. Procenten er på 7,5%.
Karakter 3+
Nu er der kun en arbejdsdag tilbage, inden det bliver sommerferie J

onsdag den 17. juni 2009

Tid til en øl - Brøckhouse Rød / Høstbry / Draupnir / Vintage

17. Juni 2009
Brøckhouse har været med fra starten af min ølinteresse. ”Frederiksborg Slotsøl” var med til den første ølsmagning, og jeg havde ”India Pale Ale” og ”Esrum Kloster” med til de følgende. Og jeg er aldrig blevet skuffet over nogle af deres øl. Brøckhouse har fra starten brygget øl, der ikke var almindelige i Danmark på den tid. Bla. en ”Blonde” og en ”Hvede”, som jeg desværre ikke har nået at få smagt og heller ikke indkøbt i denne omgang. Så de kommer vist desværre ikke på listen.
Da Tuborg i sin tid besluttede at stoppe produktionen af den bayerske øl ”Rød Tuborg” lød der et ramaskrig i mange ølkredse. I en periode var det ikke til at finde en ægte ”bajer” i landet, så Brøckhouse besluttede at erstatte den.
Derfor bryggede de deres udgave - ”Brøckhouse Rød” - efter de gamle bayerske traditioner. Der er brugt masser af münchenermalt og den gamle tyske Perle-humle. Procenten er på 5,6%. Det er en lidt uklar øl med et rødt skær. Der er en kraftig maltduft, der kan minde lidt om nisseøl. Smag af malt og brød, men det balanceres på bedste vis af humlen, der giver en fin bitterhed til sidst.
Karakter 4
Til vores efterårsølsmagning præsenterede jeg ”Brøckhouse Høstbryg” på 6,0%. Det var første gang, jeg selv smagte en altbier. Altbier er en stil, der kommer fra Düsseldorf ved Rhinen. Det er en overgæret øl, hvor gæren er tilsat ved lav temperatur og øllet er lagret køligt og længe. Dette giver en slags blandingsøl, der tager det bedste fra de 2 stilarter. Man får en fyldig øl med flere overtoner af estere, men samtidig en let og drikkevenlig øl. Det er en kobberfarvet øl med lyst skum. Smagen er rund og maltet med noter af karamel og der er en god, lang eftersmag med moderat bitterhed.
Karakter 4+
Brøckhouse eksperimenterede også med historiske øl. Vikingerne brugte ofte porse og fyrrenåle i deres øl i stedet for humle. Jeg har tidligere skrevet om ”Alba”, der er Heather Ales bud på en sådan øl. Og med ”Draupnir” på 6,5% er Brøckhouse også med. De har dog forsøgt at lave en moderne udgave af vikingernes øl og har også benyttet sig af den engelske Challaenger-humle. Det er en lys gylden øl med hvidt skum. Den er naturligvis overgæret og brygget på pale ale-, münchener- og hvedemalt. Udover humlen er der brugt fyrrenåle, slåen og honning. Honningen giver en fin sødme og dette modsvares af den skarpe, frisk smag af fyr. Humlen holder sig pænt i baggrunden og giver plads for bitterhed fra slåen og fyrrenålene.
Karakter 4
Til min 50 års fødselsdag fik jeg foræret en flaske ”Brøckhouse Vintage 05”. Den havde altså allerede lagret i 2 år, og jeg besluttede at gemme den endnu et år. 2005 var også det år, hvor Brøckhouse besluttede at udvide produktionen og fik nyt tappeanlæg, hvilket måske har vist sig at være for stor en mundfuld. Brygger Allan Pouslen startede i det små i 1995 og i anledning at 10-året, besluttede man åbenbart at sende en Barley Wine på 10,1% på gaden. Den fik navnet ”Vintage”. Det er en gylden, rødlig øl – smuk og klar, hvis man ikke tager bundfaldet med. Duften er fyldig med blomst og frugt og en vinøs snert af alkohol. Smagen er som en god sherry – sød og fyldig, men uden bitterhed.
Karakter 4+

tirsdag den 16. juni 2009

Tid til en øl - Brøckhouse India Pale Ale

16. Juni 2009
Den første øl Brøckhouse sendte på markedet i 2002 var en India Pale Ale – forkortet ”IPA”. Jeg er ikke helt klar over om, det var den første IPA fra et dansk bryggeri, men den blev kåret til ”Årets Øl 2002”.
Jeg var desværre ikke interesseret i øl på det tidspunkt, men det har sikkert været en ny og anderledes øloplevelse for ølinteresserede dengang. Alene den kraftige bitterhed har været en nyskabelse.
India Pale Ale var jo den øltype, der blev sendt til Indien, og som var kraftigt humlet for at kunne holde til turen syd om Afrika. Imidlertid var øltypen på retur, da de amerikanske mikrobryggerier i starten af 80erne genoplivede den. De amerikanske bryggerier benyttede sig af amerikanske humletyper og især Cascadehumle var blevet populær. Det er også denne type, der giver Brøckhouse’s IPA den markante citrussmag, der var nyskabende i Danmark. Siden er humletypen blevet meget benyttet i dansk mikrobryg.
”India Pale Ale” er brygget på pilsner-, münchener- og karamelmalt, og og den er humlet med Fuggle, Northern Brewer og store mængder amerikansk Cascade.
Det er en orange gylden øl med kraftigt hvidt skum, der bliver hængende på glasset. Øllet er klart og man kan se de mange livlige bobler. Det er jo en overgæret øl, men den adskiller sig også på andre måder fra gårsdagens pilsner. Procenten er lidt højere ( 6,0% ), men den store forskel ligge i bitterheden. Det er humlen, der er den mest dominerende smagsnote – skarp med en klar citrussmag. Men den er ikke for dominerende, men behagelig balanceret. Den blev valgt som en af øllene i ”Den Danske Ølkanon”. Nu ved jeg ikke om den ryger ud, for det skal være eksisterende øl, der er med der.
Karakter 4+

mandag den 15. juni 2009

Tid til en øl - Brøcjhouse Pilsner

15. Juni 2009
De næste dage er dedikeret som en hyldest til – nu hedengangne – Brøckhouse. Brøckhouse har været med fra starten og har om nogen sat fokus på kvalitets-øl. Desværre gik bryggeriet konkurs her i foråret og det er efter min mening et stort tab for dansk øl. Brøckhouse har været med fra starten af min øl-interesse, da ”Frederiksborg Slotsøl” var med til allerførste smagning, og siden har jeg ofte nydt mange af deres produkter.
I 2002 åbnede bryggeriet i Hillerød. Brygmester og stifter var Allan Poulsen, der tidligere var ingeniør og IT-ekspert. På bryggeriets hjemmeside er der en vældig ( lidt romantiseret ) beretning.
”Det startede for mange år siden, da ingeniøren og it-specialisten Allan Poulsen sad på en bænk og kiggede ud over landskabet – og nød en stille pils. En dejlig lun sommeraften var det og fuglene
kvidrede, men øllen var en ganske almindelig halvkedelig dansk pilsner. Og da slog det ham, at man burde lave en øl, der egner sig lige netop til sådan en dejlig sommeraften på bænken, hvor man lader tankerne tage på langfart. En meditationsøl.”
Brøckhouse fik hurtigt stor succes. De var på supermarkedernes hylder og de begyndte at udvide produktionen. Men da andre bryggerier begyndte at dukke op, fortrængte de Brøckhouse – sikkert fordi de var billigere. ( personligt synes jeg også mange af dem er dårligere ). Det har givet problemer, da produktionen var for stor og samtidig fastholdt Brøckhouse en mindre eksklusiv produktion, der kun blev forhandlet i specialbutikker. Det har nok også været medvirkende til problemet, da mange danskere ( også ølentusiaster) køber deres øl i supermarkedet.
Hvorfor skrive om et bryggeri, hvor man ikke mere kan smage øllene. Dels fordi jeg har købt, hvad jeg kunne få fat i, inden øllene forsvandt fra markedet og dels fordi, det som nævnt har været en betydningsfuld brik i det danske mikrobryg eventyr.
”Brøckhouse Pilsner” kan desuden stadig købes. Det lader til at Fakta har indkøbt restlageret. I hvert fald er denne købt i den lokale Faktabutik, og der er stadig flere på hylden. Jeg har ikke smagt den tidligere. Jeg har ikke engang set den i butikkerne tidligere.
Det er en klar, filtreret øl på 5,0% med en flot orangegylden farve. Den er brygget efter traditionelle tjekkiske metoder og derfor er den også humlet med Saaz. Skummet er kraftigt og hvidt, og det sætter sig smukt i ringe på glasset, når øllet drikkes. Duften er fyldig og alligevel frisk, Humlen giver et anstrøg af citrus. De mange bobler giver en dejlig friskhed. Øllet har en fyldig smag af lys malt, men den virker ikke sødlig. Humlen trænger sig på med den markant og skarp citrussmag og bitterheden holder pænt i eftersmagen. Helt klart en af de bedre danske pilsnere. Synd at den er på vej ud.
Karakter 4

søndag den 14. juni 2009

Tid til en øl - Fur Barley Wine

14. Juni 2009
Indenfor de sidste 2 år har jeg været kirkesangerafløser i 1½ år fordelt på 2 perioder, men i dag var det så sidste søndag i denne omgang. Det er et fint arbejde at have. Samarbejdet omkring gudstjenesten med de andre medarbejdere er gået fint, og det er jo ikke vanskeligt, når man kan læse noder. Så selvom jeg glæder mig til at have søndagene fri, har det været en god tjans.
Her til aften fandt jeg en ”Barley wine” fra Fur Bryghus frem. Den købte jeg da ”A World of Beer” holdt ophørsudsalg. Da jeg i sommer skrev om vores besøg på Fur Bryghus, efterlyste jeg en Barley wine, og nu er den kommet. Barley Wine er oftest bryggeriets stærkeste øl, og denne er på 9,5%. Typen stammer fra England, hvor det under Napoleonskrigen var upatriotisk at drikke vin, og derfor begyndte man at brygge disse stærke, vinøse øl.
Det er en flot rød øl med et lyst, beige skumlag, der aftager hurtigt – sikkert pga procenten. Aromaen er præget af sødme og alkohol. Den fylder godt i munden og efterlader en prikkende, bedøvende fornemmelse i mundhulen. Smagen er lidt for sød – der er tilsat ekstra rørsukker, men det kan ikke skjule alkoholen, der giver en lidt sprittet afslutning. Der er smag af blomme og en lidt sur note, der kan minde om tobak. Det generede mig lidt i begyndelsen, men jeg har vænnet mig noget til det. Der er en fin afdampet bitterhed i eftersmagen, hvor også alkoholen kan mærkes.
Karakter 3+
Fur Bryghus pryder altid etiketten med fund fra molersaflejringerne på øen. Til denne øl har man valgt at afbillede et af de sjældneste fund på Fur – et 30 cm lang kranie fra en kæmpeskildpadde, der blev fundet i 1957.

lørdag den 13. juni 2009

Tid til en øl - Semper Ardens Honning Ale

13. Juni 2009
I dag var det Musikskolernes dag i Tivoli Karolinelund i Aalborg. Der blev spillet på 4 scener og på 2 af dem var det mest større bands, men på den lille scene i Pizza Pasta var der akustisk musik for små ensembler. Der var guitar, fløjter og sangelever, og her skulle vi optræde med et varieret program.
Først en lille trio med 3 små gutter der spillede Gary Moore. Det klarede de fint, selvom der var noget uenighed om gentagelser. Dernæst spillede vi et stykke, jeg har komponeret – baseret på 3 kendte forårsmelodier, der bliver udsat for forskellige rytmiske variationer. Så kom 2 New Age stykker for fløjte og guitar, og vi rundede af med 2 bluesnumre, hvor en af mine dygtige elguitarelever spillede solo og jeg akkompagnerede og sang. Det gik fint med hele programmet, men der sker alligevel mange uforudsete ting. Dem klarede vi også ( synes jeg ) med bravour. Det var et fint arrangement, hvor alting fungerede godt – i hvert fald på Pizza Pasta Scenen.
Til aften var vi i Dronninglund, hvor vi lige besøgte min far på hospitalet. Det blev kun til en kort visit, da vi skulle spise hos nogle venner i byen. Der fik vi roastbeef og salat og en vældig god rødvin, som jeg dog allerede har glemt navnet på. Min kone har lavet en spændende jordbærkage, med appelsin og kransekagedej. Den var blevet bagt i flere omgange og har taget noget tid at lave. Den smagte vældig godt.
Efter maden smagte vi en flaske ”Carlsberg Semper Ardens Honning Ale” på 5,3%. Den blev brygget første gang i 2002 af brygger Søren Mørch. Han var blevet inspireret af de engelske ales, og ville prøve at tilsætte lynghonning fra den jyske hede.
Det er en mørk brun, men klar øl med lyst skum, der hurtigt aftager. Duften af lynghonning er meget kraftig og værten havde både lynghonning og almindelig honning i huset, så vi kunne dufte forskellen. Jeg er normalt ikke en stor tilhænger at honning, men det hjælper at komme det i øl fremfor varm mælk.  ( Det plejer at være et sikkert tegn på sygdom, når jeg kan lide honning i min te ). Honningen trænger selvfølgelig også frem i smagen, men ikke nær så kraftig som man kunne have frygtet. Der er en del honningøl på markedet og denne har den mest markante duft og hører til i den bedre ende.
Karakter 3+

fredag den 12. juni 2009

Tid til en øl - Søgaard Jomfruhumle / LOA

12. Juni 2012
I går var der afskedsreception med Musikskolens leder gennem 34 år. Der kom mange mennesker til receptionen og der var fine taler. Vores musikskoleleder har også sat sig mange spor i det aalborgensiske og nordjyske musikliv og hun har samarbejdet med mange forskellige institutioner.
Det er en speciel dag, men den forløb godt.
Bagefter var der inviteret til sommerfest for lærerne. Både til receptionen og festen blev maden leveret at Søgaards Bryghus på den anden side af pladsen, og drikkevarerne kom naturligvis også derfra. Der var vin, men da jeg ikke smagte den, vil jeg hurtigt gå videre til øl.
Søgaard havde sat et fadølsanlæg op med 2 haner og der kunne vi smage ”Jomfruhumle” og ”LOA”
Begge haner gav temmelig meget skum. Fik man en glas af ”LOA” var det udelukkende skum, men efter noget tid kom der dog lidt øl ud af det. Men det ødelagde fornemmelsen lidt. Jeg har ikke meget forstand på fadølsanlæg, men måske har de været indstillet forkert - med for meget kulsyre.
”Jomfruhumle” er en pilsner på 4,8%. De skriver den er efter tjekkisk forbillede og der er da også brugt saaz humle, men den minder mig mere om de nordtyske pilsnere. Den har en bleggul farve og den virker frisk og lidt skarp i munden med en god markant bitterhed.
Karakter 3+
Den anden – meget skummende øl – var ”LOA”. En øl der blev lanceret, for at hjælpe til med finansieringen af restaureringen af den 3-mastede skonnert LOA, der blev bygget i 1920-22. Den ligger nu i Aalborg havn og er ved at blive genopbygget.
Det er en mørkere øl af typen ”Münchener Dunkel” på 5,3%. Den er også humlet med saaz og der er brugt münchenermalt og karamelmalt. Smagen er sødere og præget af karamel og her finder vi en lidt mildere bitterhed i eftersmagen. En udmærket øl, men efter oplevelserne med fadølsanlæget foretrækker jeg altså flaskeøl
Karakter 4
Nu vil jeg køre til Dronninglund Sygehus, for min far er blevet indlagt igen med høj feber. Det tager hårdt på ham.

onsdag den 10. juni 2009

Tid til en øl - Schneider Hopfen Weisse

10. Juni 2009
Billedet snyder lidt, for der er meget mere bundfald end man kan se. Måske skal man lige vende bunden i vejret først for at få det rigtige indtryk af denne hvedeøl. Men det er en flot øl, når der ikke er bundfald med.
Bryggeriet Schneider er - som tidligere beskrevet – det første bryggeri, der fik lov at brygge hvedeøl, da monopolet blev ophævet. De har med denne øl ladet sig inspirere at den nye tendens med at øge humleindholdet i hvedeøl. Normalt er hvedeøl temmelig sparsomt humlet, men især de amerikanske mikrobryggerier har eksperimenteret med mere humle. ( som de jo gør i alle slags øl ). Det er da også et samarbejde mellem Schneider og Brooklyn Bryggeriet fra New York.
Hans-Peter Drexler ( brygmester på Schneider ) har i mange år været fascineret at den stærke amerikanske humledosering og  Garret Oliver ( brygmester på Brooklyn ) har til gengæld altid beundret den fine balance i de tyske  hvedeøl. Derfor har Drexler lavet en ”Hopfen Weisse” i New York med amerikansk humle og Oliver har lavet en tilsvarende i München, men med tysk humle. De 2 øl er altså ikke helt ens. Det bliver spændende, om jeg kan få fat i Brooklyns udgave.
Man har brygget en Dobbelt Hvedebock på 8,2%. Schneiders udgave ( brygget af Oliver ) er kraftigt humlet med Saphir, der er en ung variant af Hallertau.
Det er en gylden øl med et orange skær. Når den står klar i glasset ses en kraftig bobleudvikling, men får man bundfaldet fordelt, er det en temmelig grumset sag. Aromaen er præget at humle – en frisk lidt skarp citrusduft, der er blandet med en sødlig frugtnote af mango og ananas på dåse. Øllet føles friskt pga kulsyren. Smagen er også præget af eksotisk frugt, der kan kamme lidt over i en lidt kunstig, kemisk note, men humlen lægger sig over dette med en fin og god bitterhed. Jeg har faktisk lidt svært ved at finde ud af,  om jeg kan lide denne frugtighed eller det er for meget, så jeg vakler mellem karakter 3+/4.
Denne øl er købt i Ølkonsortiet, men jeg har også set den på fad i The Wharf, og det er nok værd at prøve, hvis de har den næste gang, jeg kommer der.


tirsdag den 9. juni 2009

Tid til en øl - Fuller's Inda Pale Ale

9. Juni 2009
Så fik haven endelig noget regn. Det trængte den også til. Jeg har haft prøve med et par elever til aften, for vi skal spille i Tivoli Karolinelund på lørdag. Det gik fint, så nu er vi vist klar.
Aftenens øl er fra Fuller’s, der altid har hørt til mine engelske favoritter. En af de første engelske ales, jeg smagte, var ”London Pride”, og jeg synes stadig, det er en meget flot balanceret bitter. Fuller’s har også haft en mere humlet øl på programmet, nemlig ESB ( Extra Speciel Bitter ), men nu har de lanceret en IPA eller med det fulde navn – ”India Pale Ale”.
Disse IPA var jo skabt til den lange rejse til Indien og var meget humlede, fordi humle virker konserverende. Dengang var IBU ( bitterhedsniveau ) på over 100, men nu er den mere moderat ( undtaget i mange amerikanske udgaver, der lægger sig langt over 100 IBU ). Fuller oplyser ikke noget om IBU på hverken etiket eller hjemmeside, men mit gæt vil ligge på 60-70. ( det er ikke noget, jeg er særlig god til at gætte ).
Det er en flot gylden ale på 5,3%. Den er lagret på flasken, og så vidt jeg har forstået, er den beregnet til eksport og ikke til de engelske pubs. Skummet er hvidt og kraftigt, men aftager temmelig hurtigt. Duften er frisk og der er noter at lemon. Der er mange bobler  - i hvert fald i starten – og det giver en livlig, frisk øl. Smagen har lidt sødme i starten, men humlen overtager med lemon og lidt mynte ( tror jeg ). I eftersmagen dominerer bitterheden, der stammer fra Goldings humle.
Karakter 4
Det er ikke en øl, jeg har set i de supermarkeder, der sædvanligvis sælger Fuller’s. Man skal i specialbutikker. Jeg fandt den i Ølkonsortiet i Aalborg.

mandag den 8. juni 2009

Tid til en øl - Haandbryggeriet Klitte Wit

8. Juni 2009
I dag kom min far hjem fra sygehuset. Jeg var lige en smut forbi efter arbejdet, og det gik rigtig godt. Han var i gang med at vaske. Min mor havde ikke så ondt i dag, så det kommer forhåbentlig til at blive godt inden længe.
En dejlig sommeraften. maden stod klar, da jeg kom hjem her kl. 20. Fish & chips – men lidt mere velanrettet end normalt.
Haandbryggeriet ligger i Gjøl ved Limfjorden og drives af Martin Rantzau. Der er altid en overdådighed af oplysninger på etiketten, der på den anden side ikke udmærker sig ved dens udformning. Men det er altså noget der kendetegner øllene fra Gjøl og jeg synes det er interessant.
Martin Rantzau sælger jo også ingredienser til håndbryggere i området.
”Klitte Wit” er en belgisk witbier på 4,9%. Den har en meget bleg gul farve og den fremtræder yderst sløret. Skummet er kraftigt og føles meget blødt. Det har en anelse metallisk smag. Øllet er brygget på pilsnermalt og hvedemalt, samt umaltede hvedeflager. Dertil er tilsat koriander og appelsinskal, som det bør sig i denne type.  Dette fornemmes i duften. Øllet føles let i munden og smagen er elegant med noter at korinader og appelsin, Det bliver ikke til den overdrevne parfumerede smag, man nogen gange kan støde på i witbier. Smagen afslutter en anelse mere bitter end normalt. Det er en tendens, der er ved at vinde frem. Der er brugt Saaz og Northern Brewer, og bitterhedniveauet er på 32 IBU. Bitterheden bliver hængende i eftersmagen.
Karakter 4
Øllet navn er lidt en gåde for mig. Der er da vist ingen klitter på Gjøl, men det er der selvfølgelig ved Vesterhavet i nærheden. Og så minder navnet også en del om sangen med kattene på bordet. Kritte-witte-wit bum-bum.

søndag den 7. juni 2009

Tid til en øl - De Dolles brouwers Arabier

7. Juni 2009
Øl nr. 300 på bloggen – ”Arabier” fra De Dolles Brouwers i Belgien.
I går malede jeg kulisser det meste af dagen, og vi er stadig ikke færdige, så der bliver vist lige en formiddag i næste uge med maling. Der skal males skyggevirkning på det miderste tårn, der når op i en højde på 6,8m, og da de begynder at bygge i næste weekend er det med at blive færdig, hvis ikke jeg skal stå på en meget høj stige.
Vi fik gæster til aften, hvor vi skulle have grillspyd. Dertil havde jeg købte ”Zwick’l” fra Bayreuth og gæsterne havde en ”Leffe Bruin” med, som også passede fortræffelig til maden. Vi lagde dog ud med føromtalte ”Arabier” på 8,0% som aperitif.
Jeg har tidligere skrevet om bryggeriet der også brygger, ”Stille Nacht ( juleøl ) og Boskeun ( påskeøl )
”Arabier” er en lys, ufiltreret øl med en hel del bundfald. Der er et orange skær over farven og skummet er meget kraftigt. Man fornemmer da også en kraftig kulsyreudvikling i starten, men den aftager hurtigt. Duften er præget at orange og denne note går igen i smagen. Der er brugt Nugget humle, der er en af de bitreste typer. Den bruges også i ”Stille Nacht” hvor den balancerer fylden og sødme på fortræffelig vis. Her dominerer den lidt for meget, for denne øl har ikke så meget sødme at byde på, og her er yderligere benyttet tørhumling for at øge smagsindtrykket. Men det giver et frisk pust. En humlet triple.
Etiketten viser en glad Ara-papegøje, der holder en øl i hånden/vingen. Flaskehalsen er prydet af en gul butterfly – det giver sammen med papegøjen et uhøjtideligt indtryk.
Karakter 4  ( selvom jeg denne gang synes at bitterheden var for voldsom )
I dag har vi været til guldbryllup i Brædstrup. Mine forældre var med og de brugte henholdsvis kørestol og rollator. Og på Pejsegården er der ikke tænkt på handicapservice. Så de måtte ud gennem køkkenet og køre op i en køkkenelevator for at komme til festlokalet. Det er under al kritik.
Men festen var vellykket, maden god og alle var glade. Jeg fik snakket – kortvarigt – med mine fætre, men nåede ikke at få talt med mine kusiner, så måske er tiden inde for et fætter/kusine arrangement i denne del af familien også.

lørdag den 6. juni 2009

Tid til en øl - Øl-is

5. Juni 2009
I dag har jeg fået slået græs og vi har været en del på besøg. Først hos min far på sygehuset i Dronninglund, og derefter tog vi til kaffe hos nogle gode venner i byen. Der var boller med hjemmelavet syltetøj og rabarbertærte med is. dejligt.
Det blev også lige tid til en øl. ”Ale AZ nr. 16” fra Refsvindinge kom på bordet, og i dag synes jeg faktisk bedre om den end jeg plejer. ( Den er anmeldt i jan 09 ) Den havde en bedre balance end jeg husker, selvom jeg synes det maltede stadig har overtaget. men den passede fint til lejligheden.
Dernæst besøgte vi lige min mor derhjemme og hun klarer sig fint, selvom hun klager over flere smerter end i går. Håber det bliver bedre.
Aftensmaden sørgede min datter og svigersøn for. Vi var inviteret til aftensmad med steg, kartofler og salat. Det smagte vældig godt. Efter maden gik vi ned på hjørnet, hvor der ligger en Paradis isbutik. Her kunne man få en øl-sorbet. Denne var lavet på Søgaards ”Munkens Ale” fra Børglum Kloster serien. Det er en opskrift fra Sønderjyland, - brygget på byg og rug og tilsat koriander og kardemomme. Isen virker mere særpræget end egentlig god, selvom man vænner sig lidt til den.
Jeg har tidligere prøvet selv at hælde en god stout over min is. Det var Midtfyns og jeg har også smagt ”Imperial Stout” fra samme bryggeri i en øl-is  som ”A World of Beer” havde fremstillet. De var vældig gode begge to, så umiddelbart foretrækker jeg stout til is. Men der er gjort mange øl-is forsøg på diverse ølfestivaler, så der er sikkert andre muligheder. Dagens is var i hvert fald sjov og anderledes.
Vi sluttede aftenen af med at spille et par numre i GuitarHero – det er jeg stadig ikke helt god til, men sjovt er det. jeg foretrækker dog at spille numrene rigtigt.

torsdag den 4. juni 2009

Tid til en øl - Harboe Guldøl

4. Juni 2009
I går kom min mor hjem fra sygehuset med rollator og 4 gange hjemmehjælp om dagen. Hun ville gerne have, at jeg sov der den første nat, så efter årets sidste danselektion tog jeg derud. Hun havde været lidt træt og var selv gået i seng, og hun kan også selv stå op igen, så da hjemmehjælpen ankom senere, var der ikke meget han kunne gøre – andet end at sige godnat. Her til morgen kom der så en anden hjælper, men mor klarede det meste selv.
Jeg fik lidt rugbrød med leverpostej og hamburgerryg, da jeg kom i går, og tog en øl fra skabet – en ”Guldøl” fra Harboe, som jeg ikke har smagt før.
Harboe har lige haft 125 års jubilæum. Den 2. august 1883 solgte de deres første øl.
Deres ”Guldøl” er på 5,7%. Flasken er med guldtryk og en ekstra halsmanchet for at angive eksklusivitet. Øllet er klart, gyldent og skumudviklingen er svag ( i hvert fald i min mors glas ). Der er ikke meget aroma, men dog en anelse citrus fornemmes. Der er tilsat ekstra kulsyre, hvilket giver en meget livlig drik. Jeg synes, det bliver lidt for meget, da det går ud over balancen, men på den anden side virker den frisk på en varm sommerdag. Der fornemmes først lidt sødme, som afløses af en pæn bitterhed. Eftersmagen er ikke så lang, men bitterheden bliver dog hængende og det samme gør den prikkende fornemmelse.
Karakter 3

onsdag den 3. juni 2009

Tid til en øl - Forårsøl

3. Juni 2009
Det er måske lidt sent at opsummere forårets øl, men på den anden side er jeg jo nødt til at have drukket dem, før jeg kan sige noget om dem. Og det er nok de samme øltyper, der også passer som sommerens øl. Man kan selvfølgelig drikke alle slags øl til alle tider, men for mig er der nogle typer der passer bedre til den lyse tid. Det er overvejende de lyse øl.
Pilsner, tysk weissbier, belgisk wit og blond er alle friske, lyse øl, der virker opkvikkende på en varm forårs/sommerdag. Det er meget forskelligt, hvordan de virker. Nogle er humlede og andre har mere kulsyre. Disse øltyper vil jeg komme nærmere ind på senere.
Om foråret bliver der  - i hvert fald i Danmark – sendt specielle forårsøl på markedet. De er ofte krydret med forskellige blomster og urter. Jeg vil prøve at opstille en liste over nogle af disse, som jeg har skrevet om på bloggen ( samt et par jeg ikke har fået nævnt).
Jacobsen – Nordic Sommer Ale ( 7,3% ) – Den bedste forårs/sommer øl jeg har smagt. Den kan desværre ikke købes mere, øv,øv. – karakter 5+
Jacobsen- Forårsbryg ( 6,3% ) – Frisk med smag af skovmærke – karakter 5
Ørbæk – Fynsk Forår ( 4,8% ) – dejlig ale med hyldeblomst – karakter 4+
Jacobsen - Nordic Pine Bock ( 6,0% ) – Frisk med noter at gran og fyr – karakter 4+
Jacobsen - Saaz Blonde ( 7,1% ) – Frisk med kvan i eftersmag – karakter 4+
Heather Ales – Alba ( 7,5% ) – Rødgran og fyrrenåle – karakter 4+
Skovlyst – Birkebryg ( 5,2%) – Lidt aggressiv med fylsig smag af humle og birkesaft – karakter 4
Carlsberg  - Semper Ardens Summer Dubbel ( 6,0%) – Frisk med meget kulsyre – karakter 4
Christoffel – Blond ( 6,0%) – Frisk med kraftig humle – karakter 4
Ølfabrikken – Gul Påske ( 8,0% ) – Frisk med hyldeblomst og druesukker – karakter 4
Søgaard – Gækkebryg ( 5,0% ) – APA med citrus og hyld – karakter 4
De Molen – Amerikaans ( 4,5% ) – Let med kraftig smag. Humlet med Amarillo – karakter 4
Einbecker Mai-Bock ( 6,5% ) – Frisk med en anelse sødme – karakter 4
Ichtegems Grand Cru ( 6,5%) – Flamsk rød. Syrlig med sød kerne – karakter 4
Rodenbach Grand Cru ( 6,0% ) . Flamsk rød. Frisk syrlig – karakter 4
William Bros – 7 giraffes ( 5,2% ) – Hyldeblomst, citronskal og humle – karakter 4
La Choulette – De Primtemps ( 6,0% ) – Sød, med blomme og rosin – karakter 4
Heather Ales – Fraoch ( 5,0% ) – Tilsat lyng – karakter 4
Samuel Smith – Organic Raspberry ( 5,2% ) – hindbær - karakter 4
Carlsberg – Semper Ardens Honning Ale ( 5,3%) – Tydelig honning – karakter 3+
Midtfyn – Wheat ( 5,6% )  - Honning, hindbær og lime – karakter 3+
Grauballe – Orange Blossom ( 6,8% ) – Honning og orange – karakter 3+
Fuller – Organic Honeydew ( 5,0% ) – frisk med honning til sidst – karakter 3+
Jacobsen – Sommer Wit ( 5,1) – Hyld og hindbær. Lidt fersk – karakter 3
Badger – Golden Glory ( 4,5% 9 – Lidt for meget fersken – karakter 2
Stevns bryghus – Vårbrud ( 6,0% ) – Lavendel. Alt for meget – karakter 1+

Øl markeret med fed skrift er omtalt på bloggen.

tirsdag den 2. juni 2009

Tid til en øl - Stella Artois

2. Juni 2009
Jeg kører stadig frem og tilbage mellem hospitalerne. Nu er vi begyndt at have udskrivelses samtaler. Jeg skal til en på torsdag med min far, og noget tyder på at min mor kan komme hjem i løbet af ugen. Men der skal hjælpemidler til og jeg skal aftale mange ting med systemet.
Så jeg har godt brug for tid til en øl, når jeg kommer hjem.
”Stella Artois” er en belgisk pilsnerøl på 5,2%. Det ville jo kvalificere den som guldøl herhjemme, men sådan er det ikke nødvendigvis i udlandet. Her har vi igen en øl i stilen ”International pilsner” – en type, der er justeret så den passer flest mulig. Den må ikke være for bitter, for sød eller på andre områder skille sig ud. Det er jo et valg, men jeg synes, det er lidt kedeligt. ”Stella Artois” hører dog til i den bedre ende.
I  1366 grundlagdes bryggeriet ”Den Horen” i Leuven. Det betyder ”Hornet” og et jagthorn er stadig at finde på etiketten. I 1708 blev Sebastien Artois brygmester og i 1817 købte han bryggeriet og navngav det efter sig selv. Bryggeriet blev ødelagt under 1. Verdenskrig, men blev genopbygget på samme sted.
I 1926 sendte man så en juleøl på markedet. Med inspiration fra julestjernen kom den til at hedde ”Stella Artois” I 1987 gik bryggeriet sammen med Jean-Theodore Piedboeuf-bryggeriet og dannede Interbrew, der er en af verdens største bryggerikoncerner.
”Stella Artois” er en klar gylden øl med et lidt blegt skær. Der er en vældig skumkrone, der dog kollapser ret hurtigt. Livlige bobler stiger op. Duften er en smule sødlig med præg at bygmalt. God mundfylde med noget livlighed. Smagen er lidt neutral med en smule sødme og der er en fin bitterhed i eftersmagen, Den holder dog ikke længe, men fornemmes dog længere end man ofte støder på. ”Stella Artois” har lidt mere at byde på end så mange andre, men man har stadig holdt udtrykkene indenfor konformitetens grænser.
Karakter 3

mandag den 1. juni 2009

Tid til en øl - Maisel Dunkel / Mönchshof Kellerbier / Einbecker Maibock

1. Juni 2009
Endnu en sommerdag, hvor vi har kørt meget i bil. Først til Dronninglund sygehus – så til frokost i Viborg – så hjem igen – så til Aalborg sygehus og tilsidst til aftensmad i Aalborg. Og så satte vores aircondition ud. Da vi klagede vores nød, viste det sig at dem, vi beklagede os til slet ikke har aircondition i deres bil, så der var ikke megen medynk.
I Viborg fik vi en dejlig frokost, hvor der bla, var sushi, som jeg kun har smagt en gang før. Men det har en dejlig konsistens og det smager fortræffeligt. Og det er dejlig let mad til såden en pinsefrokost. Der var også salat og laks og frikadeller, så vi gik ikke sultne fra bordet. Og så var der cider og hvidvin til. En hyggelig middagsstund.
Til aften fik vi derimod grillkylling – ikke købt, men tilberedt på ægte grill i haven. Dertil ris og salat og tzatziki. Vores værter havde lige været en tur i Sønderjylland og benyttet lejligheden til en tur over grænsen efter tyske specialøl. Her koster en flaske ( 50 cl ) 6-7 kr, så hvorfor skal det koste det dobbelte i Danmark.
Som aperitif fik en en glimrende ”Weissbier Dunkel” fra Maisel Brauerei i Bayreuth. Bryggeriet stammer fra 1886 og er grundlagt af Eberhard og Hans Maisel. De er kendt for deres weissbier, samt for at være de første til af producere en ”Dampfbier”
Maisel ”Weissbier Dunkel” er brygget på hvedmalt, samt Munchener- og karamelmalt, hvilket giver den flotte mahognyfarve. Der er et svagt orange skær over den. Øllet krones med en flot beige skumtop. Duften er frisk af nelliker og banan, hvilket skyldes fenoler, der opstår når gæren arbejder.
Den føles let i munden, men smagen er stor og maltet med et frisk pust af nelliker. Der er kun en svag bitterhed i eftersmagen fra Hallertau mittelfrüh humlen. Procent 5,2%.
Karakter 4
Til maden delte vi en flaske af ”Mönchshof Kellerbier”, der er en ufiltreret øl på 5,4%. Selve stilen stammer fra Franken ( se 22 maj 09 ). hvor også byen Kulmbach ligger. Og engang lå der et kloster her, hvilket har givet navn til bryggeriet. I 1996 slog 4 bryggerier i byen sig sammen og dannede Kulmbacher Brauerei AG, men de forskellige mærker findes stadig.
”Kellerbier” er en fyldig lagerøl, lidt i pilsnerstil, men den er altså ufiltreret, hvilket giver den mere saft og kraft i smagen. Det er en stil jeg er kommet til at sætte stor pris på.
Karakter 3+
Tilsidst smagte vi en ”Maibock” fra Einbeck. Jeg skrev i efteråret om 5 øl fra Einbeck, men den udgave af den berømte Ur.bock har jeg ikke tidligere smagt.
Udseendet minder meget om ”Urbock Hell” ( 6 nov 08 ). Gylden med hvidt skum og fine bobler.Det er også samme procent – 6,5%. Der kan derfor være grund til at tro at basis er det samme. Men denne øl virker mindre sød og lidt skarpere i smagen – sikkert for at fungere som forårsøl. Der en en mild bitterhed i eftersmagen.
Karakter 4
Nu er foråret officielt slut, og jeg må se om jeg kan få lavet en opsummering af de forårsøl, der har været præsenteret her.