Tid til en øl - Ølmarathon / Hvedeøl

27. Marts 2017 

Hvedeøl kan for nogen være lidt af en prøvelse, og der var da også mindst en deltager i vores Ølmarathon, der helst var sprunget denne kategori over. Men der var jo ingen vej udenom.

Det var måske den del med flest traditionelle øl, for især den tyske hvedeøl varierer ikke meget fra bryggeri til bryggeri. Men vi lagde ud med en Belgisk Wit, der var langt fra sit hjemland.

”Florida Cracker” er en næsten traditionel witbier fra Cigar City i Tampa, Florida. Tampa ligger på Floridas vestkyst og der en mange bryggerier i området, men Cigar City er det kendteste. Bryggeriet blev grundlagt af Joey Redner i 2007, og laver en bred vifte af øltyper.

”Florida Cracker” er brygget med koriander og appelsinskal, men der er brugt en amerikansk humle, der også giver en duft og smag af lemon/lime. Den er forfriskende – især en varm dag under Floridas sol.

Ordet ”cracker” stammer fra den lyd, pisken lavede, når de tidlige cowboys fra Florida drev kvæget sammen. Florida hævder af være USA’s oprindelige kvægstat. Nu om dage bruges betegnelsen ”Florida Cracker” om indbyggerne i Florida. En ”Florida Cracker” ved instinktivt, hvor de bedste fiskepladser er – han kan kende forskel på en bæver og en alligator – han svømmer helst i søer og floder fremfor swimmingpools og han ber bordbøn inden maden. Et menneske i pagt med naturen.

Karakter 3+

Schöfferhofer ”Hefeweizen” adskiller sig ikke meget fra andre tyske udgaver af typen. Bryggeriet er fra 1873 og ligger i Mainz. I 1921 fusionerede det med Binding Brauerei i Frankfurt, som nu brygger øllet.

Det er en traditionel hefeweizen ( hvedeøl med gær ) på 5,0%. Den er lys og uklar med kraftig skumudvikling. Duft af hvedemalt og banan, og det er også de indtryk der dominerer smagen.

Karakter 3+

Weihenstephaner er det ældste bryggeri i verden. Det stammer fra 1040, men der er ikke brygget øl der uafbrudt siden. Det var oprindeligt et klosterbryggeri, men klosteret blev forladt i flere omgange pga brand, pest og meget andet. Jeg har tidligere skrevet mere udførligt om klosterets historie. Nu er det et bryggeri, der er tilknyttet universitetet i München. Det er også en gærbank, hvor bryggerier opbevarer noget af deres gær, og det er en af Europas kendteste bryggerskoler.

”Hefeweizen Dunkel” er en mørkeorange øl på 5,3%. Den har en duft af ristet malt med antydning af banan på grill. En af de øl, der er med til at sætte standarten for tysk hvedeøl.

Karakter 3+

Med hensyn til hvedebock var jeg lidt i tvivl om jeg skulle vælge ”Vitus” fra Weihenstephaner, som jeg vældig godt kan lide. Men jeg valgte i stedet en ”Aloysius” fra bryggeriet Kuchlbauer i  Andersberg. Det gav så mulighed for at vælge den forrige dunkel weissbier fra Weihenstephaner.

Kuchlbauer stammer fra 1300, men blev i 1904 overtaget af Michael Sallek.

Det er  Leonard Kuchlbauer, der nu styrer bryggeriet, og han udtænkte i 1999 et projekt sammen med kunstneren Hundertwasser – Das Kuchlbauer-turm.

Tårnet er 70 m højt og stod færdigt i 2009. Det er et vartegn for bryggeriet og byen Andersberg. Det indeholder verdens største samling af weissbierglas.

Det Weizenbock – ”Aloysius” på 7,2% lever desværre ikke op til hverken tårnet eller tilsvarende hvedeøl fra andre bryggerier. Det er en mørk øl og både duft og smag er for maltet med noter af rugbrød og hvidtøl .

Karakter 2+

Et af de bryggerier der var med til at vække min interesse for øl var canadiske Unibroue. Ølkonsortiet i Aalborg importerede disse øl, indtil bryggeriet lukkede for alt eksport til Europa – jeg tror, det var i 2010. Bryggeriet ligger i Chambley, Quebec. Det stammer fra 1990, hvor stifterne Andre Dion og Serge Racine vendte hjem fra en tur til Belgien, og besluttede at lave belgisk øl i Canada.

I 1999 kom brygmester Paul Arnott til bryggeriet. Han havde tidligere brygget øl for Chimay, og der kom gang i de belgiske bryg.

I 2004 blev bryggeriet overtaget af Sleeman Brewery og i 2006 overtog Sapporo det. Brygmesteren hedder nu Jerry Wietz.

Det er lang tid siden jeg har smagt disse øl og derfor var min glæde stor, da jeg så dem på hylden i Florida. Jeg købte en hvede-tripel med hjem til Ølmarathon – ”Don De Dieu”.

Den har jeg skrevet om før.

”Don de Dieu” betyder ”Guds Gave” og var navnet på Samuel de Champlain’s skib. Han udforskede den amerikanske østkyst og nåede frem til stedet, hvor han i 1608 grundlagde Quebec.

I 1998 bryggede Unibroue en øl for at mindes denne begívenhed. Det skulle kun være i en begrænset periode, men efterspørgslen var så stor, at den fik en fast plads i sortimentet.

Det er en flot, gylden øl med mange komplekse indtryk fra krydderier og urter. Den har en god sødme og en langvarig eftersmag.

Karakter 4+ 

Tid til en øl - Sierra Nevada nooner / Unibroue Megadeth

15. Marts 2017

I Fort Lauderdale havde vi fundet et indkøbscenter med masser af butikker af forskellig art. Der var også en vin & ølbutik – Total Wine.  Butikken var – naturligvis – kæmpestor og det var ølafdelingen også.

 

3 store reoler med øl. Den jeg her står ved er med amerikansk øl i alle afskygninger. Man kunne ”build your own six-pack”.

Derudover var der en tilsvarende reol med udenlandsk øl – især europæisk og en med sæsonøl og limited editions. Der var næsten for mange øl, som jeg aldrig havde set før og bryggerier, jeg aldrighavde hørt om. Jeg købte nogle øl med hjem, men det var jo begrænset, hvad der var plads til i baggagen. jeg købte også nogle øl til at nyde til maden på stedet. 2 af disse var lette frokostøl.

”Nooner” er Sierra Nevadas bud på en pilsnerøl. En dejlig, lettere sag ( 5,2% ), der kan nydes midt på dagen omkring ”noon”. Etiketten viser da også nogle liggestole – klar til brug, så man kan sidde og nyde udsigten med en kold øl i hånden.

Det er en lys pilsner uden nævneværdigt skum og med små dovne bobler. Det er en tysk pilsner med tysk humle – Perle, Tettnanger og Strisselspalt. Bitterheden er god ( 38 IBU ). Aromaen er neutral med antydninger af halm og hø. Den er forfriskende i det varme vejr. Smagen er lys malt med lidt brød og strå. Der afsluttes med en god, tør bitterhed.

Egentlig et udmærket bud, men det er svært at konkurrere med den ægte vare og måske også unødvendigt, når alt kommer til alt. Men naturligvis vil et bryggeri også gerne have en pilsner i repetoiret.

Karakter 3

Til frokosten den sidste dag havde jeg valgt en øl fra canadiske Unibroue. Bryggeriet var med til at opbygge min interesse for øl, da Ølkonsortiet i Aalborg importerede dem i sin tid. De har brygget masser af gode øl, men stoppede desværre i 2010 med af eksportere øl til Europa. Bryggeriet har til huse i Quebec og har fra starten specialiseret sig i belgisk inspireret øl. Deres brygmester er Paul Arnott, der tidligere var brygmester hos Chimay.

Her i Florida så jeg en enkelt, jeg ikke tidligere har smagt – en belgisk saison på 4,5% med det dramatiske navn ”Megadeth”. Øllet hedder ”A Tout Le Monde” og navnet er taget fra Megadeth’s album ”Youthanasia” ( 1994 ) og på etiketten ser vi maskotten Vic Rattlesnake.

Det er en uklar, orangegylden øl med en skarp, syrlig duft af appelsinskal. Den er skarp og frisk – god midt på dagen i Floridas varme. Orangenoterne træder også frem i smagen, men det syrlige holdes pænt i ave. Først til slut dukker lidt skarpere indtryk fra appelsinskallen op.

Karakter 3+

Jeg har smagt andre ”heavy metal”-øl, og det undere mig lidt, at de er relativ harmløse – både i smag og alkoholprocent. Det passer dårligt med det voldsomme og dramatiske udtryk i musikken.

Tid til en øl - Juleølsmagning / Kirsebær

10. November 2010

For nogle år siden købte jeg en kirsebærøl til julefrokosten, for at se om den ville være god til ris a la manden. Mine venner var ikke ligefrem ved at falde i svime over den, men jeg syntes det var en sjovt ide. Jeg kan nu bedre lide den uden ris a la mande. Det var Liefmans ”Kriek”, der jo netop er tilsat kirsebær, der i Belgien kaldes kriek. Liefmans udgave er ikke brygget som spontangæret øl, hvilket ellers er det normale, men her er brugt almindelig overgær og det syrlige islæt er styret bevidst.

Liefmans ”Cuvee- brut” som den hedder nu, er en brown ale der er blandet med kirsebær ( 13 kg kirsebær pr 100 l ale ) og derefter lagres den i et helt år. Derefter blandes den med Oud Bruin og Goudenband for at få den rigtige karakter. Procenten er 6,0%

Det er en mørk øl med et tydeligt rødligt skær. Svagt skum, der hurtigt forsvinder. Duft af kirsebær og syrlige frugter. Frisk og perlende i munden. Smagen er sød/syrlig med overvægt af kirsebærnoter. Det hele er vældig godt balanceret, så det vammelsøde ikke tager overhånd.

Karakter 4

Liefmans ”Kriek” har med tiden dannet skole og til juleølsmagningen var der 4 forskellige kirsebærøl. Jeg fik desværre aldrig smagt Hornbeers ”Helge” der er en barleywine på 10 %. Det må jeg prøve en anden gang.

Mikkeller har også en kirsebærøl på programmet i år – ”Ris a la M’ale”. Det specielle ved den er, at den er brygget på ris ( dog ikke udelukkende – der er også brugt malt og humle ), fløde, vanille og mandler. Det giver en øl, der ligger lettere i munden. Det er en rødlig øl på 8,0% med udmærket hvidt skum. Duften minder om Liefmans, men smagen er lettere i karakteren og selvom kirsebæret godt fornemmes ,er det ikke så tydeligt som i den belgiske inspiration.

Karakter 3+

Den sidste øl med kirsebær skulle lunes til omkring 60 grader. På et tidspunkt var der ikke blevet slukket så temperaturen nærmede sig 90, men heldigvis opdagede kunden det, så vi kunne hælde en ny flaske oveni, og få temperaturen ned igen.

”Det var ”Quelque Chose” fra canadiske Unibroue, der desværre har stoppet eksporten. Forhåbentlig kommer den i gang igen, når tiderne bliver bedre.

Det er en rød øl uden skum. Det skyldes opvarmningen. Duft af glögg og kirsebær. Når den serveres lun, kan den fint erstatte glögg, og man slipper for alle de mandler og rosiner, der altid skal fiskes op af glasset.

Karakter 3+

Tid til en øl - Unibroue Trois Pistoles

28. Februar 2010

Den sidste øl i Unibroue-serien. Jeg har dog tidligere smagt andre, jeg endnu ikke har skrevet om, så nu må vi se. Det er heldigvis stadig muligt at få fat i dem. Den sidste er ”Trois Pistoles” og det har ikke noget med pistoler at gøre. Pistoles er en gammel spansk mønt, og er navnet på en by i Quebec-området. Historien fortæller om en sømand, der væltede sit ølglas og udbrød: ”Trois Pistoles”, idet han henviste til øllets værdi.

Den lille by har også andre historier at byde på. På etiketten ses kirken og en stor sort hest. Den lokale biskop påkaldte en dæmon i form af en sort hest, da en ny kirke skulle bygges. Hesten skulle slæbe sten til byggeriet, men en eller andet fjernede bidslet, og hesten forsvandt, inden den sidste sten var lagt. Historien er fuldstændig sand – det kan man erfare ved selvsyn, da der tydeligvis mangler en sten i kirkebygningen.

Andre Dion og Serge Racine opkøbte i 1990 bryggeriet ”La Brasserie Massawippi”, der var i financielle vanskeligheder. De ansatte Paul Arnott fra det belgiske trappistbryggeri, der brygger Chimay, og han har siden skabt adskillige gode øl, der på mange måder minder om Chimay. Han har mulighed for at eksperimentere mere og afprøve flere forskellige opskrifter, og han laver gerne en let og en tung udgave af de forskellige typer. Men ”Trois Pistoles” minder utroligt meget om ”Chimay Bleue”.

Det er en mørk, stærk belgisk øl på 9.0%. Den blev lanceret i juni 1997. Den har en rødbrunt skær og en svag skumkrone Duften er kraftig med noter at mørke frugter, ristet malt og alkohol. Stor og fyldig og en smule varmende. Smagen er også præget af mørk frugt – sveske og rosin og alkohol er med til at give et præg af mørk hedvin. Ikke nogen synderlig bitterhed i eftersmagen, kun lige nok til balancen.

Karakter 5

Tid til en øl - Don de Dieu

27. Februar 2010

Unibroues øl har alle en historie, der knytter sig til området omkring Quebec. Den 3. juni 1608 ankom et skib til Tadoussac. Skibet hed ”Don de Dieu” ( Guds gave ) og kaptajnen - Samuel de Champlain – var udsendt af den franske konge for at udforske det store og ugæstfri land kaldet Nouvelle-France.

Samuel sejlede op af St. Lawrence floden, til han nåede et punkt, hvor floden snævrede ind, og hvor man let kunne forsvare en borg. Han brugte indianernes ord for stedet – ”Kebec” ( ”stedet, hvor floden snævres ind” ), men stavede det ”Quebec”.

Dagens øl er opkaldt efter skibet. Det er en ”triple witbier” på 9,0% og blev lanceret i 1998 - i et begrænset oplag. Men pga den store efterspørgsel brygges den nu hele tiden.

Det er en flot gylden øl, der - som alle Unibroues øl - er ufiltreret, så den fremstår sløret med et hvidligt skær. Der er en stor skumkrone, der knitrer lystigt, når den går i opløsning. Der er en dejlig duft af hvedeøl og det minder lidt om en let ”Aventinus”. Der er mange forskellige indtryk, men de er ikke så dominerende. Den føles livlig og forfriskende. Smagen er kompleks med en del sødme og krydderier. God, lang eftersmag uden særlig stor bitterhed.

Karakter 5

Tid til en øl - Unibroue Raftman

26. Februar 2010

”Raftman” er en hyldest til de canadiske skovhuggere, der arbejder hårdt, bla med at fragte de mange tømmerstokke ned at floden. På etiketten ser man hvordan de balancerer på dem. Det kræver nok en hel del øvelse. Bryggeriet Unibroue skriver at The Raftmen ”efter en lang, hård arbejdsdag, forstår at bilægge deres stridigheder over en øl og en whisky”. Så hvorfor ikke prøve at slå det sammen.

”Raftman” blev lanceret i 1995. Øllet er flaskegæret, og bryggeren anbefaler, at man lige ruller flasken engang, for at få det gode bundfald med. Den er brygget på whiskymalt og er på 5,5%. Den fremstår som en sløret, gylden øl med et orange skær. Aromaen er sødlig og en anelse krydret. Den føles lidt skarp og prikkende. Smagen er også sødlig med lidt karamel og lys frugt. Jeg har omtalt denne øl tidligere ( 9. sep 08 ), men nu var den at finde i min vinterferieserie, så derfor dukker den op igen ( Denne gang også med billede ). Jeg synes stadig ikke, jeg kan finde bare en snert af whisky i denne øl, men historien er da god.

Karakter 4

Tid til en øl - Unibroue Maudite

25. Februar 2010

Så kom der tøvejr, men ikke før der var lagt adskillige cm sne i min indkørsel. Så jeg har været ude flere gange for at holde den ren. Sidst med kosten for at fjerne så meget væde som muligt. Det bliver nok rigtig glat i morgen.

Legenden fortæller om 8 canadiske skovhuggere, der også var træt af vinter og sne. De ville hjem til jul, men havde ikke mulighed for det pga sne. Så de indgik en aftale med satan selv, så de kunne flyve hjem i en kano. Det ses tydeligt på etiketten. En af dem fik dog kolde fødder og påkaldte Gud for at frelse sin sjæl, hvilket fik kanoen til at styrte til jorden – og ingen har set dem siden.

”Maudite” – ”De fordømte” . er en øl, der fortæller den historie. Det er en belgisk ”Amber Ale” på 8,0%. Det var den første stærkøl, der blev solgt i Quebec. Den stammer fra november 1992.

Det er en ufiltreret øl med en mørk mahognifarve. Skummet er lyst, men ret svagt. Der er en duft af blomme og rosin og en krydret note af krydderi – måske koriander. Den føles let i munden – sikkert fordi der er tilsat majs under brygningen. Smagen er en anelse syrlig, og de mørke frugter træder ikke så meget i karakter, som jeg forventede. Der er en behagelig og tydelig bitterhed i eftersmagen

Karakter 4+

Tid til en øl - Unibroue Eau Benite

24. februar 2010

I går fandt jeg en anden øl fra Unibroue frem – ”Eau Benite”. Det betyder ”indviet vand” og etiketten viser en engel, der sidder i et stort kar. Men et nærmere eftersyn afslører at det er en lidt diabolsk herre. Den ene vinge hænger, glorien er bøjet og han har også horn i den ene side. En blanding af engel og djævel. Sikkert en henvisning til den berømte, stærke ”Duvel”, der har lidt samme karakter. På armen har han en tatovering med ordlyden ”I w Quebec”. Bryggeriet ligger i denne provins.

Det er en let tripel på 7,7%. Brygmester Paul Arnott har brygget flere udgave af samme øltype – en let og en stærk. Den tunge tripel er ”La Fin du Monde”

Det er en sløret øl med tydelige klumper af bundfald. Alle Unibroues øl er brygget ”sur lie”, hvilket vil sige ” eftergæret på flaske”. Bryggeriet anbefaler, at man ruller øllet inden ophældning, for at få fordelt bundfaldet. ( Der er mange forskellige holdninger til bundfald hos de forskellige bryggerier ). Farven er orange gylden og toppes af et svagt hvidt skumlag. Der stiger en kraftig aroma af blomme og appelsin op fra glasset, samt lidt krydderi. Øllet føles lettere end forventet. Det skyldes sikkert, at der er tilsat majs. Samtidig er der en lidt skarp kant. Smagen minder en del om duften – lidt ”blomme i maidera” men stadig med en frugtnote af sød appelsin. Der er en god, middelstærk bitterhed som hænger med ind i eftersmagen, der varer længe.

Karakter 4

Tid til en øl - Unibroue Ephémére

23. Februar 2010

Vinterferiens projekt er en serie øl fra Unibroue i Canada. Bryggeriet ligger i Chambley i nærheden at Queebec, og stammer fra 1992. Det er Paul Arnott, der står som brygmester for de belgisk inspirerede øl. Han var tidligere brygmester hos Chimay.

I efteråret bekendtgjorde bryggeriet at de ikke længere ville eksportere øl – sikkert på grund af finanskrisen, og jeg købte derfor denne serie på 6 små flasker hos Ølkonsortiet. Jeg ved ikke om, dette eksportstop stadig gælder – i hvert fald er der stadig mange gode øl fra Unibroue på hylderne i butikken.

Unibroue brygger som nævnt belgisk inspirerede øl og den første øl, jeg har åbnet er en ”ævleøl”- ”Ephémére”.

”Ephémére” betyder ”flygtig” eller ”døgnflue”, men skal her nok nærmest oversættes som ”æterisk”. Etiketten viser en ”flygtig” alfepige, der gynger i en ranke af æbler. Hun forbindes med frugthøsten.

Det er en Witbier på 5,5%. Den er brygget på byg, hvede, Granny Smith æbler, foruden krydderier ( ? ), gær, humle og vand. Det er en uklar gylden øl med hvidligt skær. Man aner nogle små livlige bobler, der farer op mod det kraftige, hvide skum, der syder og knitrer som en sodavand. Det falder også ret hurtigt ned igen. Der er en meget kraftig duft af Granny Smith æbler, lige når man har hældt øllet op. Der er benyttet æblemost. Øllet føles meget let i munden og en smule prikkende og perlende. Der er en let krydret smag med en syrlig note af æbler. Det er en yderst forfriskende drik, der vil gøre sig godt som aperitif til sommerfesten

Karakter 4.

”Ephémére” blev brygget første gang i 2002 og har siden vundet 3 guldmedaljer.

Tid til en øl - Unibroue Seigneuriale

8. marts 2009

Et af de spændende bryggerier, jeg de sidste par år er stødt på, er det canadiske Unibroue. Jeg har tidligere skrevet om ”The Raftman” ( 9 sep 08 ) og her for nylig om deres første øl fra 1992 ”Blanche de Chambly” ( 9 jan 09 ).

Jeg har smagt mange andre af deres øl tidligere og vil ganske givet vende tilbage med flere beskrivelser senere.

I 1992 fik bryggeriet kontakt til Paul Arnott, der var chefbrygger på Chimay, og han har siden brygget belgisk inspirerede øl. Ofte er der 2 udgaver af hver type – en Witbier og en Triplewit – 2 mørke ales – 2 lyse. Der er altid forskel i styrke og fylde, men der er kvalitet i det hele.

De laver en Triple - ”La Fin du Monde” og så denne lidt lettere udgave af en lys belgier - ”Seigneuriale”. Det er en af de nyere øl i sortimentet – fra 2005.

Den kategoriseres af bryggeriet som en Strong Amber Ale på 7,5%.. Navnet betyder ”adelig” og den er brygget efter en gammel opskrift fra et andet canadisk bryggeri i Quebec: ”La Brasserie Seigneuriale”

I 1667 grundlagde Pierre Boucher Sieur de Grosbois en herregård i Boucherville ved Montreal. I 1750 blev der opført et luksuriøst hovedbygning, og det er denne bygning der ses på etiketten. Den blev i 1974 erklæret et historisk monument. Unibroue donerer en del af pengene fra salget af ”Seigneuriale” til bevarelse af denne bygning.

Det er en mørk gylden øl med et kobberfarvet orange skær og hvidt skum på toppen. Der er en del bundfald, der giver uklarheder i øllet. Duften er kraftig og frugtig med noter af blomme og appelsin eller måske er det abrikos. Den fylder godt i munden og indtrykkene fra aromaen præger også smagen. Der er en fin eftersmag uden særlig stor bitterhed.

Karakter 4+

Den har vundet Guld 2 gange. ( Beverage Testing Institute )

Unibroues øl bliver i Danmark importeret af Ølkonsortiet, hvor man kan få hele sortimentet.

Tid til en øl - Blanche de Chambley

9. Januar 2009

Nytårsaften fik vi, som nævnt i går, en fiskeanretning, men traditionen i min familie er nytårs-torsk. Så her til aften var mine forældre og min bror og svigerinde inviteret til torskegilde her. Det var kogt torsk med sennepssovs og stærk fiskesennep – rigtig torskerogn ( ikke det der dåse-noget ), æg og rødbeder i tern og selvfølgelig med hvide kartofler. Vi havde også lidt ærter og gulerødder på bordet, men det hører ikke rigtig til.

Til sådan en ret må man prøve med en Witbier, og valget faldt på ”Blanche de Chambly” fra canadiske Unibroue.

I 1990 blev Andre Dion og Serge Racine inspireret til af lave belgisk øl i Canada, og opkøbte et ældre bryggeri, der var i vanskeligheder. Bryggeriet ligger i byen Chambly i provinsen Quebec. Den belgiske stil er jo ofte eftergæret på flasken og det var noget helt nyt i Canada, hvor traditionen var lagerøl efter amerikansk tradition. I starten fik de hjælp af et par belgiske bryggerier, bl.a Liefmann, men så fik de kontakt til Paul Arnott, der var brygmester på det trappistkloster, der brygger Chimay. Og han blev overtalt til at brygge i Canada i stedet.

Den første øl på markedet var ”Blanche de Chambly” – en witbier, der lægger sig tæt på de belgiske forbilleder, men som ikke virker slet så parfumeret som f.eks Hoegaarden. Den minder mig en del om ”Blanche de Namur”, der er en af mine favoritter.

Det er en klar gylden øl med fint hvidt skum. Den er delvis filtreret og der kommer bundfald med til sidst, hvilket giver en uklar lidt mere hvidlig farve. ( Bryggeriet anbefaler at man ruller flasken før åbning, så bundfaldet netop kommer med. ). Der er brugt umaltet hvede fra Quebec og lys bygmalt i denne øl. Dertil sættes krydderier og traditionelt appelsinskal. Det smages også i denne øl, som er behagelig krydret uden at blive kunstig. Bitterheden er lav. ( det oplyses ikke, hvilken humletype, der benyttes). Procenten er 5,0%. Unibroue laver også en hvedetripel ved navn ”Don de Dieu”.

”Blanche de Chambly” er brygget til ære for de frivillige soldater, der under ledelse af Lieutenant Colonel Charles-Michel D’Irumberry de Sallaberry ( det var noget af en smøre ) døde under forsvaret af det sydlige territorium i krigen i 1812.

Karakter 5

Tid til en øl - ølkonsortiet / Raftman

9. September 2008

Så er programmet for ølfestivalen i København i weekenden kommet. Og uha, hvor er der mange øl. Man kommer jo til at halse rundt med et forvirret blik, mens man tænker på alle de øl, man ikke når at smage.

Programmet kan findes på www.beerfestival.dk . Beerfestival, fordi det er en international ølfestival, hvor der er en stor stand med engelske bryggerier. Det er første gang, så mange briter er mødt op på kontinentet.

Første (og foreløbig eneste ) gang, jeg har været med, var i Århus i foråret, og det var en hyggelig tur. Jeg fulgtes med min svigersøns far, og vi havde en kanon tur, hvor vi fik smagt en masse øl. Der var ikke så mange mennesker, så der var fin plads om standene og også tid til en masse fornuftig snak om øl. Måske bliver det mere trængsel denne gang. Vi skal 3 venner afsted herfra og glæder os meget.

Det er nok klogt at have lavet en slags plan hjemmefra, for ikke at løbe helt forvirret rundt. Der er en del øl, jeg allerede kender, og jeg vil nok lægge vægten på øl, der er vanskelig at skaffe i Nordjylland – specialiteterne, som der kommer nok af.

Et hurtigt blik på programmet afslører, at man egentlig bare kan stille sig ved stand 28, og så bruge sine poletter der. I hvert fald, hvis man er til stærk humlet, amerikansk inspireret øl.

Her har 4 ølhuse slået sig sammen. Jeg ved ikke, om de har hver deres aflukke, eller om det er en stor åben stand, men her sker mange ting.

Det er Mikkeler, der har sine gamle kendinge med, men ofte med nye varianter. Der er også en del helt nye øl, der har verdenspremiere og kun bliver udskænket på bestemte tidspunkter. Der skal nok blive trængsel.

Der er Amager Bryghus, der også har gjort sig bemærket med kraftige øl, bl.a Rated XX med 20 forskellige humletyper i.

Så er der Beerhouse, der præsenterer Great Divide og Avery. 2 store amerikanske bryggerier med fuld knald på humlen. Avery laver den bedste Imperial Stout, jeg til dato har smagt: ”The Czar”, men jeg har heller ikke smagt ”Yeti” fra Great Divide endnu. Der bliver sikkert kamp til stregen.

Sidste blad i firkløveret er vores lokale butik fra Aalborg: ”Ølkonsortiet”, der har øl fra egen import med. Det er øl fra Traquair i Skotland. Jeg beskrev den meget fine ”Jacobite Ale” forleden. Der er nye øl fra De Molen fra Holland. De var et af de store tilløbsstykker i Århus. Jeg har ikke smagt dem endnu, men jeg fik en lille smagsprøve, sidst jeg var inde i butikken, og købte straks 2 forskellige flasker med hjem, selvom vi er i den dyre ende.

Endelig har de det canadiske Unibroue med. Det er et bryggeri, der har specialiseret sig i belgisk inspireret øl, og de har Paul Arnott ( tidligere brygger hos Chimay ) som brygmester. Så kvaliteten er i orden. De brygger en stor variation af øl.

De brygger en enkelt øl, der også har lidt skotsk inspiration – ”The Raftman”. Den øl er en hyldest til de canadiske skovhuggere, der ”efter en lang, hård arbejdsdag, forstå at bilægge deres stridigheder over en øl og en whisky”. Så hvorfor ikke prøve at slå det sammen.

Øllet er flaskegæret, og bryggeren anbefaler, at man lige ruller flasken engang, for at få det gode bundfald med. Den er brygget på whiskymalt og er på 5,5%. Den fremstår som en sløret, gylden øl med et orange skær. Aromaen er sødlig, med en anelse røg. Smagen er også sødlig med lidt karamel, men den virker ikke vammel. Der er en vis friskhed over den alligevel. Der anes også en smule røg. Det er ikke en whisky-øl, som vi kender det fra f.eks ”Paradox”-serien. Der til trænger whiskysmagen ikke nok igennem, men det er en dejlig øl, der gør sig rigtig godt til grillen. Lad os håbe, der kommer flere dage til grill og Raftman.

Karakter 4+

Vi kommer først til ølfestivalen lørdag, så vær lige rar og gem noget øl til os.