Tid til en øl - Ølmarathon / Stout

5. April 2017

I slutningen af marathonen begyndte mørket at sænke sig. Porter og Stout dukkede op lige før mål.

Guinness har i mange år – ja siden 1778 stået som eksponent for det sorte øl, og deres ”Draught” bliver nyt af mange mannesker over hele kloden. Men de har også andre bryg på samvittigheden. Jeg smagte for nylig deres pilsner ”The Harp”, så det er ikke sort alt sammen.

Arthur Guinness begyndte at brygge ale i 1759. Bryggeriet hed St. James Gate Brewery og ligger den dag i dag stadig i Dublin.

I 1944 bryggede Guinness på bestilling fra John Martin i Belgien en kraftig ”Special Export” på 8,0%.,

Det er en sort øl med mere fylde og kraft end man kender fra den traditionelle dry stout. Der er noter af rosiner og chokolade, sammen med ristede indtryk fra maltten. En øl der falder fint i min smag i modsætning til deres ”Draught”

Karakter 3+

Randers Bryghus laver en serie af kraftige, eksperimenterende øl. En af disse er ”Tapdancing Hippo”. Hvem siger, at man ikke kan bevæge sig elegant, selvom man er tung?

Det kan denne Imperial Oatmela Stout i hvert fald. Der er tilsat en god mængde irsk Bushmill whiskey, fordi bryggeren ikke ville have røg i den, men det kan jo også lade sig gøre med skotsk whisky. Derefter har den lagret i nogle måneder, før den blev klar.

”Tap Dancing Hippo” er på 8,8% og bitterheden runder 45 IBU. Det er en kulsort øl med en dejlig duft af irish coffee. Der er vanilje og ristet malt sammen med kaffe, whiskey og lidt lakrids. En kraftig og dog elegant øl – som de selv hævder.

Karakter 4+

Dark Horse Brewing Co. brygger en serie af gode stouts, hvoraf ”Plead The 5th” hører til blandt mine favoritter. Det er desværre lang tid siden jeg har set den på disse kanter. Så jeg valgte i stedet deres chokolade porter ”Thirsty Trout”. Jeg har tidligere anmeldt den og synes stadig godt om dens komplekse smag. jeg er ellers ikke så glad for chokolade stouts, da de let bliver lidt vamle. Men ”Thirsty Trout” undgår den fælde. Chokoladen er veldoceret og giver sammen med malten en afstemt øl – måske med antydning af lakrids i bland.

Karakter 5

I Florida stødte jeg på en Imperial Stout fra Boulevard Brewing i Kansas City. Kansas City ligger ikke i Kansas, men er derimod hovedstaden i Missouri. Den ligger dog meget tæt på grænsen til Kansas, men noget rod er det alligevel,

Boulevard Brewing blev grundlagt af John McDonald i 1989. Han kom ved et besøg i Belgien i 1984 til at gå ind i en belgisk ølbar. Han smagte en øl – og så en mere og så endnu og så var han fanget. Hjemme i Kansas City drømte han stadig om disse øl, og besluttede at sætte en plan for at brygge i værk.

Bryggeriets filosofi er at forvandle det simple til det sublime – det elementære til det ekstraordinære. I denne stout – ”Dark Truth” -forvandler man på nærmest alkymistisk vis de jævne kornsorter  ( byg, hvede, rug og havre ) til sort, flydende guld.

Det er en kraftig stout på 9,7%. Det er kaffe, mørk frugt og karamel, der skaber denne komplekse aroma og smag. Der er brugt belgisk gær og både Magnum, Zeus, Citra og Perle humle. Bitterheden er god, men ikke overvældende. ( 60 IBU )

Karakter 5

Vi sluttede af med Lervigs ”3 Bean Stout BA”. Jeg smagte originalen på Nordic Brew Festival i Frederikshavn, men denne her udgave er lagret på bourbonfade. Denne øl har jeg også smagt på Basement Beer Bar, og her sidst på aftenen efter en lang dag ølsmagning gjorde den også god fyldest.

Den er brygget i samarbejde med Way Beer fra Brasilien og der er tonka-, vanilje- og kakaobønner i. En flot øl, der lagde godt op til opløbet. Kun 2,195 tilbage.

Karakter 5

Tid til en øl - Dark Horse Too Cream Stout

11. September 2014

Dark Horse Brewing Co. har en serie spændende stouts, der skal hjælpe os gennem vinteren. Den første – ”One Oatmeal Stout” – kommer i oktober og derefter udsender de en hver måned indtil februar hvor en af mine absolutte favoritter dukker op – ”Plead the 5th”. Desværre kommer de noget senere på markedet herhjemme, så de sjældent passer til vinteren, og det er langt tid siden at ”Plead the 5th” har været fremme.

Men de andre kan fås i perioder hos Vinspecialisten i Aalborg, og der fik jeg denne ”Too Cream Stout”, der altså udkommer i USA i november. Jeg har skrevet om ”Tres Blueberry Stout” og ”Fore Smoked Stout” tidligere.

”Too Creamy Stout” er brygget med laktose, hvilket vist skulle give den en blød og behagelig tekstur. Derfor blev jeg lidt overrasket, for jeg synes den er en smule skarp og aggressiv i munden. Den er kulsort – med rødbrunt skum, der svinder hurtigt. Duft af ristet malt og mælkechokolade. Det er nok her laktosen spiller ind. God smag med ristede noter og chokolade, samt en pæn afsluttende humlebitterhed.

Karakter 4

Tid til en øl - Dark Horse Thirsty Trout Porter

25. Juli 2014

De sidste dage har været lange, for vores musicalgruppe er rykket ud på Skansen, hvor jeg maler kulisser. Fra 9 om morgenen til kl. 18, hvor vi begynder at øve ”Jorden rundt på 80 dage” indtil kl. 22. Men i går hvor vi gennemspillede 2. akt, gik det så godt at vi var færdige noget før, så der var tid til en øl, da jeg kom hjem.

Jeg satte mig med fodbold i TV og en ”Thirsty Trout Porter” fra Dark Horse i glasset. Dark Horse Brewing Co. fra Michigan laver dejlig øl, og de er især gode til det mørke. Deres ”Plead The 5th” hører til mine absolutte favoritter og denne ”tørstige ørred” virker som en lidt lettere udgave.

Den er på 7,0% og der er ingen yderligere oplysninger på etiketten. Det er en sort øl med lysebrunt skum, der forsvinder ret hurtig. Fantastisk duft der satte mig i godt humor med det samme – chokolade, kaffe latte, sveske og sødlig malt. Egentlig temmelig kompleks. Den er væsentlig lettere i munden end man skulle tro ud fra aromaen. Smagen og fyldig med chokolade, ristet rugbrød og måske en snert af lakrids ind imellem.

Karakter 5                                                                                                                                                

Tid til en øl - Dark Horse Amber Ale

4. Oktober 2012

I dag har vi øvet rumba-moves til dans – fødder, arme og hofter. Det er enormt vanskeligt at få hofterne til at gøre som de skal, uden at hele kroppen følger med. Utroligt at instruktøren  ikke knækker sammen af grin, men hun holder masken og siger opmuntrende ting.

Til aften  ( sent ) åbnede jeg for en øl fra Dark Horse Brewing Company i Marshall, Michigan. Det laver bla. en ”Amber Ale”, der kan fås hele året. Etiketten ser lidt høstagtig ud med neg samlet i et bundt. De beskriver selv ”amber ale” stilen som en overset øltype.

Den er på 6,0% og brygget med en belgisk inspiration. ”Vi kan lide alt hvad der er belgisk – øl, kvinder og muslinger”. Derfor har de brugt en gærtype, der er NÆSTEN belgisk.

Det giver en uklar, orangerød øl med svagt skum. Den har en let syrlig farmhouse aroma med sylrlig frugt i næsen. Den føles frisk i munden og i smagen træder den syrlige frugt atter frem med lidt blomme i baggrunden. Der dukker en lidt sen bitterhed op.

Jeg er normalt glad for øl fra Dark Horse, men jeg føler ikke rigtig denne øl helt ved, hvor den vil hen. Det let syrlige anslag giver indtryk af fejl, men er det sikkert ikke, Den er ikke klart defineret.

Karakter 3

Tid til en øl - Dark Horse Scotty Karate / Omnipollo Leon

10. September 2012

Forleden havde jeg et par afbud  fra de sidste 2 elever. Normalt ville jeg så tage hjem, men det var en dag med dans, så jeg havde en times tid at slå ihjel. Lige i nærheden af danselokalet ( der ligger på Nytorv ) finder man John Bull Pub, så det var jo et nærliggende sted af spilde tiden.

det var en af den lune, stille dage, så jeg kunne sidde udenfor med udsigt over havnefronten og Toldbod Plads med det ( relativt ) nye springvand. Den gamle toldbygning er flot. Min mor har arbejdet der hele sit liv, så jeg kender den godt. Til gengæld er springvandet mere sjovt end egentlig flot – men børnene kan åbenbart godt lide af lege der.

På John Bull har man altid et par mere specielle tilbud – ofte af amerikansk oprindelse.. Sommetider på fad, men altid 3-4 stykker på flaske.

Jeg valgte en øl fra et af mine amerikanske favoritbryggerier – Dark Horse Brewing Company.

Scotty Karate er en lokal musiker, der har et ”One man band”, hvor han spiller guitar og tromme, mens han synger med en kolossal energi. Om det er kønt, der vist en smagssag, men han er åbenbart en farverig skikkelse i Marshall. Michigan. Billedet på etiketten ligner meget godt.

”Scotty Karate” er en stærk skotsk øl på 9,7%. Det er en vinter ale, der kan fås fra september til marts, hvilket jo siger lidt om, hvor hurtigt amerikanske øl kommer til Danmark. Den vandt sølv ved Great American Beer Festival i 2007.

”Scotty Karate” er en uklar, mørk øl med rødligt skær. Man mødes af mørke frugter i næsen – svesker og rosin, samt lidt krydderi. Vældig god mundfylde. Smagen domineres også at svesker og jeg synes der er en antydning af røg ( måske indbildning – bare fordi det er skotsk ). Det er jo en amerikansk udgave af en skotsk øl, så der afsluttes med mere humle en en skotsk ale normalt har. Men det virker godt og balanceret.

Karakter 4+

 

Der var stadig tid til overs så jeg forhørte mig om en af de andre øl på kortet – ”Omnipollo Leon”

Omnipollo er et fantombryggeri fra Stockholm i Sverige. Stiftet i 2010 af Henok Fentie og Karl Grandin. Deres øl – ”Leon” – er et forsøg på at lave en øl, der kan drikkes hele natten både af ølnørder og party-freaks. Den er brygget på De Proefbrouwerij i Belgien.

Det er en simpel opskrift med pale ale malt, hele humlekogler og champagnegær. Den er på 6,5%. Det er en smuk gylden øl med en lille boblehvirvel i midten. Godt hvidt skum – lavet af fine bobler. Det er en frisk  øl med en noget skarp og syrlig kant. Det skyldes sikkert champagnegæren, der også giver den lidt prikkende fornemmelse. Det fungerer ikke helt for mig. Blandingen af syrlig skarphed og bitter humle er ikke min kop te. Jeg kan se at belgisk IPA ikke scorer højt hos mig. Jeg vil nok ikke drikke den hele aftenen, men det er et godt forsøg, der måske skal justeres lidt for at give et fuldendt resultat.

Karakter 3+

Etiketten forestiller et nøglehul, hvorigennem man kan se de mærkeligste ting. En tuba med røg ud af mundstykket, et grisehoved, en bar røv, en fugleklo og meget mere. Et kig ind i det ubevidste?

Tid til en øl - Dark Horse Fore Smoked Stout

1. Maj 2012

Håber alle har nydt denne dejlige, varme forårsdag. Jeg har ikke været til 1. maj-møde. Det bruger man ikke på min arbejdsplads, men jeg har dog nydt vejret alligevel. Det er vist på tide at få indkøbt nogle weissbier, pale ales og andre lyse, lette øl, så man kan nyde en god øl ved havebordet.

Forleden smagte jeg jo vores egen ”Sommerbælleøl Beta” som det egentlig er Jakob, der står for. Den skal med som prolog på min ølsmagning i maj, hvor vennerne skal præsenteres netop for lyse øl ( ikke nødvendigvis lette ). Da vi sad ved baren i John Bull fik vi også lejlighed til at smage et par lette øl, som jeg skal komme tilbage til ved en senere lejlighed. Men tak for det.

John Bull har en fint ølkort med stort udvalg, men udover det er der nye, skiftende øl hver måned - både på fad og på flaske. Mit øje faldt fra starten på en øl fra Dark Horse Brewing Co., som hurtigt er blevet et af mine favoritbryggerier. Jeg stiftede første gang bekendtskab med dem d. 24 august 2010, hvor jeg smagte deres måske bedste øl – ”Plead the 5th”. Det er en af de absolut bedste imperial stouts jeg til dato har smagt, og det er da blevet til en del.

Dark Horse har en stout-serie – nummereret fra 1 til 5. ( One Oatmeal Stout – Too Cream Stout – Tres Blueberry Stout – Fore Smoked Stout – Plead the 5th. ). Jeg har smagt nr. 3 og 5, og nu faldt blikket på “Fore Smoked Stout”.

Den er kulsort med en smal bræmme at nøddebrunt skum på toppen. Alkoholprocenten er vist svingende fra år til år, men jeg mener det var 8,0%. Man mødes af ristet malt, lidt chokolade og en mild og behagelig røgaroma. det er i det hele taget en behagelig øl, der føles blød og lækker i munden. Jeg ved ikke hvilken type brænde, den er røget over, men man har en dejlig smag af lejrbål. Det er ikke en gennemtrængende røgsmag, som man kender fra Schlenkerla, men mere afdæmpet, og det giver mulighed for en mere kompleks smagspalet. Her fornemmes chokolade og kaffe og en antydning af humle.

Karakter 5

Tid til en øl - Dark Horse Perkulator

8. Juli 2011

I går havde vi premiere på ”Robin Hood” på Skansen i Hals. Der var fuldt hus og det gik vældig godt. Vi var alle glade for resultatet. I dag var det med nogen bekymring vi så på dagens vejr, men vi møder altid op – og minsandten om ikke det klarede op en time for forestillingen. Der kom dog ikke så mange tilskuere – de var nok blevet lidt afskrækket af vejrudsigten. Men forestillingen var i tørvejr og også en hel del sol. Nu håber vi på ordentlig vejr i morgen, selvom det ikke ser for godt ud.

De sidste indlæg om øl har været med amerikanske bryggerier, og den tendens fortsætter i dag. Denne gang med et af mine amerikanske favoritbryggerier. Der er temmelig mange på den liste, men Dark Horse Brewing Co. fra Marshall, Michigan er et af de nyeste. ( jeg kan godt forestille mig at gårsdagens bryggeri Weyerbacher kommer med på listen )

.

Dark Horse har lavet en doppelbock ved navn ”Perkulator”. Doppelbock stammer fra Tyskland, hvor Paulaner-munkene lavede den berømte ”Salvator” i 1600-tallet. Da den rigtig blev udbredt. Begyndte andre bryggerier også at lave Salvator-øl, men i 1894 fik Paulaner eneret på navnet. De andre bryggerier måtte så lave andre øl der sluttede på ”-ator” – ”Maximator”, ”Jubilator”. De nye amerikanske bryggerier har været meget opfindsomme med disse navne – ”Terminator” og ”Elevator”.

”Perkulator” er en kaffemaskine. Percolator betyder filtrering eller filtreringsmaskine, men med den anderledes stavemåden er det altså en kaffemaskine. Samtidig kan det betyde en tilbagevendende sætning, som – ”Hva’så” eller ”give me five”.

Denne udgave er en ”coffee doppelbock” ( ”Ha, take that, Germany, with your Reinheitsgebot”. Der er benyttet Fair Trade økologisk kaffe fra The Ugly Mug i Michigan. Man udskrev en konkurrence om etiketten, men kunne ikke beslutte sig for en vinder, så derfor er der to forskellige etiketter. Denne forestiller kaffemaskiner, der ligner rumraketter, og i baggrunden stiger nogle af dem til vejrs. ( jeg har aldrig helt fattet deres etiketter ).

Det er en meget mørk øl på 7,5%. Skummet er lettere latte-farvet og meget kraftigt. Det topper øllet som flødeskum på en irish coffee. Der er en forbavsende svag aroma. Måske er det skummet der hæmmer duften, for senere ( når der er mindre skum) træder en sødlig kaffe/chokoladenote frem. Hvis duften er svag kompenseres der i den grad for det i smagen. Fyldig og mørk med kaffe og chokolade og indimellem et strejf af lakrids. Humlen smager ikke igennem, men man sidder tilbage med en behagelig, lang bitterhed i eftersmagen.

Karakter 5

Tid til en øl - Dark Horse Crooked Tree IPA

12. Januar 2011

I dag faldt jeg på isen, men heldigvis uden større skade. Skadestuerne er jo fyldt med uheldige folk, der har trådt lidt forkert. Jeg trådte lidt til siden, for at lade en dame komme forbi, og så var der en isbræmme, som jeg gled på. Selvom jeg reddede det i første omgang, gled jeg med det samme igen, så jeg måtte ned at ligge. Jeg har heldigvis lært at falde, men det er lang tid siden, jeg har prøvet det. Teknikken må have ligget på rygraden, for jeg brækkede ikke noget.

Det krogede træ, der pryder Dark Horse’s IPA ser til gengæld ud til at være brækket flere gange. Jeg kender desværre ikke historien bag navnet – ”Crooked Tree ”.

Jeg var i dag rundt for at se på øl til en lille præsentation på fredag, og så denne IPA hos Vinspecialisten i Aalborg. Dark Horse Brewery er på kort tid kommet blandt mine favoritter blandt amerikanske bryggerier ( der er ret mange på listen ). Det bliver nu nok alligevel en engelsk IPA fra Fuller, der kommer med, da den amerikanske humle minder om en af de andre øl i sortimentet. – selvom der er mere bid i ”Crooked Tree”

Det er en total uklar øl med kraftigt lyst skum, der sætter sig pænt i ringe på glasset. Den kraftige duft af citrushumle møder en allerede, inden øllet forlader flasken. Det er grape, lemon og fyrrenåle.

Den er meget aggressiv og skrap. Det er en øl der nærmest forkrøbler mundhulen, men der er en lækker smag af humle, hvor især grape træder frem. Den er kraftigt tørhumlet, hvilket giver den kraftige humlesmag. Man sidder tilbage med en god og kraftig bitterhed i eftersmagen. Alk. 6.0%

Karakter 4+

Tid til en øl - Dark Horse Tres Blueberry Stout

9. Januar 2011

Da vi skulle ud med aviser i morges, var der spejlglat på de små villaveje i byen. Vi tog bilen, for det var umuligt at cykle og vi lignede Bambi på isen, hver gang vi skulle ud til en postkasse. Men det gik uden brækkede ben og uden buler i bilen.

Ellers har weekenden budt på lidt af hvert. Lørdag var vi inviteret til min datter og svigersøn, der serverede hamburgerryg. Det smagte godt og vi nød en pilsner fra amerikanske Miller dertil ( 10 aug 08 ) . Derefter prøvede vi deres nye Singstar, hvor vi skulle prøve at synge så rigtigt som muligt i sange vi ikke helt kendte – men det var vældig sjovt. Og der var te og San Miguel til.

I dag havde vi mulighed for lidt ekstra dans, da nogle par fra danseholdet havde mulighed for at låne en gymnastiksal. Det var vældig godt, og så var der aftensgudstjeneste i kirken. Da vi kom hjem, var det tid til lidt dessert og en ”Blueberry Stout” fra Dark Horse Brewing Company.

”Tres” er den tredje øl i deres Holiday Stout Serie. De udsender en hver måned fra Oktober til Februar, så ”Tres” kommer i December. Jeg har tidligere smagt deres 5. øl – ”Plead the 5’th” – som er i absolut topklasse ( jeg skrev om den og bryggeriet d. 24 aug 10 ).

Der er ikke gjort så meget ud at etiketterne i denne serie. Det er en enkelt stregtegning af uforståelig art og der er ingen oplysninger på etiketten. Ikke engang om %-tallet. De fleste hjemmesider siger 4,5%, men en enkelt ( Ratebeer ) skriver 7,0%, hvilket egentlig passer bedre med indtrykket.

Det er en kulsort øl med nøddebrunt, blødt skum, der dog hurtigt bryder sammen. Aromaen er ristet med en lidt pebret note og en frugtagtig sødme. Den har en god varmende fylde. Smagen er krydret med ristet kaffe og peber, der er blødt lidt op med chokolade og - hvad jeg formoder er – blåbær. Det giver en lidt anderledes stout, der skiller sig lidt ud. Jeg vil gerne prøve at smage alle 5, så jeg må vist være lidt på udkig.

Karakter 4+

Tid til en øl - Dark Horse Boffo

16. November 2010

Dark Horse Brewing Company i Marshall, Michigan har også ( som Drie Fonteinen ) oplevet katastrofer i maj måned. Fredag d. 10. maj 2010 brændte deres General Store og Skate Shop ned til grunden. ( Bryggeriet forsøger at bygge en ordentligt skaterpark og sælger også skateboards ).

Bryggeriet blev grundlagt af Aaron Morse og de brygger mange forskellige øl, bla. en stout serie på 5, hvoraf jeg har smagt den femte  - ”Plead the 5th” ( fantastisk stout ) og har den tredje ( Tres ) stående i skabet til en god vinterdag.

På vores ølsmagning i fredags havde vi en anden øl med – en brown ale ved navn ”Boffo”. Den kan ikke findes på deres hjemmeside.

”Boffo” er slang for ”meget god”, ”succesfuld” og er samtidig navnet på en amerikansk tegneserie stribe – ”Mister Boffo”. Om det er ham der er afbilledet på etiketten, ved jeg ikke, men han ser noget bekymret ud.

Der er ikke mange faktuelle oplysninger at hente, men det er en mørkebrun øl på 5,5%. Der cafe- latte-farvede skum er lidt groft og luftigt. Det sætter sig pænt på glasset. Duften er præget af karamel med en anelse chokolade. Let drikkelig og med en rund, blød smag, hvor det er karamel der er mest dominerende. Der afsluttes med en god, men behersket bitterhed.

Karakter 3+  

Dark Horse Black Ale

15. September 2010

Dark Horse hedder bryggeriet, selvom dyret på etiketten mere ligner et æsel. ”Reserve Special Black Bier Ale” er det ældste medlem af Dark Horse familien. Ideen blev undfanget i et svagt oplyst rum på en bidende kold nat i en hytte i det nordlige Michigan. Men den er født og opvokset i Marshal, Michigan.

Jeg har tidligere skrevet om bryggeriet ( 24 aug 10 ) – ikke at jeg ved så meget, men det er ved at sætte sig fast, som et at de bryggerier, jeg kommer til at holde af.

”Black Ale” er en sort øl på 7,5%. Man kunne sige, den var en porter eller stout, men så bliver den ( ifølge bryggeriet ) ked af det, så vi må kalde den en ”stærk sort ale”.

Den er kulsort og skummet er noget af det mørkeste, jeg længe har set. Det har en fantastisk smuk brun glød. Duften er kraftig af mørk ristet malt og skarp bitterhed. Den har en god mundfylde og smagen er kompleks, selvom det selvfølgelig er ristet malt og mørk bitterhed, der dominerer. Lidt chokolade anes også. Eftersmagen holder utroligt længe.

Karakter 4+

Æslet/hesten på etiketten behøver ikke se så bekymret ud. Vi kan godt li’ dig.

Tid til en øl - Dark Horse Plead The 5th

24. August 2010

Her er en glad mand – for jeg har lige smagt en af de bedste øl, jeg har fået i lang tid. På denne gråkolde og regnfulde dag ville jeg have noget varmende, da jeg kom hjem. Aftensmaden var stegt flæsk med persillesovs og jeg fandt en kraftig mørk stout i ølskabet.

Dark Horse Brewing Company er et nyt bekendskab for mig. Bryggeriet er ikke nævnt i mine ølbøger fra forskellige lande og det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvornår det blev grundlagt. Deres hjemmeside stammer fra 1999, så ca. deromkring

Bryggeriet ligger i Michigan – i byen Marshall. Det er et mikrobryggeri, og produktionen er ikke større end man stadig folder kasserne til en sixpack i hånden. Der er en ølstue knyttet til bryggeriet. Her er det også muligt at få noget at spise ( men kun hvis det kan laves i pizzaovnen ). Der hænger 923 store keramik-ølkrus under loftet og på væggene, så det er en lidt speciel udsmykning. Folk, der har besøgt stedet, udtaler at det ikke er noget særligt, men deres øl er i særklasse.

De laver en serie af forskellige stouts og deres ”Plead The 5th” er en imperial stout på 12.0%. Navnet henviser til amerikansk retspraksis, hvor det betyder, at man ikke skal vidne under ed, hvis vidneudsagnet kriminaliserer en selv. Hvordan det lige hænger sammen med denne øl, kan jeg ikke helt se.

Etiketten er lidt bizar, men den grå farve passede godt til vejret.

Det er måske den mest tyktflydende øl, jeg endnu har set. Den vil næsten ikke ud af flasken. Kulsort med kraftigt brunt skum på toppen. Det har en orange glød, som om det indeholder en masse kraft og varme.. Duften er yderst kompleks, men meget balanceret. Her er der sødme fra chokolade, skarpe humlenoter og alkohol i en skøn sammenblanding. Det er en fyldig fornemmelse at drikke denne stout. Den varmer og pirrer smagsløgene, for der er mange indtryk at holde styr på. Men ingen af dem skiller sig dominerende ud. Ofte møder man amerikanske stouts, hvor humlen træder tydeligere frem, men her er alt i balance, hvilket gør det til en at de bedste stouts jeg har smagt.

Karakter 5+

Jeg købte denne øl i Ølkonsortiet, hvor det var sidste øl på hylden, men herfra skal helt klart lyde en opfordring til, at den kommer på hylderne igen. Det er en sæsonbryg, der bliver udsendt i april måned.