Tid til en øl - Basement Beer Bar / Barrelaged

19. September 2019

’Bo & Luke’ (tv) – ’Sticky Toffee Strannik’ (th)

Jeg smagte ’Bo & Luke’ første gang til en ølsmagning hjemme hos mig i 2015. Det var de garvede øldrikkere, der havde været med siden første smagning, og derfor var smagningen mere avanceret.

Vi sluttede af med ’KBS’ fra Founders, der lige var kommet på markedet. Desværre var en af de andre øl blevet dårlig, så vi syntes godt, vi kunne trænge til en erstatning, og jeg havde ’Bo & Luke’ i skabet. Det var umiddelbart også den eneste, der kunne stå mål med ’KBS’.

Nogle af vennerne syntes, den var lige tung nok, mens andre var meget begejstrede. Deriblandt jeg, så da jeg så, at den var på Basement Beer Bars jubilæumsprogram, måtte jeg jo gensmage den.

På øltavlen var der også anført en anden stout lagret på bourbonfad, så jeg tænkte, at jeg ville smage dem begge og sammenligne. Derfor blev det til 2 sorte fætre – ’Bo & Luke’ og ’Sticky Toffee Strannik’

’Bo & Luke’ var i sin tid et samarbejde mellem Against The Grain og hollandske De Molen. Og det gælder vel stadig, selvom Against The Grain nu står som bryggeri.

 Det er en kraftig øl på 13,0% og IBU 83, så der er lige skruet op for alt – også prisen. Den er lagret på Pappy van Winckle Bourbonfade i ”three Kentucky months” og det ekstra raffinement er, at der også er tilsat malt røget over kirsebærtræ.

Det er den røgede malt, der er den store forskel til ’Sticky Toffee Strannik’. Denne øl er brygget af engelske Northern Monk, som jeg ikke har smagt noget af før.

Bryggeriet er fra 2014 og ligger i Holbeck ( ikke at forveksle med Holbæk ). Holbeck er en forstad til Leeds, Yorkshire. I 2017 åbnede endnu et bryggeri, så de nu kan brygge 18 øl samtidig.

Munkene ledes af Russel Bisset og Brian Dickson og bryggermunken hedder Ben Hulse. Ellers er det et større foretagende med over 30 ansatte.

Deres imperial stout hedder ’Strannik’, der er betegnelsen for en russisk munk, og derfor passer godt til denne øltype. 

I denne udgave er der tilsat gylden sirup og Demerera-sukker og den er lagret på et bourbon fad. Sidstnævnte kan jeg ikke finde oplysninger om, så det er nok helt nyt.

’Sticky Toffee Strannik’ er kun på 10,0%

’Bo & Luke’ er kulsort med lysebrunt skum. Man mødes af en let duft af røg. Den er fyldig og man mærker ikke alkoholen. Smagen af fadet overdøver de ristede noter, men i slutningen dukker røgen op. Bourbonfadet bliver hængende i en lang eftersmag.

Karakter 5+

’Sticky Toffee Strannik’ er også kulsort, men skummet er mørkere. Den har en vinøs duft med kirsebærnote. Meget fyldig – næsten olieret. Utrolig lækker at drikke. Mørk, sød frugt i eftersmagen.

Karakter 5+

Som nævnt er det røgen, der er den største forskel. ’Strannik’ virker mere elegant i sin fremtoning, mens ’Bo & Luke’ minder om de rå børster, som de også er i den gamle TV-serie.

Tid til en øl - Amager Collaboration

22. August 2015

I dag havde Basement Beer Bar indkaldt til smagning med Amager Bryghus og nogle af deres amerikanske samarbejdspartnere. Det blev en rundtur i godt humlet øl med fem amerikanske bryggerier. Jeg havde aftalt at mødes med en god ven, hvis han kunne få plads, og det var ikke noget problem, da der kun mødte 10 personer op i sommervarmen.

Det første samarbejde var med Cellermaker – et nyt bryggeri fra San Fransisco. Det er stiftet af Connor Casey og brygmester Tim Sciascia og de brygger hele tiden små batches af forskellige øl. At gentage 3-4 øl hele tiden vil være kedsommeligt.

Deres samarbejde med Amager resulterede i ”The Dank Dane” – en rug/hvede IPA på 6,5%. Der er tilsat en god mængde humle af typerne Simcoe, Citra og Columbus.

Det er en uklar, orange øl med fint hvidt skum, der sætter sig pænt på glasset. Man mødes af grape og gran. Den har en god fyldig krop – blød og forfriskende skarp af humle på samme tid. Først domineres smagen af grape og citrus, senere træder gran mere frem.

Karakter 4

Begrebet ”Dank as a Dane” henviser til unge svedige rygsækturister der farer efter sporvognene, aser op og ned af de stejle gader og jogger hen over Golden Gate. Disse moderne hipstere er samtidig meget glade for kraftigt humlede øl. Så ”The Dank Dane” er en øl for dem.

Derefter smagte vi samarbejdet med Arizona Wilderness Brewery fra Gilbert, Az. Det er det første bryggeri i byen og er samtidig en Brewpub. Det blev grundlagt af Jonathan Buford og 2 venner i en garage i 2010, men efter en ”Kickstarter” kampagne i 2012 kom der gang i det hele.

Dagen øl var ”Arizona Beast” på 7,0%. En Oatmeal IPA med masser af havre og Hercules, Polaris, Citra og Amarillo humle.

De to øl minder en del om hinanden i udseende, men aromaen er ikke nær så tydelig denne gang. Denne øl er også frisk i sin fremtoning med frugtig citrus. Fin afsluttende bitterhed.

Karakter 4

Et rygte har længe floreret - at en mærkværdig skabning er set på et kamara ved landevejen i den mest afsides liggende del af Grand Canyon staten. Var det en sasquatch eller en bigfoot? Her er den i hvert fald.

Against The Grain havde besøg af Amager Bryghus og sammen lavede de ”Fistful Of Kroners”  - en øl, der naturligvis spiller på den gamle Sergio Leone film. Basen er en pilsner, men den er peppet lidt op til 7,6% så vi nærmer os vist en kraftig guldøl/bock. Dertil er tilsat danskernes forkærlighed for rugbrød i form af 25% rugmalt. Det giver en flot dyb orange farve, som jeg desværre ikke kan vise, da mit kamera åbenbart ikke ville tage billede af den.

Igen en god fylde pga rugmalten. Intet skum og en god bitterhed af amerikansk citrus humle. Jeg havde nok ikke gættet på lagerøl i første omgang.

Karakter 3+

Crooked Stave med brygmester Chad Yakobson i spidsen brygger udelukkende syrligt øl. ”Chad The King” blev præsenteret som en Sour Ale, men selv omtaler de den som Farmhouse Ale, hvilket kan bøjes til flere grader af syrlighed. Og denne var yderst moderat. Der er brugt brettanomyces gær. Bryggerne fra Amager insisterede på at der også skulle en del humle i ( Simcoe, Mosaic, Citra og Amarillo ), så det endte op med en Farmhouse Pale Ale.

Jeg er nok ikke den store fortaler for syrlighed og bitterhed i samme omgang, men som nævnt var det hele lidt afdæmpet her. Min kammerat brød sig ikke om duften, og der var da også lidt sur karklud over den. men smagen var frisk i varmen og syrligheden tilpas tilmig. Bitterheden til sidst var unødvendig, men uskadelig.

Karakter 3+

Til sidst smagte vi ”Orange Crush”, som flere gange tidligere er omtalt her på bloggen, og så sluttede vi – udenfor nr – af med "Konrads Stout” fra norske Lervik. Det var godt.

Tid til en øl - Against The Grain / De Molen Bo & Luke

15. Maj 2015 

Da jeg skulle vælge øl til ølsmagningen, blev jeg lidt i tvivl om, jeg skulle tage Founders ”KBS” eller De Molen ”Bo & Luke” som sidste øl. Eller måske dem begge? Jeg syntes umiddelbart, at det blev for meget med begge, men nu skete der jo det, at en øl faldt uheldigt ud, så det endte med at begge øl kom med alligevel.

Men inden da nød vi med stor fornøjelse endnu en bourbon-øl – ”Alstærk Bourbon” fra Munkebo. En fremragende øl, så alle godt kunne lide.

”Bo & Luke” har også scoret maksimumpoint 100 på Ratebeer. Det er en kraftig øl på 13,0% og IBU 83, så der er lige skruet op for alt – også prisen. Den er lagret på Pappy van Winckle Bourbonfade i ”three Kentucky months” og det ekstra raffinement er, at der også er tilsat malt røget over kirsebærtræ.

”Bo & Luke” er opkaldt efter hovedpersonerne i en amerikansk tv-serie: The Dukes of Hazzard. Der kom også en film i 2005. Jeg forsøgte at få en ide om, hvad serien handler om, og det lader til at fætrene Bo og Luke kører rundt i en ombygget Dodge, og roder sig ind i en masse problemer. Personerne på etiketten ser noget mere skumle ud end på filmplakaten.

Det er en massiv og kraftig øl. Nogle at gæsterne syntes, det var lige tung nok, mens andre ikke kunne få armene ned ( og det var ikke kun mig ) - ”En af de øl, der går over i vores ølhistorie”.

Indtrykket af balance i alt det kraftfulde er tydeligt. Røgen virker spændende og giver det rette modspil til bourbon. Der er så mange nuancer – røg, vanilje, kaffe, chokolade, brød og bourbon - at man hele tiden lægger mærke til noget nyt.

Karakter 5+

Tid til en øl - Basement Beer Bar

13. September 2014

I går fik Aalborg en ny bar – spækket med spændende specialøl. Basement Beer Bar i Løkkegade.

Det er Nikolaj Madsen, der står bag projektet. Han har i mange år gjort John Bull Pub i Aalborg til et af mine – og mange andres – favorit ølhuller med spændende øl på tavlen. Efter bruddet med John Bull har han nu fået muligheden for egen bar med 21 haner – fyldt med specialøl.

 

Her ses den stolte ejer foran den imponerende øltavle. Jeg var forbi i går på åbningsdagen og der var fuldt af mennesker. Nogle hardcore ølkendere havde sat sig ved bardisken for at arbejde sig gennem samtlige øl fra nr. 1 – 21, men jeg har nu tænkt mig at komme igen og smage nogle flere en anden dag.

 

Lokalet er inddelt i flere rum, så man kan sidde i små grupper. Interiøret er minimalistisk og råt, og passer til navnet ”Basement”. Det giver en noget skarp akkustik, og  da telefonen ringede var det umuligt at føre en samtale indenfor.

Der er spændende fadøl på hanerne – især fra danske og amerikanske bryggerier, men der er helt klart øl til enhver, undtagen hvis man går efter Slotspilsner eller lign. Alle øl serveres i to størrelser, hvilket er godt for folk som mig, der gerne vil smage flere forskellige øl end en enkelt mass. Det er sikkert også godt for forretningen, for man slipper lidt mere pr. glas.

 

                     

 

Jeg lagde ud med en af mine syrlige favoritter, som jeg ikke tidligere har smagt på fad – Duchesse de Bourgogne. Det er en dejlig syrlig øl med en del sødme til at balancere, og med den på kortet skal jeg nok blive en hyppig gæst.

 

Derefter valgte jeg en ”Foxy Brown” fra Ugly Duck. En god brown ale på 5,9%. Meget mørk og uklar med duft af humle og kløver. Den er frisk og livlig. Smagen domineres også af humlen men er pænt rundet af malten. Jeg synes at kunne fornemme noget hyldebærsaft i baggrunden, men det kan jeg nok garantere ikke er tilsat. Fakta er at det er en brown ale med fylde, der holder sig levende pga af humlen.

Karakter 4

Derefter vendte jeg mig mod en røgøl fra Against The Grain. Det er et bryggeri, jeg ikke tidligere har smagt øl fra, men en beskrivelse af bryggeriet må vente til senere, for snart går toget mod Ålbæk og Det Bette Ølhus.

MacFannybaw er en barrelaged øl på 8,5%. Den er uklar og har en smuk orange farve. Duft af brænderøg kombineret med lys frugt. God mundfylde. En meget lækker, kompleks smag med søde noter af frugt, syrlige noter fra fadet og røg fra malten.

 

Karakter 5      

  

Jeg havde tænkt mig at slutte af med ”Pannepøt” fra belgiske De Struise, men da jeg sad og havde en hyggelig snak med Nikolaj onkel ( tror jeg det var ), nævnte han at fadet fra Randers bryghus  med ”Gasolin” var det sidste i landet. Jeg har smagt den før på flaske, da den udkom og troede at det var en genudgivelse. Men når det nu er den originale vare, så skulle jeg da slutte af med den. Det er en kulsort, fløjlsblød øl på 11,0%. Fyldig smag med mørk frugt og lige så god som jeg husker den.

Imens kom Antoni Madsen fra Thisted Bryghus ind for at ønske Nikolaj til lykke, og vi sad og fik en hyggelig ølsnak og Ny Nordisk Øl plus en del af det løse.

Alt i alt en meget vellykket eftermiddag på åbningsdagen. Jeg håber det bliver en stor succes. I hvert fald en stort tillykke herfra.

Derefter gik turen til danseskolen, hvor der ventede en ekstra time. Det gik meget bedre efter fire stærke øl. Jeg havde et helt naturligt sway og hofterne var lidt løsere i latindansene.

Tid til en øl - Against the Grain Citra Ass Back Down

23. December 2012

I sidste uge var jeg en smut på John Bull Pub, hvor nordmanden Peer inviterede på øl. Der så jeg et udvalg af deres juleøl, men Per havde allerede smagt dem, så vi valgte nogle andre øl. Derfor syntes jeg det var på sin plads at udforske disse juleøl en anden dag.

Jeg mødtes med en god kammerat og vi havde en hyggelig aften i selskab med godt øl. Desværre havde de ikke længere ”Snowball” fra To Øl på hanerne, så den må jeg vist se langt efter.

Vi begyndte med en ”John Bull Christmas Ale”, der er en mørk brown ale. Det er umuligt at finde oplysninger om denne øl på nettet. John Bull er jo ikke et bryggeri og det må stå hen i det uvisse, hvilken øl der er tale om. Men den smager godt. Karamel og en fin bitterhed i slutningen.

 

Derefter tog vi fat på månedens øl, der ikke er en juleøl. Den blev serveret i et flot glas, men noget ølglas er det næppe. Der stod godt nok ”Ugly Duck” på det ene glas og et andet bryggeri ( jeg har glemt hvilket ) på det andet.

Månedens øl er fra Against The Grain – et bryggeri i Louisville, Kentucky. Vendingen ”against the grain” betyder at man siger eller gør noget andet end man plejer. Så her har vi altså et bryggeri, der ikke laver øl som man plejer. Bryggeriet er faktisk en brewpub, hvor man serverer overvejende vegetariske retter.

Deres ”Citra Ass Back Down” er en IPA – brygget med fokus på Citra humle, men der er også Columbus og Centennial i ( IBU 68 ). Den er på 6.7%. Flot orangerød farve. Fuldstændig uklar og med meget lidt skum. Meget intens og behagelig aroma, hvor Citrahumlen kommer til sin ret – mest med noter af sød grape og eksotisk frugt. God fylde i munden. Aromahumlen holder på smagen helt til slutningen – hvad jeg godt kan lide. Den balanceres fint af malten.

Naturligvis en udpræget bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4+

 

 

Efter den amerikanske humlebombe smagte vi den engelske ”Seriously Bad Elf” fra bryggeriet Ridgeway. Jeg har tidligere fortalt historien om hvorfor den blev forbudt i Connecticut. Den er en del af en serie på 5 øl, hvoraf jeg har smagt de 4. De hører så absolut til mine favoritter indenfor engelske juleøl. Men det tog lige noget tid at vænne sig til smagen ovenpå den kraftige IPA. Rækkefølgen var vist ikke heldigt valgt.

Til sidst delte vi en julebryg fra Amager Bryghus og en fra et andet bryghus. Jeg har simpelthen glemt hvilket, for pludselig holdt min bus udenfor pubben ( det var aftenens sidste afgang ), og jeg for ud af døren med trøje og frakke over armen, åbentstående rygsæk og en masser julepakker. Jeg efterlod endda noget øl i glasset. Fuldstændigt kaos, men jeg nåede det, og kunne så sidde i bussen og tælle efter, om jeg havde fået alle julegaverne med hjem.

En dejlig aften på pub i Aalborg.