Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Deschutes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Deschutes. Vis alle opslag

tirsdag den 26. november 2013

Tid til en øl - Deschutes Inversion IPA


26. November 2013

Deschutes Brewery blev grundlagt i Bend, Oregon i 1988. Deres ”Inversion IPA” har været til salg i Brugsen  ( og nu vist også i Fakta ) sammen med en del andre øl fra amerikanske bryggerier. ”Inversion” hentyder til et meteorologisk begreb, hvor det øverste luftlag er varmere end det nederste og derfor danner et låg af skyer og smog. På etiketten ses dette lavthængende skylag i bjergene. Her står også at: ”Vi elsker blomsten – humleblomsten, Inversion er en hyldest til denne blomst”.

De humleblomster der her er tale om er Millenium, Horizon, Centennial, Northern Brewer, Cascade og Citra. De giver til sammen en bitterhed på 80 IBU. Og de giver også en spændende og indbydende aroma, hvor fyr og grape blander sig med sødere indtryk af mango. Det er en sløret, orange øl på 6,8% med groft, hvidt skum. Den har en vældig god fylde i munden. I smagen træder de sødere noter lidt tilbage og det er fyrrenåle og grape der dominerer. Smagen kunne godt holde lidt længere, men der er ikke tale om ucharmerende, ren bitterhed. Humleniveauet passer godt til min smag. Alt i alt en glimrende IPA

Karakter 4

”Inversion IPA” har vundet mange medaljer i tidens løb – sidst en guldmedalje i 2013 ved The International Brewing Award.

”Paradise is stumbling upon our whole flower hop room and inhaling – Inversion is as close as you can get without knowing somebody”


onsdag den 21. august 2013

Tid til en øl - Deschutes Mirror Pond


21. August 2013

Mirror Pond er en kunstig sø, der i 1910 blev lavet i Deschutes River i byen Bend. Det var Bend Water, Light & Power Company, der lod floden opdæmme, så der kunne laves strøm til byens indbyggere. Min egen ”spejldam” i haven er ikke slet så flot, men der er da spejleffekt.

 
Deschutes Brewery har opkaldt deres pale ale efter denne smukke sø, og etiketten er prydet af søen og skoven i efterårsløv. Derudover læser vi bryggeriets motto: ” Crafted for explorers everywhere since 1988”. På halsetiketten får vi spørgsmålet: ”If you could only listen to one album forever, what would it be?” Det kan man jo tænke længe over og det samme gælder, hvis man kun kunne drikke en øl i fremtiden – hvad skulle det så være?. Vi får et svar – ” At least there’s Mirror Pond when it comes to pale ales”
Og det er såmænd heller ikke et dårligt valg, for det er en glimrende, velbalanceret pale ale. Min favorit er nok stadig Sierra Nevada, men måske er det af nostalgiske grunde.
”Mirror Pond” er brygget af pale ale malt, samt noget crystal malt og der er brugt Cascade og mere Cascade, så bitterheden ligger på 40 IBU. Denne bitterhed er faktisk godt skjult.
Det er en klar, rødglden øl på 5,0%. Få, næsten usynlige bobler og luftig, hvid skumtop. Der er ne duft af eksotisk frugt og bær, hvilket ofte giver mig et indtryk af engelsk vingummi. Behagelig og forfriskende. Smagen indledes med sødme – en svag honningnote – derefter med den eksotiske frugt fra humle. Bitterheden er som nævnt ikke frembusende, men balancerer smagen godt. En fornøjelse at drikke.
Karakter 4+

Købt i Brugsen i Vester Hassing
 
 

onsdag den 14. august 2013

Tid til en øl - Deschutes Black Butte Porter


14. August 2013

Deschutes Brewery ligger i Bend, Oregon med udsigt over Deschutes River. Gary Fish etablerede  det som en brewpub i 1988 og der brygges stadig øl på stedet, selvom man også har åbnet et bryggeri i Portland.

Blandt de første øl på markedet var ”Black Butte Porter” – opkaldt efter det gamle kegleformede bjerg man ser på etiketten. Deschutes National Park er et kendt feriested med friluftsliv og gode golfbaner.

”Black Butte Porter” ( ”butte” udtales ”bjute” ) er en porter på 5,2%. Farven er næsten sort, men den har et rødligt skær i lyset. Der er brugt pale ale malt, samt carapils-, chocolate-, crystal- og hvedemalt. Humletyperne er Cascade, Bravo og Tettnanger og man ender med en bitterhed på 30 IBU. ( Opskriften ligger på deres hjemmeside under ”Homebrew”, men det er kun ingredienser ( ”temps, times and weight are the challenge. Happy brewing!” ))

På hjemmesiden kan man også se et videoindslag om denne øl fra brygmester Veronica Vega.

Dejlig duft af sødlig, ristet malt, mørk chokolade og en note af jord. Blød i begyndelsen, men bliver noget skarpere mod slutningen. Sødlig smag af kaffe med sukker og chokolade, godt balanceret af humlen. Behagelig, mærkbar bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4+