Tid til en øl - Amarcord Gradisca

5. Juni 2012

Amarcord fra Italien har jo baseret hele deres produktion på Fellinis film af samme navn. De forskellige øl er opkaldt efter karakterer i filmen. Grandisca skulle – så vidt jeg har forstået – være byens skønhed, som alle drengene sukkede efter. Filmen beskriver Fellinis opvækst i Rimini, og der har åbenbart været en del kvinder, der kunne på hjertet til at banke hurtigere – for nu at sige det diplomatisk.

Det er en classic. Grandisca er også en klassisk skønhed, så det passer jo meget fint. Altså en undergæret øl på 5,2%.  Den er gylden som æblemost ( for mange år siden kunne jeg have beskrevet den som ølfarvet, men nu er det ikke mere en fast reference ). I tulipanglasset stiger boblerne op i midten af glasset. Det ser godt ud. Skummer er hvidt og virker meget spinkelt og flygtigt. Der er en maltet. let sødligaroma, og nogle noter af korn og brød. Let drikkelig, og man kan tydeligt fornemme kulsyren. Maltet indledning med en let sødme og i afslutningen og eftersmagen dukker en mere markant bitterhed frem, end jeg havde forventet udfra aromaen.

Karakter 3+

Tid til en øl - Amarcord Volpina

3. maj 2012

Jeg har været i Aalborg 3 gange på en dag. Det har været en konstant køren frem og tilbage hele dagen. Først fagmøde på kulturskolen – så hjem og derefter på arbejde i Aalborg. Så til Ulsted for at øve skansespil og derefter til Aalborg for at være med til det sidste af danselektionen. Begge vores instruktører – Bjørn og Ashli var der i dag, og de blev behørigt hyldet, for de blev Europamestre i ”10 danse” for et par uger siden. Der var også afslutning med spisning, og der var lidt levnet, så jeg kunne tiltuske mig lidt rester. Jeg havde ikke fået noget at spise siden frokost. Så var vi endelig hjemme her kl. 22.30.

Nu havde jeg jo spist, men en enkelt øl var nok på sin plads efter sådan en rejsedag. Det blev en italiensk øl fra Amarcord – ”Volpina”. Jeg har skrevet om bryggeriet tidligere. Det har taget navn efter en Fellini-film, og øllene er opkaldt efter personer i filmen. Volpina er en blond nymfoman ( her er hun dog rødhåret ). Jeg har ikke set filmen, og når jeg prøver at læse om handlingen, forstår jeg ikke en disse. Den virker umiddelbart lidt speciel, så jeg kan ikke rigtig forklare hendes rolle i filmen. ( jeg må vist se at få den set ).

På etiketten ser vi en yderst frodig, rødhåret kvinde, og hun passer godt til beskrivelsen – ”Rossa Doppio Malta”. Det er altså en rødlig øl med dobbelt så meget malt som normalt. Der er brugt saaaz humle og alkoholprocenten er 6,5%. Det er en overgæret øl fra Rimini.

Det er en klar. rødgylden øl med lyst, men lidt svagt skum. Boblerne er temmelig små. Den har en maltet aroma med rugbrød, og der er sødlig frugt – rosin og overmoden blomme. Det hele rundes af af en lidt sprittet note. Også i smagen møder man denne frugt/bær note, måske med et lille syrligt tvist. Her er malten ikke slet så fremtrædende. Saaz humlen gør sig gældende til sidte uden at virke overvældende.

Karakter 3+

Tid til en øl - Kiefer Black Devil / Amarcord Lucilla La Rossa

9. September 2011

I sidste uge mødtes madklubben endnu engang. Jeg havde været i Ølkonsortiet, hvor der var smagsprøve på ”Farligwine” fra Beer Here og havde købt en flaske med. Men der var også mange andre øl på bordet, både kendte og ukendte. Værten havde været på sommerferie i Italien og havde købt nogle lokale bryg med hjem. Italien er jo ikke kendt som et ølland, men der er en rivende udvikling i gang med mange eksperimenter, og i det nordlige Italien har man længe været påvirket af ølvaner fra Østrig og Bayern. Det er derfor også muligt at støde på gode bayerske øl i området omkring Gardasøen, så det er ikke så slemt af feriere der.

Aftenens første italienske øl var en ”Kiefer Black Devil”. Den brygges af Castello di Undine Spa, der er et bryggeri fra 1997 og beliggende i San Giorgio de Nogano. Mere ved jeg rent faktisk ikke, for hjemmesiden er – udover at være på italiensk – også fuldstændig intetsigende, i hvert fald om ”Black Devil”.

Det er en kulsort øl på 5,3%. Det er nok mere en schwarzbier end en dunkel, men inspirationen er klart undergæret germansk. Meget svag aroma. Det føles utrolig let i munden. Den er tør med en lille antydning af ristet malt, og eftersmagen er fraværende.

Karakter 1+

Man er bedre tjent med at holde sig til de tyske originaler, hvilket vi straks gjorde, da vi åbnede en ”König Ludwig Dunkel”. Det er en ganske anderledes positiv oplevelse.

Den anden italienske øl var en lille buttet en med patentprop – ”Lucilla La Rossa”. Også her er alle oplysninger på italiensk, undtagen Ratebeer, hvor der oplyses at det er en dobbeltbock brygget af Amarcord. Der er til gengæld intet om denne øl på Amarcords hjemmeside. Bryggeriet ligger faktisk i San Marino – den lille bystat midt i Italien. ( se 29 maj 11 )

”La Rossa” betyder ”den røde” og det er er rødlig øl med lyst, groft skum. Der er en kraftig aroma af frugt og alkohol ( lidt blomme i madeira uden chokoladeovertræk ). Den føles varmende i munden. Smagen lægger sig efter aromaen og der er en god lang eftersmag.

Karakter 4

Det var en noget anden oplevelse, men jeg har før smagt øl fra bryggeriet, også med stor fornøjelse.

tid til en øl Amarcord La tTabachera

29. Maj 2011

I denne weekend har der været ølfestival, og forhåbentlig har rigtig mange benyttet sig af lejligheden til at smage fortræffelig øl. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage i år. Dels ligger 2 dage på hverdage, dels har jeg jo meldt mig til denne ”Robin Hood” musical, hvor der er mange vigtige prøver. I denne weekend har vi øvet 6 timer hver dag. Det er da hårdt, men også meget sjovt.

Men nu var der tid til at slappe af med en god fyraftensøl. Forleden handlede det jo om italiensk øl, og jeg fortsætter i det spor, for da vi havde fætter/kusine-fest for en uges tid siden, fik jeg en spændende italiensk øl i værtsgave – ”La Tabachera” fra bryggeriet Amarcord.

Jeg hørte om bryggeriet, lige da min ølinteresse startede i 2006, men det er aldrig lykkedes mig at smage noget derfra. På optegnelserne fra den gang kan jeg se at bryggeriet stammer fra Falciano i San Marino ( den lille stat, der ligger inde midt i Italien ), men på hjemmesiden er deres adresse  i Rimini. Det er svært at finde oplysninger, fordi det meste står på italiensk, men det lader til at bryggeriet blev grundlagt i 2000. Bryggeriet er opkaldt efter en Fellini-film af samme navn ( det betyder vist ”Jeg husker” )

I denne film optræder en stor og barmfager tobakhandlerske – La tabachera, og der er hende der har lagt navn til denne øl. Og det er en stor og varm og favnende øl.

Brygget med dobbelt portion malt ( Doppio malto ) og med ekstra sukker får denne øl en stor indbrygningsgrad, og det giver en øl på 9,0%. Den lægger sig op ad den engelske barley wine. Det er en flot,klar og ravgylden øl med hvidt skum, der hurtigt lægger sig. Det kan anes nogle næsten usynlige og temmelig sløve bobler. Fin aroma der virker vinøs, og som domineres af sødme og en tydelig frugtig. Minder lidt om druer. Den har en fyldig krop, der er blød og varmende, men alligevel med en skarp kant. Tydelig vinøs fremtoning med druer og rosin, samt en del alkohol.

Karakter 4+

Det er en øl, der skal have lov at tage sin tid. Måske uden noget til eller som bryggeriet anbefaler – til bløde oste.