I
denne weekend har der været ølfestival, og forhåbentlig har rigtig mange
benyttet sig af lejligheden til at smage fortræffelig øl. Jeg havde desværre
ikke mulighed for at deltage i år. Dels ligger 2 dage på hverdage, dels har jeg
jo meldt mig til denne ”Robin Hood” musical, hvor der er mange vigtige prøver.
I denne weekend har vi øvet 6 timer hver dag. Det er da hårdt, men også meget
sjovt.
Men
nu var der tid til at slappe af med en god fyraftensøl. Forleden handlede det
jo om italiensk øl, og jeg fortsætter i det spor, for da vi havde
fætter/kusine-fest for en uges tid siden, fik jeg en spændende italiensk øl i
værtsgave – ”La Tabachera” fra bryggeriet Amarcord.
Jeg
hørte om bryggeriet, lige da min ølinteresse startede i 2006, men det er aldrig
lykkedes mig at smage noget derfra. På optegnelserne fra den gang kan jeg se at
bryggeriet stammer fra Falciano i San Marino ( den lille stat, der ligger inde
midt i Italien ), men på hjemmesiden er deres adresse i Rimini. Det er svært at finde oplysninger,
fordi det meste står på italiensk, men det lader til at bryggeriet blev
grundlagt i 2000. Bryggeriet er opkaldt efter en Fellini-film af samme navn (
det betyder vist ”Jeg husker” )
I
denne film optræder en stor og barmfager tobakhandlerske – La tabachera, og der
er hende der har lagt navn til denne øl. Og det er en stor og varm og favnende
øl.
Brygget
med dobbelt portion malt ( Doppio malto ) og med ekstra sukker får denne øl en
stor indbrygningsgrad, og det giver en øl på 9,0%. Den lægger sig op ad den
engelske barley wine. Det er en flot,klar og ravgylden øl med hvidt skum, der
hurtigt lægger sig. Det kan anes nogle næsten usynlige og temmelig sløve
bobler. Fin aroma der virker vinøs, og som domineres af sødme og en tydelig
frugtig. Minder lidt om druer. Den har en fyldig krop, der er blød og varmende,
men alligevel med en skarp kant. Tydelig vinøs fremtoning med druer og rosin,
samt en del alkohol.
Karakter
4+
Det
er en øl, der skal have lov at tage sin tid. Måske uden noget til eller som
bryggeriet anbefaler – til bløde oste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar