23. Maj 2011
Den
belgiske betegnelse tripel kan skrives på mange måder – tripel, triple, trippel
– og så denne lidt specielle form ”TripAle”, der nok skal udtales lidt hurtigt
for at lyde rigtig. Det er naturligvis et amerikansk bryggeri, der har fundet
på det. Dark Horse Brewing Company fra Michigan har været i gang siden 1997, og
har markeret sig som et seriøst bryggeri. Indtil videre har jeg smagt 5 øl fra
bryggeriet, og især de mørke har jeg været meget begejstret for. ( 24 aug 10 - 15 sep 10 – 16 nov 10 – 9 jan
11 - 12 jan 11 ).
Etiketten
viser en dyster skikkelse – Døden ( The Grim Reaper ), der står med en
postkasse i hånden ( ? ). Det virker lidt bizart, men forklaringen er enkel.
Dark Horse lavede i sin tid en populær ”Sapient Summer WheatAle” men denne øl
er afgået ved døden. På etiketten var der netop en postkasse. Nu er denne øl
opgraderet til en ”belgian style trippel” og derfor kommer døden med en postkasse
for at vise tilhørsforholdet. ”Sapient” betyder ” at man udviser stor visdom
eller god dømmekraft”. Om der stadig er hvedemalt i, kan jeg ikke få oplyst,
men det virker sandsynligt. Der er brugt en belgisk gærtype, og bryggeriet betegner
selv denne øl som meget traditionel.
Det
er en decideret grumset øl med tydeligt bundfald. Farven er orange og den
holder 8,5%. Der er svagt skum på toppen. Kraftig aroma af alkohol og lidt
appelsin, samt en let syrlighed med præg af kløver eller æbler. Føles lidt for
let i munden. En krydret smag, hvor appelsin også får en lille rolle, men den
forsvinder lidt hurtigt, og efterlader en lidt vandet afslutning. Desværre.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar