Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 1. maj 2011

Tid til en øl - Bierwerk Aardwolf


1. Maj 2011

Det er et par dage siden, jeg sidst har skrevet for det er blevet sent og der har ikke været nye øl på programmet. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har drukket et par øl i ny og næ.

Torsdag øvede vi sent med ”Robin Hood”, og jeg havde et par ”Old speckled hen” fra Morland med, som vi kunne smage efter prøven. Der hentydes en del til ”stærk øl” i stykket, og selvom dette ikke er stærkt, så er det i hvert fald engelsk.

Fredag fik vi grillmad i madklubben og dertil forskellige øl fra bla. Everand og Kaiserdom.

Lørdag var vi til afdansningsbal, hvor vi dansede 6 forskellige danse, og det gik heldigvis godt.

Om aftenen besøgte vi nogle gode venner og fik dejlig aftensmad, og dertil øl fra Thisted og Skagen – og en ”Ammestout” fra Beer Here.

Netop Christian Skovdal Andersen fra Beer Here er også på banen her til aften. Vi havde en lang gudstjeneste med 3 dåb og 2 klasser konfirmander med forældre, og derefter øvede vi atter på ”Robin Hood” – alle fællesnumrene.

Så her til aften var det tid at slappe af med en god mørk øl. Christian Skovdal er flyttet til Sydafrika og har åbnet et bryggeri på den yderste spids af kontinentet. ”Bierverk” er navnet – hvilket er en direkte oversættelse af hans første danske bryggeri – ”Ølfabrikken”.

Det er foreløbig kommet 2 øl fra bryggeriet – ”Vlakvark”, en bitter på 3,8% ( navnet betyder vortesvin, og det er netop sådant et, der er blevet logo for bryggeriet ). ”Aardwolf” - ( betyder vel noget i retning af jordulv, og er navnet på en hyæne) – er en kaffestout på 8,5%.

 
Brygget på 5 forskellige typer mørk malt, molasses ( sukker ) og ristede afrikanske kaffebønner. ( Forleden fortalte Anders Kissmeyer om samarbejdet med en baristo, der pointerede af netop afrikansk kaffe var godt til øl pga af dens mildhed ).
Det er en kulsort øl med brunt skum, der dog virker lidt groft. Dejlig duft af kaffe med sukker og lidt chokolade. Den virker meget blød i munden og også blød i smagen. Man fornemmer en behagelig rund kaffe med mælk og sukker ( kan godt minde lidt om Ammestouten ). Bitterheden er ikke påtrængende, men indfinder sig ligeså stille efter et stykke tid.
Karakter 4+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar