Tid til en øl - Theakson Old Peculier

11. April 2024

I dag springer jeg over Alfabetsmagningen, for det er min 67 års fødselsdag. Den er gået stille og roligt, men til aften kom vores ældste datter på besøg med familien, og jeg tænkte, jeg kunne dele en øl med min svigersøn.

'Old Peculier' var et godt bud - tænkte jeg - for jeg troede, at det var 'Old Peculiar', hvilket betyder noget i retning af ' gammel særling'. Men det er 'peculier', hvilket betyder noget helt andet.

I 1200 tallet blev byen Masham i Yorkshire Dales skænket til ærkebispen i York. Det var en driftig markedsby, men biskoppen syntes, den var for langt væk til, at han kunne holde justits der. Så den fik prædikatet 'Peculier', hvilket betød, at de havde deres eget bystyre, der regerede for York Minster. Dette varede til 1500 tallet, hvor klostrene blev opløst, men historien og navnet bruges stadig i Masham.

I 1827 åbnede Robert Theakson et bryggeri i Masham, og han kendte til historien. I 1890erne begyndte de at brygge 'Old Peculier' - en strong ale på 5,6%. På etiketten ses Mashams officielle segl.

Det er en mørk, rødlig øl med godt, lysebrunt skum. Duften er præget lidt af frugtvingummi - mest solbær, og smagen er god omend mere traditionel. Man kan dog fornemme denne svage vingumminote. 5,6% er jo kun stærkt set med engelske briller, så det er en letdrikkelig øl.

Man har dog tidligere regnet den for lidt sær - og omtalt den som 'Yorkshires Skøre bouillon' 

 

Der er en behagelig øl at drikke, så

Karakter 4

Hvis man ser på gamle etiketter, kan man se, at den tidligere har været stavet 'Old Peculiar', så det med den 'sære gamling', er måske alligevel ikke helt ved siden af.

Dette er samtidig øl nr 2500, der er omtalt her på bloggen.

Tid til en øl - Morena Celtica Scotch Ale

 27. August 2021

Bierra Morena er et italiensk bryggeri fra Baragiano i provinsen Potenza. Bryggeriet blev stiftet i 80'erne og har haft 6 forskellige ejere de sidste 10 år. Så vidt jeg kan forstå, ejes det nu af lokale folk fra Tamcone familien.

De laver en serie øl i keltisk stil - 'Ricetta Celtica'. ( ricetta betyder opskrift ). Og de har vundet flere priser for deres 'Scotch Ale' på 7,6%. En strong ale - eller som de siger i Skotland -Wee Heavy.

Det er en flot øl med farve som nød eller mahony. Flot, hvidt skum og en maltet, sødlig duft, der også virker en anelse krydret. Det skyldes måske den abbey gær, der er brugt. Den er let i karakteren, med en lille livlig brusen i munden til sidst.

Smagen er maltet og sød med lidt sukker og en pæn antydning af bitterhed til sidst ( 26 IBU ).

Karakter 4

Tid til en øl - Jacobsen Velvet Galaxy

3. Juni 2021

Da jeg begyndte at interessere mig for øl, var mit kendskab til de forskellige typer yderst begrænset. Hver gang jeg opdagede en ny øltype, blev jeg begejstret, for jeg vidste intet om mangfoldigheden og variationen i øluniverset. En af de øl jeg smagte ( 2008 ) var en champagneøl fra Jacobsen - 'Nordic Sommer Ale'. Jeg havde aldrig smagt den type før, og den står stadig som en af de bedste oplevelser fra den tid. Dem er der nu rigtig mange af, for jeg var nem at overraske og imponere.

'Nordic Sommer Ale' var brygget med friske hybenroser og der var brugt Villamette og Nelson Sauvin som humle. Jeg har altid håbet at den blev brygget igen.

Derfor blev jeg også glad, da jeg så den nye sommerøl - 'Velvet Galaxy', der også er brygget på champagnegær, men den stammer - ifølge bryggeriet - fra 'Velvet Ale' ( 2010 ), som jeg dengang ikke gav så overvældende god anmeldelse. 'Lidt for meget som en cider', var vist dommen.

Måske er jeg blevet mere overbærende med alderen. I hvert fald kunne jeg væsentlig bedre lide denne nye udgave af øllen.

'Velvet Galaxy' er naturligvis brygget med Galaxy humle. Men sandelig ikke så meget - IBU 5 ( hvilket vist er det laveste, jeg har set ). Det er en meget lys øl med et næsten grønligt skær. Måske afspejler det etiketten - hvid skrift på lysegrøn baggrund er ikke læsevenlig i min alder. Masser af prikkende skum. Champagnegæret gør sit arbejde godt. Der er en frisk duft at grønne druer, netmelon og lidt mandarin. Det dufter af dansk sommer. Den er naturligvis meget sprudlende og levende, perlende på tungen. Smagen er frisk af drue og hyldeblomst, men bitterhed er der intet af.

En dejlig øl, som jeg dog ikke vil anbefale til mine IPA-venner. Er man et humlehoved, skal man nok have en 'Yakima IPA' i baghånden.

Karakter 4

Det ville nu være dejlig at smage 'Nordic Sommer Ale' igen, så Jacobsen må se at finde opskriften frem igen....... Men måske vil jeg bare blive skuffet.

 

Løkken Bryghus Pangel

 8. Februar 2021

’Pangel’ er et vendelboudtryk, der kan betyde at noget er besværligt at arbejde med – på en træls måde. Jeg bruger det mest selv om ting af dårlig kvalitet - som let går i stykker eller ikke virker efter hensigten. Det er noget ’pangel’, jeg har fået fat i.

Derfor er det et sats, at Løkken Bryghus vover at kalde deres strong ale for ’Pangel’. En hurtig anmeldelse ligger jo lige til højrebenet – men lad mig lige smage på den først.

Etiketten viser en mand, der står og bøvler med en motor, og det kan ganske rigtig godt være noget pangel. Der står også, at det er en mørk, stærk øl på 9,5%, og den passer godt til Osso Buco, grillet oksekød og stærke oste.

Det er en flot, mørk øl, der lever op til beskrivelsen. En dejlig duft af kaffekaramel og en fin alkohol, der understreger ’strong’ ale. Den ligger godt i munden – fyldig, men dog let at drikke. Måske kuldioxiden for en gang skyld er positiv. God smag af brændt karamel og alkohol – mørk og varmende. Ikke særlig meget bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4+

Klart en af bryggeriets bedste øl til dato. Det lover godt for Løkken Bryghus i 2021. 'Pangel' er ikke noget pangel.

Tid til en øl - Samuel Smith Winter Welcome

 20. December 2020

’Samuel Smith Winter Welcome’ er ikke en specialøl. Ikke at jeg ikke godt kunne kalde den det til en juleølsmagning, men det er kun fordi, den tidligere var ukendt i Danmark.

Samuel Smith er et traditionelt, gammelt ( det ældste bryggeri i Yorkshire ) bryggeri, der laver traditionel engelsk ale. Og de er gode til det.

Jeg har skrevet om denne øl 2 gange før, for den er altid på min juleliste. Det er en af de allerbedste engelske juleales – sammen med Ridgeway’s ’Seriously Bad Elf’. Den lettere indviklede historie om bryggeriet må man læse om på andre af mine indlæg.

Dette er en øl efter devisen – ’Godt, stærkt øl til højtiderne’. Man har ikke gjort store krumspring for at tilsætte juleingredienser, men lavet en smagfuld øl, hvor der er mere vægt på maltsmagen end i en almindelig ’bitter’. Man skal her huske, at i England er 6,0% en ’strong ale’

Malt og humle går op i en højere enhed og ender i en yderst behagelig juleøl, som kommer til at være på mit julebord også mange år fremover.

Karakter 4+

Tid til en øl - Løkken Julefryd

 1. December 2020

Sidste år – 2019 - skrev jeg om juleøl på bloggen. Det var noget af det sidste, jeg skrev i lang tid. Nu er jeg kommet lidt i gang igen og det er atter blevet jul.

Jeg har købt 24 juleøl, jeg ikke tidligere har smagt, og en del jeg har smagt. Plus det løse og der kommer ganske givet også uventede øl på banen i december. Så jeg vil prøve at få skrevet hver dag med nogle få undtagelser.

Jeg har i efteråret anmeldt øl fra løkken Bryghus, der sendte en kasse med 12 øl fra deres sortiment. Den sidste af disse er ’Julefryd’ – en strong ale på 7,0%. Det er denne øl, der får lov at indlede årets kalender.

Jeg ved ikke helt om det er Rubjerg Knude Fyr, der har fået nissehue på, men det er en hyggelig juleetiket. Bagpå står der lidt om ’hvid jul’ i Danmark. Det er kun sket 9 gange siden 1900.

’Julefryd’ er en mørk ale med lysebrunt skum. Der er tilsat rosin, sirup og appelsin, samt nogle udefinerlige krydderier. Man fornemmer de sødlige og de mørke frugter i aromaen. Måske derfor forventede jeg også mere fylde i øllet, end der er. Det er en let krop, sikkert pga kuldioxiden. Jeg kan godt lide mere fylde i en strong ale. Sødmen trænger heller ikke igennem i smagen, hvor det mere er den ristede malt, der kommer frem. Jeg havde håbet på mere appelsin – mere frugt. Der afsluttes med en fin bitterhed. Mere til frokostbord end til juleand.

Karakter 3+

Tid til en øl - Fuller's Past Masters 1909 Pale Ale

 

15. Oktober 2020

Pale Ale kan betyde mange forskellige ting. Det betyder jo egentlig ’lys øl’ og opfattelsen har vel skiftet gennem århundrederne. Stilen blev opfundet af englænderne i midten af 1700 tallet og slog rigtig igennem i området omkring Trent floden, hvor vandet er fuldt af mineraler og sulfater. Hovedbyen var Burton-on-Trent, og man prøver ofte at efterligne vandet i floden, når man brygger Pale Ale og IPA’er ved at ’burtonisere’ vandet. Det giver en mere aggressiv og skarp mundfornemmelse og man taler om ’The Burton Snatch’.

Efter at køleteknikken gjorde det muligt at brygge øl i Indien i 1870’erne, blev efterspørgslen efter IPA væsentlig mindre og ’Pale Ale’ blev mere og mere blandet sammen med betegnelsen ’Bitter’.

Det var nærmest kun traditionelle bryggerier fra Burton, der stædigt holdt fast i betegnelsen, indtil amerikanerne i starten af 1980’erne besluttede at reetablere stilen. Første skud var den berømte øl fra Sierra Nevada.

Og det gav gang i produktionen af Pale Ale verden over. Nu ofte efter amerikansk inspiration, med citrushumle og højere bitterhed. Det er nok i høj grad denne øltype, vi nu forbinder med betegnelsen.

Derfor kan man godt blive overrasket, hvis man støder på ældre udgaver, der ikke stemmer overens med dette indtryk. Og det gør sig i høj grad gældende med denne øl fra Fuller’s.

Fuller’s er en engelsk Londonbryggeri fra 1845 og har ført nøjagtige optegnelser om alle deres øl gennem tiden. Dette har ført til en serie af øl med navnet ’Past Masters’. Der er kommet adskillige øl i de seneste år, og det er altid spændende bekendtskaber. Også denne ’1909 Pale Ale’.

Den overrasker den erfarne pale ale drikker ved nærmest ikke at passe beskrivelsen på nogen måde. Den er på 8,0% og må vel betragtes som en strong ale. Den skinner som det pure guld, og man mødes af en maltet duft med noter af orangefrugt. Den fylder godt i munden – er kraftig og mættet. Smagen er først og fremmest maltet og overhovedet ikke i den humlede ’pale ale’ stil man forventer. Den virker næsten mere belgisk med sin sødme og orangenote, men gæren nu er typisk engelsk.

En ganske anderledes ’Pale Ale’ end forventet, men et virkeligt behageligt bekendtskab.

Karakter 4

Tid til en øl - Adnams Tally-Ho

2. December 2019

Adnams ’Tally-Ho’ smagte jeg i 2013 – fra fad på John Bull i Aalborg. Da jeg så den i en flaske udgave i Voldby Købmandsgård, tænkte jeg at smage den igen.

Adnams Brewery ligger i Suffolk - i byen Southworld og de ældste beretninger om et bryggeri på stedet går tilbage til 1396.

Brødrene George og Ernest Adnams købte The Sole Bay Brewery i 1872 og omdannede det til et nyt bryggeri, der stod færdigt i 1890 og som har været uafhængigt siden. I 1880 drog George til Sydafrika, hvor han blev ædt af en krokodille, så Ernest måtte selv drive bryggeriet videre.

Deres winter warmer ’Tally-Ho’ er den stærkeste øl, de brygger. De kalder den selv en barleywine, men med 7,2% er den vist på grænsen af en strong ale og en barleywine.

Det er en meget mørk øl med et svagt skumlag. I duften finder man malt, karamel og mørk frugt. Den er rund og behagelig. Smagen er præget af malten og brændt karamel. Man fornemmer en anelse alkohol. Det sødlige indtryk balanceres af en fin bitterhed i eftersmagen, Jeg kunne bedre lide den end i 2013.

Karakter 4

Tid til en øl - Founders Dankwood

18. Oktober 2019

Jeg har tidligere smagt og skrevet om mange øl fra det amerikanske bryggeri Founders. Det er et af mine favoritter, især pga den gode balance der ofte er i deres øl.

I 2018 sendte bryggeriet 6 barrel-aged øl på markedet. ’Dankwood’ er nummer 3 i rækken.

Det er en kraftig ’Imperial Red India Pale Ale’ på 12,2% - altså en øl, der på alle parametre udfordrer sanserne. De har tidligere udsendt ’reDANKulous’ og så vidt jeg forstår, er det den, der nu har været lagret på bourbonfad.

Alkoholprocenten er røget i vejret fra 9,5%. Til gengæld er bitterheden gået fra 90 IBU til 65 IBU i ’Dankwood’. Om det er pga lagringen ved jeg ikke helt.

Det er en mørk øl med et bordeaux-rødt skær i lyset. Den har en duft af egetræspåner. Den er skarp og aggressiv i munden. Alkoholen presser sig på. Man smager tydeligt bourbonfadet sammen med humlen. Bitterheden er gået ned, men virker gennemtrængende i sammenhæng med skarpheden fra fadet.

Jeg må sige, at det ikke helt er min kop te. Jeg er nok mere til lidt rundere BA udgaver. Alkohol, humle og egetræ bliver for aggressivt for mig.

Karakter 3+

Tid til en øl - Fuller's Winter Brew

9. December 2018

Fuller’s har i mange år laver deres ’Old Winter Ale’ på 5,3%, men er i år kommet frem med en lidt stærkere ’Winter Brew’. Der er på 6,3% og forskellen er ikke så stor, at jeg kan se nødvendigheden af den.

’Winter Brew’ virker skarpere. Der er tonet ned for karamelmaltsmagen og humlen er blevet mere dominerende. Det er svært at finde ret mange oplysninger om denne øl, da den endnu ikke fremstår på Fuller’s hjemmeside.

På etiketten står der bare ”at den er perfekt til sæsonen med sne, slud og is”. Vi kan jo også se at vinterstormen raser hen over etiketten.

Det er en flot mahognyfarvet øl med kraftigt, hvidt skum. Man kan godt mærke lidt engelsk duft af malt og kiks. Den føles skarp som vinterstormen og aldeles ikke så varmende, som de selv mener.

Som nævnt har humlen fået mere magt, og det synes jeg ikke virker særlig julet. Men man jo lade Fuller’s, at de godt kan skrue en øl sammen, så det er en udmærket. Men den skiller sig ikke ud fra deres andre øl,

Karakter 3+

Tid til en øl - Kronenbourg Blanc / Traquair House Ale

4. Juni 2018

En dejlig sommerdag – dog ikke så varm som de forrige. Vi har sat en pavillon op på terrassen for at skygge, men det viser sig at være forgæves – i hvert fald ved aftentide. Solen står lige ind.

Så er det godt at kunne nyde en frisk og kølig øl. Det er snart 10 år siden jeg sidst smagte ’ Blanc’ fra det franske bryggeri Kronenbourg. Det var i efteråret 2008 og den kommer nok mere til sin ret om foråret.

Det er en let witbier af belgisk tilsnit ( 5,0% ) - bleggul og uklar, toppet af højt, hvidt skum. Den er brygget med koriander og appelsinskal, men jeg synes mere det er mandarin, der præget både duft og smag. Den er forfriskende i varmen. Den er renere i smagen end den velkendte Hoegaarden, der godt kan være lidt for parfumeret i sit udtryk.

Og så kommer den i en klar, blå flaske, der giver et køligt indtryk

Karakter 4

Dette er også dagen, hvor jeg blev morfar for anden gang. Da beskeden indløb her til aften, måtte jeg hente en øl i skabet for at fejre denne begivenhed. Det blev til den sidste af en af mine favoritøl fra skotske Traquair – ’House Ale’. Det var Ølkonsortiet i Aalborg, der først introducerede mig for disse øl og jeg har elsket dem lige siden. Især ’Jacobite Ale’, men denne gang blev det altså ’House Ale’. De kan så vidt jeg ved ikke længere købes i Danmark. Jeg besøgte slottet/bryggeriet i 2013. Produktionen er ikke særlig stor og det meste eksport går nu til Brasilien. Jeg har flere gange skrevet om bryggeriet i tidligere indlæg.

Det er en sort øl med en lethed i karakteren. Den er ikke tung eller overvældende. Noget af det, jeg godt kan lide ved Traquairs øl er, at jeg ikke bliver træt af at drikke dem. De er lette i karakteren og med en fin kompleksitet i smagen. I denne ’House Ale’ på 7,2% er det kaffe og mørke frugter med et strejf af lakrids.

Tidligere bryggede de også ’Laird’s Liquor’, hvor lakridssmagen var udbredt, men de fortalte, at det stort set kun var i Danmark, at den øl solgte, så produktionen er desværre indstillet.

Selvom det er lang tid siden, jeg sidst har smagt deres øl, holder den stadig, selvom kraften måske er gået en lille smule af den.

Karakter 5

Tid til en øl - To Øl / Mikkeller Walk On Water

22. Maj 2017

 Jeg er komplet uforståelig – hvilket i denne sammenhæng skal forstås sådan, at jeg ikke forstår noget af oplysningerne på dagens øl.

”The lightest beer in the world” – reklameres der med, og det kan jo betyde både ”den lyseste” og ”den letteste”. Men ingen af delene kan forbindes med ”Walk on Water”, der er et samarbejde mellem To Øl og Mikkeller. Alkoholprocenten er 14,0% og farven er mildest talt ikke særlig lys.

Yderligere undersøgelse viser, at der er tale om tæthed. Alkohol er lettere end vand, men sukker øger tætheden. Hvis man kan omdanne alt sukkeret til alkohol, vil det blive en meget let øl. Det er ikke så vanskeligt for en alkohollet øl, men med 14,0% vil der være en del restsukker. Men Tore, Tobias og Mikkel hævder at have lavet en 14,0% øl uden noget restsukker i, og derfor er det ” den letteste øl i verden”

Når de siger det, er det jo nok rigtigt, men det er ikke det indtryk, man sidder med, når man har smagt på øllet.

Det er en orangefarvet, uklar øl med hvid skumtop. Duft af spiritus og orangefrugt – appelsin, abrikos og fersken. Den føles absolut ikke le, men har derimod en kraftig fylde. Det er sødlig sprit med en masse orangefrugt i. Den virker sukkersød, så jeg tror ikke på at alt sukkeret er forsvundet. Sødmen fungerer nu godt sammen med alkoholen og det hele giver en fornemmelsen af slik med spiritus ( blomme i madeira, abrikos i brandy osv ).

Da jeg jo godt kan lide søde sager, kan jeg også godt lide denne øl, selvom jeg stadig synes at konceptet er uforståeligt.

Karakter 4+

Ægir Lindisfarne

13. August 2016

Bryggeriet Ægir ligger i Flåm i bunden af Sognefjorden i Norge. Flåm er en lille by omgivet på tre sider af stejle fjeldsider. Nu er der tunneller gennem bjergene, men tidligere har der kun været adgang fra søvejen. Og Sognefjorden er dyb, selv helt inde i bunden. Et par gange om ugen lægger store krydstogtskibe til kaj i byen.

Så myldrer turisterne ud, så der er såmænd en del liv i byen. Der er en banegård og flere turistbutikker, et par cafeer og en campingplads, hvor vi boede for en nat. Og så er der altså et bryghus/brewpub.

Ægirs brewpub er indrettet som et gammelt vikingehus. Der er pub i underetagen og restaurant på første sal. Turisterne spiser ombord på skibet, men er gerne inde og smage på det gode norske øl. Derfor kunne vi også komme til at spise i restauranten.

Man kan ikke bestille bord, men man kan komme på en venteliste, så man kommer foran i køen, når man møder op. Man må altså pænt vente til der bliver et bord ledigt. Det er bartenderen, der også skal vise restaurantgæsterne op på første sal og så må folk stå og vente på deres øl i baren. Det er lidt upraktisk.

Vi blev skrevet på venteliste og gik derefter ud – og ind igen i den meget lille butik, der ligger i samme bygning. Der er en anden indgang, for nu er det ikke restaurant, og priserne er også mere fornuftige – ca. 50 kr. for 50 cl. Der er ikke mange øl til salg, for man kan ikke købe øl over 4,7%. Seks øl hvoraf jeg tidligere havde smagt ”Bøyla” og ”Sumbel”. Det er såmænd bartenderen, der står for salget i butikken. Der er glasvæg ind til pubben, så han kan se, når der er kunder, men han skal jo lige have tid, før han kommer. Og han har travlt – der er bestemt ikke tid til at hyggesnakke. Jeg købte de fire øl, jeg ikke kendte, og så gik vi en tur i byen, inden vi skulle spise.

Ventelisten fungerede fint. Da vi kom tilbage, blev vi hurtigt vist til vores bord på første sal.

Det er en vikingemenu – med et fint spisekort. Det er muligt at bestille en ”vikingeplanke” med fem små retter og med fem udvalgte øl til. Det er de fem øl, de har på fad, og jeg havde jo smagt de to af dem og lige købt to andre, så vi valgte i stedet fra kortet. Min datter bestilte en hjorteburger med blåbærmousse ( ”Harald Hårfager” ), og vi andre fik ølmarinerede spareribs med coleslaw og Ægirdressing ( ”Ribbein Ragnarok” ). Det var mad af meget høj klasse. Kødet faldt fra benene uden besvær, og tilbehøret var raffineret og velsmagende.

Jeg købte en ”Lindisfarne” til maden.

Det er en skotsk ale på 7,0%. Den er mørk med et rødligt skær. Ægirs glas er formet som det fine Aventinusglas fra Schneider. Den har en dejlig maltet duft med mørk frugt og en let røgnote. Vikingerne brændte jo også med jævne mellemrum klosteret på den skotske ø Lindisfarne ned, så det giver god mening. Det er en behagelig øl. Sødlig maltet med blomme og sveske, et skarpt strejf af egetræ og en let røget smag af nedbrændt kloster. En øl der passede vældig godt til maden.

Karakter 4

Vi skulle da også lige have en dessert inden vi skulle tilbage til teltet, og vi bestilte alle tre en ”Sjokoladeganach Kake Frigg”. Og her lykkedes det faktisk at overgå niveauet fra hovedretten. En utrolig palet af smagsnuancer. Desværre kunne vi ikke smage de to andre desserter, der også lød spændende, for nu var vi stopmætte. Min datter og jeg bestilte 10 cl porter til, men da de var udgået for ”Sumbel” blev det i stedet til deres nut brown ale - ” Nagelfare” på 4,7%. Den var sød og god, og passede glimrende til desserten.

Der var vældig godt besøgt på pubben, og der er liv i den lille by – meget modsat andre af de norske småbyer vi så. Det skyldes naturligvis det gode øl fra Ægir Bryggeriet.

Tid til en øl - Fuller’s Past Masters 1914 Strong X

15. Februar 2016

Fuller’s har på de seneste år udsendt en række øl i serien Past Masters, hvor man er gået tilbage i tiden og fundet en opskrift i ”Den store brygbibel”. Her er alle Fuller’s opskrifter noteret ned og det er spændende at smage de gamle øl. Også selv om der nogle gange bliver ændret lidt på opskriften.

Den gang stammer øllet fra den 4. august 1914 – præcis den dag 1.Verdenskrig brød ud. Denne nye øl stammer fra jubilæet i august 2014, så det har taget lidt tid for mig at få fat i den. I 1914 var det en mild ale, der bare gik under navnet ”X”. ( den blev også kaldt ”Four Ale”, fordi den kostede 4 pence a pint ). Den denne nye udgave er gjort stærkere ( 7,3% ) og har fået navnet ”Strong X”

"Past Masters 1914 Strong X” er en flot kobberfarvet øl med kraftigt, hvidt skum. Den er brygget med pale ale malt og Brewers sirup nr.3, samt mørk sirup for at give gæringen noget at arbejde med. Der er brugt engelske humletyper – Fuggles og Goldings, selvom de nok i sin tid har været dyrket  Belgien. Duften er præget af malt og orangefrugt. Den er letdrikkelig, men smagen er til den søde side. Sødlig frugt med noter at abrikos og mandarin. Humlen gør ikke noget stort væsen af sig og bitterheden er kun balancerende.

Karakter 4

Tid til en øl - Willemoes Jule Ale

20. December 2015

For mange år siden smagte jeg ”Willemoes Jule Ale” fra Bryggeriet Vestfyen, og jeg kan se på mine notater, at jeg ikke brød mig særligt om den. Den var for mørk for mig.

Heldigvis er der sket en del med mine smagsløg siden, og at kalde denne juleøl for ”alt for mørk” er nok en tilsnigelse.

Det er en mørk, kraftig øl på 8,2% - en engelsk strong ale i den kraftige ende. Den har et pænt beige skumlag og en behagelig frugtig duft, hvor også malt og mariekiks spiller ind. Det er en let drikkelig ale med god og fyldig smag, hvor der ikke er specielle julede ingredienser, der træder frem og dominerer. En øl, der går godt til maden og som man nemt kan tage et par pints af i hyggeligt selskab.

Karakter 4

Tid til en øl - Frejdahl Fimbul

17. December 2015

Endnu en hyggelig danseafslutning overstået – denne gang med gløgg og æbleskiver. Så det var nødvendigt at snuppe sig en juleøl, da vi kom hjem og så de to afsnit af julekalenderne, som vi havde optaget. Vi må jo følge med.

Det skulle naturligvis have været ”Jul i Valhal” for dagen juleøl er fra bryggeriet Frejdahl, der jo har specialiseret sig i den nordisk mytologi. ”Fimbul” er den lange, strege vinter ( 3 år ) der går umiddelbart forud for Ragnarok. Den er sikkert brygget for i nogen grad at modvirke den globale opvarmning, men på den anden side er der tilsat ingefær, der virker en smule varmende, så det passer ikke helt.

”Fimbul” er en strong ale på 5,7% - nænsomt tilsat ingefær og appelsinskal. Den har en flot rød farve og toppes af flot hvidt skum. Den har en let duft af ingefær og det er også antydningens kunst, der gør sig gældende i smagen. Ingefær og appelsinskal kan svagt fornemmer, men overtager ikke smagsprofilen. Det gør det til en behagelig øl, der kan drikkes af de fleste – men altså med et lille anderledes tvist.

Karakter 4

Tid til en øl -Bøgeskov Capricorn Ale

9. December 2015

Glen Bøgeskov Kristensen er en af de lokale bryggere her fra Aalborg, der har fået nogle spændende øl på markedet i de seneste år. Hans første bryg var den fine ”Cherry Stout”, som jeg havde med til en julesmagning på Skansen i slutningen af november. Der var godt nok nogle der, der syntes, at den var for grænseoverskridende, men det rokker nu ikke ved, at jeg synes, det er en fantastisk god øl i den søde del af spektret.

Nu har han begået en julebryg, som jeg først smagte i Frederikshavn, da der var Nordic Brew Festival. Der havde den ikke rigtig fået et navn endnu, men hed vist bare julebryg, men efter den er kommet på gaden har den fået navnet ”Capricorn Ale”.

Capricorn er jo Stenbukkens Tegn og den 24. december falder jo lige i starten af dette stjernetegn.  Det er en strong ale på 5,4%, brygget med enebær, nelliker og appelsinskal.

Umiddelbart syntes der ikke at være slet så meget spræl i flaskeudgaven som i fadet. Duften af nelliker og enebær skal man lede længere efter, men lige nu fandt jeg flasken frem - og her et par dage efter er duften temmelig intens. Jeg fangede den bare ikke så meget på selve dagen. Det er en let drikkelig ale, hvor man smager appelsinskal og nellike, og hvor enebær dukker op til sidst. Også det var der lidt uenighed om, og atter må jeg henvise til en kraftigere fremtoning fra fadudgaven.

Karakter 3+/4

Tid til en øl - Skagen Den Gale Skovnisse

5. December 2015

I slutningen af oktober var jeg med nogle af vennerne til Nordic Brew Festival i Frederikshavn. Denne gang var det sammen med Nordic Ink Festival, så salen der var til rådighed var mindre end sidst. Til gengæld var den  - i modsætning til sidste år  - fyldt af mennesker. Det var så som så med det nordiske – det var mest danske bryggerier, der var til stede. Larvik var næsten ene om at repræsentere Norden, men Prima Beer fra Hobro havde også Lervig med, samt udenlandske øl fra Tyskland, USA m.m. 

Min plan var at få smagt forskellige juleøl, og vi lagde ud hos Ikast Mikrobryg, der desværre ikke var så heldige med deres ”Julebryg”. Det var en noget ubalanceret belgisk dubbel på 5,6%.

Nørdenfjords Håndbryg havde en ”Ålbæx-mas” på programmet. Vi var alle enige om at der var ingefær i den øl, men bryggeren sagde at det var kardemomme of appelsin. Det måtte jo vre rigtigt så, men flere af vennerne var overbevist om, at han ikke kunne huske hvad han havde kommet i.

Vi var ved at gå forbi Skagen Bryghus, for vi kendte deres ”Klitnisse” og ”Gårdnisse”, men vi kunne se i programmet, at der også var en ”hemmelig øl”.

Det viste sig at være ”Den Gale Skovnisse” – Brygger Morten Pedersens ”Whisky Eksperiment”.

En strong ale på 8,0% lagret på amerikanske bourbonfade. Kompleks i smagen med god malt, mørk frugt og en dejlig bourbon note, så den næsten kunne måle sig med Thisted fadlagrede ”Limfjordsporter”.

Godt at vi se skimtet den ud af den ene øjekrog. Om der kun var det ene fad vides ikke – mon ikke de ligger inde med et par ekstra fade på bryghuset til denne glade juletid. Men herfra skal der lyde en opfordring til gentagelse næste år.

Karakter 5

Tid til en øl - Humleland

17. August 2015

I lørdags havde vi besøg af Humleland. Når jeg siger ”vi”, mener jeg Ølentusiasterne i Aalborg og når jeg siger ”Humleland” mener jeg Lene Richter og Michael Alhof fra bryggeriet i Risskov. I 2005 stoppede de med at ryge, og så gik de og blev lidt rastløse. Pengene fra rygningen blev lagt til side og pludselig var der til et lille bryggeri i køkkenet. En gryde blev til flere og tilsidst måtte de indse, at det var nødvendigt at bygge til. 20 m² bryggers blev det til og et anlæg på 400 l.

Det er stadig et hobbybryggeri, for de har begge fuldtidsjob ved siden af, men det tager rigtig meget tid. Flaskerne bliver håndtappet og på samme måde med etiketterne, og det er måske ikke den morsomste del at arbejdet. Men de var mødt op med ni spændende øl og de var heller ikke nærige med det, så der var også nok til at smage, da maden kom på bordet.

Den første øl var lidt teksttung. Den hed ”Jeg Føler Mig” og etiketten er et lang tekst, hvor en af deres iværksættervenner føler sig taknemmelig over at lave lige præcis det hun gør.

Det var en saison på 6,6% med fire forskellig kornsorter – byg, hvede, rug og havre. Den er humlet med Citra og Hallertau Blanc, der er en ny variant af Hallertau ( IBU 24 ). Humleland lægger ikke  skjul på ingredienser, og har den gode ide altid at oplyse om bitterheden.

Det er en sløret, gylden øl med store, dovne bobler. Frugtig duft af Citra på både godt og ondt. Selvom Lene og Michael ikke er så interesserede i de syrlige farmhouse saisons, har denne en skarp og let syrlig fremtoning, der virker frisk. Frugt i smagen – ikke megen sødme og med en bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Derefter fulgte en engelsk pale ale – måske lidt mørk i det. ”Villa, Vovse & Volvo” er en let drikkelig ale på 5,2%. Klar kobberfarvet øl med luftigt skum. Humlet med Villamette ( 28 IBU ) hvilket var inspiration til navnet. Aromaen er noget neutral, men den har ellers en god maltprofil, der gør den lidt ”engelsk” tung i karakteren. Let bitterhed i eftersmag.

Karakter 3

Det kunne man måske også sige om den tredje øl – ”Maltpusheren”, som var en engelsk strong ale på 7,5%. Her passer den maltede profil bedre med de andre indtryk. Bitterheden er lidt højere ( 37 IBU ) hvilket balancerer malten bedre. Der er brugt traditionel engelsk humle – east Kent, Bramley Cross og Northdown. Både engelsk og fransk gær. Det er en rødlig, mørk øl med god maltaroma, god fylde og en lækker blød fremtoning. En del frugt i smagen.

Karakter 3+

”Byens Bitreste Mand” viser en noget bitter humlekogle, men den er nu ikke så slem endda. Bitterheden er 40 IBU og det er en session IPA på 5,2%. Humlet med Vics Secret og tørhumlet med Mosaic. Det er en mørk, orangegylden øl med en smule slør. Frugtig humle i duften. Den er yderst let i munden – en rigtig sommerforfrisker. God bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3

Derefter kom der dejligt smørebrød på bordet og  der var som nævnt øl nok til måltidet også, inden vi gik i gang med de stærkere øl i anden halvleg.

Tid til en øl - Collesi Rossa / Brooklyn Brown Ale

8. April 2015

2. Påskedag var vi i Helsingør for at se musicalen ”Blod og Ære”, som Espergærde Ungdomsskole opførte på Kulturværftet. Vores yngste datter spiller en af de kvindelige hovedroller, og det gør hun fremragende. Det er et meget dramatisk stykke – om retsopgøret efter 2. Verdenskrig og de tyske flygtninge, der blev interneret i danske lejre ( hvor de ikke blev særlig godt behandlet ), og der var trukket linjer op til vores tid og vores behandling af flygtninge. Alle spillede fremragende og vi blev meget grebet af stykket. men det er hårdt at se ens datter gå så gruelig meget igennem – selvom det kun er teater.

Vi mødtes med hende søndag aften og gik på italiensk restaurant – ”Amici Miei” - for at hygge os. Det var god mad og de havde spændende øl fra Italien på kortet.

Birra Collesi er et lille håndbryggeri fra Apecchio i Marche, Italien. Det er Guiseppe Collesi og Roberto Bini der grundlagde bryggeriet, og de allierede sig med brygmester Marc Knops fra Belgien. Sammen skabte de Imper Ale. Bryggeriet får vand fra Monte Nerone og de dyrker selv deres byg, der bliver lokalt maltet.

”Collesi Rossa” er en red ale på 8,0%. Den kommer i en enkelt, men meget flot flaske, der minder om en vinflaske. Det er en smuk rød øl, der er eftergæret i flasken. Behagelig duft af karamel og krydderi. Det er en af de bedste italienske øl, jeg har smagt. Ualmindelig godt balanceret. Der er ikke noget der stikker at, men karamel, nødder og krydderi er holdt i fine antydninger, og spiller fint sammen. Man er ikke i tvivl om det italienske islæt af krydderier, men det dominerer ikke. Der er ikke oplysninger om, at der er krydderier tilsat, så det er måske malten, der har optaget dette strejf af Italien.

Karakter 4+

Mandag så vi Kronborg. Vejret var dejligt og vi nød solen. Kulturværket ligger ved havnen ved siden af Kronborg, så vi satte os ind i cafeen og fik frokost. Her var der øl fra Brooklyn på tavlen, så jeg valgte deres ”Brown Ale”, som jeg dog har smagt tidligere.

Brooklyn Brewery blev grundlagt i 1987 ag Steve Hindy og Tom Potter. Hindy havde lært at brygge under et seks års langt ophold i Mellemøsten (?), og dannede bryggeriet med sin underbo, da han vendte hjem til Brooklyn. I starten var de kontraktbryggere, men fik i 1996 eget bryggeri. I 1994 blev Garret Oliver deres chefbrygger, og det er ham, der har skabt ”Brown Ale”. oliver er meget begejstret for engelske øltyper, men der er nu kun brugt amerikansk malt og humle i denne øl. Fem forskellige typer malt og Cascade, Willamette og American Fuggles.

Det giver en øl med mere kant end traditionelle engelske brown ales. God fyldig smag med karamel, chokolade og en forfriskende bitterhed fra humlen ( IBU 30 ).

Karakter 4

Tag til Helsingør og se musicalen ”Blod og Ære”. Det er hele turen værd, og øllet er heller ikke dårligt.