Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 30. juni 2013

Tid til en øl - Augustijn Blond


30. Juni 2013

Her i weekenden øver vi om eftermiddagen, og så er der lidt tid til at male efter prøven. Det betyder dog at jeg kan komme lidt før hjem, så det er muligt at nyde en aftenøl inden sengetid. Det er ikke blevet til så mange nye øl i denne måned – 12 stk. Ikke siden feb. 2010 har antallet været så lavt, men jeg har jo også besluttet at gensmage nogle af de gode gamle øl, så helt tørlagt har jeg dog ikke været.

I dag gik prøven vældig godt. Det begynder at hænge sammen med et godt flow og i morgen kommer lydmanden og musikerne, så bliver det rigtig godt.

I går aftes var der tid til at nyde en øl fra bryggeriet Van Steenberge – ”Augustijn Blond”. Bryggeriet står for flere kendte øl – Gulden Draak, Piraat, Bornem og Leute Bockbier – og så laver de altså en serie på tre øl under navnet Augustijn. I Augustinerklosteret i Gent begyndte munkene allerede i 1295 at brygge deres egen øl. I 1978 søgte man en partner til at stå for brygningen og Van Steenberge ligger lige i nærheden. Her blev givet garanti for tradition, men det er nok ikke den oprindelige øl, vi nu om dage har i glasset. I 82 blev Augustijn relanceret med en sekundær gæring og 2009 kom yderligere to øl – Augustijn Dark og Grand Cru – på markedet.

”Augustijn Blond” er på 7,5%. En meget smuk, gylden øl med bittesmå bobler og kraftigt, jvidt skum. Aromaen er præget af lidt kiks, krydderi og appelsin eller måske nærmere abrikos. Den er frisk og livlig, nærmest pågående i munden. Smagen er meget ”belgisk” – kompleks med æble og abrikos  og lyse krydderier ( koriander  og vanille ). Der er en balancerende bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4


fredag den 28. juni 2013

Tid til en øl - The Celt Experiende Golden


28. Juni 2013

De sidste mange dage har jeg været på Skansen i Hals for at male kulisser og øve. Afsted for at male ca. kl. 9 og så øve stykket fra 18 -22. Mandag og tirsdag afbrudt af undervisning og lærermøde, men de sidste dage har jeg været der hele tiden. Så vi er først sent hjemme og så er vi trætte.

Men jeg har et par dage været i Super Best i Hals for at købe nogle håndmadder til frokost, og der så jeg et par nye øl fra Caerphilly i Wales – The Celt Experience.

Jeg købte den ene med, så jeg kunne nyde den på byggepladsen. Det var ”Golden” – en pale ale på 4,2%. Opkaldt efter ”the golden age” for kelterne, der regere i det nordvestlige Europa fra 500 f. kr til 500 e. kr. Romerne blandede sig vist på et tidspunkt.

Bryggeriet har en spændende ( men ikke så oplysende ) hjemmeside, med blog og videoer bla. en virtuel tur i bryggeriet. Der oplyses ikke om hvem, hvad og hvornår, men der fortælles en del om keltisk historie og mystik. Der fortælles også om det keltiske sprog – bla. at ”bracis curmi” betyder ”maltet øl”. Etiketten er enkel, men meget grafisk og giver netop et indtryk af keltisk kultur.

”Golden” er en lys, gylden øl med kraftigt hvidt skum. Der er en frugtig, blomsteragtig note, hvor hyldeblomst ( ? ) blander sig med grape fra humlen. Der er brugt humle fra UK, NZ og US. Det er temmelig aggressiv øl, der forstår at bide fra sig. Smagen er sommerforfriskende med blomst, men det er bitterheden man mest lægger mærke til. IBU 46. Det kan virke af mere, da de andre indtryk også er pågående, men alt i alt virker den som en god sommerøl.

Karakter 4

Der kommer nok flere maledage, så måske får jeg smagt de andre også.

søndag den 23. juni 2013

Tid til en øl - Ölvisholt Bruughús Lava


23. Juni 2013

I dag har vi øvet en gennemspilning med orkester. Det bliver fantastisk. Derefter var vi til Sankt Hans middag hos min bror og svigerinde, og derefter på Lindholm Høje for at se Sankt Hans bål. Min datter synger i Coro Misto og det er en tradition at koret synger en håndfuld danske midsommersange der. Det er meget stemningsfuldt med bål, fantastisk udsigt og smuk korsang.

Da vi kom hjem fandt jeg en øl, der måske kunne give lidt illusion af Sankt Hans bål. Etiketten kan godt ligne sådan et en smule, men ser man bedre efter er det altså lava.

 
Det er vist første gang jeg smager en islandsk øl. Den stammer fra håndværksbryggeriet Ölvisholt Bruughús og bærer navnet ”Lava”. Billedet på etiketten er ikke et Sankt Hans bål, men et udbrud fra Hekla ( Islands mest aktive vulkan ) set fra Bryghuset.
Bryghuset ligger i den sydvestlige del af Island, hvor der er mest frodigt. Det betyder, at der kan gro græs, og Ölvisholt farmen har da også gennem tiden været mest kendt for fårehold og mejeri. Men i 2007 slog de sig – sammen med nabogården – på ølbrygning, og det er udelukkende det, de nu koncentrerer sig om.
 

Deres øl – ”Lava” er en ”smoked imperial stout” – lavet af hvedemalt og seks typer bygmalt, her iblandt røgmalt. Humletyperne er First Gold og Fuggles. Øllen var oprindelig beregnet for det svenske marked, men kan nu også fås i hjemlandet, og altså også her i Danmark.

Det er en kulsort øl på 9,4%. Lysebrunt skum topper bryggen. Der er en duft af ristet malt, kaffe og røg fra Sankt Hans bål. En god krop – den syder lidt i munden som en islandsk gejser. Det er ikke humle der dominerer smagen, men en sødlig røgsmag fra lejrbål sammen med ristet malt.

En spændende første indtryk af islandsk øl.

Karakter 4

lørdag den 22. juni 2013

Tid til en øl - Martin’s IPA


22. Juni 2013

I dag var orkesteret på, da vi skulle øve. Det bliver super godt. De er meget dygtige, men vi har også satset på professionelle musikere, så vi amatører har noget solidt at støtte os til. Det var sangprøver i dag – i morgen er det første gennemspilning med orkester. Jeg var færdig med mine sange omkring middag og brugte eftermiddagen på at male kulisser. Til aften fik vi revelsben på grillen, og begge døtre og svigersønner var på besøg. Den ene hedder Martin og derfor var det jo på sin plads at åbne en øl ved navn – ”Martin’s IPA”.

Det er Anthony Martin fra Belgien der er mand for denne øl. Jeg har tidligere omtalt ”Diabolici”, der også er en del af serien ”Finest Beer Selection” ( ligesom denne IPA ).

Anthony Martin’s laver også en serie ved navn Gordon, hvor deres ”X-mas” tidligere er omtalt.

Bryggeriet blev stiftet i 1909 af John Martin, der var en engelsk brygger, der slog sig ned i Antwerpen, Belgien.

 
Det er en smuk gylden øl med kraftigt hvidt skum. En behagelig aroma af søde frugter – drue og mandarin – træder frem. Det er ikke den amerikanske citrusaroma, vi her møder. Bryggeriet hævder selv, det er en engelsk tradition de viderefører, men for mig er den mere belgisk. Virkelig god fylde. Smagen er også frugtig med drue, men der afsluttes med en mild smag af grape. Bitterheden er nok – efter amerikanske standarter – lav, men den er tydelig nok og - for sådan en som mig – lige tilpas.
Karakter 4+
Men altså – tænk mere belgisk end IPA.

fredag den 21. juni 2013

Tid til en øl - Henriks Hjemmebryg / Junipebberper


21. Juni 2013

Forleden havde vi møde i Ølentusiasternes bestyrelse, og her blev en del af efterårets arrangement diskuteret. Det skal nok blive et spændende efterår. Der var pizza og ost på bordet og naturligvis også nogle gode øl.

Jeg gik lidt forsigtigt til værks, da jeg skulle køre til prøve på musicalen senere. I går var jeg til prøve med orkesteret, og her i weekenden møder de op, så alle kan få lejlighed til at synge deres sange og orkesteret kan få fornemmelse af stykket. Der er altid spændende.

 
Her i sommervarmen har jeg nydt den gode ”Hefe-Weissbier” fra Paulaner. Den er mere afdæmpet end Weihenstephans – banan og pære er ikke så fremtrædende. Der er mere vægt på kryddernellikerne. Men det er en forfriskende øl, der gør sig godt i sommervarmen. Jeg har skrevet om den før.
Her til aften var det en øl, der passer til måneden – juni. Min gode ven Henrik er selv begyndt at brygge og laver glimrende øl. Dette er hans bryg nr 16, og den bærer navnet ”Junipebberper” ( en sammentrækning af ”juniper ( enebær ) og pebber ( peber )). Og sandelig om ikke disse ingredienser indgår i bryggen. Bitterhumlen er Northern Brewer og aromahumlen er Fuggles. Bitterhed 23 IBU.
Det er en mørkebrun øl på 6,8%. Et væld af tætte bobler stiger op og danner et knitrende offwhite skumlag. Der er en duft af sødlig malt og rugbrød. Det er en behagelig og letdrikkelig øl. Smagen indledes af lidt sukkersødme – enebær anes i baggrunden, men peberet er svært af få fat i. En mild balancerende humle afslutter.
Karakter 3+
 

mandag den 17. juni 2013

Tid til en øl - Adnams Innovation IPA

17. Juni 2013


I dag havde jeg lige en halv times tid efter arbejde, hvor jeg skulle vente på min kone blev færdig, så jeg fordrev tiden i solen udenfor John Bull. Naturligvis med en øl. En at månedens fadøl er ”Innovation IPA” fra bryggeriet Adnams i England.

Adnams der blev grundlagt i 1872, er mest kendt for at brygge øl, men de ejer også pubber og hoteller over hele England. Det var George og Ernest Adnams der grundlagde det, men i 1902 blev pierse og Jack loftus knyttet til bryggeriet, og begge familier er stadig med i bestyrelsen. Bryggeriet ligger i Southworld, der er en kendt badeby i Suffolk. ( Adnams bryggede tidligere en ”Suffolk Strong”, som ikke skal forveksles med ”Strong Suffolk” fra Green King. Fad udgaven af den øl hed Adnams Extra og vandt i 1993 guld ved Great Britains Beer Festival ).

denne nye ”Innovation IPA” skulle egentlig have været en engangsforeteelse ved åbningen at det nye bryggeri i nabobyen Reydon, men det belv en stor succes og man forsatte med at brygge. Den vandt guld i dens klasse i 2008.

Det er en American IPA. Brygget med en blanding af pale ale malt og hvede, og humletyperne er Boadicea fra England, Columbus fra USA og Styrian fra Slovakiet.

Det er en flot strågylden øl på 6,7%. Aromaen kom ikke helt til sin ret, da den blev serveret lidt for kold, men jeg kunne ane lys frugt, mest i form af engelsk vingummi. Forfriskende i sommersolen. Smagen er også præget af frugtnoter – solbær og grape er mest fremtrædende. Eftersmagen domineres af en tydelig bitterhed,

Karakter 3+

søndag den 16. juni 2013

Tid til en øl - Engelszell Benno


16. Juni 2013

Her i weekenden er vi gået i gang med at bygge kulisser til vores opførelse af ”Oliver”. Der er allerede laver scenegulv og publikumstribune. Musikhuset er rejst, men mangler dog tag, og de to store kasser der kan flyttes rundt er også lavet. Så nu kan jeg snart gå i gang med at male. I går aftes og her i dag blev arbejdet generet af nogle gevaldige skybrud.

Så jeg var lidt kold da jeg kom hjem, men så kunne jeg jo varme mig med dejlig aftensmad.

Hertil åbnede jeg en flaske fra østriske Engelszell – det nyeste trappistbryggeri.

Jeg smagte i marts deres første øl – ”Gregorius” og nu er den lyse ”Benno” kommet til Ølkonsortiet.

I 1953 blev Fader Benno Stumpf valgt til abbed. Han var i 1944 tvunget til at forlade et trappistkloster i Bosnien og kom til Engelszell i 1952. Han var inspiratoren til et stort freskomaleri i kirken – The nine choirs of angles with Mary as their queen”. Og nu har han altså lagt navn til klosterets anden øl.

Ligesom ”Gregorius” er der også bugt honning i ”Benno” Det fornemmer man svagt i duften, der ellers er af belgisk karakter med gær-estere og krydderi. Den er en meget smuk øl med rødgylden farve – inspireret af efterårsløvet i Donaudalen. Masser af bobler og kraftigt hvidt skum. Det er en øl på 6,9%. Man skal jo aldrig sidde og nippe til en øl, men her er det vigtigt af få en ordentlig mundfuld, for ellers synes jeg den virker noget tynd og syrlig/bitter. Men med en ordentlig mundfuld kommer sødmen fra honningen meget mere frem og giver en fylde, man ellers kan savne.

Der er altså også en speciel syrlig note og bitterheden kommer overraskende frem i eftersmagen.

Karakter 3+


fredag den 14. juni 2013

Tid til en øl - Robinsons Trooper


14. Juni 2013

”The charge of the light brigade” er et digt af Lord Tennyson, der beskriver et heltemodigt, men fatalt angreb under Krimkrigen i 1854. Det var d. 25. Oktober  ved Balaclava. På grund af en misfortolkning af en ordre red 600 kavalerister i døden foran de russiske kanoner. (Tabstallene viser dog at der var 156 døde og 122 sårede + 335 døde heste ). Det kan synes af få, når man tænker på dagens oplysning om at 48000 er dræbt i den syriske konflikt, men den gang var det en national katastrofe. Dagens øl citerer en enkelt linje fra digtet: ”Onward, onward rode the 600…”

Dette digt er et nationalt helteepos, der har inspireret Heavy Metal gruppen Iron Maiden til sangen ”The Trooper”. Det er et rigtigt rocknummer med hylende guitarer og en hårdtpumpet rytme, der beskriver rytternes formålsløse angreb.

 
Coveret til singleudspillet pryder også flaskens etiket. Her ser vi zombien Eddie storme frem med en sønderflænget Union Jack og en blodig sabel. Dette billede var for meget for de svenske myndigheder, hvor man ikke må vise våben og aggression på etiketter. Derfor har man i Sverige valgt at zoome ind på Eddies hoved. ( Jeg synes nu det virker aggressivt nok ).


Forsangeren i Iron Maiden – Bruce Dickinson – er en stor ynder af traditionel engelsk real ale, og han har sammen med Robinsons Brewery skabt en øl – inspireret af ”The Trooper”. Det er naturligvis en traditionel Best Bitter på 4,7%, der udviser typiske engelske kvaliteter. Der er godt nok brugt amerikansk Cascade humle foruden engelsk Goldings og Bobec fra Slovakiet, men det kan kun anes som et svagt lemon strejf i duften.

Det er en kobberfarvet øl med svagt, hvidt skum. Der er stort set ingen bobler og den har en høj ”drinkabillity”. Duft af flødekaramel, kiks og frugtig humle med en snert af lemon. Eftersmagen har en pæn bitterhed, men der er noget ved engelske øl der gør dem noget tunge i smagen. De bliver aldrig sådan helt forfriskende. Og på den måde er ”Trooper” desværre for typisk engelsk.

Karakter 3

Den kom på markedet 10. maj 2013, men er blevet en stor succes verden over og sælges i 184 lande. Af en eller anden grund er Brasilien det største marked.

torsdag den 13. juni 2013

Tid til en øl - Ørbæk Hops District Lager Beer


13. Juni 2013

Vi har her til aften set ”En kort, en lang” på Aalborg Teater. En fantastisk musical med flere nye sange af Martin Brygman og et utroligt veloplagt cast. Det var en spændende forestilling med god scenografi, god musik og gode sang- og skuespilpræstationer. Musikerne var ofte med på scenen, og det gav en god dynamik.

Bagefter fik vi en lille rundvisning bag scenen, da min kones kusines søn spiller en af rollerne i stykket. Det gjorde han godt.

At spille skuespil er jo at udgive sig for noget andet end man er. Og det kan man godt sige om den nye serie øl fra Ørbæk. ”Hops District” mere end antyder humlet øl, og den første øl i serien var da også en IPA. Men aftenens øl er en ”Hops District Lager Beer”, og det er ikke humlen der dominerer den. Man kan så vælge at blive skuffet eller se om den har andre kvaliteter.

Det er en gylden, klar øl med et orange skær. Det er lidt svært at kategorisere den. Jeg ser at den visse steder på nettet angives som IPA, hvilket jo er i modstrid med betegnelsen ”Lager”. Andre steder omtales den som en ”red lager”- hvad det så lige er.

Den er lavet til det svenske marked og etiketten er på svensk. Det forklarer betegnelse ”starköl” til de 5,4%. Det er en samarbejde mellem vinomportfirmaet Gullberg by Stockwine, og Jefferson Brewery, hvilket jo igen vil sige Ørbæk. At øllet er brygget i Ørbæk, står med meget små bogstaver. Den er naturligvis økologisk.

Det er en forfriskende øl med noter af forår. Lidt blomster og lyse frugtnoter. Den føles meget behagelig med en blød fylde. Smagen er lidt sødlig med noget der næsten kunne minde om honning ( hvilket ikke er en ingrediens ). Humlen er på ingen måde fremtrædende, og det kan derfor måske virke misvisende med navnet. Men som sagt – ellers er det en lille fin forårsøl.

Karakter 4


onsdag den 12. juni 2013

Tid til en øl - Traquair Bear Ale


12. Juni 2013

Traquair Castle er den ældste beboede bygning i Skotland. Det stammer fra 1107 og det hævdes at der tidligere har ligget en endnu ældre bygning der. I 1286 kom Skotland i krig mod England og Traquair blev belejret og indtaget af de engelske tropper. Indtil 1306 boede de engelske konger ofte på slottet, som derefter blev givet tilbage til den skotske krone.

I 1491 overtog James Stuart slottet og det har været slægten Stuarts besiddelse siden. Stuarterne har gennem Jacob Stuart ( Jacob II ) et krav på den engelske trone, og har ved flere lejligheder forsøgt at tilkæmpe sig den igen. Jacob II blev afsat i 1688 og flyttede derefter til Frankrig

Det var herfra, at Charles Edward Stuart ( Bonnie Prince Charles ) rejste til Skotland for at samle tropper til endnu et forsøg på at erobre tronen. Og i den forbindelse besøgte han Traquair Castle.

Da han drog derfra en sen efterårsdag i 1745, lukkede slottets ejer – den 5. jarl af Traquair – slottets berømte Bear Gate efter ham. og erklærede at de først ville blive åbnet igen, når Stuarterne sad på den engelske trone. Som bekendt gik det Bonnie Prince Charles skidt i det efterfølgende slag og porten har ikke været åbnet siden.

 
Bryggeriet på Traquair er af noget nyere dato. Da Peter Maxwell Stuart overtog slottet i 1964, opdagede han under restaureringen et gammelt brygudstyr. Han besluttede at sætte en ny produktion i gang og fik hjælp af bryggerne fra Belhaven.
De brygger for tiden vist kun tre øl – Bear Ale, House Ale og Jacobite Ale, men har tidligere også haft den fremragende ”Laird’s Liquor” og jubilæumsøllen ”900” på programmet. Alle deres øl er af høj kvalitet.
Den letteste er ”Bear Ale” på 5,0%. En skotsk brown ale, der kom på flaske i 1996. Den er mørkebrun, klar og toppet af beige skum. Man mødes af en mørk maltet duft, med noter af rugbrød og flødekaramel. Den føles let og frisk. Også i smagen finder man karamel og ristet brød ( der lige har fået lidt for meget ). Eftersmagen er præget af en markant bitterhed, der balancerer noget af de sødladne karamel. Der er udelukkende brugt East Kent Goldings i alle Traquairs øl.
Karakter 4

lørdag den 8. juni 2013

Tid til en øl - Maisel Jeff's Bavarian Ale


8. Juni 2013

I dag havde vi anden gennemspilning på musicalen ”Oliver” og minsandten om vi ikke skal have en i morgen igen. Næste weekend begynder vi at bygge kulisser og derefter er det fuld gang i malerarbejdet. Jeg er så småt startet med en lille skilt med en øl-reklame, der skal hænge i pubben ”De Tre Krøblinge”.

 
”Bart’s Brown Ale” henviser til komponisten Lionel Bart og at en af figurerne i stykket hedder Mr. Brownlow. På den anden side er der et broderet, gudsfrygtigt ordsprog, så vi kan skifte scenen hurtigt.
Til aften grillede vi nogle bøffer og jeg åbnede en flaske øl, der viste sig at være lidt større end jeg i skyndingen havde regnet med. Tysk øl plejer at være i 50 cl, men denne var 75 cl. Og med 7,1% var det jo ikke nogen letøl.
Maisel kender vi fra de fantastiske Weissbier, men forleden så jeg i Ølkonsortiet et par nye øl fra bryggeriet. ”Maisel & Friends” hedder serien og jeg erhvervede mig ”Jeff’s Bavarian Ale” ( de andre øl er ”Stefan’s Indian Ale” og ”Marc’s Chocolate Bock” ).
Jeff Maisel har kreeret en mere humlet udgave af en Weizen-doppelbock. ”Biere von starkem charakter” lyder sloganet, og dette er også en kraftigere øl end de sædvanlige.
Flot orange glød. Den er ufiltreret og har en kraftig skumkrone. Aromaen er kompleks og leder tankerne hen på ”Aventinus” fra Schneider, men det er jo også en øl i samme karakter.  Kryddernelliker og vanilje – brygmesteren nævner selv solbær, og det er ikke meget fremtrædende, men kan godt anes, når man får det fortalt. Det er en meget pågående øl, der fylder godt i munden. Smagen har detn samme komplekse udtryk som aromaen, men man fornemmer også en sødlig, nærmest sukret note. ( der er ikke tilsat ekstra sukker. Det er streng Reinheitsgebot ). Den virker også en anelse sprittet i glimt, og bitterheden er noget højere end vi normalt kender det fra Weissbier. Netop det trækker noget ned i forhold til ”Aventinus”, men på den anden side kan det jo retfærdiggøre at brygge denne øl, fordi udtrykket er anderledes. Og der findes jo folk, der sætter mere pris på humle end jeg gør.
Karakter 4
Jeg glæder mig til at smage de andre, men også til at genopfriske de gamle, velkendte weissbier fra Maisel.

fredag den 7. juni 2013

Tid til en øl - Batemans Vintage Ale

 
7. Juni 2013

I dag har jeg haft prøver på næste uges koncertprogram, hvor elever skal spille til sommerkoncert. 2 duetter – 2 stykker af Beatles for 2 klarinetter og guitar og et sykker for guitarkvartet. Alle prøver gik godt, og så havde jeg fuldt fart på for at komme til ekstra dansetræning. Vi har fået nye koreografier i slowfox og tango, og i dag skulle sidste del af tangoen præsenteres. Det var en spændende ( og vanskelig ) serie, men vi fik nogenlunde styr på. Vi prøver i morgen tidlig om vi kan huske noget som helst.

Vi havde aftalt med vores danseinstruktør, at vi skulle hygge os samme med lidt at drikke og lidt at spise. Og han fortalte, at han havde fundet en helt speciel øl, som jeg sikkert ikke havde smagt. Og jeg har smagt 1758 øl indtil videre.

Men han havde ret. Op af tasken hentede han to ”Vintage Ale” fra Batemans. Han havde købt dem i Skjold Burne, der ligger rundt om hjørnet fra danseskolen. Og det var virkelig lidt af en overraskelse.

Bryggeriet Batemans blev stiftet i 1874, hvor George Bateman og hans kone Suzanna solgte deres farm og  lejede et bryggeri i Wainfleet. Ingen af dem havde nogen erfaring med at brygge, udover at Suzanna lejlighedsvis bryggede lidt øl i køkkenet. De købte brygudstyr af Edwin Crowe, og hans brygmester have ikke planer om pensionering, så han blev i mange år. Ingen kan huske hans navn – han var blind og gik under navnet Mr. Maltshovel. I 1880’erne flyttede bryggeriet til større lokaler i Salem House.

Bryggeriet blev overtaget af Harry Bateman, og i 1950 gik hans søn George også ind i produktionen.

Han bryggede i 1970’erne en Barley Wine, og han tog de sidste 10 kasser af sidste produktion og gemte dem under gærtankene for at de skulle åbnes på sønnens – Stuart – 21 års fødselsdag i 1981. Men man glemte alt om disse flasker, indtil 2007 hvor lederen af gærrummet sagde; ”Stuart, skal de flasker nogensinde åbnes eller vil du bilde folk ind at du endnu ikke er 21 år.”Og så smagte de på det 31 år gamle bryg. Og sikke en smag.

Nu laver bryggeriet en ”Vintage Ale” baseret på den gamle opskrift, men lagret på egefade. Den nærværende øl har naturligvis ikke ligget i 31 år, da den er fra 2012, men ideen er af lave en serie af Vintage Ales fra hvert år, og så kan man jo selv gemme dem. Det er en ”Limited Edition”, der sælges indtil lageret er tømt. Hvor mange flasker der er tale om ved jeg ikke, men min var nr. 24372. Den kommer i en flot æske, som vi også kender det fra Fuller’s. Det ser eksklusivt ud.

Det er en mørk ravfarvet, næsten mahogniefarvet øl på 7,5%. Et væld af små bobler lige når der hældes op, men de fortager sig hurtigt. Dejligt cremet, lyst skum. Der er en fin aroma af blomme og rosin, hvor egetræet og alkoholen også får sig markeret. God fyldig krop. Smagen er vinøs. Det er ikke uden grund at stilen kaldes barley WINE. Alkoholen er ikke overdrevent dominerende, men giver det rette indtryk. Der er noter at søde frugter og lige i slutningen dukker et strejf af vanilje op. Det er en kompleks smag, der ikke lige afslører alle facetter. Humlebitterheden er ikke fremtrædende, som man kender det fra amerikanske barley wines. En øl til at nyde en stille aften.

Karakter 5

Tak til Simon – både for dans og øl.


tirsdag den 4. juni 2013

Tid til en øl - Moylan's Dragoons Dry Irish Stout


4. Juni 2013

I 1995 kom byen Novato i Californien på landkortet som en amerikansk by med eget mikrobryggeri. Det var den 44-årige Brendan Moylan, der åbnede Moylan’s Brewery & Restaurant på Rowland Plaza. På etiketten har man lavet et lille kort så man kan finde vej til stedet.

 
Brendan begyndte at brygge lige efter college og havde altså 28 års erfaring med sig da han åbnede i 1995. Han er af irsk afstamning, og slægten kom tidligt til staterne. Under den amerikanske uafhængighedskrig stod General Stephen Moylan i spidsen for 4th Continental Dragoons ( også kendt som Moylan’s Horse ). I 1777 skiftede dragonernes uniform farve fra rød til grøn for ikke at blive forvekslet med de engelske dragoner. Selvom det ikke nævnes direkte er det nærliggende at tro af denne general er en forfader til brygger Brendan.
”Moylan’s Dragoons Dry Irish Stout” er i hvert fald brygget til ære for ham. Der er brugt 7 forskellige malte ( Maris Otter, Crisp Pale, Torrified Pale, Roasted , Black , Acidulated, samt flækket byg ). Humletypen er Willamette og alkoholen er på 5,0%
Det er en sort øl med beige/ lysebrunt skum. Der er duft af ristet malt, lidt chokolade og en anelse røg. Den er letdrikkelig, som det hører sig til . Smagen er ristet, og har denne tørre afslutning, der høre typen til, og som ikke lige er min favorit. Dry Irish Stout er den type jeg synes mindst om blandt de sorte øl.
Karakter 3+

lørdag den 1. juni 2013

Tid til en øl - Paulaner Weissbier Dunkel


1. Juni 2013

En dejlig sommerdag, hvor jeg kunne få gjort noget ved haven. Det blev nu mest til at slå græs, for formiddagen gik med en dåbsgudstjeneste i kirken. Men over middag fik jeg slået græs hos mig selv og hos min mor. Og sandelig om ikke også jeg nåede en tur med min mor i rullestol til kirkegården med en blomst til min fars gravsted.

Men græsslåningerne var en varm affære, selvom maskinerne kører af sig selv. Og så skal man jo have en pilsner. Det hører sig til. Jeg valgte nu en Pilsner Urquell – det må jo godt være kvalitet, når det skal være. Dejlig at sidde i solen med sådan en øl efter veludført arbejde.

Til aftensmaden stod menuen på laks i ovnen, og til den type mad, kan jeg godt lidt en dunkel weissbier. Jeg havde for nyligt erhvervet mig et Paulaner Weissbier glas og naturligvis et par øl fra bryggeriet.

”Paulaner Weissbier Dunkel” er en dejlig øl på 5,3%. Jeg har kortfattet skrevet om den i 2010, hvor vi holdt en Oktoberfestsmagning, men nu kunne den nydes i det rigtige glas.

Det er en nøddebrun øl – ufiltreret ( mit hefe ) hvilket trækker de typiske hvedegærsnoter tydeligt  frem. ( Han smagt et par kristall-udgaver af weissbier og det lidt for udvandet, men sikkert godt hvis man ikke er så meget til weissbier ). Kraftigt, groft skum på toppen. Man mødes at en dejlig duft af pære /banan og krydrede noter af nelliker. Let og frisk – en rigtig tørstslukker. I smagen træder frugtnoterne lidt i baggrunden og lader kryddernellikerne være dominerende, og der kommer et afsluttende strejf af karamel fra malten.

En glimrende øl til mørk fisk fra grill.

Karakter 4