Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 22. juni 2013

Tid til en øl - Martin’s IPA


22. Juni 2013

I dag var orkesteret på, da vi skulle øve. Det bliver super godt. De er meget dygtige, men vi har også satset på professionelle musikere, så vi amatører har noget solidt at støtte os til. Det var sangprøver i dag – i morgen er det første gennemspilning med orkester. Jeg var færdig med mine sange omkring middag og brugte eftermiddagen på at male kulisser. Til aften fik vi revelsben på grillen, og begge døtre og svigersønner var på besøg. Den ene hedder Martin og derfor var det jo på sin plads at åbne en øl ved navn – ”Martin’s IPA”.

Det er Anthony Martin fra Belgien der er mand for denne øl. Jeg har tidligere omtalt ”Diabolici”, der også er en del af serien ”Finest Beer Selection” ( ligesom denne IPA ).

Anthony Martin’s laver også en serie ved navn Gordon, hvor deres ”X-mas” tidligere er omtalt.

Bryggeriet blev stiftet i 1909 af John Martin, der var en engelsk brygger, der slog sig ned i Antwerpen, Belgien.

 
Det er en smuk gylden øl med kraftigt hvidt skum. En behagelig aroma af søde frugter – drue og mandarin – træder frem. Det er ikke den amerikanske citrusaroma, vi her møder. Bryggeriet hævder selv, det er en engelsk tradition de viderefører, men for mig er den mere belgisk. Virkelig god fylde. Smagen er også frugtig med drue, men der afsluttes med en mild smag af grape. Bitterheden er nok – efter amerikanske standarter – lav, men den er tydelig nok og - for sådan en som mig – lige tilpas.
Karakter 4+
Men altså – tænk mere belgisk end IPA.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar