Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 4. juni 2013

Tid til en øl - Moylan's Dragoons Dry Irish Stout


4. Juni 2013

I 1995 kom byen Novato i Californien på landkortet som en amerikansk by med eget mikrobryggeri. Det var den 44-årige Brendan Moylan, der åbnede Moylan’s Brewery & Restaurant på Rowland Plaza. På etiketten har man lavet et lille kort så man kan finde vej til stedet.

 
Brendan begyndte at brygge lige efter college og havde altså 28 års erfaring med sig da han åbnede i 1995. Han er af irsk afstamning, og slægten kom tidligt til staterne. Under den amerikanske uafhængighedskrig stod General Stephen Moylan i spidsen for 4th Continental Dragoons ( også kendt som Moylan’s Horse ). I 1777 skiftede dragonernes uniform farve fra rød til grøn for ikke at blive forvekslet med de engelske dragoner. Selvom det ikke nævnes direkte er det nærliggende at tro af denne general er en forfader til brygger Brendan.
”Moylan’s Dragoons Dry Irish Stout” er i hvert fald brygget til ære for ham. Der er brugt 7 forskellige malte ( Maris Otter, Crisp Pale, Torrified Pale, Roasted , Black , Acidulated, samt flækket byg ). Humletypen er Willamette og alkoholen er på 5,0%
Det er en sort øl med beige/ lysebrunt skum. Der er duft af ristet malt, lidt chokolade og en anelse røg. Den er letdrikkelig, som det hører sig til . Smagen er ristet, og har denne tørre afslutning, der høre typen til, og som ikke lige er min favorit. Dry Irish Stout er den type jeg synes mindst om blandt de sorte øl.
Karakter 3+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar