Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 28. juni 2013

Tid til en øl - The Celt Experiende Golden


28. Juni 2013

De sidste mange dage har jeg været på Skansen i Hals for at male kulisser og øve. Afsted for at male ca. kl. 9 og så øve stykket fra 18 -22. Mandag og tirsdag afbrudt af undervisning og lærermøde, men de sidste dage har jeg været der hele tiden. Så vi er først sent hjemme og så er vi trætte.

Men jeg har et par dage været i Super Best i Hals for at købe nogle håndmadder til frokost, og der så jeg et par nye øl fra Caerphilly i Wales – The Celt Experience.

Jeg købte den ene med, så jeg kunne nyde den på byggepladsen. Det var ”Golden” – en pale ale på 4,2%. Opkaldt efter ”the golden age” for kelterne, der regere i det nordvestlige Europa fra 500 f. kr til 500 e. kr. Romerne blandede sig vist på et tidspunkt.

Bryggeriet har en spændende ( men ikke så oplysende ) hjemmeside, med blog og videoer bla. en virtuel tur i bryggeriet. Der oplyses ikke om hvem, hvad og hvornår, men der fortælles en del om keltisk historie og mystik. Der fortælles også om det keltiske sprog – bla. at ”bracis curmi” betyder ”maltet øl”. Etiketten er enkel, men meget grafisk og giver netop et indtryk af keltisk kultur.

”Golden” er en lys, gylden øl med kraftigt hvidt skum. Der er en frugtig, blomsteragtig note, hvor hyldeblomst ( ? ) blander sig med grape fra humlen. Der er brugt humle fra UK, NZ og US. Det er temmelig aggressiv øl, der forstår at bide fra sig. Smagen er sommerforfriskende med blomst, men det er bitterheden man mest lægger mærke til. IBU 46. Det kan virke af mere, da de andre indtryk også er pågående, men alt i alt virker den som en god sommerøl.

Karakter 4

Der kommer nok flere maledage, så måske får jeg smagt de andre også.

1 kommentar:

  1. En fin øl til de 15,- jeg gav for den, bronzeudgaven er til gengæld ret forglemmelig. Hals er et fantastisk sted, har været der de sidste par år, skal desværre ikke afsted i år.

    SvarSlet