21. Juni 2013
Forleden
havde vi møde i Ølentusiasternes bestyrelse, og her blev en del af efterårets
arrangement diskuteret. Det skal nok blive et spændende efterår. Der var pizza
og ost på bordet og naturligvis også nogle gode øl.
Jeg
gik lidt forsigtigt til værks, da jeg skulle køre til prøve på musicalen
senere. I går var jeg til prøve med orkesteret, og her i weekenden møder de op,
så alle kan få lejlighed til at synge deres sange og orkesteret kan få
fornemmelse af stykket. Der er altid spændende.
Her
i sommervarmen har jeg nydt den gode ”Hefe-Weissbier” fra Paulaner. Den er mere
afdæmpet end Weihenstephans – banan og pære er ikke så fremtrædende. Der er
mere vægt på kryddernellikerne. Men det er en forfriskende øl, der gør sig godt
i sommervarmen. Jeg har skrevet om den før.
Her
til aften var det en øl, der passer til måneden – juni. Min gode ven Henrik er
selv begyndt at brygge og laver glimrende øl. Dette er hans bryg nr 16, og den
bærer navnet ”Junipebberper” ( en sammentrækning af ”juniper ( enebær ) og
pebber ( peber )). Og sandelig om ikke disse ingredienser indgår i bryggen.
Bitterhumlen er Northern Brewer og aromahumlen er Fuggles. Bitterhed 23 IBU.
Det
er en mørkebrun øl på 6,8%. Et væld af tætte bobler stiger op og danner et
knitrende offwhite skumlag. Der er en duft af sødlig malt og rugbrød. Det er en
behagelig og letdrikkelig øl. Smagen indledes af lidt sukkersødme – enebær anes
i baggrunden, men peberet er svært af få fat i. En mild balancerende humle
afslutter.
Karakter
3+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar