Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 30. november 2009

Tid til en øl - La Trappe Isid'or

30. November 2009

I 2009 fejrede Trappistklosteret i Berkel-Enschot jubilæum. Det var præcis 125 år siden den første øl blev brygget på klosteret. Det var broder Isidorus Laaber, der begyndte i 1884, og det er hans kontrafej, der pryder etiketten på jubilæumsbryggen. Salget fra denne øl går til brødrene i Uganda, hvor de er ved at opbygge en ny tilværelse efter flugten fra urolighederne i Kenya i 2008.

I sommer besøgte jeg klosteret i Holland. Der var ikke mange besøgende omkring frokosttid, hvor vi ankom. Porten til klosteret – og til bryggeriet var lukket, men ad en lille sidedør kommer man ind i haven, hvor der også er en lille butik og et større udskænkningssted med plads til mange besøgende. Der var mange cykelstativer, for når de holder deres ølfestivaler kommer folk fra den nærliggende by på cykel, og så er der fuldt hus. Vi nød vores mad og jeg fik en La Trappe Dubbel fra fad. Den var virkelig god.

I butikken fandt jeg denne jubilæumsøl ”Isid’or”. Navnet spiller lidt på bryggerens navn og d’or, der betyder noget med guld ( mit franske er ikke så stærkt ). Hvis det er farven der hentydes til, er det vist nærmest rødguld.

Det er en flot rødgylden øl med en del slør og et orange skær, hvis den holdes op i lyset. Skummet er hvidt, men det forsvinder hurtigt. Alkoholprocenten er 7,5%. Duften er kompleks med lys frugt og belgisk gær. Den er brygget på byg- og hvedemalt og der er tilsat Perle humle. Den føles frisk i munden med pæn kulsyre. Smagen er svagt krydret med noter af frugt – oragnge, abrikos, rosin. I slutningen tager en citrusbitterhed fra humlen over, og den holder ind i den lange eftersmag.

Det er absolut en vellykket øl, de her har skabt – måske en af de bedste fra La Trappe.

Karakter 5

lørdag den 28. november 2009

Tid til en øl - Affligem Dubbel

28. November 2009

I dag har jeg været på Mac kursus. Musikskolen har købt flere Mac-computere, og vi fik et kursus i brugen af dem og de forskelle, der er i forhold til Pc. Det er en utrolig flot brugerflade og der er mange lækre detaljer og smarte genveje, der klart overtrumfer pc-en. Vi lærte at indspille i den indbyggede mikrofon og sende det til elevernes mobil med Bluetooth. Et fint kursus,

Til aften kom min mor og min datter på besøg, og så lavede vi adventskrans og juledekorationer med kalenderlys sammen. Min kone havde lavet oksesteg, hasselbachkartofler og rødbeder i flødesovs. Det smagte rigtig godt. 

Jeg fandt en fredelig belgisk ”Affligem Dubbel” på 6,8% frem. Sidst jeg smagte den var i efteråret 2006 og dengang var jeg ikke så bekendt med mørkt øl. Jeg havde taget den med fra Achelklosteret i Belgien i sommer, og den kunne passe godt til stegen.

Det er en mørk, brun ufiltreret øl med kraftigt slør. Skummet lægger sig lyst beige på toppen. Det føles meget blødt. Der er en svag duft af mørk frugt og belgisk gær, der giver en lidt krydret aroma. Øllet er friskt og smagen er også præget af den fine belgisk gær. Lav bitterhed i eftersmagen. Ovenpå de kraftigere belgiske julebryg, der er i handlen lige nu, kan den virke en anelse neutral, men faktisk er det en fint afbalanceret øl. Jeg har nu aldrig helt overgivet mig til dubbelstilen – jeg kan bedre lide de lidt kraftigere belgisk øl.

Karakter 4


fredag den 27. november 2009

tid til en øl - Mikkeller Draftbeer

27. November 2009

I går aftes havde vi en meget hyggelig og dejlig julefrokost på arbejdet. Vi havde fået julemad fra ”Slagter Ole” i Nørresundby og havde hver især drikkevarer med. Der var flere specialøl på bordet og vi delte pænt om dem, så det var muligt at smage flere forskellige.

Til silden var der Royal X-mas ( den blide hvide ) og der var også en enkelt flaske ( 75 cl ) af  ”Draft Beer” fra Mikkeller. Den beskrives som en pilsner, men pga af alkoholstyrken får den tillægsordet ”Imperial” føjet til navnet. Det er blevet en meget almindelig tilføjelse indenfor især amerikansk mikrobryg.

Den er brygget på pilsner-, carapilsner- og ambermalt, hvilket giver den en mørkere gylden farve.

Alkoholprocenten er 8,0%, så betegnelsen guldøl er nok rigtigere end pilsner. Duften og også smagen er i starten præget af den aromatiske humle ( Amarillo og Cascade ) og man tænker helt klart ”american pale ale”, men så ændrer smagen sig til en noget sødere nuance. At det er en pilsnersmag er nok en overdrivelse – dertil er sødmen og fylden for stor, men den smager godt, og det er jo det væsenligste. Markant bitterhed i eftersmagen.

Til fiskefiletten og rejerne tog vi en ”Hvid Jul” fra Ølfabrikken ( GourmetBryggeriet ). Denne øl er også på 8,0% og er en hvedeøl med kamilleblomst og druesukker. ( se 13. dec. 08 ). Den holder heldigvis sin friske og smagfulde karakter fra sidste år og er stadig en af mine favoritter til fiskedelen af julebordet.

Til medisteren, og stegen fandt vi de mørkere øl frem. ”Rudolf” fra Nibe Bryghus ( 1. dec. 08 ), der er en bockøl med anis og appelsin for at give julestemning. Den virker mere aromatisk i år end sidste år.

Ørbæks ”Jingle Bells” som jeg skrev om forleden og vi smagte også ”Sort Jul” fra Ølfabrikken. Forleden var jeg ikke speciel glad for den, og også i går var den ringe. Jeg begynder at tro, at der er sket en fejl i år, for sidste år var det en af favoritterne. Ærgeligt – især fordi jeg har en til i skabet.

Derimod kom Mikkellers ”Santas Little Helper” fra 06 på bordet, og selvom det ikke er den bedste udgave ( det er 07 udgaven, men den er vist udsolgt overalt ), er det alligevel en fremragende øl. Den er lysere end 07 og 08 og har en mildere, mere frugtagtig smag af blomme og abrikos.

Til ris a’la manden fik vi en lille lun øllikør, nemlig ”Ultrapres” ( 19 aug 08 ) som der stadig var en del tilbage af, fra vores belgiske smagning sidste vinter. Men sådan en likør bliver ikke dårlig, så den passede perfekt til desserten.

Det var nok sidste julefrokost i vores egen lille afdeling. Nu bliver vi slået sammen med en meget større gruppe. Men det er nu dejligt, når vi ikke er flere end at vi kan sidde omkring samme bord.

torsdag den 26. november 2009

Tid til en øl - Aventinus Eisbock

26. November 2009

Her til aften var vi til dans, men vores instruktør var blevet syg, så et par vikarer var sprunget til med meget kort varsel. Vi skulle have lært et par nye variationer, og vikarerne besluttede at lære os dem, og vi sagde, det lød som en god ide. Men det blev desværre noget værre rod. Vi skulle nok hellere have arbejdet på de nyere variationer, vi har fået de sidste par gange. Vi har fået nye trin i jive og rumba og vals og i dag kom der nyt i cha-cha-cha og quickstep. Og vi kan godt lide at få nye trin, men det blev lidt forvirret.

Derfor trængte jeg til at slappe af med en dejlig meditations-øl her til aften, og så er der ikke meget, der er bedre end en ”Aventinus” fra Schneider. Det var en af de øl, der var med til første ølsmagning i 2006, og jeg skrev om den sidste år ( 25 sep 08 ), hvis man vil læse om historien og detaljerne. Men Aventinus har en storebror på 12%, nemlig en Eisbock.

Eisbock stammer fra Kulmbach i Franken. Historien fortæller at en lærling glemte et fad bockøl ude  i gården. Den frøs til is og sprængte fadet. Lærlingen blev tvunget til at drikke det øl, der endnu ikke var frosset og det smagte fortræffeligt. Eisbock var en realitet.

Man fryser vandet og fjerner det, så der bliver en slags koncentrat tilbage. Derfor når ”Aventinus Eisbock” op på 12,0%.

Det er en mørk ufiltreret øl med groft brunligt skum, der forsvinder under højlydt knitren. Den høje alkoholprocent gør at skummet ikke holder længe. Indtrykkene er meget lig den originale ”Aventinus”, men den virker blødere og rundere en den. Der er også en tydeligere alkoholprofil. Det giver en behagelig fornemmelse i munden, som jeg godt kan lide ved alkoholstærke øl. Øllet er sødligt og meget parfumeret/nuanceret, men ikke slet så tydeligt som originalen. Det er alkohol og sødme der dominerer. Meget dejlig øl.

Karakter 5

Til flere ølsmagninger har ”Aventinus” skilt vandene. Nogle kan lide den – andre kan absolut ikke.

( derfor har jeg den tit med ). Til vores tyske ølsmagning på musikskolen, havde jeg denne med, og en af deltagerne kunne i sin tid ikke lide den originale. Men enten har han ændret smag eller også er denne netop mere afstemt, for nu syntes han at ”Aventinus Eisbock” var god.

Den kan købes i Ølkonsortiet i Aalborg og er en aldeles fremragende juleøl ( ikke til maden ).




onsdag den 25. november 2009

Tid til en øl - Spezial Rauchbier

25. November 2009

En af mine gode venner brugte i sommer et par dage i Bamberg for at finde caches med GPS’en. Ind imellem besøgte han også de mange brygværtshuse i byen. Bla andet var han på det gamle ”Schlenkerla”. Men der er mange andre - og bedre - spisesteder i byen, hvor de også laver godt øl. Som f.eks hos ”Spezial”.

Her fremstiller de også en af Bambergs specialiteter, nemlig Rauchbier. Det er ikke en øl, jeg har set herhjemme, men heldigvis havde han påtænkt mig med en lille ølgave bestående af Schlenkela og Spezial.

Der er tale om en märzen på 5,3%. Det er svært at få oplysninger på hjemmesiden, men på etiketten står der 1536, Christian Merz, så mon ikke det fortæller om oprindelsen.

Det er en flot klar øl uden nævneværdige bobler. Blødt hvidt skum og en dunkel farve med rødlig skær – lidt kobber. Der er en tydelig duft af røg, men den er ikke nær så dominerende som hos ”Schlenkerla” Øllet føles en anelse skarpt  i munden. Der lægges ud med en behagelig sødme blandet med en afdæmpet røgsmag og der afsluttes med en pæn bitter eftersmag.

Denne øl er ikke så voldsom og ekstrem som ”Aecht Schlenkerla Rauchbier”. Den er mere rund og afdæmpet, og vil sikkert lettere falde i folks smag end originalen. Jeg kan nu også godt lide den overdrevne røgsmag i ”Schlenkerla”. – Men hver ting til sin tid

Karakter 4

mandag den 23. november 2009

Tid til en øl - Bushy's Gibraltar

23. November 2009

I dag har vi valgt en ny leder af Kulturskolen. Det er spændende, om vi har fundet den bedste, men det var vi alle enige om, så nu må tiden vise, om det er rigtigt. Det bliver i hvert fald en ny periode med mange omvæltninger.

Tyskland har deres ”Reinheitsgebot”, men at der engang fandtes en lignende lov i England, var jeg ikke klar over. På øen ”Isle of Man” vedtog man i 1874 en ”Beer Purity Law”, der også forbød tilsætninger til øllet. Loven blev ophævet i 1999, men det lille nye bryggeri ”Bushy’s” overholder stadig disse retningslinier i deres øl. Deres slogan er ”Ale of Man”.

Bushy’s blev grundlagt i 1986 i Douglas. To år før havde Martin og Nicky Brunnschwieler overtaget pubben Zhivago’s Bar og omdøbt den til Bushy’s Bar. Den første øl var ”Old Bushy Tail” der blev en succes og derefter udviklede bryggeriet sig. I 1990 åbnede de et nyt bryggeri, hvor Michael Jackson - ølguruen ( ikke sangeren ) - klippede snoren over. 

Isle of Man har haft en form for selvstændigt administrativt styre – lidt på samme måde som kronkolonien Gibraltar.  I november 2002 kom et samarbejde i stand mellem Bushy’s og nogle gibraltarske importører, og det førte til aftenens øl ”Gibraltar Barbary Beer”. Noget af det specielle ved denne ale er at der er benyttet humle, der er dyrket på ”The Rock”.

Engelsk fadøl er ofte lettere i styrke end den tilsvarende flaskeøl. Flaskeøl eksporteres og i resten af Europa foretrækker man lidt mere en 4,2%. Denne ”Gibraltar Ale” er også kun brygget som flaskeøl, men eksporteres til en engelsk koloni, så det er sikkert derfor at procenten kun er 4,4%.

Det er en rødlig, klar ale med mange små, livlige bobler. Aromaen er kraftig med sødlig malt og et lille friskt pust af humle. Selvom det er en flaskeøl er det lykkedes af fange den fade fornemmelse man kender fra de engelske real ales. Smagen lægger ud med lidt sødme og karamel, men derefter overtager en tydelig humlebitterhed indtrykket. Balancen er meget fin og eftersmagen slutter med udpræget bitterhed. En meget smagfuld øl med lav alkoholprocent.

Karakter 4

Denne øl købte jeg i efteråret, da vi var på ferie på Costa del Sol – og hvor vi besøgte Gibraltar. Jeg har ikke set den her i landet, og jeg er heller ikke stødt på andre øl fra Bushy’s. Men det kunne være spændende at smage nogle af de andre bryg ( og der er mange ) for at se om kvaliteten holder. Det virker som godt håndværk.




lørdag den 21. november 2009

Tid til en øl - Juleøl 1

21. November 2009
I går fejrede vi min kones fødselsdag. Denne gang var det vennerne, der kom på besøg og fik grillmad. Vi havde grillet et par ænder allerede dagen før. Selvom tilbehøret ikke var juleagtigt, var det alligevel en god lejlighed til at teste et par af årets juleøl – for man drikker selvfølgelig øl til julemaden.
Til and foretrækker jeg de lidt stærkere belgiske ales, så det er dem, det handler om i dag.  Vi testede fire af disse øl. Jeg kendte  tre fra tidligere, men har ikke direkte sammenlignet dem før.
”Ørbæk Jingle Bells” – ”St. Feuillien Cuvee de Noel” – ”St. Bernadus Christmas  Ale” – ”Ølfabrikken Sort Jul”.
”Jingle Bells” er den letteste af disse øl – 7.0%. Flot orange/brun sløret øl med fine bobler. Let duft af frugt. En lidt spinkel øl, der er let at drikke, men som mangler fylde og kraft, i hvert fald i sammenligning med de andre af aftenens øl. På etiketten ses et glansbillede med kanetur og sne. Det passer til navnet.
St. Feuillien ”Cuvee de Noel” er på 9,0%. Den har flere år i træk vundet ved blindsmagninger på juleøl i Danmark. Jeg drak den til anden i julen 2006 og den er en sikker succes på julebordet. Den har samme udseende som Ørbæk og også her er duften præget af frugt. Blomme/sveske træder fint frem og sammen med en note af alkohol minder det lidt om hedvin. Jeg fornemmer også en behagelig orangesmag. Fin bitterhed i eftersmagen, der er lang og fyldig.
”St. Bernadus Christmas Ale” er mørkere – både i udseende og smag. Her mærker man en duft af anis, men også her er der mørk frugt. Den er på 10,0% og virker kraftigere og tungere end Feuillien. Den kunne godt passe til flæskesteg også.
Sidste øl var fra Ølfabrikken, og den fik jeg sidste år til jul  - og det med stor fornøjelse ( 25 dec 08 ). Om der er ændret på opskriften siden Gourmetbryggeriet overtog Ølfabrikken, ved jeg ikke – men jeg blev en smule skuffet denne gang. Den virkede lidt sur og træt. Det er da stadig en god øl, men den løftede sig ikke rigtig til de store højder i sammenligningen.
Til den fede julemad er øl godt, fordi øllet bedre passer til de mange forskellige smagsindtryk fra julemaden - surt – sødt – fedt. Øllet er også bedre til at omsætte den fede mad og transportere fedtet væk.
I går fejrede vi min kones fødselsdag. Denne gang var det vennerne, der kom på besøg og fik grillmad. Vi havde grillet et par ænder allerede dagen før. Selvom tilbehøret ikke var juleagtigt, var det alligevel en god lejlighed til at teste et par af årets juleøl – for man drikker selvfølgelig øl til julemaden.
Til and foretrækker jeg de lidt stærkere belgiske ales, så det er dem, det handler om i dag.  Vi testede fire af disse øl. Jeg kendte  tre fra tidligere, men har ikke direkte sammenlignet dem før.
”Ørbæk Jingle Bells” – ”St. Feuillien Cuvee de Noel” – ”St. Bernadus Christmas  Ale” – ”Ølfabrikken Sort Jul”.
”Jingle Bells” er den letteste af disse øl – 7.0%. Flot orange/brun sløret øl med fine bobler. Let duft af frugt. En lidt spinkel øl, der er let at drikke, men som mangler fylde og kraft, i hvert fald i sammenligning med de andre af aftenens øl. På etiketten ses et glansbillede med kanetur og sne. Det passer til navnet.
St. Feuillien ”Cuvee de Noel” er på 9,0%. Den har flere år i træk vundet ved blindsmagninger på juleøl i Danmark. Jeg drak den til anden i julen 2006 og den er en sikker succes på julebordet. Den har samme udseende som Ørbæk og også her er duften præget af frugt. Blomme/sveske træder fint frem og sammen med en note af alkohol minder det lidt om hedvin. Jeg fornemmer også en behagelig orangesmag. Fin bitterhed i eftersmagen, der er lang og fyldig.
”St. Bernadus Christmas Ale” er mørkere – både i udseende og smag. Her mærker man en duft af anis, men også her er der mørk frugt. Den er på 10,0% og virker kraftigere og tungere end Feuillien. Den kunne godt passe til flæskesteg også.
Sidste øl var fra Ølfabrikken, og den fik jeg sidste år til jul  - og det med stor fornøjelse ( 25 dec 08 ). Om der er ændret på opskriften siden Gourmetbryggeriet overtog Ølfabrikken, ved jeg ikke – men jeg blev en smule skuffet denne gang. Den virkede lidt sur og træt. Det er da stadig en god øl, men den løftede sig ikke rigtig til de store højder i sammenligningen.
Til den fede julemad er øl godt, fordi øllet bedre passer til de mange forskellige smagsindtryk fra julemaden - surt – sødt – fedt. Øllet er også bedre til at omsætte den fede mad og transportere fedtet væk. Til anden foretrækker jeg belgiske abbey ales – til flæskesteg vil jeg vælge lidt mørkere stout typer. Her er en oversigt over øl til and og steg.
DK   Mikkeler                 Santas Little Helper 2007      11.0%    Dejlig mørk belgier med kraft    5+
DK   Haandbryggeriet    Julegjøl                                   8,2%    Dejlig belgisk dubbel                 5
DK   Mikkeler                 Santas Little Helper 2008      11,0%    Lettere end 07                            5
B      Abbaye des Rocs    Speciale Noël                          9,0%    Livlig med dyb mørk smag         5
B      Corsendonk           Christmas Ale                          8,5%    Dejlig belgisk øl                          5
B      St. Bernadus          Christmas Ale                        10,0%    Dejlig øl                                     5
B      Friart                     St. Feullien Cuvee de Noel      9,0%    Fyldig og nuanceret, lidt sød,     5                     
DK   GB                         Gourmet Julebryg                   7,3%    Sødlig øl. Vældig god                 4+
B      Caulier                  Blonde de Noël                      10.0%   God med engelsk lakrids?           4+
B      Gouden                 Gouden Carolus Christmas    10,5%   Fyldig, lidt sød juleøl. Dejlig       4+
US    Avery                    Old Jubilation                         8,0%    Meget fin strong ale                    4+
DK   Carlsberg               S.A. Christmas Ale                  8,3%    Dejlig juleøl, lidt sød                  4
DK   Herslev                  Stjernebryg                              9,0%    Mørk smag af koriander             4
DK   Ølfabrikken            Sort Jul                                   8,5%    En god øl med et frisk strejf        4
N      Nøgne Ø                God Jul                                  8,5%    Fin Stout                                     4
DK   Brøckhouse            Julebryg                                 9,0%    God mørk øl, især til julemad      3+
DK   Horsens Bryghus    Julebryg                                 7,5%    Fyldig. Appelsin og kanel           3+
DK   Ørbæk                    Jingle Bells                             7.0%    Træ, nødder, krydderi                 3+
DK   Fur                        Julebryg                                 6,5%    Brown ale, lidt sur                       3
DK   Fanø Bryghus       Julebryg                                  6,0%    Mørk chokostout, god til mad     3
B      St. Landelin          St. Landelin Noel                    6,8%    En god, temmelig sød øl              3
B      Van Steenberge    Gulden Draak Vintage             7,5%    Frisk, lidt humlet. Meget skum     3

torsdag den 19. november 2009

Tid til en øl - Affligem Triple

19. November 2009
Når man har haft nogle dage med koldt, mørkt og vådt vejr, trænger man til lys og varme. Det kan man få på flere måder. Man kan tage et varmt afslappende karbad, man kan tænde for sin lysskærm – eller man kan nyde en belgisk tripel. Denne øltype virker nærmest magisk – som en eliksir i Harry Potter. Det er som om solens lys og varme er fanget ned i bryggen. Som Carsten Bertelsen siger i sin beskrivelse af Westmalle’s Tripel: ” Et destillat af solstråler”
Det var trappisterne i Westmalle, der først bryggede denne lyse, stærke bryg i 1930erne, men efter krigen fik den adskillige følgesvende fra belgiske bryggerier – og siden fra mikrobryggerier i USA og Danmark. Jeg er endnu ikke stødt på en tripel, jeg ikke kan lide.
”Affligem Tripel” er en af dem, der rent faktisk matcher Westmalles. Klosteret Affligem stammer fra 1074, men blev lukket ved reformationen. Da Belgien blev en stat i 1831 genopstod også en del gamle klostre. I 1837 åbnede klosteret igen ,og de bryggede deres eget øl indtil 1885. I 1956 lavede man en aftale med bryggeriet De Smedt og åbnede 10 år senere en klostercafe – en ide der var vældig populær på den tid. Klosteret ligger i byen Opwijk og bryggeriet ejes nu af Heineken.
”Affligem Tripel” har en flot etiket, hvor de gotiske bogstaver og våbenskjoldet signalerer middelalder og gammel tradition. Man ser både stavemåden Tripel og Triple. Desuden oplyses af denne øl vandt guld i 2004 ved ”World Beer Cup” og det forbavser mig ikke.
Jeg købte den i sin tid i Fakta, hvor man havde opkøbt et stort parti, som man solgte billigt, og jeg faldt for den med det samme. Det er jo dejligt, at den ikke var dyr, men da specialbutikkerne ikke kunne konkurrere på prisen, stoppede de med at sælge den. Og Fakta fik til sidst udsolgt, så jeg har ikke kunnet købe den i denne del af landet i mange år. Da jeg i sommer besøgte Achel-klosteret i Belgien, købte jeg derfor et par stykker med hjem og heldigvis holder kvaliteten endnu.
Det er en orangegylden øl med pænt hvidt skum. Selvom den er ufiltreret og temmelig sløret kan man se de fine bobler stige op. Duften er kraftig og kompleks med noter af alkohol ( 9,5% ) og appelsin. Da jeg første gang smagte den, lagde jeg også mærke til den tydelige smag af appelsin. Meget fin detalje. Øllet er varmende og fyldigt og smagen er meget lig duften. Dog dukker en markant bitterhed frem i slutningen. Tripel øllene er ofte relativt kraftigt humlet ( IBU 40 ) for at skabe balance til den fyldige smag.
Det er absolut en af de rigtig fine klassikere, og jeg kan kun opfordre til at specialbutikkerne igen tager den til sig, selvom det er et Heineken-produkt.
Karakter 5

tirsdag den 17. november 2009

Tid til en øl - Blanche de Namur

17. November 2009
I dag har jeg siddet til ansættelsessamtaler hele dagen for at finde en ny leder til Kulturskolen. Man bliver egentlig temmelig træt af, at sidde stille og lytte en hel dag. Det er godt at mit job ikke til daglig er fyldt op af møder.
Til aften fandt jeg derfor en forfriskende øl frem – den lille ”Blanche de Namur”. Der er kun 25 cl i flasken og alkoholprocenten er 4,5%.
”Blanche” er en betegnelse for den belgiske hvedeøl. Den kaldes også ”Wit” eller ”Witte” og det refererer alt sammen til det blege gråhvide skær i øllet. I middelalderen blev malten lufttørret, så den ikke antog nogen farve, og derfor giver en meget lys øl. Nu om dage bliver den brygget på ½  del pilsnermalt og ½ del umaltet hvede. Den er ufiltreret og sammen med den lyse malt og hvedens enzymer giver dette det slørede mælkehvide skær.
Witbier er blevet brygget i Belgien siden middelalderen, men da pilsneren rykkede frem blev den trængt tilbage og forsvandt i 1950erne. I 1965 genåbnede Pierre Celis så et bryggeri i Hoegaarden, og belgierne fik atter smag for den friske drik – en slags national stolthed. En vellykket reklamekampagne har gjort witbier populær over hele Europa. Mange bryggerier har witbier i sortimentet.
Du Bocq ligger i den sydlige vallonske provins Namur. Det blev stiftet i 1858 og ejes i 6. generation af Belot-familien.
”Blanche de Namur” er en uklar bleggul øl, med lidt gråligt skær. Duften er let og frisk, en anelse krydret af citrus. Man tilsætter gerne koriander og appelsinskal ( fra Curacao-øerne, nord for Venezuela ) til de belgiske witbier og det fornemmes tydeligt i smagen.
Fornemmelsen er livlig med masser af kulsyre og en fin friskhed. Smagen er skarpt og syrlig ( det vides ikke om der tilsættes mælkesyrebakterier, men det virker sandsynligt ) med noter af krydderi og bitter appelsin. Kort syrlig eftersmag. Bitterheden er lav.
Karakter 4
Det er en meget forfriskende øl, der især gør sig godt en lun forårsdag, men den duer også på denne årstid. Må godt være kølig.
Denne øl er fundet hos Metro i Aalborg

søndag den 15. november 2009

Tid til en øl - Randers bryghus Juleøl

15. November 2009
Efter kirketid i dag – jeg skulle pludseligt afløse som kirkesanger – syntes min kone vi skulle have en lille platte med fiskefilet, kartoffelsalat  roastbeef og lun leverpostej. Det kunne vi få i Brugsen, så jeg købte en juleøl med fra Randers Bryghus.
Randers Bryghus ejes af Stefan og Kristian Kappel og drives af Stefan sammen med Jens Rasmussen, der har brygget juleøllen.
Juleøllen på hjemmesiden er med andet udseende end den jeg sidder med, og der er også divergens omkring alkoholprocenten. Min øl holder 6,0% ( hjemmesiden 6,5% ). På hjemmesiden er den beskrevet som en belgisk inspireret ale med stjerneanis, koriander og appelsin. Det fremgår også af flasken, men jeg synes ikke den er særlig belgisk i udtrykket. Derfor er jeg ikke helt klar over om det er samme øl.
På etiketten angives at der også er hvede i, samt de tre ”belgiske” ingredienser. Den er humlet med Goldings ( hjemmesiden ) og tilsat Muskovadosukker. Det sidste plejer at give en mere udpræget sødme end jeg fornemmer i smagen.
Det er en rød ale med et let slør og mange livlige bobler. Skummet er beige og groft, og sætter sig på glasset i gardiner. Duften er af mørk frugt med en fin note anis. Den føles meget prikkende og brusende – næsten som en sodavand, men der er kun naturlig CO2 i. Der er en skarp, lidt krydret smag, hvor man også fornemmer en anelse anis. Eftersmagen er med en god bitterhed, men munden er lidt bedøvet af den megen kulsyre.
Karakter 3+
Det er en udmærket øl, men jeg finder den ikke særlig belgisk – mere som en amber ale. De er bare normalt ikke tilsat krydderier.

lørdag den 14. november 2009

Tid til en øl - Storm & Averij

14. November 2009
I dag har vi fejret min kones fødselsdag. Godt nok en uge for tidligt, for næste weekend er hun i Göteborg for at høre ”Ein Deutsches Requiem” af Brahms. Det er Musikskolens talentklasse, der tager på tur. Hun bliver dog også fejret på selve fødselsdagen, da vi har madklub med vennerne.
Vi fik karry suppe og belært af gårsdagens erfaringer med øl til karry, forsøgte jeg at finde en IPA i den lokale Brugs. Her er udvalget det sidste års tid blevet mærkbart forringet, så det var ikke muligt. Lige nu er der en del juleøl, men det er de mørke, maltede slags. Så jeg valgte en gammel kending med en god humleprofil, nemlig ”Pilsner Urquell”. Den går man sjældent fejl af, og den passede også udmærket til suppen. – Men den skrev jeg jo om sidste år på dens fødselsdag ( 5 okt. ), så det vil jeg ikke gøre igen.
Forleden nød jeg derimod en rigtig humlet øl fra De Molen. Den ville garanteret også være velegnet til krydret karrymad. – ”Storm & Averij”. Det betyder så vidt jeg ved ”Storm og skibbrud”.
Det er en Imperial IPA eller Dobbel IPA, der hylder de hollandske søfarere, der også sejlede til Asien – ofte i hårdt vejr, hvor faren for skibbrud var overhængende.
Det er en stærk, nøddebrun øl på 9,2% med skum som Cafe au Lait. Den er decideret grumset med større partikler af gærrester. Det minder næsten om vragrester i stormvejr. Duften er frugtagtig med især skarpe humlenoter af grape og citrus og en duft af pibetobak ( tror jeg – jeg har aldrig røget pibe ). Livlig og aggressiv øl, hvor smagen er en fortsættelse af duftindtrykkene. Den er tørhumlet og der er en kraftig aromatisk bitterhed i eftersmagen.
Karakter 4+
Det var en af de øl, jeg havde med hjem fra besøget hos De Molen i sommer, men den kan også hos Ølkonsortiet i Aalborg.

fredag den 13. november 2009

Tid til en øl - Great Divide Hades Ale

13. November 2009
Så bestemte computeren sig for at starte igen. Den har fungeret fint et stykke tid, men gad pludseligt ikke mere ( ? ). Og nu ville den så godt igen. Så nu er det atter tid til lidt øl.
På denne regnvåde dag fik vi gæster til aftensmad. Gode venner og kolleger, der også er begyndt at gå til dans, så vi skulle se ”Vild med dans” semifinale sammen. Det var meget hyggeligt og det gik som det skulle. Nu kan vi desværre ikke se finalen direkte næste fredag, så det må optages.
Inden havde vi spist et godt aftensmåltid – ganske almindelig hverdagsmad – Kylling i karry. Jeg har altid foretrukket godt humlet øl til karry, måske fordi en ”India Pale Ale” geografisk hører til de indiske karryretter. Jeg havde en ”American Amber Ale” fra Rogue på hylden, og den passede ganske rigtigt godt til maden. Men jeg ville også gerne prøve om en anden type kunne passe og havde købt en belgisk tripel i Ølkonsortiet. Og lad det være sagt med det samme – den passede ikke nær så godt til karryen. Men derudover var den en fremragende øl.
”Hades Ale” er bryggeriet Great Divide’s andet forsøg på en belgisk øl. Den er på 7,2% og hvorfor den bærer dette navn, er det ikke lykkedes at finde ud af. Der er en gammel tradition i Belgien for at give stærke lyse øl lidt ”dæmoniske” navne – ”Duvel” – ”Judas” – ”Sloeber” – osv. Måske er det denne tradition, der har inspireret til det græske dødsrige ”Hades”. Gærstammerne er fra det belgiske bryggeri Moorgat, der brygger Duvel.
Great Divide er et amerikansk bryggeri fra Denver, Colorado. Det blev stiftet i 1994 af Brian Dunn og de brygger en bred vifte af forskellige typer øl, der oftest er kraftigt humlede. Det er dog ikke gældende for denne øl.
Det er en lys gylden øl med kraftigt skum og en del bobler. ( der er desværre intet billede af øllet. Det var ikke lige til at komme afsted med under middagen, så I må tænke jer til det ). Duften er krydret og har desuden en lidt sødlig note at frugt – æble/pære. Der kommer et let syrligt strejf  inden fylden overtager med lys frugt, krydderier og en svag honningnote. Eftersmagen er god med en balancerende bitterhed.
Karakter 4+
Hades har vundet sølvmedalje i 2008 i Nürnberg.

mandag den 9. november 2009

Tid til en øl - Carlsberg Elephant 50 år.

9. November 2009
I 1901 byggede Carl Jacobsen en stor port til Carlsberg bryggeriet. Det var arkitekt Wilhelm. Dahlerup, der stod bag, og porten blev båret af fire store elefanter. Elefanterne er inspireret af Bernini’s elefant, der bærer den store obelisk på Minerva pladsen i Rom.
I 1955 lancerede man en stærk eksportøl, hvor man afbilledede porten på etiketten. Da øllet blev eksporteret til Afrika, besluttede man at indsætte en ekstra elefant, da 3 elefanter betyder lykke. Øllet blev populært kendt som ”Elephant beer”. Derfor besluttede man i 1959 at brygge en ny øl med dette navn – en stor, stærk øl på 7,2%, der kunne passe til navnet. Den blev lanceret 9. november. Den er baseret på Speciel Brew og Export Laber Beer. Den blev lanceret med en lille sjov elefant. I forbindelse med 50 års jubilæet, bliver den vist fundet frem igen. Jeg har dog ikke fået fat i den.
Det er en klar, gylden øl med fine små bobler og – som man kan se - en kraftig skumtop. Farven er mørkere end en pilsner, og kan minde om en märzen – en lys Oktoberfestbier. Den kan også være en ”Helles Bock”, men ikke en ”stærk pilsner” som jeg har set det benævnt. Det må være et reklameslogan, fordi vi kender den øltype. Der er alt for megen sødme i øllet til at være pilsner.
Skummet er kraftigt og sætter sig på glasset sider, når man drikker. Det er en blød og fyldig øl, der først åbner med en frugtig maltsødme, hvorefter en behagelig bitterhed tager over. Eftersmagen er lang og bitter.
Karakter 4
Til lykke med fødselsdagen

søndag den 8. november 2009

Tid til en øl - Svaneke Julebryg

8. November 2009
En lang dag. Tidligt op med aviser og derefter til kirken kl. 08.00 for at gøre klar til gudstjeneste. Direkte videre til fødselsdag i Jels i Sønderjylland. Her kunne vi heldigvis slappe af til en god fødselsdagsmiddag, hvor vi tog forskud på Mortens Aften med andesteg, rødkål og brunede kartofler. En god eftermiddag med travetur og kagebord, inden vi vendte næsen den lange tur hjem igen.
Til maden valgte jeg en ”Julebryg” fra Svaneke. Bryghuset i Svaneke er en af pionerne i den danske mikrobryggeriverden. Det åbnede som det fjerde i 2000. Det er beliggende med restaurant i en 4-længet gård fra 1750 - midt i Svaneke. I 2007 er der opført et nyt bryghus, og her foregår brygningen af det øl, der kommer i butikkerne. Det er 45 år siden Bornholm sidst havde et bryggeri, så interessen er stor, og det er sortimentet også.
Øllene fra Svaneke Bryghus har aldrig helt fanget mig. Det virker som god gedigen øl, men uden store armbevægelser og overraskelser.
”Julebryg” på 5,7% hører dog til blandt de bedre. Det er en undergæret øl – brygget på pilsner- og karamelmalt. Dette giver en flot farve ( vi tog et billede, men det ligger stadig på min kones mobil ). Mørkebrun med et rødt skær. Øllet er ufiltreret, men fremtræder temmelig klart. Humlen stammer fra Slovenien og er ( ifølge bryggeriet ) ukendt herhjemme – mere får vi ikke at vide. Men det fornemmes tydeligt i eftersmagen, der har en markant bitterhed. Eftersmagen er relativ kort. Det er en udmærket juleøl, men ikke særlig eftertænksom ( som man ellers hævder ). Der skal flere nuancer til
Karakter 3+
I morgen fylder Carlsbergs ”Elefant” 50 år.

lørdag den 7. november 2009

Tid til en øl - Samuel Smith Raspberry

7. November 2009
I dag var vi til en kombineret 80 års fødselsdag og 55 års bryllupsdag. Da parret ikke helt kunne enes om anledningen blev det til en novemberfest. Det foregik på Restaurant Gråanden med udsigt over havnen. Godt var det for tåget og gråt til at se alverden, men så koncentrerede vi om selskabet og den gode mad. Der blev naturligvis serveret vin til maden, så det skal vi ikke komme ind på her.
Her til aften ville familien sidde og se Barnaby. Det foregår som bekendt i Midsommer, hvilket ledte tankerne på Sommersby cider, som de andre fandt frem. Jeg tænkte, at så måtte jeg vel også tage en frugtdrik, - og jeg havde en hindbærøl fra det engelske bryggeri Samuel Smith i skabet.
Frugtøl findes i flere varianter. I Belgien findes de spontangærede frugtlambic – Framboise og Kriek. I Berlin kan man få de specielle Berlinerweisse, som jeg endnu ikke har smagt. Og så har vi altså denne engelske variant fra Yorkshire.
Jeg har vist ikke skrevet om Samuel Smith før, men det må vente til en anden gang, for i dag handler det om frugt.
”Organic Raspberry” er en øl på 5,1%. Den bliver brygget på økologisk byg- og hvedemalt på et lille Melbourn Bros. bryggeri i Stamford, Lincolnshire. Det er et håndværksbryggeri uden automatiske processer. Øllet gæres to gange med forskellig gær, men det oplyses ikke hvilke. Derefter overføres øllet til Samuel Smith’s bryggeri i Tadcaster, Yorkshire, hvor man tilsætter økologisk hindbærsaft, og hvor det kan lagres og modnes.
Man brygger også en udgave med jordbær og en med kirsebær.
Jeg smagte denne øl første gang ved en ølsmagning holdt af One Pint, der importerer øllet. Det var den første øl, og den virker da også bedst som aperitif. Den kunne også gå til en sød dessert. Det var ikke en øl, der faldt i alles smag, og det skal da også indrømmes, at smagen er meget langt fra en pilsner. Men smagsløgene skal rettes i en anden retning, og hvis man er lidt nysgerrig, går det nok.
Det er en uklar mørk øl med et rødligt skær. En hvidt skumlag dækker toppen, men det forsvinder hurtigt. Duften er kraftig af hindbær. Øllet føles livligt og skarpt, og smagen er syrlig, men ikke så meget som i de belgiske frugtlambic. Alligevel må der være lidt kultiverede udgaver af vildgærstammer i, for at give dette præg ( ? ). Man fornemmer samtidig en flygtig sødme fra hindbær. Jeg synes også at fornemme en svag note af mug og kælder. Eftersmagen er syrlig, og bitterheden er lav.
Karakter 3+

fredag den 6. november 2009

Tid til en øl - Judas

6. November 2009
I aften har vi været til teaterkoncert på Dronninglund Gymnasium, hvor de gav en tur gennem rockens historie. Det var en stor og flot oplevelse, hvor sangere, musikere og dansere gav den hele armen. Vi hørte Beatles, Queen og Jackson. Der var pop, punk og heavy – rap og reggae – soul og synthesizer. Min datter sang med i koret og sang solopartier i 4 numre – Queen, Nirvana, Oasis og afsluningssangen ”Angels” med Robbie Williams. Det klarede hun fint. Vi var vældig stolte.
Det blev ikke til en øl til aften, men i går nød jeg en belgisk øl med navnet ”Judas”.
Bryggeriet Alken-Maes er det næststørste i Belgien og har opkøbt mange andre bryggerier. De udsender bla. mærkerne Maes, Grimbergen og Mort Subite.
I 1880 købte Eigied Maes et bryggeri i Waarloos og 100 km derfra startede Arthur Boes et bryggeri i Limburg. Der var mange bryggerier på den tid. Omkring århundredeskiftet var der 2576 bryggerier i Belgien. I 1978 købte Maes bryggeriet L’union, der brygger ”Grimbergen” og i 1988 blev de to bryggerier Alken og Maes slået sammen. De opkøbte De Keersmaeker i 89 og fik dermed lambic- serien ”Mort Subite”. Siden har de opkøbt mange andre bryggerier.
En af de overgærede øl på programmet er ”Judas”. Der er en belgisk tradition for at bruge lidt dæmoniske navne til øl. Det stammer fra den berømte ”Duvel” der så dagens lys i 1922. Den var lys og klar og lignede en fredelig pilsner, men det var en ”djævel i forklædning” for den var på 8,5%. Det samme forhold gør sig gældende her. Dette er en øl af samme type – en ”stærk gylden”. Den er også klar og tilforladelig at se på, men den er forræderisk – ligesom Judas – for den er ligeså stærk som Duvel ( 8,5% ).
Den blev lanceret i 1986 og vandt sølvmedalje i 89 ved ”Monde Selection” Den er brygget på lys pilsnermalt, samt lidt hvede, og humlet med böhmisk humle – formodelig Saaz. Den er gæret anden gang på flasken og lagres længe.
Det er en smuk gylden øl med et let slør, Skummet er hvidt og det er temmelig svagt. Der er en lidt skarp duft af alkohol og tydelige orangenoter. Den føles frisk og livlig – på trods af procenten er den letdrikkelig. Et let syrlig anslag afløses af udpræget sødme ( ekstra sukker? ) og en dejlig smag af orange. Der er en god eftersmag med en fint balanceret bitterhed. Jeg synes faktisk, den lever godt op til forbilledet.
Karakter 5

tirsdag den 3. november 2009

Tid til en øl - Aecht Schlenkerla Rauchbier

3. November 2009
Tysk øl er brygget efter det gamle Reinheitsgebot fra 1516. Det betyder, at man ikke må tilsætte noget til øllet – kun malt, gær, vand og humle. Derfor må variationen ligge i disse ingredienser. En af de mere specielle tyske øltyper er Rauchbier – røgøl – der er en specialitet fra Bamberg i Franken.
”Aecht Schlenkerla Rauchbier” er den oprindelige fra 1678. En af mine venner var i sommer på tur til Bamberg og besøgte værtshuset ”Aecht Schlenkerla” og de 8 andre bryggerier i byen. Der laves Rauchbier flere steder, og efter hans bedømmelse er ”Schlerkerla” ikke den bedste. Men det er den, man kan købe herhjemme, og vi havde den med på ølsmagningen i fredags.
Den øl jeg sidder med her i aften er dog indkøbt i selve Bamberg, men om det giver nogen smagsforskel, tror jeg ikke. Min kammerat købte også en anden rauchbier med hjem til mig, og den glæder jeg til at smage inden længe.
Bamberg er en gammel ølby med 9 bryggerier. I starten at 1800tallet var der 60 bryggerier i byen.  De 9 bryggerier producerer så meget øl, at Bamberg regnes for det sted i verden, man drikker mest øl  - 280 liter om året pr. indbygger. ( det tyske gennemsnit er på 122 og det danske på 90 ).
Historien siger, at der i 1678 udbrød brand i bryggeriet, og røgen ødelagde malten på loftet. Den arme brygger havde ingen anden mulighed end at brygge øl med den røgede malt - og alle elskede det. Det er nok tvivlsomt, om historien er sand, for i gamle dage var malten ofte tørret over brænde, der afgav røg.
Navnet skyldes derimod en værtshusejer i 1877 – Andreas Graser – der slingrede afsted når han gik, og det hedder på tysk ”Schlenkern”
Malten er tørret over bøgebrænde. Det er en stærkøl – en märzen på 5,4%. Oprindelig var den overgæret, men nu om dage er den undergæret. Den er humlet med Hallertau Mittelfrüh, og bitterheden er på 32 IBU.
Det er en mørkebrun øl , der minder om en dunkel. Skummet er hvidt, og det dufter umiskendeligt af røg. Faktisk kan man dufte røgen på flere skridts afstand. Øllet føles overraskende skarpt. Smagen er røget med noter af tjære. Eftersmagen er blandet af røg og bitterhed..
Karakter 4+
Det er en spændende øl, som jeg kommer til at holde mere og mere af jo oftere, jeg smager den. Første gang var det overvældende, men det hjalp, da jeg fik lidt røget pølse til. I fredags fik vi også lidt brød og pølse til denne øl. Jeg har engang været til en smagning, hvor man forsøgte at chokere os med denne øl, men vi kunne jo godt lide den ( til foredragsholderens tydelige skuffelse/overraskelse ). Hvis man holder af Islaywhisky, vil man helt sikkert også nyde denne specialitet.
Købes i Bamberg eller Ølkonsortiet i Aalborg.

mandag den 2. november 2009

Tid til en øl - König Ludwig Dunkel

2. November 2009
Den bayerske kongefamilie – Wittelsbach - hævder at have brygget øl siden 1260. Ejeren af König Ludwig International er Prinz Luitpold af Bayern og brygningen foregår på det gamle Kaltenberg Slot 40 km vest for München. Slottet stammer fra 1292, men de nuværende bygninger er fra 1600tallet. De første øl fra den nye udgave af bryggeriet hed Prinzregent Luitpold, men nu er navnet ændret til König Ludwig. På etiketten ses det bayerske kongehus’ våbenskjold.
Den bayerske dunkeltype var den øltype der i 1830erne begyndte af brede sig i Centaleuropa, da Gabriel Sedlmayr fra Spaten fik styr på gæren og udvidede produktionen med dampkraft. Det er den øltype brygger Jacobsen kopierede ( med hjælp fra Sedlmayr’s gær ) som det første undergærede øl i Danmark, og det er den type, der har lagt navn til vores kendte udtryk – ”en bajer”
”König Ludwig Dunkel” er et forsøg på at genskabe denne øl fra 1800tallet. Den er brygget på münchenermalt, hvilket giver den flotte mørkbrune farve. Skummet er kraftigt og hvidt og der er masser af små livlige bobler i øllet. Duften er maltet med noter af mørk frugt. Fornemmelsen er frisk – jeg synes næsten den er lidt aggressiv. Dette forstærkes af, at der ikke er særlig megen sødme i smagen, men man fornemmer frugt og en anelse brændt malt. Bitterheden er fin ( IBU 26 ) i eftersmagen, der er kortvarig. Procenten er 5,1%
Karakter 4
Vores nye killing udviste også stor interesse for König Ludwig. Måske synes den, de har samme farve, eller måske kan den bare godt lide øl ( det er jo en hankat )

søndag den 1. november 2009

Tid til en øl - Dinkelacker Schwaben Weihnachtsbier

1, November 2009
I fredags, hvor vi afholdt ølsmagning, var det J-dag, hvor årets julebryg fra Tuborg bliver frigivet. Jeg henviser til sidste års blog om juleøl. I år vil der ikke komme gengangere, men jeg vil selvfølgelig omtale det, når jeg smager nogle nye.
Jeg tog netop en juleøl med forleden, for trods alt at fejre dagen. Det var selvfølgelig en tysk – fra Stuttgart.
”Schwaben Weihnachtsbier” er en undergæret märzen fra bryggeriet Dinkelacker Schwaben Bräu.
I 1878 åbnede Robert Leicht – der ejede værtshuset ”Zum Ochsen” et bryggeri i Stuttgart under eget navn. 10 år senere åbnede Carl Dinkelacker et andet bryggeri i en af nabogaderne – og i 1917 blev de 2 bryggerier slået sammen. Det er nu det største bryggeri i Baden-Württemberg. Området Schwaben er en gammel tysk provins, der i dag breder sig over Baden-Württemberg, dele af Bayern, Schweiz og Alsace.
Jeg havde desværre ikke fået mit kamera med til ølsmagning, men det er en flaske med patentprop og en blå etiket med sølvbånd. Derudover en lille by med sne og en juleklokke med rød sløjfe.
Det er en klar gylden øl med hvidt skum og middelstore bobler. Duften er overraskende – som at snuse til en bordbombe. Egentlig ikke ubehagelig, men altså lidt krudt og svovl. Føles frisk i munden med en god fylde og igen denne sære fornemmelse noget svovlagtig. Jeg har før læst om denne smagsnote, men aldrig før stødt på den. Om det var en fejl, er svært at bedømme, men det var ikke ubehageligt, mere en smule spændende. Middel bitterhed i eftersmagen. Med denne note af krudt og raketter burde det snarere være en nytårsøl.
Karakter 3
Indkøbt hos Skjold Burne, der netop har fået et udvalg hjem fra dette bryggeri.