Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 31. august 2008

Tid til en øl - Westmalle Tripel

31. August 2008
I dag blev det til en sen aftenøl. Jeg skulle køre min yngste datter tilbage til efterskolen, og så var det bedst at vente med øldrikkeriet til senere. Især når procenten er på 9,5%.
Men det har også været en festdag. Min ældste datter fyldte 19 år, og hun står lige på nippet til at flytte hjemmefra. Det kunne også ses på gaverne, der mest bestod at praktiske ting. Det måtte fejres med en festøl.

”Et destillat af solstråler”.
Sådan åbner Carsten Bertelsen afsnittet om Westmalle Tripel i den fremragende bog ”50 øl du skal smage. inden du dør” Og han har så sandelig ret. Det er en drik, der skinner, hvis vi er ude i solen og som gløder her i aftenmørket. Det er en drik, der varmer, afslapper og samtidig opkvikker med lyst til mere.
Det var en af de øl, der var på programmet til min første ølsmagning for 2 år siden, og som var med til at starte denne interesse. Siden er jeg ofte vendt tilbage til den, for mig selv eller til andre ølsmagninger. De fleste synes godt om den, men nogle få synes, den er for massiv og fyldig. – dem om det.
Trappistmunkene, der flygtede fra den franske revolution, fandt i 1794 et fristed i Westmalle i det vestlige Flandern. Klosteret blev grundlagt d. 6 juni og hedder officielt: ”Abdij Onze-Lieve Vrouw van het Heilig Hart van Jezus”
Deres forgængere i Normandiet havde fokuseret på cider, men 1. August 1836 begyndte man at brygge øl, og 10. December var den klar.  Den første øl var efter sigende sød og let, men i 1856 bryggede de en stærk brown ale i stil med den nuværende Dubbel.
Det første registrerede salg er fra 1. Januar 1861.
I 1933 blev bryggeriet moderniseret og i 1934 udsendte man en stærk lys ale på 9,5%. Verdens første Tripel. Bryggeriet blev igen moderniseret i 1991 og er nu – sammen med Chimay – det mest kommercielle af trappistbryggerierne.

Trappistbryggerierne er ikke kommercielle i traditionel forstand. Hele overskuddet går til vedligeholdelse af klosteret, og til velgørende formål.

Westmalle Tripel findes kun på flaske. Det er en lys og glødende øl. Den er ufiltreret, så den bliver uklar, hvis man vil have det hele med. Skummet er hvidt og fast. Aromaen er krydret og præget af koriander. Fornemmelsen er meget fyldig  og varmende og alkoholen giver en behagelig prikkende fornemmelse i mundhulen. Der er tilsat ekstra lys kandis og efter to gæringer, tilsættes lidt gær og sukker , som giver en tredje (tripel ) gæring i flasken.
Det giver en fyldig , lidt sødlig smag med koriander og det hele balanceres med en ret høj bitterhed ( ca. 40 IBU ). Der bruges Styrian Goldings, Tettnanger og Saaz. Perfekt.
Karakter 5

Den enorme fylde og kompleksitet tilskriver munkene den gode gær, der igen skyldes: ” alle de bønner vi opsender til Herren”.
Desuden hævder de, at 2 glas Westmalle Tripel vil nedsætte risikoen for stress med 50%, så skål – det er bare med at komme i gang.
Og til lykke med fødselsdagen, min skat.

lørdag den 30. august 2008

Tid til en øl - La Trappe Blonde

30. August 2008
I dag forsøgte sommeren så med en sidste kraftanstrengelse at markere sig, inden efterårsmånederne
tager over. En dejlig dag, hvor det lykkedes græsset at tørre så meget, at man kunne slå det.
Min ældste datter fik nøglerne til hendes og kærestens nye lejlighed, som vi var inde at se. Den var lys og fin, og nu skal de bare have malet i løbet at den næste uge. Det bliver spændende for dem.

På sådan en sensommerdag var det på sin plads at smage en god sommerøl, og jeg fandt en belgisk blonde frem. ”La Trappe Blond” som jeg ikke har smagt før.
Det er en trappist øl. Der er kun 7 bryggerier, der må kalde sig trappistbryggerier. 6 i Belgien og så et enkelt i Holland.
Trappister er en underorden at cistercienserordenen – med lidt strengere regler og fokus på at være selvforsynende. La Trappe klosteret i Normandiet var det første, der tog disse tanker til sig og derfra spredte ordenen sig ud over Europa. Under den franske revolution og efterfølgende under Napoleon blev ordenen forfulgt og søgte tilflugt i Vestflandern, hvor de oprettede et kloster i Westmalle i 1794. Munke herfra grundlagde så efterhånden nye klostre og i 1881 grundlagde de et kloster ”Onze Lieve Vrouw van Koningshoeven” i Holland lige ved den belgiske grænse. Her oprettede man 3 år efter et bryggeri ved navn ”De Schaapskooi”, der betyder fårefolden.
Klosteret har i flere omgange udliciteret bryggeriet til kommercielle interesser, hvilket har givet nogle problemer i forhold til at kalde sig trappistøl. Først i 2005 fik de atter lov at bruge denne betegnelse.

Blonden dukkede op i 1950-erne og var det overgærede øls svar på den letdrikkelige pilsner. La Trappe Blond er fra 1992.
Det er en overgæret øl, brygget på pilsnermalt og ambermalt og med en alkoholprocent på 6,5%. Belgiske bryggerier har ofte 3 øl på repetoiret – Blonde, Dubbel og Tripel, hvor blonden er den letteste.
La Trappe fås både i en 33cl flaske, hvor ordet Trappist er skrevet i glasset med forhøjede bogstaver – og i en 50 cl keramikflaske.
”La Trappe Blond” er en orangegylden øl med fint hvidt skum og mange bobler. I et pokalglas stiger boblerne op i centrum af glasset. Det ser godt ud.
Aromaen præges af en dejlig duft af appelsin. Øllet føles forfriskende på grund af kulsyren og smagen er fin og fyldig, - med lys frugt og appelsin uden at bliver for parfumeret. Til gengæld skuffer eftersmagen noget. Den er meget kort, så man sidder lidt tilbage med en fad fornemmelse. Der er stort set ingen humlebitterhed, men det er meget almindeligt i denne type.
Karakter 4

fredag den 29. august 2008

Tid til en øl - Ørbæk Høstbryg

29. August 2008
I dag havde jeg 25. års jubilæum på arbejdet. Jeg blev fejret, inden vi gik i gang med årets første lærermøde og fik fra lærerstaben 2 spændende bøger – en helt ny roman: ”De velvillige” af Jonathan Little og en bog om japanske prints. Derudover fik jeg en ekstra månedsløn, hvoraf noget nok kommer til at gå til lidt øl – især i den dyre ende af skalaen.

Min yngste datter kom hjem på sin første weekend, efter hun er startet på efterskole. Hun havde en masse at fortælle, og vi har sikkert ikke hørt det hele endnu. Men hun er glad for at være der – der sker så meget spændende.

Aftensmaden stod på lasagne, og nu da sommeren går på hæld, fandt jeg en ”Høstbryg” frem fra Ørbæk. Det betyder dog ikke, at jeg helt forlader sommerøllene, for der er stadig nogle tilbage, jeg ikke har smagt – og nogle gamle kendinge, der lige skal genopfriskes.

Ørbæk bryggeri blev grundlagt i 1906 som et malt og hvidtølsbryggeri. Det var i familien Madsens hænder i 3 generationer, men i slutningen af 70-erne blev det solgt. Det blev drevet videre med skiftende ejere indtil 1994, hvor det måtte lukke.
I 1996 overtog de nuværende ejere det, og sendte året efter de første økologiske sodavand på markedet. Da der kom gang i interessen for specialøl, var de tidlig med og udsendte i 2002 en Brown Ale, der samme år vandt guldmedalje. Interessen for økologisk drift ses også i deres øl.

Ørbæk Høstbryg er en ravfarvet ale ( formodentlig ), der udvikler en meget kraftig bobleaktivitet, der også virker forfriskende, nærmest prikkende i starten. Det giver en pæn skumtop af middel/store bobler. Aromaen er præget at sødme og lidt korn. Smagen er rund med noter af karamel, og den virker sødmefuld, som om der er brugt honning, hvilket der dog ikke berettes om..
Til gengæld er der brugt økologisk malt, spelt, havre, ris og humle. Jeg ved ikke , hvordan spelt virker i en øl, for jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag, men sammen med havren giver det måske denne bløde, venlige fornemmelse, som denne øl har. Lidt tandløs, kunne man også sige.
Der er ikke nogen klar humle profil. Humlen er med til at afbalancere øllen til denne ”feel good” fornemmelse. Den er en udmærket øl, der ikke skræmmer nogen, men heller ikke ophidser.
Den passede faktisk fint til lasagnen.
Karakter 3+

torsdag den 28. august 2008

Tid til en øl - Tanglefoot

28. August 2008
I dag var vi til dans for første gang – pardans, hvor man rigtig holder fast i partneren. Ikke som i min ungdom, hvor man svingede vildt rundt med arme og ben til musikken. Jo vildere - des bedre. Det var til gengæld vældig motionerende, og det var nødvendigt at drikke en hel del øl, for at balancere væsketabet.
Nu foregår det mere adstadigt, selvom vi da fik varmen. Vi er jo også kommet lidt op i årene. Jeg er sikker på, at når vi kommer til quickstep, bliver der behov for en øl bagefter.

Jeg havde frygtet lidt, at jeg overhovedet ikke kunne finde ud af det. Jeg gik til dans, da jeg var 7 år, og har ikke holdt det ved lige siden.( fraregnet mine personlige rockdansetrin i gymnasiet ).
Måske var mine tankebaner fra hjerne til fødder i stil med DSB’s baner – masser af vigespor og en del afsporinger. Når man er musiker, er det lidt pinligt ikke at sætte fødderne rigtigt. Det har jeg desværre erfaret indimellem, når jeg skulle danse ”rigtigt” med ældre slægtninge.

Heldigvis gik det ikke så slemt som frygtet.
Undervisningen foregik i en rigtig, fin dansesal med en stor spejlvæg for enden af lokalet. Der var mange par. De fleste omkring vores alder, men også en hel del unge par. En fin blanding. Instruktøren var en ung frisk mand, som hurtigt fik os til at sætte fødderne nogenlunde rigtigt til 2 danse – Vals og Cha-cha-cha.
Det lykkedes os at danse vals rundt i lokalet, uden alt for mange kollisioner. Cha-cha-cha kommer til gengæld ikke ud af stedet. Det er lidt ligesom små hop på stedet. Vi lærer nok senere at bevæge os mere rundt.
Det var en vældig fin aften, og jeg var ikke helt så umulig, som jeg selv havde frygtet.

Den eneste øl, jeg kan komme i tanke om, der passer til sådan en aften, er den engelske ”Tanglefoot”
Det betyder jo sammenfiltrede fødder ( eller noget i den retning ) og disse fødder ses i de 2 O’er på etiketten. Da brygmesteren var ved at prøvesmage øllet for at finde på et navn, blev det til flere og flere krus øl. Da han til sidst rejste sig, mistede han balancen og –Heureka – navnet var fundet.

Denne ale brygges af Hall & Woodhouse, der i 1777 åbnede et bryggeri i Blandford, Dorset. I 1875 byggede man et nyt bryggeri på stedet og fandt på et nyt navn og et nyt logo – ”Badger”
( grævlingen ). De brygger en del forskellige ales i dag.

Tanglefoot er en lys brun øl på 5,0% med en pæn skumtop. Duften er med blomst og lidt humle. Smagen er typisk engelsk, hvilket for mig vil sige lidt forudsigelig og kedelig. Engelske ales har det med ofte at blive lidt for tunge, med massiv blomst og humle.
Der er brugt typisk engelsk humle (Challenger, Fuggles har jeg set foreslået) og det kan nogen gange virke lidt bastant. Der er ikke nogen lang eftersmag, men den er med en fin bitterhed. Det er ikke en dårlig ale – den er bare så typisk engelsk.
Karakter 3

onsdag den 27. august 2008

Tid til en øl - Bishop's Finger

27. August 2008
Var en tur i Super Best, hvor det viser sig, de har fået nye engelske øl på hylderne. Jeg mener ikke at have set øl fra Shepherd Neame der før. De havde også fået ”Double Maxim Brown Ale” som jeg skrev om forleden.

Bryggeriet ”Shepherd Neame” er England ældste fungerende bryggeri. Det ligger i Faversham i det østlige Kent og er fra 1698.
Det var bryggerne i Kent , der var de første i England til at benytte humle i deres øl. Det skete først i 1400-tallet, og der var stor modstand mod det. Man skelnede skarpt mellem bryggerne, der brugte humle og dem, der ikke gjorde. Modstanden var så indædt, at kongen i 1436 beordrede sherifferne i London til at beskytte bryggerne af ”humlet øl” mod voldelige overgreb.
Efterhånden vandt humlen dog indpas, men man skelnede i lang tid mellem øl uden humle – ”mild”, og øl med humle – ”bitter”

Bryggeriet blev grundlagt i 1698 af Captain Richard Marsh, der levede til1727, hvorefter det gik i arv til hans datter. Hun solgte det i 1741 til Samuel Shepherd.
Omkring år 1900 var der 60 bryggerier i Kent – nu er der kun Shepherd Neame tilbage., men Kent er stadig et af de vigtigste humleområder i England. Faversham afholder hvert år i september Englands største humlefestival, hvor man fejrer de humlede ales med sang og musik. En engelsk udgave af Oktoberfesten – den varer dog kun en weekend.

Bishop’s Finger er bryggeriets stolthed. Alle ingredienser stammer fra Kent, og det er derfor den eneste øl i verden, der kan kalde sig ”Kentish Strong Ale”
Den er brygget på kentisk malt fra Denne Hill farmen, - der er brugt East Kent Goldings og vandet er hentet op fra bryggeriets egen brønd i 200 fods dybde.
Navnet ”Bishop’s Finger” stammer fra et gammelt vejskilt, der i middelalderen pegede i retning af Sankt Thomas Becket´s grav i Canterbury, der ligger i nærheden.

”The Bishop’s Finger Charter” erklærer, at øllet kun må brygges på en fredag, og udelukkende at den øverste brygmester. Den blev brygget første gang i 1958 for at fejre ophævelse af maltrationeringen.

Som så mange andre engelske ales kommer den i en klar flaske, og det ser meget indbydende ud.
Mørkt rav - cognac - er nogle af de sammenligninger, man umiddelbart kommer på. Der er en hyggelig, klukkende lyd, når man hælder øllet op, og en masse livlige bobler. Skummet er tæt og hænger lidt på glasset og aromaen er fyldig med en anelse malt - som fra en nisseøl. Fornemmelsen er frisk og prikkende, og smagen er lidt blomstret, men går over i en citrusagtig bitterhed. Eftersmagen er markant bitter (og lidt metallisk), men denne øl går også under betegnelsen Ekstra Special Bitter. Jeg fik denne øl til laksefiletter med spinat, og den bitre friskhed var en god modvægt til den noget fede fisk.
Karakter 3+

tirsdag den 26. august 2008

Tid til en øl - Carlsberg 47

26. August 2008
Hva’ pokker er nu det?, tænker I sikkert. En juleøl midt om sommeren.
Carlsberg 47 er oprindelig en juleøl, men sælges nu året rundt. Jeg synes, den er helt uundværlig til det store danske julefrokostbord, og drikker den normalt kun omkring jul. Men man må jo indrømme, at det er en af Danmarks bedste guldøl.
Når den har fundet vej til aftenens nakkekotelletter, er det fordi, jeg ryddede lidt op i ølskabet, og bagerst - ved de gode gemmeøl - havde en 47 sneget sig ind.
Den stammer helt tilbage fra vores juleølsmagning på arbejdet i 2007, og jeg kunne se at udløbsdatoen var 1/7 2008, så det var med lidt bekymring, jeg knappede den op.

Holdbarhedsdatoer på øl er et emne, der skaber store problemer i ølverdenen. De store industribryggerier hævder, at øl kun kan holde sig i en kort periode, og det gælder da også ofte for deres øl. Men der er masser af øl, der kan holde sig meget længere - op til 10 år og endda længere.
Belgiske stærkøl, Barley Wines og Imperial Stouts – altså øl med høj alkoholprocent og stor fylde - hører til den kategori.
Undergæret industriøl er pasteuriseret og filtreret og renset for alt. Der er nogle bryggere, der betegner disse øl som døde øl, så derfor kan de ikke holde sig. Men mange andre øltyper eftergærer på flasken, og er i en stadig udvikling, og de bliver ikke for gamle. De modnes ligesom god vin.
Men fødevarekontrollen har ikke forståelse for dette, hvilket ofte giver ølbutikkerne store problemer. Det vil være godt med bedre viden på dette område, så vi stadig kan have mulighed for at købe Vintage Ale og de andre typer gemmeøl.

Men Carlsberg 47 hører trods alt ikke helt hjemme i denne liga. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var grund til bekymring.
Carlsberg skriver på etiketten, at det er en stærk pilsner, men det kan kun skyldes, at de ikke mener, at danskere forstår at drikke andet. Det er på tide at få den betegnelse ændret.
Det er en bockøl på 7,0% - brygget på pilsner-, münchener – og karamelmalt, for at give farve og også smag.
Den har da også en utrolig flot rødgylden farve. Den er klar med mange bobler og en fin skumkrone. Duften er fyldig og lidt sødlig, og smagen er maltet og præget af karamel. Dette afbalanceres på fornemste vis af humlen ( Perle/ Hallertau? ( forslag fra Carsten Berthelsen i ”50 øl du skal smage inden du dør ”)), der giver en bitterhed på 35 IBU. Eftersmagen er en fin blanding af sødme og bitterhed, hvor humlen i længden får overtaget.
Karakter 4

Carlsberg 47 regnes af mange ( + mig ) for en af Danmarks bedste julebryg, - i hvert fald indtil den nye ølrevolution sendte mange nye konkurrenter på markedet.
Den er brygget i 1972, på 125 års dagen for den første undergærede Carlsberg-øl. Den vil vi vende tilbage til, når den har fødselsdag i november.

47 er en juleøl, der holder hele året rundt, og som meget oftere burde vælges til de danske frokostborde, i stedet for så meget andet pjask.

mandag den 25. august 2008

Tid til en øl - Porse Guld

25. August 2008
I dag er det blevet til et par øl fra Thisted Bryghus. Min far havde brug for lidt hjælp til at skifte et vindue ud. Det er et gammelt hus med 2 enkeltglas vinduer i stedet for termoruder, og nu var et af dem ved at have udtjent sin tid. Heldigvis har min far gemt et par tilsvarende vinduer fra engang, der var blevet lavet udestue, så det handlede om, at få vinduet pillet ned og et nyt sat op. Men vinduerne var hængslet i den øverste karm, så man skulle løfte det op i strakt arm, for at få det fri. Heldigvis var vi 3 mand om det, så det gik. På det nye vindue, der skulle i, vendte hængslerne af en eller anden grund modsat, så der var lige noget arbejde der, men det gik uden større problemer. Som belønning kunne vi sætte os til et dejligt frokostbord.
Her fik vi en ”Økologisk Pilsner” fra Thisted Bryghus.

Thisted Bryghus er et af de gamle bryghuse. Det blev grundlagt i 1902, men har i de seneste år manifesteret sig som et eksperimenterende og meget produktivt bryggeri.
I 1980 blev Peter Klemmensen ansat som direktør og brygmester, og han gik straks i gang med at udvikle nye øl.
I 1995 sendte Thisted Bryghus så Danmarks første økologiske øl på markedet.
Det er en lidt bleggul øl med fine bobler og lidt cremet skum. Smagen adskiller sig ikke fra andre traditionelle pilsnere, men eftersmagen varer længere med let/middel bitterhed. Den er på 4,6%, hvilket de danske bryggerier blev enige om allerede i starten af 1900 – tallet, efter pres fra både afholdsforeningerne og skattefar.
Karakter 3

Her til aften fandt jeg så en anden Thy øl frem – ”Porse Guld”.
Porse har tidligere været brugt som bitterstof i øl. Man har fundet rester ad mosepors ( + meget andet ) i den spand med øl, som Egtvedpigen havde med sig i graven. Så det er en gammel ingrediens. Her erstatter den til dels humlen. Man har ikke forsøgt sig med en historisk oldtidsøl. Det er der andre bud på.
Porse Guld blev lanceret i maj 1987, efter at Per Klemmensen havde eksperimenteret med den i 7 år.
2 dage om året drager personalet på Thisted Bryghus ud for at samle porse, og så ligger bryggeriet stille. ( De kombinerer det sikkert med en firmaskovtur, med øl og snaps ).
Dette er en guldøl på 5,8%. Flasken er næsten pakket ind i guld etiketter, og når øllen hældes op, lyser den også gyldent. Den har en fin skumtop og mange fine små bobler. Der er ikke megen aroma, kun en lille antydning af porse ( må det nok være ).
Fornemmelsen er livlig og frisk, og smagen er ligeledes frisk. Igen kan man ane porsen og til sidst en smule anis, synes jeg. Eftersmagen er pænt lang, let bitter og præget af en lidt anderledes smag.
( det er formodentlig porse ). Jeg synes, det er en øl, der adskiller sig fra mægden af danske guldøl på en positiv måde.
Karakter 3+

Thy laver også en ”Porse Guld Ekstra” med 5 gange så meget porse. ( så holder de sikkert en hel uge lukket ), men det er meget lang tid siden, jeg har smagt den, så jeg kan ikke helt huske forskellen. Den sælges nu i 50 cl flasker.

lørdag den 23. august 2008

Tid til en øl - Nibe Bryghus

23. August 2008
For et par måneder siden rejste vores lokale præst ( og meget gode ven ) med familien til en ny stilling i Frederikshavn. Det var en større stilling i en bykirke, hvor der var kolleger at spare med, og det er jo forståeligt, - men et tab for vores sogn. Vi venter stadig på at få en ny præst her, men det kan godt have lange udsigter, for det er en langsommelig procedure.
Men vi glædede os til en tur til Frederikshavn for at se, hvordan de havde fået indrettet sig. Det blev til en dejlig eftermiddag med kage og druer ( og hvepse ) på en rigtig lun og beskyttet terrasse. Og en god snak om alle de ting ( ferie – ny stilling – børnene ), som var hændt siden sidst. Efter kagen var der lidt tid - mens skinken stod og simrede færdig – hvor det lige blev tid til en øl.

Det var øl fra det relativ nyåbnede bryghus i Nibe.
”Havgus” er en hvedeøl på 4,0%. Hvedeøl er jo gerne den type, der betragtes som en rigtig sommerøl, fordi den virker frisk og behagelig. Bryggeriet beskriver den som en Wit – en belgisk inspireret hvedeøl. Men det er i alt fald en varieret type.
Øllet er ufiltreret, hvilket jo giver en uklar øl, og det er typisk for witbier. Der er også en typisk stor skumtop på øllet. men så begynder specialiteterne at melde sig. Aromaen er præget af citrus og blomster. Jeg er tilbøjelig til at tro, at der er brugt en amerikansk humletype (Cascade eller Amarillo ? ), for de er ofte meget citrusprægede. Fornemmelsen er blød og rund, som det sig bør, men smagen er også præget af citrus og en anderledes blomsternoter. Først gættede jeg på hyldeblomst, indtil jeg så på flasken, at der var tilsat mynte. Så det er formodentlig det, jeg kunne smage. Bitterheden er svag ( 10 IBU ) På bryghusets hjemmeside står bitterhedsniveauet noteret, hvilket er en god ting. Jeg så faktisk ikke, om det også står på flasken. Det ville være godt.
Jeg synes ikke, denne hvedeøl er hverken tysk eller belgisk af karakter, men mere amerikansk i sin fremtoning. En ”American Wheatbeer”, hvis sådan en betegnelsen eksisterer. En frisk sommerøl.
Karakter 4
Til aftensmaden fik vi en glaceret skinke og et spændende kartoffelfad, salat og flere øl fra Nibe.
”Clipper Ale” bliver betegnet som en ”American Pale Ale”, og er sikkert inspireret af Sierra Nevadas berømte ale fra 1981.
Den er på 5,5%  og tilsat Roibush Te, der giver den rødlige farve. Det er en klar øl, men fint skum og duft, der er præget af citrus ( amerikansk humle ). Derudover skulle der være noter af hyldeblomst, men det kan jeg altså ikke smage ( måske ved jeg ikke, hvordan hyldeblomst egentlig smager ). Øllet er friskt og lidt pågående, og jeg ville egentlig gætte på at bitterheden var højere end 19 IBU. En meget god sommerøl, der næsten lever op til forbilledet.
Karakter 4
Sidste øl fra Nibe beskrives som en pilsner, men også her er der nye variationer. Josef Grolle der bryggede den første pilsner i 1842, havde udviklet en forbedret filtreringsmetode, og derfor skal en pilsner være klar. Men Nibes ”Bagbord Pilsner” er ufiltreret og giver en uklar lys øl. Den er humlet med engelsk First Gold og tjekkisk Saaz, og bryggeriet beskriver den som en typisk tjekkisk pilsner.
Men jeg synes slet ikke, den ligner. Igen har den præg af citrus eller endda grape, som man lige skal vænne sig til, og som giver associationer til amerikansk øl. Men det er ikke ubehageligt, bare anderledes.
Karakter 3+

Nibe Bryghus brygger spændende og anderledes øl, selvom de forsøger at nedtone det i deres beskrivelser. Jeg synes, den amerikanske inspiration trænger igennem, men det er ikke det, de selv
lægger op til.

Tid til en øl - Fanø Mørk

23. August 2008
I dag tog vi på langtur til Sønderjylland, og på vejen ned hørte vi pludselig i radioen, AT DANMARK HAVDE FÅET TILKENDT GULDET I 49-EREN – HURRA!!!
Fint at vi kunne låne kroaternes båd, men nu har vi også betalt tilbage både i håndbold og bordtennis, så nu står vi lige igen. De skal ikke regne med fordele fremover.

Vi kom lige forbi Klejtrup efterskole, hvor vores yngste datter lige er startet, og besluttede pludseligt og uden varsel at tage et smut omkring og sige hej. Hun blev noget forundret over at se os, men fandt dog tid til at snakke og vise os sit nye skoleskema. 36 timer om ugen. Udover de obligatoriske fag var det dejlig at se fag som musik/drama – rytmisk træning – kor og sammenspil. Hun var blevet noget forkølet, men er ellers ved godt mod, og hun skyndte sig ind til de andre kammerater. Fint.

Efter et par voldsomme regnskyl, nåede vi frem til et dejligt frokostbord, hvor der også var et par sønderjyske øl til ganen.
Fra de 5 gårde var der en ”Orla”, der er beskrevet som pilsner, men farven er alt for mørk. Der er nok mere tale om en classic. Det er en mørkgylden øl med svagt skum, der har en anelse sødme og en let bitter, kortvarig eftersmag.

Derudover var der en ”Fanø Mørk”, som jeg ikke havde smagt før. Fanø Bryghus ligger i udkanten af Nordby og stammer fra 2006. Der er også en bar og en lille ”Biergarten” ved bryggeriet, så man kan smage, hvis man kommer på de kanter.
Øllen kan vel beskrives som en stout, selvom bryggeriet ikke benytter denne betegnelse. Det er en meget mørk, sort øl med et beige/brunligt skum. Den er overgæret og ufiltreret og har en alkoholprocent på 6,0%. Allerede i duften fornemmer man en fyldig øl. Fornemmelsen er venlig, og øllet er da også brygget på blødt vand, der er hentet om fra 40 m dybde i Fanøs undergrund. Smagen er domineret af sødme og karamel og måske lidt kaffe. Der anes også et strejf af lakrids i slutningen. Eftersmagen er lang og blød uden den store bitterhed. En venlig stout.
Karakter 4

Fanø Bryghus har 4 øl i standartsortimentet og nogle sæson- og specialøl. De kan så vidt jeg ved købe over hele landet. Her i Aalborg har jeg set dem i Salling.

Efter en hyggelig eftermiddag og et lille kagebord (gudskelov ikke det store sønderjyske kagebord ) vendte vi næsen hjemad igen. Det er en lang køretur, så det er for sjældent, vi ses, men sådan er det jo, når nogle vælger at bosætte sig i den anden ende af landet

fredag den 22. august 2008

Tid til en øl -Mönchshof Bock

22. August 2008
I dag var der sammenkomst i madklubben. Madklubben er en videreførelse af skiklubben, som består af 3 familier, der i en del år er taget på skiferie sammen. Vi har alle travlt med forskellige gøremål i det daglige, så vi har besluttet en gang om måneden at mødes og spise god mad sammen.
En gang hvert sted og hver 4. gang går vi så ud og spiser. Datoerne skifter tit, men vi holder hinanden fast på, at det skal lykkes.
I dag stod menuen på schnitzel med både kapers, citron og sardiner, for dem vi besøgte, havde også været i Harzen (  - og Berlin ) i sommerferien og købt godt med øl med hjem. Så det skulle være rigtig tysk mad.

Vi lagde ud med en øl fra Berlin – Schultheiss Pilsener. En meget lys og skarp øl med korn i duften og en fin humleprofil. Derefter tog vi en Hasseröder Eksport, som jeg har skrevet om tidligere. Den er mørkere og rundere – en anelse sødere. En rigtig dejlig øl.
En mørk bock fra Mönchshof og en Franciskaner Dunkel – efterfulgt af en Freibergisch Bock Dunkel. Til sidst en Maibock fra Ahornberger og en Köstritzer Schwarzbier. En dejlig aften.
Bockøllet stammer, -som jeg har skrevet om tidligere – fra Einbeck, der ligger lige vest for Harzen. Men øllet herfra blev så populært, at også borgerne i Bayern fik vældig smag for det. Derfor engagerede man i 1614 en brygger fra Einbeck til at komme og brygge en kopi af Einbeckerøllet på Hofbräuhaus i München.
På bayersk dialekt blev Einbeck til Oanpock og siden til Bock, der også betyder buk. Dette ses på etiketten på Mönchshofs øl, der viser en art bjergged med meget store horn. Vi ser også et billede af en glad munk med et stort krus øl.
Mönchshof ligger i byen Kulmbach, der også er en af Tysklands berømte ølbyer. Her har der været mange bryggerier, og selvom mange er forsvundet, findes der nogle tilbage.
Traditionen med at brygge øl går helt tilbage til 1349, hvor der blev anlagt et Kapucinerkloster i byen. Det er nu forsvundet, men det er dette kloster Mönchshof refererer til.
Flasken er med patentprop, hvilket giver den et lidt nostalgisk udseende, der på en måde passer godt til dens lange historie.
Øllet er mørkt med et lidt rødligt skær, og der er et fint hvidt skumlag. Duften er lidt maltet og fyldig, og smagen er præget af sødme og lidt brød. Humlen ( Hallertau, Perle og Hersbrucker) balancerer smagen på fin vis, til en bitterhed på omkring 30 IBU, men den virker ikke bitter i eftersmagen, som er lang og med god fylde.
Det er en stærkøl på 6,9%
Karakter 4

Aftenens 2 andre bockøl levede ikke helt op til Mönchshof, selv om de også var udmærkede. Freibergisch Bock Dunkel stammer fra Freiberger Brauerei i Sachsen. Det er en kastaniebrun øl på 6,7%, som er lidt skarpere i smagen og ikke slet så afbalanceret, men ellers udmærket.
Karakter 3+
I Maibock fra Ahornberger trænger alkoholen frem i smagen og gør den lidt skarpere og mere sprittet. Bryggeriet er fra 1739 og ligger i Bayern.
Karakter 3

Begge øl har en buk på etiketten.

torsdag den 21. august 2008

Tid til en øl - Maxim Double Brown Ale

21. August 2008
Til aften blev det ikke til en øl, men derimod en pærecider fra Kopparberg på 4,5%. I den seneste tid er det jo blevet vældig populært med gode cidere, men det er ikke noget, jeg kender så forfærdelig meget til. Jeg synes, det er en frisk drik, men det synes jeg også om de alkoholsvage ciders, jeg før har drukket, så jeg må hellere overlade bedømmelsen til andre med bedre kendskab til det end mig.
Nu bevæger vi os ligeså stille mod høsten, hvor det bliver de lidt mørkere øl, vi skal have prøvet af.
Der brygges i Danmark mange deciderede høstøl, der allerede er på markedet. Jeg synes nu, det er lidt for tidligt, så jeg vil venter lidt med at smage disse øl, men så kan vi kigge på en brown ale i stedet.
Da jeg afholdt engelsk ølsmagning sidste år, faldt jeg over Englands første rigtige Brown Ale – Double Maxim Premium Brown Ale fra 1901,

Da Maxim Machine Gun Detachement vendte hjem til Northumberland fra Boerkrigen omkring år 1900, besluttede det lokale Vaux Brewery at brygge en hyldestøl til soldaterne. Lederen af kompagniet var Ernest Vaux, der selv stammede fra denne brygfamilie og øllen blev kaldt ”Maxim Ale”. Det var en øl, der var mørkere og mere brunlig end mange af de øl, der var på markedet dengang, men det var først i 1929 at betegnelsen ”Brown ale” blev almindelig – efter Newcastles succes.
Denne brown ale var en stor succes hos de lokale værtshusgæster, men de drak ofte så meget, at de faldt i søvn, så derfor satte man procenten ned.
Først den 22. juli 1938 besluttede man igen at hæve procenten til den svimlende højde af 4,7 %, som den har nu. Så kunne man også tillade sig at kalde den ”Double Maxim” og man tilføjede så Brown Ale, da det i mellemtiden var blevet en populær betegnelse.
Bryggeriet Vaux lukkede i 1999, men Robinson bryggeriet ansatte så Maxims brygmester, Jim Murray, til at videreføre denne historiske øl. Den er ikke en del af Robinsons officielle sortiment – Murray optræder nærmest som en fantombrygger.
Jim Murray har brygget Maxim siden 68 og ved om nogen, hvordan den brygges - og han garanterer, at opskriften og metoden er den samme som i 1901.

Det er en flot øl, der gør sig godt i den klare flaske. Det ligner en fin gammel cognac. Der er en del engelske øl, der leveres i klare flasker, men det er ikke lykkedes mig at finde forklaringen. Måske synes de bare, det ser godt ud - for det gør det.
Smagen er præget af malt og lidt karamel, og humlen trænger sig på og hænger over til eftersmagen. Når det er sagt, må man dog sige, at det er en lidt anonym og venlig ale, der ikke kan forskrække nogen, og som nok er bedst, hvis man er ved at udvide sit øltypekendskab udover pilsner.
Karakter 3
Den kan være vanskelig at skaffe, men kan findes i specialbutikker. Jeg fandt min hos Ølkonsortiet i Aalborg.

onsdag den 20. august 2008

Tid til en øl - Fuller's 1845

20. August 2008
Der er ikke meget positivt at skrive om fra OL i dag. Så vi går bare direkte til en øl
Der har været bryggeri Chiswick-bydelen i London siden  1630 ( det skulle være det ældste endnu eksisterende bryggeri ).
I 1829 indtræder John Fuller i bestyrelsen i dette bryggeri og i 1845 overtager han bryggeriet sammen med Henry Smith og John Turner. Bryggeriet ændrer navn til Fuller, Smith & Turner.
I 1995 udsender de en jubilæumsøl, der bærer navnet ”1845”, så det er til at huske, hvornår bryggeriet startede.
Det er denne øl, jeg anskaffede for nylig, da Fakta - af alle steder - pludselig havde Fuller øl på udsalg.
Det er jo meget godt, at få sit øl billigt, men jeg er egentlig lidt imod, at discountkæder opkøber et stort parti øl, og sælger det billigt. Der er for mange eksempler på, at det får specialbutikkerne til ikke at ville forhandle disse mærker. Når så øllet forsvinder fra discountbutikken, kan vi ikke længere få den gode øl nogen steder. Her i Aalborg-området savner jeg stadig steder at købe Affligem Tripel og Anchors Old Foghorn, der begge har været til salg i billigbutikker, og af den grund er forsvundet fra specialbutikkerne. Øv!

Fuller’s 1845 er en ”Strong Ale” med en alkoholprocent på 6,3%. Den er lagret og eftergæret på flasken i mindst 100 dage, hvilket gør, at den også nærmer sig betegnelsen ”Old Ale”. Den er brygget på Amber malt, som giver den flotte rødgyldne farve. Skumudviklingen er fin og giver et temmelig fast skum med mange små fine bobler. Den første aroma – lige når øllet er hældt op – minder mig lidt om nissehvidtøl, men det forsvinder heldigvis, når den er dampet lidt af. Fornemmelsen er fyldig, og smagen er præget af mørk frugt og lidt af alkohol. Efterhånden trænger humlen sig mere på ( Goldings ) for at balancere indtrykket. Bitterheden dominerer eftersmagen i lang tid.
Karakter 4. Jeg kan dog bedre lide ESB’ens lidt friskere fremtoning,

tirsdag den 19. august 2008

Tid til en øl - Ultrapres

19. August 2008
Batman – The Dark Knight. Sikken en fantastisk actionfilm. Og samtidig en film med moralske dilemmaer og psykologisk indsigt..
Da jeg var dreng var jeg Batman-fan. Det var før Fætter BR fremstillede fastelavnskostumer, så vi brugte pap og gamle viskestykker. Det var dengang Dick Sprang tegnede ( der stod godt nok Bob Cane på bladet ). Batman havde en meget firkantet hage og figurerne var stive og egentlig lidt kedelige. Men jeg synes, det var fantastisk. Senere, da min interesse for tegneserier og  tegneteknik tog til, blev det Neil Adams’ fantastiske tegninger, der fangede mig. Batman blev farligere og mere dramatisk, og historierne blev mørkere. Denne udvikling er fortsat, og selv om jeg ikke har fulgt så meget med på tegneseriefronten i de seneste år, har Batman alligevel tiltrukket sig opmærksomhed – bla. Frank Millers fine ”Nattens Ridder”.
Jeg så den allerførste Batmanfilm, da jeg var dreng. En film, jeg absolut ikke tror, tåler et gensyn.
De nyere film med Jack Nicolson, Jim Carrey, og mange andre gode skuespillere har været bedre, men alligevel på en tegneserie måde. Og når man nærmer sig de 50, fanger det ikke helt så meget mere.
De 2 nyeste film ”Batman begins” og ”The Dark Knight” er meget mere realistiske ( på samme måde som Ringenes Herre er det). Hvis man accepterer universet, bliver man fanget ind uden de store anfægtelser. Den måde Batmans baggrund og udvikling bliver forklaret på, virker troværdig og sammenhængende, og i den nye film kommer der en masse moralske dilemmaer ind. Batman må overveje sin rolle, fordi Jokeren udfordrer ham psykologisk hele tiden. Heath Ledger spiller helt utroligt godt og formår at gøre Jokeren både troværdig og farlig. Det er ikke længere en stiliseret maske, men et utilregneligt menneske.
Men bortset fra alt det psykologiske fungerer filmen som et brag af en actionfilm – med biljagter, kampscener og flotte scenarier. Det er en topfilm.

Men jeg kom afsted uden aftensmad, og der var ikke engang tid til en kold øl. Så nu sidder jeg her og fordøjer filmen med en varm øl. – ”Varm øl med flødeskum”.
Det er det slogan ”Ultrapres” markedsføres under. ”Ultrapres” er en sammentrækning af Ultra og Apres, der betyder ”efter”. Det er en øl, man nyder efter maden – eller rettere – det er en likør, destilleret på en øl, man nyder efter maden.

I 1897 begyndte Brasserie de Carrieres i den lille by Ecaussinnes i Belgien at brygge en øl, de kaldte Ultra Amber. I 1970 flyttede de til en by 30 km væk, men her var vandet helt anderledes ( se 16. August ) og bryggeriet lukkede i 1972.
I 1999 genoptog Hugues og Isabel Van Poucks brygningen i Ecaussinnes, tæt på det oprindelige bryggeri og startede en ny produktion af Ultra Amber.
Jeg smagte den ved den store ølfestival i Århus i maj, og det er en vældig fin øl. De brygger mange andre Ultra øl, bla. Ultra Delice, som er den øl, man bruger til destillationen.
Det er en mørk , krydret øl på 8,0%, der blev kåret som ”Bedste belgiske mørke øl ” i 2003. Jeg smagte også den på festivalen, og det er en spændende øl, med krydret smag ( lidt nellike ) og en lang, fin eftersmag. Der er kun en let bitterhed.

Jeg fik Ultrapres foræret til min 51 års fødseldag i april, og har flere gange serveret den for gæster. Det er en sødlig likør på 20,0% og der er tilsat kaffe ( den kan godt minde lidt om Kahlua ) Den bør serveres i et lille shotglas og opvarmes til omkring 50 grader i en gryde eller 6 sek. i mikroovn. Derefter kommer man lidt flødeskum på toppen, og den er klar.
Det var en af de populære, nye ”øl” på festivalen i Århus og vil sikkert også være det i København til september.
Den er mørk og stærk – hvilket passer glimrende på The Dark Knight – og sød, hvilket måske ikke passer så godt.
Godnat

mandag den 18. august 2008

Tid til en øl - Søgaard Guld 2008

18. August 2008
Guld til Danmark – 2 gange endda. Hurra!!! Først guld-fireren og så den dramatiske afslutning for 49-neren. Begge dele er store bedrifter, men det er nok sejlerne, der får den største opmærksomhed. Guld-fireren havde vi jo forventet skulle vinde. Det ligger på forhånd i navnet, og de levede helt op til det. Og de kan åbenbart gentage det gang på gang. Meget stærkt.
Sejlerne var ikke på forhånd regnet som vindere, men har sejlet utroligt stabilt og vist sig som det bedste hold gennem alle sejladserne. Og så denne fantastiske, dramatiske sejlads, med knækket mast og kæntrede både - og eksempler på både god og dårlig sportsånd.
Hvis det havde været drejebog til en Hollywoodfilm, ville vi sikkert have afvist plottet som for usandsynligt, men hvem ved – måske laver de en sportsmovie om sejlerne engang.
Kroaterne viste en fantastisk sportsånd ved at lade danskerne stjæle deres båd. Danskerne var gået i gang med at rigge båden til, inden kroaterne blev kontaktet, men de gav med det samme deres tilladelse og hjælp. Meget flot. Tak til Kroatien.
Spanierne har derimod opført sig usselt. Kommentatorerne fremhæver, at man selvfølgelig skal prøve sådanne specielle episoder ved de højeste råd, og forklarer, at det er vigtigt for sejlsportens fremtid. Man har gjort meget for at gøre sejlsport til en forståelig sportsgren, så folk kunne interessere sig for sejladserne - og det danske flag var jo ikke på båden, og der var heller ikke noget kamera ombord. Så kan folk nok ikke finde ud af det.
Som om det skulle betyde noget i forhold det dramatiske forløb, der har gjort sejlsport mere interessant end 100 kameraer og oversigtskort nogensinde ville kunne gøre.
Spanierne har måske handlet efter reglerne, men det viser stadig kun dårlig sportsånd.

Guld til Danmark skal selvfølgelig fejres med en guldøl. Og dem har vi mange af her i landet.
Jeg har valgt vores lokale guldøl fra Søgaards Bryghus.
Søgaards Bryghus åbnede i 2004 bryggeri og restaurant på C.W. Obels Plads i Aalborg – lige over for min egen arbejdsplads. De har brygget flere forskellige gode øl, men havde i starten lidt svært ved hæve sig ud over det almindelige. Der er kommet ny brygmester, og det har hjulpet noget på kvaliteten.
I foråret 2008 blev Aab danske mestre, hvilket også har glædet en gammel Aab-dreng som mig. Jeg har spillet i Aab fra lilleput til ynglingespiller, men så kom der for meget studie og andre interesser i vejen. Jeg har altid syntes, det var sjovere selv at spille end at se andre gøre det, men har alligevel fulgt holdet, og glædet mig, når det gik godt. Hurra for guldmedaljen.
Søgaard sendte hurtigt en Aab-guldøl på markedet.
5,1% alkohol – krydret med honning, og det er stort set de oplysninger Søgaard vil ud med.

Det er en gylden, lidt uklar øl med en fin duft, hvor man godt kan ane honningen. Fornemmelsen er blød og rund og smagen er fyldig og kun med en behagelig note af  honning. Når man ikke er så meget for honning, kan det nemt blive for vammelt.
( Når jeg føler mig lidt sløj, tager jeg altid en kop te med honning. – Hvis jeg kan lide det, er jeg syg. – sikker metode. )
Bitterheden er ikke høj, men er med til at balancere øllet. Det er en lidt sødlig øl.
Karakter 3+
Tillykke til Guldfireren – til 49-neren ( - og til Aab )

søndag den 17. august 2008

Tid til en øl - Traquair Jacobite Ale

17. August 2008
I dag har været en begivenhedsrig  dag. For det første blev min mor 84 år ( tillykke med det ), og vi var til en dejlig brunch med alt, hvad dertil hører ( i dette tilfælde en økologisk Thy pilsner ). Vi havde en hyggelig formiddag, men vi måtte videre allerede kl. 12.
For min yngste datter skulle starte på Klejtrup Musikefterskole nær Hobro. Vi tog afsted med cykel bagpå bilen og den nødvendige mængde tøj i kufferten. Hun skulle bo på et to-personers værelse og hun fandt sig tilrette i overkøjen. Vi håber, hun kan finde ud af det med sin værelseskammerat, men hun virker også sød, så det skal nok gå. Efter taler og møder sagde vi farvel, og så måtte hun klare sig selv.
Efterskolen er en meget spændende og personlighedsudviklende oplevelse. Vores ældste datter gik også på samme efterskole, og det var et mere selvstændigt og voksent menneske, vi fik tilbage efter dette ophold. De unge mennesker prøver kræfter med et liv væk fra mor og far og alligevel i trygge rammer, og det virker befordrende for en selvstændig udvikling. På musikefterskolen får de
ydermere mulighed for at dyrke deres store interesse for musik, og lærer at tolerere andres særheder og værdinormer. De bliver mere tolerante.
Efterskolen byder også på en indføring i kultur og samfundsdebat, som man ikke får i folkeskolen i samme grad. Koncerter og lyrikaftener, teater og politisk debat er nogle af de arrangementer, de unge møder og deltager i. Med al den tale om kulturkanon, der er for tiden, er efterskolen et af de bedste tilbud til at lære om dansk kultur og historie.
Rent fagligt er det vores indtryk, at der er bedre tid  -og også et større kendskab - til eleverne, og det gør, at lærerne har flere muligheder for at hjælpe og vejlede dem på en god og ordentlig måde.
Så det skal nok blive et spændende år.

Jeg er altså hverken sentimental eller ked af det, men det er jo godt at have en undskyldning for en øl. - En trøsteøl.  – En af de rigtig gode øl fra skabet. – En ”Jacobite Ale”
Det er en øl, der blev anbefalet af Sven fra Ølkonsotiet i Aalborg. En meget spændende og velassorteret ølbutik, hvor man altid kan få vejledning og gode råd.
Og ”Jacobite Ale” lever helt op til hans lovprisning.

Traquair Brewery er et bryggeri fra 1964, hvor Peter Maxwell Stuart overtog Traquair Castle og opdagede et komplet brygudstyr fra 1700-tallet i kælderen.
Traquair Castle er den ældste beboede bygning i Skotland (1107) og har lige fejret 900-års jubilæum.
Stuarterne har i mange generationer ejet slottet, og de er jo kendt for deres modstand mod den engelske trone. De har et gammelt krav på kongemagten. Tilhængerne af Stuarternes sag kaldes for jacobitter. I 1745 gik Charles Edward Stuart ( Bonnie Prince Charles ) i land på Skotlands kyst, for at samle en oprørshær mod englænderne, og i den forbindelse besøgte han Traquair Castle, hvor borgherren også var en Stuart. ( flere historier følger…. )
Til minde om dette besøg udsendte bryggeriet på 250-års dagen i 1995 denne fantastiske ”Jacobite Ale”.
Det er en mørkebrun øl med et rødligt skær og en vinøs duft. Typen nærmer sig den engelske Barley Wine, der minder lidt om Sherry. Men denne øl er yderligere tilsat koriander, og sammen med den gode gær giver det en meget varieret smagsoplevelse. Vi kan fornemme både chokolade, lakrids og blomme i madeira i denne øl og selvfølgelig en antydning af koriander.
Den er udelukkende humlet med East Kent Goldings.
Alle Traquairs øl er undergærede, hvilket jo umiddelbart ikke harmonerer med betegnelsen ale.
Men skotterne har altid brygget under kølige forhold, og fik hurtigt smag for undergæring. Så det er ikke unormalt, selvom det strider mod vores typebetegnelser. Ingen regler uden undtagelse. Men undergæren, samt brugen af ristet, umaltet byg er med til at give en lettere karakter til øllet.
”Jacobite Ale” hører til en af mine favoritter.
Karakter 5+
Skål !

lørdag den 16. august 2008

Tid til en øl - Old Speckled Hen

16. August 2008
Vand er en vigtig ingrediens i øl, men det er den ingrediens, der får mindst opmærksomhed. Faktisk består en øl af ca. 90% vand, så vandets beskaffenhed har stor betydning for øllets smag og fremtoning. Det kan være svært at fornemme vandets betydning, da alle de andre ingredienser – malt, humle og gær – giver meget kraftige smagsindtryk.
Efter sigende skulle det være lettere at smage forskel, hvis man drikker letøl ( Tuborg Light f.eks ), men det har jeg endnu ikke prøvet. Så interessant er vandet heller ikke.
Vand er sundt, men det har det ikke altid været. Tidligere kunne det være ligefrem sundhedsskadeligt at drikke vandet, og det var nødvendigt at koge det først. Så var det bedre at drikke øl.
Vi kan med rette citere den berømte svenske biolog og læge, Carl von Linné, der i 1700-tallet skrev:

Mælk er nærende, vin er mere opmuntrende og er brugt på den rigtige måde, en fortræffelig drik, men den er hård ved menneskets krop. Vand er den mest naturlige drik, men mange steder smager det grimt og kan også være skadeligt. Øl derimod er vand, som er gjort sundere ved hjælp af urter og frø. Det er en drik, som er langt mere egnet for vor nation end nogen anden”

Jeg synes bedst, jeg mærker vandets betydning på den fornemmelsem, det giver i munden. Det hårde vand i nordtyske pilsnere giver en mere pågående fornemmelse end de tjekkiske, der  er brygget på blødt vand.
Vandet påvirker også de engelske ales. Vi kender jo til ”burtoniseringen” af vandet, når der laves IPA, men også i dagens øl betyder vandet noget.

”Old Speckled Hen” blev brygget første gang i 1979 i forbindelse med MG fabrikken 50 års jubilæum. Den berømte engelske sportsvogn MG blev bygget første gang i 1924 og i 1929 flyttede man til en ny fabrik i Abingdon, Oxfordshire
Allerede i 1711 blev der stiftet et bryggeri i Abingdon – Morland Brewery, og det var dette bryggeri, der lavede et nyt bryg til jubilæet. Oprindeligt kun tiltænkt medarbejderne, men det blev hurtigt meget populært og bredte sig til hele landet.
Opkaldt efter en gammel, plettet bil, som blev brugt internt på fabrikken og gik under navnet ” The Ol’ Speckl’d Un’ ” hvilket så er blevet fortolket til ” Old Speckled Hen”
I 1999 overtog Greene King i Suffolk Morland Bryggeriet og flyttede hele produktionen til Bury St. Edmunds. De forsatte med at brygge ”Old Speckled Hen ” efter præcis samme opskrift, men der var noget galt. - Folk klagede.
Vandet i Suffolk er blødt , hvorimod det i Oxfordshire er meget hårdere, og det gav en helt andet og utilfredsstillende øl. Derfor må Greene King nu justere vandet, så det passer til den oprindelige hårdhed og mineralsammensætning.
Man kan selv mærke forskellen ved at prøve den bløde og venlige ”Abbot Ale ”, jeg skrev om forleden, op mod denne meget mere direkte og skarpe ”Old Speckled Hen”.

Det er en ravfarvet øl med fine bobler og en ikke særlig kraftig skumudvikling. Den serveres af en eller anden grund i klar flaske ( ser godt ud ), men kan også fås billigere på dåse. Mærkaten er det ottekantede emblem fra MG. Duften er frisk og præget af humle. Fornemmelsen er som sagt mere direkte og frisk, men smagen er på forundelig vis både lidt frisk og samtidig meget præget af sødme fra karamel. Denne karamelsmag hænger over til eftersmagen, hvor vi også får en god og behagelig bitterhed. Humletyperne er Challenger og Goldings (omkring 30 IBU).
Karakter 4
Bryggeriet laver også en strong ale ved navn ”Hen’s Tooth ”

fredag den 15. august 2008

Tid til en øl - Beer Geek Breakfast

15.August 2008
Der er rigtig mange nye øl i Danmark for tiden, og der dukker nye bryggerier op hele tiden. Det er jo spændende og skulle være med til at øge udbuddet, men desværre sker der ofte det, at de nye danske øl fortrænger udenlandske øl fra hylderne, især i supermarkederne. Og det synes jeg ikke er hensigtsmæssigt.
Det er dejligt, at der kommer bryggerier i lokalsamfundene, så man kan smage øl fra det lokale bryggeri, når man er turist. Men det er jo ikke alle disse øl, der er fantastiske, og mange af dem bringer ikke noget nyt til ølverdenen. Der er derfor ingen grund til, at de alle skal ud over hele landet.
På den anden side ærgrer det mig også, når nogle bryggerier ikke sender alle deres øl på markedet, for så er det jo vanskeligere at komme til at smage disse øl. F.eks Brewpub, der har er stort sortiment på fad, men kun 3 flaskeøl ude. Eller  Jacobsen, der har deres Limited Editions, der kun kan købes i København. Så jeg må nok indrømme, at jeg er svær at stille tilfreds.
En løsning ville selvfølgelig være, at vi kunne få alle øl, også de udenlandske.

Der er efter min mening 4 typer bryggerier for tiden.
Vi har de store, gamle bryggerier, der overvejende holder sig til standard pilsnere. Nogle af disse forsøger sig også med specialbryg under et andet navn og brygger øl i, hvad jeg kalder gruppe 2.
Det er bryggerier, der laver god øl, men på en måde unødvendig øl. De laver en pilsner, i stil med Urquell, eller en typisk engelsk bitter – og så kan jeg jo ligeså godt købe en ægte engelsk bitter eller en tjekkisk pilsner.
 Den 3. type forsøger at lave anderledes øl, ved at prøve nye metoder ( Thy Stenøl ), tilsætte nye urter ( Jacobsen o.a ) eller blande humletyper på en ny måde. Det giver spændende nye udgaver af  kendte øl typer, og det, synes jeg, er spændende. Selvfølgelig vil der være nogle smuttere imellem, - det kan ikke undgås – men det er den vej, vi skal. De fleste bryggerier har en eller flere forsøgsøl, for det hele er jo ikke så skematisk, som det er sat op her.
Den 4. type bryggeri er dem, der udforsker grænserne for øllet. Hvor meget humle kan vi tage? – hvor fyldig kan en stout blive? – hvor højt kan vi få procenten op?.
Også denne type giver spændende bryg, og det er vigtigt for øllets udvikling, at disse forsøg laves. I denne kategori finder vi nogle at Danmarks mest spændende bryggerier: Midtfyen – Amager – Raasted og det nu hedengangne Ølfabrikken. - Og så denne aftens bryggeri: Mikkeler.

Mikkeler er et fantombryggeri, der ikke har deres eget bryghus. De lejer sig ind hos andre bryggerier både herhjemme og i udlandet, alt efter hvilke øl, der skal brygges. Bryggeriet bestod fra starten at 2 bryggere: Mikkel Bjergsø og Kristian Keller. Kristian Keller er nu stoppet, men Mikkel Bjergsø fører bryggeriet videre med mange nye samarbejdspartnere i udlandet. Spændende.
I 2006 blev bryggeriet kåret til Danmarks bedste bryggeri og det 6. bedste i verden.

”Beer Geek Breakfast” betyder ”ølnørdens morgenmad” og indeholder stort set alt, hvad man behøver om morgenen – undtagen spejlæg.
7 forskellige typer malt ( se flasken ), ristet byg, havreflager, molassesukker, humle
( centennial og cascade ), gær og gourmetkaffe.
Dette giver en meget fyldig og kraftig oatmeal stout med mange smagsintryk.
Alkoholprocenten er på 7,5% - måske lidt kraftigt at starte dagen på.
Det er en sort øl med en kraftigt, lysebrunt skumlag. Når man hælder øllet op, ser det ud som om, det syder og bruser. Meget flot. Duften er præget af ristet kaffe og lidt chokolade. Man fornemmer en fyldig øl, der hele tiden giver plads til flere smagsindtryk. Eftersmagen er godt humlet, men stadig med den fyldige kaffesmag.
Ristet kaffe og humle giver desværre en lidt sur smag, der minder mig om kaffe , der har stået for længe på varmen. Derfor kommer denne øl ikke helt til tops, men jeg synes, den er fabelagtig til flæskestegen. Her er det en af mine favoritter.
Karakter 4+
Kan købes i specialbutikker.

torsdag den 14. august 2008

Tid til en øl - Rebel

14. August 2008
I dag var der atter gode venner for at se på killinger – og for at besøge os, selvfølgelig. Aftensmaden stod på noget, der kunne minde om chili con carne – bare uden chili, så der var ikke brug for den meget humlede øl.
Jeg havde fundet et par bøhmiske øl ved navn Rebel, som jeg ikke havde smagt tidligere og etiketten var udformet på tjekkisk, så det var ikke helt til at vide, hvad det var. Men den ene var en ”Original Premium”, hvilket vil sige en pilsner. I Tjekkiet og andre steder i østlandene er det kun øl fra selve Pilzen, der må kalde sig pilsnere. Øl fra andre byer må kalde sig noget andet, men typen er den samme. Den anden var en ”Cerny”, hvilket formodentlig betyder ”dunkel” – det lignede den i hvert fald.

I 1333 gav den bøhmiske konge, John af Luxenbourg nogle specielle rettigheder til byen Nemecky Brod. Alle, der ejede et hus indenfor bymuren, fik tilladelse til at brygge øl. Så der opstod hurtigt en masse små husbryggerier.
Disse rettigheder blev bekræftet i de følgende århundreder og i 1637 bliver byen erklæret en kongelig fristad.
Efterhånden udvidede nogle brygmestre større bryggerier.
Efter en stor brand i 1834 besluttede de største brygmestre, at lægge produktionen om med en nyt moderne bryggeri, der åbnede d. 12 okt. 1880. Det var dette bryggeri, der nu brygger Rebel.
Efter 2. verdenskrig besluttede det nye kommunistiske styre at omdøbe byen til Havlickuv Brod, efter Karel Havlicek Borovsky ( 1821 – 56 ), der skrev oprørske og rebelske artikler mod det Habsburgste styre.
Derfor har bryggeriet taget navnet ”Rebel.”
De har de sidste 10 år vundet utallige priser ved lokale og internationale ølfestivaler.
( Det skal lige nævnes, at de få reklamer jeg har set for disse øl, er i den mere lumre afdeling, med halvafklædte modeller og seksuelle undertoner.)
Original Premium er en lys, gylden øl med fine bobler og et cremet hvidt skum. Duften er frisk, men smagen mangler noget af den fylde, der ellers kendetegner tjekkisk pilsner. Den virker lidt for let. Eftersmagen er behageligt humlet.
Karakter 3+
Rebel Cerny er en mørkebrun øl med en beige skum og en sød ristet aroma. Smagen er i retning af kaffe med sukker – hvad jeg normalt ikke drikker – men her synes jeg faktisk godt om det. Den virker en anelse sødere og tungere end de tyske dunkel, jeg kender. Sødmen forsætter på behagelig vis i eftersmagen.
Karakter 3+  

onsdag den 13. august 2008

Tid til en øl- Abbot Ale

13. August 2008
I dag fik vi gæster, der skulle se vores nye små kattekillinger. De er snart 2 uger gamle og har givet lidt drama til hverdagen og søvnløse nætter. Vores racekat, ”Poeme” ( Hellig Birma ) var blevet gravid og fødte en lille unge, men derefter gik fødslen i stå, så vi måtte til dyrlæge og få foretaget kejsersnit for at redde de 2 sidste unger og moderen.
Efter fødslen var Poeme helt groggy og havde svært ved at tage sig af killingene og de 2 af dem havde ikke nogen sutterefleks, så de fik ikke rigtig noget mælk. Vi har så flaskefodret dem hver 3. time – i starten også om natten, men nu får de ved midnat og så igen ved 6-tiden. Så det er hårdt at få babyer igen. Desværre fik den ene killing en infektion, men de 2 andre tager fint på og er ved at få øjne.
Der kommer selvfølgelig en masse mennesker for at se dem, og vi fik lidt hjemmelavet pizza til aften. Det gav lejlighed til at åbne en dåse ”Abbot Ale”.

Bryggeriet Greene King ligger i Bury St. Edmunds – i Suffolk nord for London. Der er ingen kongelig tilknytning bag navnet. Det stammer fra 1887, hvor Mr. Greene og Mr. King besluttede at slå deres bryggerier sammen. Siden har de opkøbt mange bryggerier og pubs, og de ejer nu over 1000 pubs rundt om i England.
Bury St. Edmunds er en gammel by, og der er brygget øl der i næsten 1000 år. Wilhelm Erobreren ønskede at vide, hvilke resourcer han havde i sit rige ( hvor meget han kunne kræve i skat ) – hvor der var møller, smedjer , bryggerier osv. Alle disse oplysninger blev samlet i ”The Doomsday Book” fra 1086, og her omtales klosterbryggeriet i Bury St. Edmunds.
Det er denne gamle tilknytning, der har givet navn til ”Abbot Ale”

På flasken/dåsen ses abbeden og en indskrift, der lyder: ” Brewed longer for at distingtive full flavour”. I løbet af denne lange brygtid gæres 2 gange under relativ høj temperatur, hvilket giver en meget aromatisk øl.
Abbot Ale er en nærmest orange gylden ale brygget på Amber- og Krystalmalt, der giver farven. Det er en klar øl med store bobler, men med temmelig lille skumudvikling ( i hvert fald i dag ).
Den er brygget på det bløde vand fra kridtlagene i Suffolk, hvilket giver en blød, venlig fornemmelse, Fra den dobbelte gæring frigives mange frugtagtige estere, der giver en lidt parfumeret smag. Der er humlet af 2 omgange – først med Challenger og sent i forløbet med Fuggles, hvilket er med til at forstærke de blomsteragtige noter. Bitterheden i eftersmagen er middel.
Procenten er 5,0% , hvilket er meget almindeligt for flaskeøl i England. Fadølsprocenten er ofte noget lavere.
Karakter 3+

Der er stadig noget tid til, killingerne skal have godnatmad, så nu må jeg ind og se lidt OL sport.

tirsdag den 12. august 2008

Tid til en øl - Kronenburg 1664

12. August 2008
Fransk øl ? Hvad er nu det for noget. Franskmændene drikker jo vin, og vi kender jo distrikterne Bordeaux, Bourgogne og Champagne. men der er faktisk 2 områder, hvor man i allerhøjeste grad også laver øl – nemlig i Nordfrankrig, på grænsen til Belgien, hvor man laver Biere de Garde ( øl til at gemme ). En overgæret øl, lidt efter belgisk mønster. - Og i Alsace på grænsen til Tyskland, hvor man laver undergæret tyskinspireret øl.

I 1664 fik Jerôme Hatt sit bryggercertificat og grundlagde sit bryggeri i Strassbourg, lige i nærheden af domkirken.
I 1850 blev bryggeriet flyttet i den højereliggende by Cronenbourg, da bryggeriet ofte blev oversvømmet af floden Ill. Pariserne fik smag for det gode øl og hele togvogne blev sendt afsted med øltønder, og der blev starten på bryggeriets ledende plads på det franske marked.
I 1922 blev Brasserie du Tigre opkøbt og  man lancerede ”Tigre Bock”, der blev en stor succes,
I 1947 overtog en ny Jerôme Hatt bryggeriet og omdøbte det til ”Kronenbourg”  ( nu med K ).
I 1952 blev den engelske Dronning Elisabeth II kronet, og for at fejre det ( ? ), udsendte man ”Kronenbourg 1664”
Kronenbourg var de første til at udsende en 33cl, flaske og havde tidligt forståelse for reklamens magt og blev det kendeste mærke fra Frankrig. Det har opkøbt adskillige andre bryggerier, men er siden blevet en del af Scottish & Newcastle.

Kronenbourg 1664 findes i en 50 cl. dåse  og en 33. cl. flaske. Flasken er klar grøn med en indsnævring midtpå, som en slags greb. For at give et godt greb er der skrevet 1664 med lidt forhøjede tal i flasken. Det giver – sammen med den lettere pompøse etiket – en anderledes og spændende flaske, end vi er vant til. ( Dåsen er bare en dåse.)

Det er en flot, klar og gylden øl med fin bobleudvikling og hvidt skum. Duften er fin – lidt blomst og smagen er anderledes, end jeg forventede. Også lidt frugtagtig. Dette skyldes sikkert brugen at ”Strisselspalt” humle – en humletype, der kun findes i Alsace, og er en afart af ”Hallertau”
I alt fald har øllen en lidt anden profil, end vi kender fra andre traditionelle pilsnere. Procenten er på 5,0%, hvilket er meget almindeligt udenfor Danmark.  Der anes lidt sødme, inden eftersmagen tager over med en middel bitterhed.
Karakter 3+ ( måske 4, fordi den er lidt anderledes )

mandag den 11. august 2008

Tid til en øl - Semper Ardens Keller Pilz

11. August 2008
Efter 2. verdenskrig har den lyse, lette industripilsner været førende på verdensmarkedet. Bryggerier over hele verden har lavet denne øltype, hvilket må skyldes, at der er stor efterspørgsel.
Heldigvis er der kommet et mere varieret og nuanceret sortiment frem de sidste 10 år ( i Danmark ), men i USA, hvor mikrobrygtanken har været fremme siden 80-erne, har specialøllet stabiliseret sig på  ca. 16% af salget ( så vidt jeg husker ). Man mener, at procentdelen vil ende lidt højere i Danmark, men det betyder alligevel, at omkring 80 % af ølsalget stadig vil være traditionelle pilsnere. Så der er ikke noget at sige til, at de gamle bryggerier holder fast ved pilsneren.

Da interessen for ”special” øl stiger, udsender Carlsberg allerede i 1999 den første øl i deres Semper Ardens serie, og de opretter importfirmaet ”House of Beer”, der er med til at øge kendskabet til udenlandsk øl herhjemme.
Og så sker der noget mærkeligt.
Det provokerer og forarger åbenbart nogle folk, der synes, at Carlsberg burde blande sig udenom og bare holde sig til industriøl. Der går lidt ølpolitik i sagen, lader det til.
At kunne lide Carlsberg er ikke altid ”comme il faut”
Ser man på ratings på nettet, læser man ofte om folk, der nærmest skammer sig ved at anmelde Carlsberg Semper Ardens øl og undskylder – og undrer sig, fordi de faktisk godt kan lide bryggen.
Tror de, man på Carlsberg tænker: ”Vi laver jo alligevel kun industripilsnere, så vi nøjes med at ansætte middelmådige bryggere”. Selvfølgelig ikke.
Det er jo folk med mange års erfaring, og selvfølgelig kan de brygge spændende øl, hvis markedet er til det. Og det er det heldigvis blevet.
Jeg har ofte – til ølsmagninger eller når snakken falder på øl i al almindelighed  - erfaret, at de fleste folk umiddelbart godt kan lide øl fra Semper Ardens serien. Den er anderledes end de øl, de er vant til – uden at blive for ekstrem.
Hvis vi skal analysere og bedømme øl, må vi prøve så vidt muligt at gå direkte til sagen – hvordan smager den. Vi skal selvfølgelig også tage hensyn til flaske og etiket og andre udenoms-ting, men vi skal ikke vurdere vores øl på, at vi synes, reklamen med ”De store hanner” er god.
Det er i orden at have sine fordomme og antipatier, men dem kan vi så komme frem med, efter vi har vurderet selve øllen.

”Semper Ardens” betyder ”Altid brændende” og står hugget i granit over døren til Ny Carlsberg. Det var Carl Jacobsens valgsprog, og hentyder til den omhu, man bør brygge øl efter.
Der er mange øl i serien, men den nyeste er ”Kellerpilz”
Den præsenteres som en frugtagtig pilsner, der er mere rund og fyldig. Der er flere øl med betegnelsen ”Kellerpils”, men det lader ikke til at være en særegen typebetegnelse.

Det er en lys, gylden øl med en fin skumtop. Duften er blød med en anelse blomst og smagen er rundere og sødere end i en almindelig pilsner. Kulsyren giver øllet en frisk fornemmelse og måske en smule syrlighed, inden eftersmagen tager over. Denne er lang og behagelig med en middel bitterhed. Alkoholprocenten er noget højere end normalt – 5,7%
Mit kendskab til den bayerske pilsnertype  ”Münchener Helles” er ikke stort, men den beskrives netop på denne måde. Så indtil videre eller andet bliver bevist, betragter jeg ”kellerpilz” som en sådan. Den adskiller sig under alle omstændigheder fra andre pilsnere på markedet.
Karakter 4


søndag den 10. august 2008

Tid til en øl - Miller/Budweiser

10. August 2008
I slutningen af 1800-tallet var den amerikanske ølverden i fuldt udvikling. Der var kommet folk fra alle egne af Europa med hver deres brygtradition, så udvalget var mangfoldigt. Det blev ødelagt, da regeringen i januar 1920 indførte et spiritusforbud. Forbuddet blev først ophævet i 1933 ( Missisippi 1966), og da var der kun få bryggerier tilbage. Anheuser-Busch havde brygget øl, som de plejede og så af-alkoholiseret den, ( hævder de), så den ikke brød loven. De få bryggerier koncentrerede sig om at brygge lyse, lette lagerøl – en tendens, vi også kender herhjemme fra i samme periode. Først med de amerikanske mikrobryggerier i starten af 80-erne kom der atter gang i øllet.
Nogle ølkendere vil hævde, at det overhovedet ikke er nødvendigt at smage på disse øl, men hvis vi skal kunne udtale os om dem, er vi nødt til at smage. Budweiser er den mest udbredte øl i USA. Bryggeriet Miller er USA’s næststørste og har også en øl på det danske marked – ”Miller’s Genuine Draft”

Frederick John Miller begyndte at brygge øl i Tyskland i 1849, men emigrerede til USA, hvor han i 1855 købte et bryggeri i Milwaukee, og startede en produktion op med den undergær, han havde med hjemmefra. Millers øl brygges nu på et højteknologisk bryggeri i North Carolina.
”Genuine Draft” er en lys, klar og gylden øl, der af en eller anden grund leveres i en klar glasflaske. Det ser godt ud, men er ikke så godt for øllet, da sollyset ødelægger det. Men lyse, lette lagerøl holder jo alligevel ikke så længe. Den har en kornagtig duft og er lidt skarp i smagen med en anelse syrlighed. Der er næsten ingen bitterhed i eftersmagen, men et lille strejf af sødme. (Alk. 4,6 % )
Karakter 2
Anheuser-Busch er verdens største bryggerikoncern og brygger en øl ved navn ”Budweiser”. Det er der 2 andre bryggerier, der også gør, hvilket har skabt en del forvirring og kamp om markedsandele, med retsager til følge. Her smider vi lige et par årstal ind i debatten:
1265 – Man begynder at brygge øl i Budweis ( Tjekkiet )
1795 – De tysktalende indbyggere opretter et bryggeri Budweiser Bürgerbraü og udsender i
1802 en ”Budweiser Bier.”
1875 – De begynder af eksportere denne øl til USA
1876 – Anheuser-Busch sender deres ”Budweiser” på markedet.
1895 – Bryggeriet Budweiser Budvar oprettes af de tjekkisktalende indbyggere i Budweis

Alle 3 bryggerier brygger stadig øl ( jeg har aldrig set den tyske ), men Anheuser-Busch har forsøgt at kræve eneret til brug af navnet. Det har de dog sjældent fået ret til, da man jo kan hævde, at navnet knytter sig til byen, ligesom det er med pilsneren. I USA hedder den amerikanske øl ”Budweiser”, og de andre må så kalde sig noget andet, og i Europa er det ofte omvendt. I Danmark har den amerikanske øl lov at kalde sig Budweiser og den tjekkiske er kendt under navnet ”Budojovicky Budvar”.
I England kaldes begge øl for Budweiser, hvilket i 1990-erne gav anledning til en retsag. Dommeren afviste dog sagen, og udtalte – efter at have smagt begge øl i selve retsalen – at der var ingen fare for, at nogen kunne komme til at forveksle de to øl.

I 1859 åbner Adolphus Busch en butik i St. Louis, der sælger brygudstyr og ingredienser til brygning. Året efter erhverver Eberhard Anheuser ”The Bavarian Brewery” og ændrer navnet til ”E. Anheuser Co.” Han handler og samarbejder med Busch og i 1876 udsender de ”Budweiser” og skifter navn til Anheuser-Busch.

Budweiser er en meget lys øl med et tæt hvidt skum. Der er tilsat ris i produktionen for at øge øllets ”drinkabillity”. Det gør man ofte i oversøisk pilsnerøl, og har også tidligere været praksis i danske øl. Det virker efter hensigten. Det er en meget let fornemmelse og øllet glider ned, uden at man tænker nærmere over det. Det er personligt ikke noget, jeg bryder mig om - jeg vil gerne opleve, at jeg drikker en øl. Der er formedentlig brugt amerikansk humle, for smagen præges lidt af citrus, der også bliver hængende i eftersmagen. Der er overhovedet ingen bitterhed.
Øllet skal ikke drikkes til maden, for det er så tyndt i smagen, at selv let mad vil overdøve det. Jeg fik fiskefrikadeller med pasta, og det er ikke just en kraftig ret, men den overdøvede ”King of Beer”
Karakter 1
Det var fint at smage en Budweiser, men ikke nødvendigt at smage den igen.