Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Brown ale. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brown ale. Vis alle opslag

mandag den 8. april 2024

Tid til en øl - Alfabetsmagning A-D


 8. April 2024

I lørdags afholdt jeg en stor Alfabetsmagning, hvor vi skulle gennem bryggerier fra hele alfabetet.

30 øl - for jeg havde også valgt en repræsentant for tallene. Vi havde sat god tid af til det, men planen var en ny øl hvert kvarter, og efter 10 øl en lille spisepause, så 10 øl mere og så endnu en spisepause og så de sidste 10.

I 2016 afholdt jeg en Maratonsmagning til vores 10 jubilæum - med 42 øl + en radler, og vi havde længe talt om at lave en lang smagning igen. Så da jeg fik ideen til en Alfabetetsmagning, gik jeg i gang med af indsamle øl.

Jeg havde nogle øl stående, købte nogle på Trappist.dk og hos Vinspecialisten, men de fleste fandt jeg i Voldby Købmandsgård og hos Ølsmageren fra Gjøl. Det lykkedes dog ikke at finde et bryggeri med X ( mere om det senere ).


Der var 2 måder at gøre det på, og jeg lod vennerne afgøre hvilken. Vi kunne tage det alfabetisk som det jeg har lært, hedder en 'Roller Coaster' smagning. Der bevæger vi os op og ned gennem alkoholprocenter, og jeg kunne se, mit program ville være afvekslende nok. De lette øl ville nok ikke kommer helt til deres ret, men vi villle da starte på toppen af banen med 11,0%, og så ville det vel bare køre derudaf.

Alternativt havde jeg lavet 3 mere traditionelle smagninger, hvor jeg blandede bogstaverne. Så kunne vi starte let og slutte tungt, og så gentage det med spisepauser imellem. Så ville hver øl få de rigtige vilkår, men det ville måske ikke være slet så sjovt.

De valgte næsten enstemmig alfabetisk.


Jeg syntes dog, at vi lige skulle trækkes op på toppen af banen, og der havde vi 'tallenes' repræsentant til at gøre det.

Brasserie 3 Monts er tidligere kendt Brasserie Saint-Sylvestre, men jeg kan ikke helt finde ud af, hvornår navneskiftet er kommet. Det er et fransk familieejet bryggeri fra 1920, og det ligger i Saint-Sylvestre i den franske del af Flandern. De brygger 4 typiske øl - Blonde, Ambre, Triple og Saison, og det var sidstnævnte, jeg havde fået fat i.

'Saison' er på 6,5%. Den er lys gylden med fint, hvidt skum. Den har en frisk forårsagtig duft. Smagen er lidt spids, en let syrlighed og en ganske fin bitterhed af friskplukket humle. En ganske fin starter.

Karakter 3+

De 3 bjerge er Cassel, Cats og Recollets, der præger landskabet.


Derefter satte vi rutsjeturen igang fra toppen med en 'Soothing Wine' fra Agile Brewing fra Århus.

Det er en BA Barleywine på 11,0%, og vi kom rigtig godt fra start. Agile Brewing er et nanobryggeri skabt af Lasse V. Hansen, der tidligere har været både dansk og skandinavisk mester i håndbryg. Han brygger lige præcis det, han har lyst til, og man kan mærke engagementet i øllet.

'Soothing Wine' tog alle med storm. Lagret mere end 2 år på røget whiskyfad. Flot rødlig farve og masser af smag fra fadet, hvor røgen blander fint med sødlige toner. En elegant øl

Karakter 5


Ganske som jeg havde tænkt, var det ikke helt refærdigt overfor Basqueland, som var repræsenteret med en brown ale. Jeg ville gerne have mange forskellige øltyper med. 'El Puro' er kun på 4,5% og den havde svært ved at hamle op med en barleywine.

Basqueland ligger i Hernani lige uden for San Sebastian i Baskerlander. Det stammer fra 2015.

'El Puro' er opkaldt efter nogle spektakulære klippeformationer i Mallos de Riglos. Det er en meget engelsk brown ale med Maris Otter malt, Windsor gær og East Kent Golding. Jeg er sikker på den ville have scoret højere, hvis vi havde valgt den anden fremgangsmåde. En af deltagerne drak en rest senere, da vi holdt spisepause, og sagde, at det vandt den ved.

Karakter 3+


En af de øl jeg havde stående i skabet, havde jeg gemt til en særlig lejlighed, og det et nogle gange svært at finde en pasende en af slagsen. Så den havde stået længe. Den var gået på dato i 2020, så jeg var noget spændt på den, da alkoholprocenten ikke var meget høj.

Det var 'Cafe Con Leche' fra Cigar City i Tampa, Florida. Det er - som navnet sige - en kaffe/mælke stout. Den er kun på 6,6%, men jeg husker den som fyldig og cremet. Jeg må desværre nok sige, at den ikke holdt sig så godt. Ikke at den var blevet dårlig, men netop mundfylden var forsvundet. Så selv om kaffesmagen var til stede, var jeg en smule skuffet. Jeg havde gemt den for længe.

Karakter 4


Sidste øl i dagens beskrivelse havde jeg også stående, for jeg kan godt lide de tyske øl til hverdagsbrug. Tysk øl er næsten altid af høj kvalitet, selvom det måske ikke er så grænsesøgende.

'Altbier' er en tysk overgæret specialitet fra Düsseldorf. Brygget på den 'gamle måde' - altså med overgær. Bryggeriet Diebels er grundlagt i 1878 af Josef Diebels og har egentlig kun brygget deres altbier, men på det seneste har de udvidet med en pilsner.

Karakter 4





tirsdag den 19. januar 2021

Tid til en øl - Vestkysten Grimrian


 19. Januar 2021

I den sidste sending fra Løkken Bryghus var der 3 nybryggede øl og en lidt ældre fra Bryggeriet Vestkysten.

Den sidste var en brown ale med det fængende navn – ’Grimrian’. Og det er da heller ikke, det smukkeste portræt vi har set, der pryder etiketten. Men som med alt andet er det jo det indre, der tæller.

Og her fremstår øllet en kende pænere. Den har en smuk mørk nøddebrun farve, Skummet er hvidt og en smule groft. Der er en dejlig duft af malt og nød. Alkoholprocenten er 5,8%, og øllet er let at drikke. Smagen er også præget af mørk malt og nød, men den fortaber sig ikke i overdreven sødme. Der afsluttes med en ganske rar bitterhed. ( 26 IBU ). En udmærket engelsk inspireret brown ale.

Karakter 3+

tirsdag den 22. december 2020

Tid til en øl - Wild Weather Ales Christmas, Christmas, Christmas


 22. December 2020

’Christmas, Christmas, Christmas’ – Det kan ikke siges for tit her ind under jul. Vi kunne dog godt tænke os lidt mere vildt vintervejr med sne og høj himmel. Og det burde Wild Weather Ales da kunne sørge for.

Wild Weather Ales ligger i Silchester i nærheden af Reading vest for London. Det blev grundlagt i efteråret 2012. Her i år har de sendt en juleøl på markedet – ’Christmas, Christmas, Christmas’.

Det er en brown ale på 6,0%. Den har en fin mørkebrun farve – skummet er beige eller let lysebrunt. Der er en duft af mørk chokolade og nødder. Det er meget blød, nærmest lidt fad – ligner i høj grad den typiske engleske tradition med cask ale. Også nød og chokolade i smagen – lidt humle og afsluttende med et lille gensyn med chokoladen.

Karakter 3+

I disse tider er Danmark jo lukket ned igen og de lokale restauranter og barer må klare sig med take-away. Også Basement Beer Bar her i Aalborg, der sælger ud af deres øl. Man kan bestille øl fra tavlen på en 44 cl dåse, så man alligevel kan støtte BBB og smage deres spændende juleøl. Og der er nogle specialiteter imellem dem, jeg har købt. Mere om det senere. Man kan se udvalget på deres Facebook side, og der kan man også bestille. Derfor er det ikke den rigtige etiket på dåsen

torsdag den 17. december 2020

Tid til en øl - Frijsenborg Julebryg Brown Ale


 17. December 2020

Frijsenborg har i år udsendt 2 ’Julebryg’ sammen med Skanderborg Bryghus. Jeg har tidligere omtalt ’Pale Lager’, men de har også en ’Brown Ale’ på programmet. En til silden og en til det lune.

’Julebryg Brown Ale’ er en mørkebrun øl på 7,0%. Den har beige skum. Den er brygget med chokolade og appelsin, og fornævnte kan jeg fint mærke i aromaen sammen med mørkt brød. Appelsinen skal jeg gætte mig til. Den er sprudlende i munden. Takterne fra aromaen forstsætter i smagen og der er en fin, balancerende bitterhed til sidst.

Øllene fra Frijsenborg er lette at gå til og udfordrer ikke meget, men har lige et lille twist, der adskiller dem fra det traditionelle.

Karakter 3+

onsdag den 2. december 2020

Tid til en øl - Beer Here Brun Sovs


 2. December 2020

Her i juletiden griber bryggerierne ofte til at tilsætte juleingredienser for at give juleøllene karakter. Det kan være kanel – ingefær – gran, og jeg har også set guld, røgelse og myrra i en enkelt. Men en af de vigtige ingredienser fra julemiddagen har jeg ikke set før – ’Den brune sovs’. Det er naturligvis ikke ligegyldigt, om det er til anden eller flæskestegen, men nu har Beer Here hældt sovsen på flaske. Så er det spændende om den dur til begge retter.

Vi skal vist alligevel i gang med den opbagte sovs til jul. Beer Here’s flaskeudgave er nærmere en let sauce på 4,7% og passer nok bedre til en let frokost.

’Brun Sovs’ er en brown ale med en flot kastanjefarve. Der er duft af mørk malt og kaffekaramel. Den er let i karakteren – måske også for let, men kan være glimrende til en sildemad på frokostbordet. En god øl, der nok er lidt anonym. Det mest interessante er navnet.

Karakter 3

mandag den 2. november 2020

Tid til en øl - Vestkysten Skagen Bunker Brown Ale


 2. November 2020

I går nød jeg en dejlig old ale fra Fuller’s til vores lidt tidlige Mortens Aften and, og i dag var der lidt rester tilbage af anden.

Heldigvis kunne jeg i udvalget fra Løkken Bryghus finde en mørk øl, der kunne passe dertil.

Det er igen det selvstændige brand ’Vestkysten’, der står bag denne brown ale med navnet Skagen Bunker.

Under 2. Verdenskrig byggede tyskerne en 5000 km lang forsvarslinje fra Frankrig til Finland – den såkaldte Atlantvold. Der var omkring 2000 bunkere på den jyske vestkyst, hvoraf der var 313 i Skagen. Enkelte af disse bunkere blev brugt efter krigen, og rygtet går, at det var fra en af disse, man observerede, at russerne sejlede missiler til Cuba. Det er den bunker, der er afbilledet på etiketten.

Det er en meget mørk, næsten sort øl med beige skum på toppen. Duft af brændt karamel. Den føles let og frisk. Alkoholprocenten er 6,0% og bitterheden 26,3 IBU. Bitterheden lægger man ikke så meget mærke til. Den balancerer fint det maltede indtryk. Smagen har en let sødme, ristet malt og brændt karamel, der minder om de kaffekarameller man får i vores lokale tebutik.

Karakter 3+

Der findes også en ’Skagen Bunker Pilsner’ i serien. Jeg ved ikke om det er øl, der er lavet specielt til Skagen Bunker Museum eller om der er tale om etiketøl. Bryggeriet Vestkysten brygger også en brown ale med navnet ’Grimrian’, men  den er ikke med i udvalget fra bryggeriet.

søndag den 14. maj 2017

Tid til en øl - Grauballe Mørk Mosebryg


14. Maj 2017

Der er stadig lidt galt med halsen. Stemmen har ikke været på toppen i en uges tid, så her til aften var det atter tid at smøre den med lidt øl.

Jeg fik til jul en kasse med øl fra Grauballe. Nogle af øllene har jeg smagt og skrevet om her på loggen, men jeg mener ikke jeg har beskrevet ”Mørk Mosebryg” her.
For nogle år siden besøgte jeg Grauballe i deres nye lokaler i Silkeborg. Min kone besøgte samtidig en garnbutik lige ved siden af, så måske er der basis for endnu et besøg. Men heller ikke den gang smagte jeg mosebryggen.

Det er en mørk øl med kraftigt beige skum. Der er lidt duft af kaffekaramel og en anelse røg. Den er betegnet som en skotsk ale på 5,6%. Det er en letdrikkelig øl, hvor røgen træder mere frem på baggrund af en maltet indledning. Den er single-hopped med First Gold humle, men på skotsk vis er det gjort med nænsom hånd. En fin ale, der vil gøre sig godt til sommerens grillaftener, hvis ellers den kan skaffes i Aalborg. Ellers må jeg forlade mig på familien i Silkeborg

Karakter 4


søndag den 26. marts 2017

Tid til en øl - Ølmarathon / Overgær 1


26. Marts 2017 


Tredje heat i vores Ølmarathon var overgærede øl – ales. Der er mange forskellige typer, men vi havde reserveret en runde både til belgiske ales og hvedeøl. Så det var mest de engelske typer der var fokus på. Jeg ville gerne have haft en tysk altbier eller kölsch med, men det kunne jeg ikke skaffe i Aalborg og omegn.


”Bass Pale Ale” smagte jeg første gang på en pub i Gibraltar og siden hen, de gange vi har været på cruise. Jeg kan godt lide den, og tog en flaske med hjem, for at præsentere den for vennerne. Det er den første pale ale og den røde trekant er verdens første registrerede varemærke. Jeg skrev om den i slutningen af februar.

Karakter 4


Amerikanerne har skabt en variation af pale ale, som kaldes ”american pale ale” – ”APA”. Her er der brugt amerikansk humle og bitterheden er også skruet en smule op. Stone fra San Diego nærmer sig IPA niveauet med deres ”Ripper” på 5,7%. Bitterheden rammer 40 IBU og der er brugt Cascade og Galaxy humle. Det skyldes at inspirationen kommer fra surfmiljøet, hvor både Californien og Australien har stolte traditioner.

Det giver en uklar orange øl med et dejligt friskt pust af humle. Grape og mere eksotiske frugter. Den er skarp med et godt bid, men alligevel ikke på IPA niveau. Det passer jo mig glimrende, at bitterheden ikke bliver for ensidig en smagsfaktor. Smag af grape og passionsfrugt. God, langvarig og passende bitterhed.

Karakter 5


Derefter fulgte en ”Nut Brown Ale” fra Samuel Smith i Tadcaster, Yorkshire. Samuel Smith står som altid for god kvalitet, men denne brown ale hører måske alligevel til i den mere anonyme ende af deres produktion. Jeg har tidligere skrevet om den, men synes denne gang trods alt bedre om den end for 7 år siden.

Karakter 3+


Da jeg ikke kunne skaffe en altbier, kunne jeg da bruge en anden gammel, tysk, overgæret øltype. Mumme siges at komme fra den tyske by Braunschweig. Kilder på Wikipedia hævder, at man ikke skal tro på historien om, at det var bryggeren Christian Mumme, der er ophavsmand til navnet. Til gengæld kommer der så ikke en anden forklaring.

Men hvorom alting er, så er mumme en overgæret krydret øl, og det er den øgså i Albanis udgave. Serien er opkaldt efter grundlæggeren Theodor Schiøtz, der også var en ivrig botaniker. Derfor er den krydret med slåen, solbær og hyben. Det er en øl, jeg altid har syntes godt om.

Royal Unibrew, der ejer Albani, har planer om at bygge en stort mikrobryggeri ( hvilket jo er noget vrøvl ) og blive en vægtig spiller på specialølsmarkedet. På samme måde har Carlsberg tænkt sig at Jacobsen også skal køres mere i stilling. Det er jo sådan set fint, hvis de store bryggerier vil øge kvaliteten. Bare det ikke betyder lukning at andre små og spændende bryggerier.

Karakter 4


Kong Midas var konge af Frygien og meget velhavende. Han havde hjulpet Dionysos’ læremester Silenos, og blev belønnet med et ønske. Han ønskede sig, at alt hvad han rørte ved, ville blive til guld.

Derfor er det passende at en øl med navnet ”Midas Touch” er en smuk gylden ale. Det er en historisk ale og en del af en serie ”Ancient Ales” som bryggeriet Dogfish Head laver. Denne er den første ( 1999 ), og opskriften stammer fra Jong Midas’ grav. I den 2700 år gamle grav fandt man de ingredienser, der er brugt.
Det er en mellemting mellem øl og vin. Det kender vi også fra andre øl fra oldtiden. Dogfish Head har samarbejdet med en biomolekylær arkæolog for af frembringe denne øl.
Der er brugt byg, honning og hvide muskatdruer, samt safran. Det giver en stærk øl på 9,0%. Duften er præget af honning, men uden det bliver overdrevent. Smagen er frugtsødme fra rosiner og dadler. Honningen er ikke så tydelig i smagen, men medvirker jo nok til sødmen. De fleste deltagere var forbavsede over, at de rent faktisk kunne lide den, Men det bliver heller ikke vammeltsødt. Det hele er holdt i en fin balance, selvom der ikke er nogen nævneværdig bitterhed.

Karakter 4

Dogfish Head er et bryggeri fra Milton, Delaware. Det blev grundlagt i 1995 af Sam Calagione og det lidt besynderlige navn, stammer fra en lokalitet i Maine, hvor Sam tilbragte sine ferier som barn.
Deres ”Ancient Serie” omfatter øl som ”Chateau Jiahu” ( 9000 år gammel kinesisk grav ) – ”Teobroma” ( 3400 år fra Honduras ) – ”Ta Henket” ( ægyptiske hieroglyffer ) og ”Bierra Etrusca Bronze” ( 2800 år –første nedskrevne opskrift ) . Derudover har de lavet en øl ”Kvasir” fra egtvedpigen, og den finske sahti ved navn, ”Sah’tea”.



onsdag den 5. oktober 2016

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Rogue Hazelnut Brown Nectar


5. Oktober 2016


Inden denne første ølsmagning havde jeg dog stiftet bekendtskab med nogle af de nye øl, og jeg havde fået smag for ”Newcastle Brown”, som jeg ofte bestilte på pub. Så følte jeg mig lidt mere som en connoisseur, end hvis jeg bare bestilte ”Tuborg Classic”.

Derfor var jeg også spændt på ”Hazelnut Brown Nectar” fra det amerikanske bryggeri Rogue. Ikke alene var der hasselnød, men ”nectar” lød også af mere fylde og styrke.
Jeg har skrevet om denne øl tidligere ( 2. oktober 2008 ), hvor malt og humletyper er opregnet, men her er det nok at sige, at der er tilsat hasselnødekstrakt.

Dengang skrev jeg at ”man kunne smage hasselnød, men det er ikke en sød maltet smag, tværtimod er den tør og let drikkelig” Det er også sådan jeg husker den, men jeg må sige, at jeg blev overrasket over, at den er sødlig – næsten vammelsød – af hasselnød. Jeg elsker ellers netop hasselnødder, men her blev det næsten for meget.
Så enten har mine smagsløg eller øllen ændret sig. Så jeg må nedtone min karakter fra dengang.


Karakter 3+

fredag den 19. august 2016

Tid til en øl - Anchor Brekle’s Brown


19. August 2016

Den nye ølrevolution begyndte, da Jimmy Carter i 1979 ophævede forbuddet på hjemmebrygning i USA. Straks begyndte man at eksperimentere i kældre og garager, og i 1981 så Sierra Nevada dagens lys og sendte fire øl på markedet, der satte nye standarter.
Men faktisk var der sket noget tilsvarende 10 år før i San Francisco. Her var det bare ikke et mikrobryggeri, men et gammelt bryggeri fra 1871, der sendte fire nyskabende øl på markedet. Det var bryggeriet Anchor.

I starten af 1850’erne ankom Gottlieb Brekle til San Francisco. Her opkøbte han i 1871 en ”beer-and-billard” saloon og omdannedede den til et bryggeri. I 1896 omdøbte han bryggeriet til Anchor. Anchor havde i slutningen af 1960’erne problemer, og besluttede at lukke. Det var det sidste bryggeri i USA, der stadig bryggede Steambeer, og det blev for meget for Fritz Maytag, der elskede denne øltype. Så han opkøbte bryggeriet ( hans far var efter sigende mangemillionær ) og omlagde produktionen, fik styr på finanserne og sendte i slutningen af 1975 de fire øl på markedet, samt en juleøl. ”Steambeer”, ”Liberty Ale”, ”Porter” og ”Old Foghorn”

Nu har de sendt en brown ale på markedet for at hylde deres første brygger – en øl der bærer navnet ”Brekle’s Brown”. Det er en ”all-malt single-hop” ale, for der er kun brugt den fine citrahumle.
Det er en flot, nøddebrun øl på 6,0%, Den har små livlige bobler og kraftigt beige skum på toppen. Der er en god duft af karamel og frugtig humle. Citra giver en note af eksotisk frugt som mango og papaja. Den er letdrikkelig og frisk i munden. Der indledes med sødme og en let syrlighed og slutter af med humlesmagen, der ikke er skarp og aggressiv, men netop præget af eksotisk frugt. Bitterheden er ikke høj, men giver en fin balance.


Karakter 4

fredag den 29. juli 2016

Tid til en øl - Mylius-Erichsen Brown Ale


29. Juli 2016

I starten af ugen var vi i Hvide Sande, hvor jeg fandt nogle af de lokale øl fra Mylius-Erichsen Bryghus. Bryghuset var først beliggende i Ringkøbing, men er nu flyttet til Hvide Sande, hvor alt deres fadøl bliver brygget. Flaskeøllet bliver produceret på Nibe Bryghus, hvor Martin Schau er brygmester. Han er også tilknyttet Mylius-Erichsen, men om han er den eneste brygmester der, er jeg ikke helt klar over. I Hvide Sande arbejder man på at få et tappeanlæg, og evt også brygge for andre bryggerier.

Deres ”Brown Ale”, som jeg købte i ”Vom Fass” i Hvide Sande er en mørk, rødlig øl med offwhite skum. Skummet sætter sig pænt i ringe på glasset. Alkoholprocenten er 5,6%, og det er en venlig, blød og rund øl. Man mødes af en duft af malt, karamel og en anelse røg. Smagen er i samme retning med let røg i eftersmagen. Her findes også en fin balancerende bitterhed.


Karakter 3+

mandag den 16. maj 2016

Tid til en øl - Møn Bryghus Dronning Fanes Brown Ale


16. Maj 2016

Efter en dejlig pinseeftermiddag i haven var det tid til at åbne en flaske fra Møn Bryghus. Til min fødselsdag fik jeg nogle flasker af min svigerinde, der havde været en smut på de kanter.
Bryggeriet ligger i Stege og i forbindelse med bryghuset ligger der også en cafe/restaurant. Bryghuset åbnede i 2005 og jeg smagte første gang deres øl på en ølfestival i Århus i 2007, men det var før, jeg begyndte at skrive her på bloggen. Jeg er ikke stødt på deres øl siden, for det er åbenbart ret lokalt, øllet bliver distribueret, og der er langt herfra til Møn. I 2012 overtog makkerparret David Jensin og Thomas Stecher bryghuset. De har i forvejen andre restauranter på øen.

Møn har ( måske ) sit navn efter en skjoldmø fra Falster ved navn ”Fane”, der kæmpede mod kongen af Møn ”Grøn Jæger”. Derefter blev de venner og senere mand og kone. Der er adskillige sagn om dem og et længere digt af J. L Heiberg fra Guldalderen.

”Sådan i et gammelt rim det lyder
hvis mening en yngre skjald nu tyder
Hin Grøn var jæger, dertil søhane
hans dejlige hustru kaldtes Fane.”

Bryghuset på Møn har opkaldt deres øl efter de lokale sagn og figurer, og derfor kunne jeg til aften nyde ”Dronning Fanes Brown Ale”.
På etiketten hævdes, at ved hendes hof bryggede man for flere tusind år siden det herligste øl, og Fanes efterkommere har – måske - haft det med til England, så den nøddebrune engelske ale – måske – stammer fra Møn. ( der er temmelig meget ”måske” i historien ).

Det er en ufiltreret og upasteuriseret øl, der fremstår temmelig grumset. Den har et kraftigt, beige skum. Alkoholen er på 5,8%. Man mødes af en ualmindelig frisk duft af citrushumle, der er meget indbydende. Den føles rund og blød i munden, og er behagelig at drikke. God smag med et kortvarigt strejf af karamel, derefter frisk humlesmag og afsluttende med ristede noter fra malten. Der er en let, god bitterhed i eftersmagen.


Karakter 4

onsdag den 8. april 2015

Tid til en øl - Collesi Rossa / Brooklyn Brown Ale


8. April 2015

2. Påskedag var vi i Helsingør for at se musicalen ”Blod og Ære”, som Espergærde Ungdomsskole opførte på Kulturværftet. Vores yngste datter spiller en af de kvindelige hovedroller, og det gør hun fremragende. Det er et meget dramatisk stykke – om retsopgøret efter 2. Verdenskrig og de tyske flygtninge, der blev interneret i danske lejre ( hvor de ikke blev særlig godt behandlet ), og der var trukket linjer op til vores tid og vores behandling af flygtninge. Alle spillede fremragende og vi blev meget grebet af stykket. men det er hårdt at se ens datter gå så gruelig meget igennem – selvom det kun er teater.

Vi mødtes med hende søndag aften og gik på italiensk restaurant – ”Amici Miei” - for at hygge os. Det var god mad og de havde spændende øl fra Italien på kortet.


Birra Collesi er et lille håndbryggeri fra Apecchio i Marche, Italien. Det er Guiseppe Collesi og Roberto Bini der grundlagde bryggeriet, og de allierede sig med brygmester Marc Knops fra Belgien. Sammen skabte de Imper Ale. Bryggeriet får vand fra Monte Nerone og de dyrker selv deres byg, der bliver lokalt maltet.

”Collesi Rossa” er en red ale på 8,0%. Den kommer i en enkelt, men meget flot flaske, der minder om en vinflaske. Det er en smuk rød øl, der er eftergæret i flasken. Behagelig duft af karamel og krydderi. Det er en af de bedste italienske øl, jeg har smagt. Ualmindelig godt balanceret. Der er ikke noget der stikker at, men karamel, nødder og krydderi er holdt i fine antydninger, og spiller fint sammen. Man er ikke i tvivl om det italienske islæt af krydderier, men det dominerer ikke. Der er ikke oplysninger om, at der er krydderier tilsat, så det er måske malten, der har optaget dette strejf af Italien.

Karakter 4+


Mandag så vi Kronborg. Vejret var dejligt og vi nød solen. Kulturværket ligger ved havnen ved siden af Kronborg, så vi satte os ind i cafeen og fik frokost. Her var der øl fra Brooklyn på tavlen, så jeg valgte deres ”Brown Ale”, som jeg dog har smagt tidligere.


Brooklyn Brewery blev grundlagt i 1987 ag Steve Hindy og Tom Potter. Hindy havde lært at brygge under et seks års langt ophold i Mellemøsten (?), og dannede bryggeriet med sin underbo, da han vendte hjem til Brooklyn. I starten var de kontraktbryggere, men fik i 1996 eget bryggeri. I 1994 blev Garret Oliver deres chefbrygger, og det er ham, der har skabt ”Brown Ale”. oliver er meget begejstret for engelske øltyper, men der er nu kun brugt amerikansk malt og humle i denne øl. Fem forskellige typer malt og Cascade, Willamette og American Fuggles.

Det giver en øl med mere kant end traditionelle engelske brown ales. God fyldig smag med karamel, chokolade og en forfriskende bitterhed fra humlen ( IBU 30 ).

Karakter 4

Tag til Helsingør og se musicalen ”Blod og Ære”. Det er hele turen værd, og øllet er heller ikke dårligt.

tirsdag den 9. december 2014

Tid til en øl - Anchor Christmas Ale 2013


9. December 2014

Anchor fra San Francisco laver hvert år en Christmas Ale på 5,5%, men hvert år har de alligevel ændret på opskriften. De begyndte i 1974, så den øl der er på markedet herhjemme i år – ”Christmas Ale 2013”, er nummer 39 i rækken. Det er da lidt af en bedrift.

Jeg ha desværre ikke smagt alle udgaver – faktisk kun 2006 og 2008- Den sidste har jeg også skrevet om. Hvert år ændrer de også på etiketten, der viser en af Californiens mange spændende træer. I 2013 er det en ”Abies Concolor var. Lowiana”. Det er et grantræ af en art.

Dette års juleøl er kraftigere krydret end dem, jeg tidligere har smagt. Den er meget mørk – med lysebrunt, groft skum, der næsten antager et rødbrun skær. Aromaen er meget krydret – kardemomme, kløver og rosmarin ( ? ). Denne kraftige, krydrede note finder man også i smagen, hvilket næsten giver den et præg af italiensk øl, hvor de godt kan lide at eksperimentere med krydderurter. Helt klart en spændende øl, der måske i længden bliver lidt for dominerende.

Karakter 3+


tirsdag den 8. juli 2014

Tid til en øl - Willemoes 10 års Jubilæum


8. Juli 2014

De første dage af min sommerferie er arbejdsdagen længere end normalt. Jeg møder op på Hals Skanse kl. 9 og maler kulisser til vores sommermusical, og så bliver jeg ved til kl. 18.00, hvor prøverne går i gang. Så jeg er hjemme igen omkring kl. 23. Det efterlader ikke megen tid til en øl, selvom vi på måske får en enkelt pilsner til frokost, hvis der er andre på pladsen. Det er hårdt, men man mærker det næsten ikke, for det er først og fremmest sjovt - at lave noget helt andet end til daglig. Og resultatet er blevet godt.


Bagvæggen er et kæmpestort verdenskort, så man kan følge med i ”Jorden rundt på 80 dage”. 


 Sidevæggen er der blot for at lede blikket mod scenen, og knytter sig ikke til nogen speciel scene – så det er blevet en fortælling i sig selv. Jeg har aldrig lavet et maleri af den slags før. Det var spændende.

 
Nu er kulissemaleriet slut, men vi spiller forestillingen, og det går fantastisk godt. Men det bliver sent, inden jeg er hjemme. I går fulgte nogle venner dog med hjem efter stykket, og så knappede vi en hyggeøl op.
 
Det blev ”Willemoes 10 års Jubilæumsbryg”.  En Imperial Brown Ale på 7,0% - tilsat Royal Danish Navy Rum.


I maj 2004 bryggede Vestfyen deres første øl i serien ”Willemoes”. Dengang var det brygmester Henrik Sørensen, der stod ved kedlerne, og siden er det blevet til flere velsmagende varianter. Willemoes Julebryg har i mange år været blandt de bedste – med stor variation i typerne. I anledning af 10 års jubilæet er Henrik Sørensen gået sammen med nuværende brygmester Christoph Behnke om at skabe en spændende øl. En kraftigt maltet brown ale med den ægte danske flåderom – genskabt efter apoteker A. H. Riises originale recept. På Willemoes tid var romrationen inden en kamp temmelig høj. Der skulle være noget at dæmpe nerverne med.

Det er en mørkebrun øl med rødligt skær og offwhite skum – hen imod lidt beige. Der er sveske, rosin og rom i næsen, og man mærker også rommen som en skarp introduktion, når man får øllet i munden. Smagen domineres af mørke frugter og en sødlig, alkoholiseret smag. Man er ikke i tvivl om, at her er noget destilleret brændevin i. Det virker dog ikke sprittet, da det blander sig fint med sødmen. En god brown ale med et skvæt raffinement oveni.

Karakter 4+
 

mandag den 9. juni 2014

Tid til en øl - Thisted Mesterbryg


9. Juni 2014

Kvickly’s Ølvalg 2014 er for længst ovre. Vinderen blev ”Svagpisser” fra Pladderballe, men jeg har ikke arbejdet mig gennem alle øllene endnu. Det sker stille og roligt, da det jo ikke har nogen hast længere.

Thisted Bryghus har også en øl med – ”Mesterbryg” på 5,8%. Det er en brown ale – brygget med bygmalt og rugmalt. der er tilsat kuldioxid og E223 som er antioxidant ( sodium disulphite ). Jeg er ikke så meget for E-numre i mine øl, men det ses ofte, så måske er det nødvendigt.

Det er en mørk brun øl med et skær af rødt. Kraftigt skum på toppen. Duften er ikke særlig tydelig, men man aner rugbrød, lejrbål og lidt skarp humle. Den er letdrikkelig. Smagen præges mere af bålpladsen. Ogås her er der rugbrød og man kan fornemme humlen i eftersmagen. God uden at være prangende.

Karakter 3+

 

onsdag den 14. maj 2014

Tid til en øl - Øræk Hunting Beer


14. Maj 2014
Kvickly har endnu engang sat et ølvalg i gang, og tidsfristen for at stemme udløber i morgen. Så jeg må siges at være noget bagefter. Jeg har simpelthen ikke opdaget det denne før – før lokalformanden lagde det ud på Facebook. Så jeg var i Kvickly og erhvervede mig øllene. Så må anmeldelserne komme for sent, og så kan man se, hvordan udfaldet burde været blevet.

Kvicklys ølvalg drejer sig om 10 øl, men de er nu smarte. For i afdelingen – under banneret ”Ølvalg 2014”, var der ikke blot 10 øl men 14. Og da jeg ikke vidste hvilke der var tale om købte jeg alle fjorten. Så fik jeg også en ”Bamberg” med fra Indslev. Den glæder jeg mig til, selvom den ikke er del af valget. Jeg kan jo ikke stemme alligevel, så jeg anmelder den, som om den er. Men vi starter med ”Hunting Beer” fra Ørbæk.

Vi har i et stykke tid modtaget kasser med mad fra Årstiderne. Der er opskrifter og råvarer til fem dage, og det er sjovt at prøve nogle nye ingredienser.

Her til aften var det kalvesteaks med østershatte og søde kartofler – og dertil et bundt rosmarin. Så var det nærliggende af tage Ørbæks ”Hunting Beer” frem, for den indeholder bla. rosmarin - foruden enebær og koriander. Det er en brown ale på 5,0%, og den er brygget i ”american style”, hvilket måske bare betyder, at der er en del humlebitterhed tilstede. Jeg kender i hvert fald ikke til, at det er specielt amerikansk at komme krydderurter i – det lyder mere italiensk.

Det er en uklar, rødbrun øl med offwhite skum, der virker en smule groft. Duft af granskov, der sikkert stammer fra rosmarin og enebær. Det træder også frem i smagen, men uden at blive for dominerende. Pænt doceret og balanceret. Bitterheden dukker op til sidst efter at smagen af krydderurterne har lagt sig.

Karakter 3+


fredag den 11. april 2014

Tid til en øl - Skands Tæppefald


11. April 2014

I dag er det min fødselsdag. En af gaverne i morges var en teatertur til Himmerlands Teater i Hobro, hvor forestillingen ”3 mand og et billardbord” spillede for sidste gang. En af de tre mænd er vores instruktør på Skansespillet – Ronny Sterlø – så vi glædede os til turen. Det var en fantastisk forestilling – både morsom og alvorlig.

I pausen kunne man i baren erhverve sig en lille buttet ølflaske ved navn ”Tæppefald”. Jeg har fået lavet det ene øje, men det er til at se lang med, så jeg havde stadig svært ved af læse de små bogstaver på flasken. Men jeg kunne jo tage min venstre kontaktlinse ud, og så kan jeg læse det, der er skrevet med småt.

Bryggeriet er Skands, og det er en øl brygget til Det Kongelige Teater ( og altså Himmerlands i Hobro ). Øllet er en mørk øl på 6,2%. Og så er det mine evner kommer til kort. Er den over eller undergæret? Er det en dunkel eller en brown ale? Umiddelbart ville jeg sige overgæret for duften er frugtig med ristet malt og en anelse krydderi. Men det er en meget let øl at have i munden, og her minder den lidt om en undergæret øl. Smagen er ”overgæret” med frugt og let krydderi, men den forsvinder hurtigt. Ret sent dukker en svag, men umiskendelig bitterhed op.

Karakter 3+

Tilbage i teatersalen blev de løse ender og mysterier løst til sidst.  På et tidspunkt optræder der øl i forestillingen. Gud opfylder mændenes ønsker og en af dem har tænkt på øl ( Jeg vil ikke forklare nærmere ). Det viser sig at være Albani Pilsner, men den ene af mændene ønsker sig i stedet en ”mørk belgisk øl brygget på ægte trappistgær”. Det bliver naturligvis også opfyldt.

Det var lige, hvad jeg ønskede mig, da jeg kom hjem, og sandelig om der ikke stod en ”Rochefort 10” i skabet. Det har været en god fødselsdag, og den sluttede med maner.


fredag den 4. april 2014

Tid til en øl - Bøllingsø Skyggesiden


4. April 2014

Det går fint med øjet, men jeg er stadig væk en del lysfølsom overfor skarpt lys, så jeg holder mig inden døre eller i skyggen. Derfor passede det også glimrende at jeg havde en øl med navnet ”Skyggesiden” i skabet, da menuen stod på omelet med spinat og bacon.

Det er Bøllingsø Bryghus der står bag den, og det var en øl, jeg fik foræret af min svoger. Han havde spillet med sit band på bryghuset og betalingen var i øl, men han drikker overhovedet ikke øl, så det nød jeg så godt af.

Bøllingsø Bryghus ligger i Engesvang i Midtjylland, og det er folk fra lokalområdet, der står bag. Bryggeriet ligger i den gamle kro, så der er også en ølcafe, der er åben hver fredag. Derudover afholder man forskellige kulturelle arrangementer. Det var sådant et min svoger spillede til.

”Skyggesiden” er en ”dark ale” og det er en usædvanlig mørk øl – en brown ale på vej mod stout. Der er kraftigt lysebrunt skum, der dog hurtig svinder ind. Alkoholprocent på 5,5%. Duft af mørk malt, rugbrød/øllebrød og en anelse sød chokolade. God fyldig øl, der er behagelig at drikke. Smagen er også ristet malt, brød og søde chokoladenoter. Der er ikke så megen bitterhed i den, men humlen er Target, Bramling X og East Kent Goldings.

Karakter 4


onsdag den 2. april 2014

Tid til en øl - William Bros 80/-


2. April 2014

I dag fik jeg opereret mit øje for grå stær. Det tog ikke mere end 15-20 min, så kunne jeg gå ud ad døren med en ny kunstig linse. Langsomt er synet så blevet bedre og nu ser jeg godt med øjet, selvom der er en farveforskel i forhold til det andet øje. Måske fordi der stadig kommer en del mere lys ind i min store pupil. Men det ser ud til at fungere.

Til aften skulle det fejres med en øl. Jeg valgte en dejlig brown ale fra skotske William Bros. Det var en flaske, jeg købte i efteråret på vores tur til Skotland.

Skotsk øl inddeles ofte efter nogle gamle prisbetegnelser/skattesatser ( 60/-, 70/-, 80/- ( shilling )).

90/- er den kraftigste og kaldes også Wee Heavy.

Aftenens øl fra Williams Bros er 80/- og den er på 4,2%. Heraf kan vi konkludere at det ikke ligefrem er stærk øl, der produceres. Det er en brown ale, hvor der også er tilsat lidt hvedemalt. Skotsk ale fokuserer ofte på maltprofilen – simpelthen fordi det er for koldt til at dyrke humle. Det har traditionelt betydet, at man skulle købe humle af englænderne, og der har gennem tiden været mange uoverensstemmelser mellem de to lande. Man har i stedet brugt andre ingredienser – som lyng, fyr, og bær i øllet. Disse specielle historiske øltyper har William Bros specialiseret sig i med deres ”Fraoch” – ”Alba” – ”Ebulum” osv. ( det startede under navnet Heather Ales, men i 2004 ændrede de navn ). ”80/-” er også en traditionel scottish ale, men den er uden specielle ingredienser.

Der er en mørk, brun øl med beige, cremet skum. Den har en virkelig dejlig maltprofil, men man aner også en delikat, men behersket humlenote. Den har en god fylde.  Smagen er også overvejende maltet, med lidt toffee-karakter, men også her kommer frugtig humle med i baggrunden. En fin øl hvis man ikke lige er humlefanatiker.

Karakter 4