Tid til en øl - Nordic Brew Festival - Sour

30. Oktober 2022

Lørdag var jeg forbi Nordic Brew Festival i Frederikshavn, sammen med nogle venner. Vi var 6 mand afsted, så vi havde en hyggelig dag med masser af øl og snak.

Som noget nyt kunne man bestille en gratis billet til transport med NT's busser og tog til Frederikshavn. Det var bare ikke blevet formidlet ud til chaufførene. I hvert fald ikke til vores, der først skulle være tvivlende, men derefter være rar og lade tvivlen komme os til gode. De seks foran mig - med sammen billettype - fik det samme foredrag som jeg. Det gik bedre i toget hjem - måske fordi der ikke var kontrol. Vi kom til Frederikshavn og ville tage en hurtig sandwich, men quickbaren i Føtex var en mester i nordjysk sindighed.

Vi nåede dog festivalen omkring klokken 13, og var klar til at smage øl. Vi gik en runde for at se hvad der var på tapetet, og ligesom sidste år valgte jeg at starte med syrlige, lettere øl. Nogle af vennerne gik til IPA'er.

Thisted Bryghus havde en ny øl i serien Cold Hawaii. Den har rød etiket og er en Berliner Weisse på 4,2%. Det er solbær, blåbær og rips der er smagsgivere i denne øl, men jeg synes ikke, de helt kom til deres ret. Jeg fik første glas af en ny fustage, men jeg ved ikke, om det betyder noget. Den virkede en smule vandet og var heller ikke særlig syrlig. Nogle af vennerne havde smagt den tidligere og fundet den anderledes fyldig, men for mig var det lidt en skuffelse, for jeg kan vældig godt lide de 2 andre øl i serien.

Karakter 2+

Hos Ølbiksen - en ny ølbutik i Frederikshavn - fandt vi ydeligere et par øl. Der var en alkoholfri udgave af Maisels Weisse. Tyskerne er blandt de bedste til at lave alkoholfrie øl, der smager rigtigt, og denne er ingen undtagelse. Det er umiskendeligt den rigtige smag, men den er tyndere - lidt som hvis man er kommet til at hælde øl op i et glas, hvor der i forvejen var lidt vand. Alkoholfrie øl kommer alt for ofte til at smage af saftevand eller ren bitterhed, men denne minder altså en del om originalen.

Karakter 3

Det var egentlig en anden øl, der først havde trukket mig til standen. En sour fra det tyske bryggeri Schneeeule. ( fantastisk med 3 e'er i træk ). Den hedder 'Kennedy', og ham kender vi jo bla. fra citatet - "Ich bin ein Berliner" - så stilen er klar. Der er væsentlig mere bid i denne øl. Humlet med Callista og Monore og tilsat Brettanomyces gær. Det giver en frisk, syrlig øl uden synderlig meget frugtsmag.

Bryggeriet Schneeeule er fra Berlin og har siden 2012 genoplivet den traditionelle Berliner Weisse stil, idet det kun er den type, de brygger. Jeg har tidligere skrevet om 'Malene', der er deres originale opskrift. Kennedy skifter humleprofil med jævne mellemrum. Alkoholprocenten er lav - 3,0%

Karakter 3+

Senere på dagen opdagede jeg, at også bryggeriet Too Old To Die Young havde en sour på tavlen, så jeg vendte tilbage til stilen. Bryggeriet ligger i Sønderborg og er helt nyt. Det stammer fra 2021. Jeg smagte deres øl i sommer, da jeg besøgte SKAAL i Sønderborg. Jeg kunne forstå på snakken, at bryggeriet ligger i samme bygning.

'Family Tree III' er med hindbær, kirsebær og blodfersken, og det giver en flot orangerød farve. Alkoholprocenten hiver sig op på 3,9%. Det var klart det bedste bud på en sour. Syrligheden var til at tage og føle på, samtidig med at sødmen fra frugten balancerede oplevelsen. Godt gået.

Karakter 4

 

Tid til en øl - Schneeeule Marlene

 7. Juni 2021 

I dag har været en rigtig 'slappe-af ' dag. Vi tog færgen til Læsø og indlogerede os på kurbadet i den gamle kirke. Så det meste af dagen gik med varme bade - både med og uden salt. Vi fik dog senere gået en god tur i Åsted ådal, som vi ikke kendte noget til. En kuperet tur i et afvekslende landskab.

Så vi var først hjemme hen på aftenen til sen aftensmad.

Men aftenen var stadig lun, og jeg fandt en let øl, der kunne passe til vores fiskeret. Det er en syrlig øl, men den passede godt til maden, selvom jeg nød det meste af den inden.

Brauerei Schneeeule er bryggeri i Berlin, der ønsker at genoplive den ægte 'Berliner Weisse'. Bryggeriet er fra 2012 og har en varieret udvalg af denne øltype. Inden første Verdenskrig var der 120 bryggerier i Berlin, der fokuserede på denne type og Berliner Weisse var den øl, der blev drukket mest af i byen.

Da jeg var ung ( det var i 2. real, så længe er det siden ), var jeg med skolen på studietur til Berlin, og vi havde hørt om denne særprægede øl, der var syrlig, men tilsat jordbær, citron eller andet specielt. Det måtte vi prøve, men da vi satte os ind på en bar, blev vi hurtigt smidt ud igen. Vi var ikke gamle nok. Og det er jo ikke fordi Berliner Weisse er så grueligt stærk. Så jeg har aldrig smagt en ægte Berliner.

Schneeeule laver da også Berliner Weisse med tilsætninger. Brygmesteren er Ulrike Genz, og hun afprøver forskellige humler, men har også en med Jasmin, en med Habaneros og en med Ingefær. Dagens udgave er dog en 'Original Berliner Weisse'. Det er en let øltype. Den er kun på 3,0%. Meget lys og med et hvidt, diffust skumlag, der hurtigt - under højlydt brusen - går i opløsning. Den er brygget med byg- og hvedemalt, Saccaromyces, Brettaniomyces, lactobacillen og saccarose.

Den bærer navnet 'Marlene' - opkaldt efter Marlene Dietrich, den tyske skuespiller, der optrådte i Tyskland i 20'erne og 30'erne, inden hun flygtede til USA. Hun har såmænd nok drukket adskillige øl i Berlin.

'Marlene' er syrlig, men på en måde der passer glimrende til mig. Godt nok snerper hele mundhulen og ansigtet sammen, så rynkerne i nakken glattes ud, men det kildrer behagelig - i stil med syrlige drops.

Dette er en ægte Berliner Weisse, og jeg vil prøve at finde nogle af de andre varianter, hvis jeg kan. Købt i Voldby Købmandsgaard.

Karakter 3+

Tid til en øl - Verdens Største Virtuelle Ølsmagning 1

 8. maj 2021

I dag deltog jeg i 'Verdens Største Virtuelle (øl)Smagning' ( VSVS21 ). Det var et arrangement af Craft Makers Collective og Anarkist, og målet var at slå verdensrekorden for flest deltagere i en virtuel ølsmagning. Derfor var der også officiel deltagelse af Guiness ( ikke bryggeriet ) Book of Records. Rekorden, der skulle slåes, var vist på 1000 deltagere.

Det var et arrangement med præsentation af øllene fra bryggerierne selv, musik i pauserne og Ølskole ved Anders Kissmeyer og Carsten Berthelsen. Der var også små reportager fra forsamlinger rundt i landet, og en enkelt helt fra Ghana.

Undervejs var der afstemning om øllene på en app og der var også indlagt et par 'Beer Battles'. Det vender jeg tilbage til.

Den første øl var fra Skands, der modigt lancerede en alkoholfri øl på 0,5%. Alkoholfrit øl er på vej frem, så det er ganske naturligt at denne øltype bliver præsenteret, men alligevel noget af et sats. Nu er jeg ikke konkurencemenneske, og faktisk ligeglad med, hvem der vinder, så det er kun fint at servere forskellige øloplevelser sådan en dag.

'CPH All Night' er en meget lys øl - brygget på både byg og hvede. Den har en duft i retning af citronsodavand. Den er naturligvis let og forfriskende - den bruser en del. Ganske udmærket smag, der er let syrlig af citron. Det kommer sikkert fra humlen, men bitterheden er kun på små 11 IBU.

Karakter 3

Næste øl var en gammel kending af Christian Skovdahl fra bryggeriet Beer Here.

'Tia Loca' er en øl, der trækker på hvedeøltraditionene fra både Belgien og Tyskland. Derfor er der både tysk hvedegær og belgisk koriander og appelsinskal i øllet, og det fungerer faktisk.

Det er en uklar, lys øl på 5,4%. Hvidt, let skum på toppen. det tyske islæt dukker frem i aromaen, hvor man fornemmer lidt banan, hvorimod smagen er præget af koriander og appelsin. Der er en lang eftersmag, der er domineret af en let syrlighed, men ikke nok til at retfærdiggøre betegnelsen 'sour' som den var præsenteret som i programmet.

Karakter 3+

Blandingen af belgisk og tysk tradition kan ses på etikette, der er kreeret af Christian Skovdahl selv.

På den oprindelige etikket - der også kortvarigt blev vist på skærmen ( vist ikke helt meningen, hvis man skal tro værternes kommentarer ), ses den belgiske Tintin, men med armen strakt løftet og et lille Hitleroverskæg. Det har nok været for provokerende - i hvert fald har Tintin nu fået et mere preussisk udseende i retning af Bismarck.

Sidste øl her i første del blev faktisk en 'sour'. Det er en 'Red Berries' fra serien Stolen Fruit'. Jeg har tidligere smagt denne øl på Nordic Brew festivalen i Frederikshavn. Det er en Berliner Weisse med masser af røde bær - solbær, hindbær, rips m.fl., og den overraskede flere i selskabet på en positiv måde.

Den er knaldrød med det nydeligste lyserøde skum. En anelse pussenusset at se på, men duft og smag er med fuld kraft. Jeg fornemmer mest solbær i duften, men også en sødlig note at hindbær. I smagen kommer bærrene ikke helt så meget frem. Den er let og sommerfrisk og syrligheden fra ripsene kommer frem i en pænt lang eftersmag. Der er ingen bitterhed og IBU er da også lig 0. Alkohol 5,4%

Karakter 3+

Tid til en øl - Cervisiam Missile Toe

 7. December 2020

I slutningen af november besøgte jeg Erlings Flaskebutik i Aalborg på udkig efter juleøl til kalenderen. Der fandt jeg blandt andet en norsk øl med det morsomme ordspil – ’Missile Toe’.

Det er det norske bryggeri Cervisiam, der har været på spil med en Berliner Weisse – krydret med tranebær og kirsebær. Sidste år smagte jeg et par juleøl fra dem i den anden ende af skalaen – stærke, sødlige stouts.

I dag åbnede jeg frisk og næsten uden tøven denne syrlige øl, for har den overhovedet noget med jul at gøre. Og her er svarede: ”Ja, også i den grad”.

Det er en rød øl på 6,0%. Uklar og med luftigt lyserødt skum. Det er naturligvis bærrene, der giver farve, men det er også dem, der giver den fine aroma. Især lægger man mærke til kirsebær. Og den duft kender vi jo fra vores risalamande. Der er tilsat en ’sindssyg mængde sure kirsebær og tranebær’ hvis man skal tro på bryggeriets beskrivelse. Derudover er der ceylon kanel og vanilje for at gøre den mere julet. Jeg lægger ikke særlig meget mærke til kanel og vanilje, men måske er det de ingredienser der giver den behagelige sødme. Jeg tænkte det mere som søde kirsebær, og vanilje er jo med i vores kirsebærsovs til jul.

Det er naturligvis det syrlige, der præger denne øl, men det afbalanceres på fineste vis af sødmen. Tranebærrene giver en ekstra syrlighed til slutningen. En dejlig øl der får en til at glæde sig til julens dessert. Man tager ligesom glæderne på forskud.

Karakter 4

Basement Beer Bar / Rød & Gul

18. september 2019

Lørdag d. 14. september holdt Basement Beer Bar i Aalborg deres 5 år jubilæum. Det foregik med 3 dages fest, hvor spændende øl var at finde på hanerne. Jeg havde selv en større ølsmagning om lørdagen, så det var fredag, jeg var på besøg.

Jeg var også med i sin tid, da Nikolaj Madsen åbnede baren, og jeg omtalte det også her på bloggen.

Der var også godt besøgt fredag aften, men jeg kunne dog finde et bord, at slå mig ned ved.

Jeg tænkte at starte lidt roligt, og så at tavlen indeholdt en berliner weisse. En syrlig øltype, jeg før har smagt netop på Basement, og som passer godt til mig. Den syrlige smag opvejes gerne af sødme fra frugten.

Wizard Brewing fra Sverige har lavet en knaldrød øl med knitrende skum. Bryggeriet ligger i Göteborg og er så vidt jeg kan forstå fra 2019. Deres Facebookside er opretter 30 december 2018.

De har specialiseret sig i berliner weisse - en syrlig tysk øltype med frugt.

Da jeg for mange år siden var med min skoleklasse i Berlin ( 2. real – ja, det er længe siden ), hørte jeg første gang om denne fjollede øl, og den skulle vi da smage. Men vi blev bare smidt ud af baren, fordi vi var for unge.

Så det er først her de sidste par år, at jeg har fået mulighed for at smage denne øltype. Og jeg kan faktisk godt lide den. Den er ikke helt så fjollet som jeg forestillede mig i sin tid.

Bryggeriets dåser er med flotte etiketter, men det har man jo ikke megen glæde af på Basement Beer Bar.

Til gengæld er farven på ’Puppethead’ en stor fornøjelse. Her er fest og farver. En fuldstændig uklar, glødende rød ( grænsende til rødviolet ) drink, der bare manglede en paraply og et sugerør, for at ligne en eksotisk cocktail. Alkoholprocenten er naturligvis lav – 4,5%.

Duften er fyldt af frugt og minder mest om min kones solbærsmoothie. Den er forfriskende syrlig. Smagen af solbær er også gennemtrængende, og der sødes med antydninger af hindbær. Eftersmagen er også syrlig. en dejlig sommerdrik.

Karakter 3+

Jeg blev lidt i saftevandsudseendet, selvom udtrykket ellers blev et andet. Næste øl lignede mest et glas appelsinjuice, men der var nu tale om en IPA fra Y Not Brewing.

Det er Basement Beer Bars eget bryggeri. Det er fra september 2018, men jeg ved ikke om Nikolaj er ene om det, eller om der er flere involveret i bryggeriet.

Denne ’Hazy DIPA’ har det flotte og fantasifulde navn – ’Hummingbird Fuel’. Der er skelet en del til de populære New England IPA’er, der med deres eksotiske frugtnoter kan være udmærket brændstof for både kolibrier og mennesker.

Den holder en procent på 7,8%, og har en dejlig duft af sød, eksotisk frugt. Den har en god fyldig krop. Det eksotiske nektarislæt går igen i smagen og der afsluttes med en god bitterhed,

Karakter 4

Derefter stod på en komparativ smagning med 2 stouts lagret på bourbonfade.

Tid til en øl - Yellowbelly

22. Marts 2019

Yellowbelly er et irsk bryggeri, der ligger i Wexford  - i det sydøstlige hjørne af Irland. Brygmesteren hedder Declan Nixon, og de brygger på et 6000 liters anlæg, som de har ”stjålet” fra Brewdog.

Deres øl kommer kun i dåser og en ny 50 cl dåse er netop udsendt, og 3 af øllene er kommet på hylderne i Salling.

Dåserne er fantasifuldt malet af Paul Reck og de viser den opdigtede helt Yellowbelly, der som en ’Dr. Who of Beer’ rejser gennem tid og rum, for at finde gamle opskrifter. På deres hjemmeside kan man læse en 24 siders tegneserie om Yellowbelly og prøve at finde ham i et billede fyldt med gule Holgere

En ’Yellowbelly’ er navnet på en mand fra Wexton. Navnet stammer fra 1700 tallet, hvor byens hurlinghold ( hurling er en slags gælisk hockey ) kæmpede i en kongelig turnering og bar gule mavebælter.

Den første øl jeg smagte var ’On the Fritz’ - en Session IPA kun 4,5%. Session IPA’er er normalt ikke helt min favorit. Bitterheden er for kraftig i forhold til fylden, men her balancerer det vældig fint.

”Førsteklasses maltofficerer bevæbnet med humleraketter udkæmper en kamp mod ondskaben”. Det ser da også vældig dramatisk ud. Steampunk.

Tørhumlet med Huell Melon, og det giver en fyldigere og mere aromatisk smag.

Karakter 4

Med den solgyldne tågede ’Kellerbier’ er Yellowbelly taget tilbage frankerriget og de bayerske alper – eller måske mere i retning af ’Game of Thrones’. I hvert fald bliver han jagtet af et Yeti-lignende monster. Hvad gør man ikke for at komme i besiddelse af en tysk Kellerbier.

Igen en relativ let øl på 4,3%, men med væsentlig mere smag end forventet. Her overraskes man af et frugtigt indtryk at appelsin og melon, men vi er vist også så langt tilbage i tiden, at tyskerne ikke have opfundet ’Das Reinheitsgebot’.

Karakter 4

På Skt. Patricks Day måtte jeg naturligvis nyde ej irsk øl, og det blev ’Castaway’. Strandet på en øde ø holder Yellowbelly humøret oppe sammen med en gris og et par små paraplydrinks i en kokosnød.

Det er en ’sour ale’ – en Berliner Weisse - sødet med passionsfrugt, som åbenbart også findes på øen.

Denne gang er vi helt nede på 4,2%, men smagen holder stadig en høj kvalitet. Der er naturligvis tale om en syrlig øl, men med en god, sød kerne af tropisk frugt ( passionsfrugt – ikke kokos ). Jeg vil kalde den en god begynderøl, hvis man ikke er så vant til syrligt øl

Karakter 3+

Et glædeligt bekendtskab, som jeg hlet klart skal smage igen henover sommeren, når øllet skal være friskt og let.

Tid til en øl - Stone Tap-Takeover

13. April 2017

I går mødtes jeg på Basement Beer Bar med en god ven. Vi skulle smage godt øl og få en hyggelig sludder, inden jeg skulle til koncert i Musikkens Hus ( Brahms – Ein Deutsches Requiem ).

Det amerikanske bryggeri Stone Brewing fra San Diego har åbnet et nyt bryggeri i Berlin, for at gøre et stort fremstød på det europæiske marked.

Det kan virke lidt misvisende at der reklameres med tysk bryggeri, når nu det er de kendte amerikanske øl, der produceres. For mig vil Stone i hvert fald altid være amerikansk, selvom det bliver brygget her i Europa.

Der var 8 øl på hanerne og BBB havde lavet det så smart, at man kunne smage 10 cl af hver ( eller 20 hvis man ønskede ). Jeg skulle jo helst ikke sidde og snorke til koncerten, så vi valgte den med 10 cl.

Baren er udvalgt til at været ”Cornerstone Venue”, hvilket betyder at de fremover altid vil have mindst en øl fra Stone på hanen.

Jeg har tidligere smagt deres kraftige ”Arrogant Bastard”, men denne gang var både lillebror og storebror med.

”Little Bastard” er en amber ale på 4,7%. Den brygges måske kun her i Europa – jeg kan i hvert fald ikke finde den på den officielle hjemmeside. En flot kobberfarvet øl med en dejlig duft af humle. En af de ting jeg bedst kan lide ved Stone er deres sans for balance. Alkoholniveau, sødme og bitterhed går altid op i en højere enhed. Denne øl hører ganske enkelt til blandt de bedste ”lette” øl, jeg har smagt i længere tid ( har dog smagt superøl fra både O/O og Stigberget ). Der er fokus på humlen, men altså alt er på rette plads.

Karakter 4

Næste øl var ”Citrusy Wit” på 5,3% – en belgisk inspireret øl med korianer og mandarin. Men Stone har ligefrisket den lidt op med limeblade. Det er en sløret ( og det er billedet også ) øl med fint, hvidt skum. Duft at citrus. Den er yderst forfriskende og helt klart en favorit til varme sommerdage på terrassen.

Karakter 4

Den næste var en ”Berliner Weisse” på 4,7%. Selvfølgelig skal man i Berlin brygge sådan en øl, og jeg finder den da heller ikke i USA.

Da jeg var ung, var vi på studietur i Berlin i 2. real ( det siger lidt om hvor lang tid siden det var ) og her ville vi gerne smage ”Berliner Weisse”. Vi havde hørt, at det var i forskellige farver og med frugtsmag. Men hver gang vi gik ind på en bar, blev vi smidt ud igen, fordi vi var for unge. Så jeg fik aldrig smagt det.

Den nye form for ”berliner weisse”, der er dukket frem i den seneste tid, skulle – ifølge bartenderne – ikke have noget med den stil at gøre. Det er en ”ny” type sour ale, selvom jeg stadig tænker, at en eller anden form for historisk tradition må der jo ligge bag.

Denne ”Berliner Weisse” var der i hvert fald ikke noget frugtigt 

over. Det var en syrlig ale med en smag jeg lige skulle vænne mig til. Den virkede lidt jordet, men vandt ved nærmere bekendtskab.

Karakter 3

Så fulgte ”Coffee Milk Stout”, som jeg ikke fik taget billede af – snakken gik for godt. Den er også let med en alkoholprocent på 5,0%. Igen er balancen ramt godt. Der er både kaffe og mælk i smagen – lidt chokolade måske. Men det bliver ikke denne vammelsøde drik, som det ofte kan blive. God fylde på trods af letheden. Bitterheden er på 40 IBU

Karakter 4

”Go to IPA” er en session IPA på kun 4,5%. Det er ikke min form for IPÅ, da jeg ofte synes, det er vand med bitterstof. Men her formår bryggerne igen at afstemme det hele, så det faktisk er den bedste øl, jeg har smagt i den stil til dato. Godt gået, så er der lidt til sommervarmen. IBU 65

Karakter 4

”Wood Infused Amber Ale” er en flot mørkerød øl på 7,9% - en ”Imperial Amber Ale”. Det tyder på at der er tilfør egetræsspåner eller noget i den retning for at give illusion af fadlagring, men de er da ærlige omkring det. Den stak lidt i forskellige retninger og fandt aldrig helt et leje, hvor den hvilede godt.

Karakter 3+

Erfaringen har vist at min IPA-type er den kraftige, hvor der er fyrer op på alle parametre. Derfor er ”Ruination” da også en af mine favoritter i den genre. Jeg har skrevet om den tidligere og vil ikke gentage mig selv, men det er bare godt. Igen – alt balancerer.

Karakter 5

”Arrogant Bastard” har jeg tidligere bedømt vældig godt. Lillebror var som nævnt også god, så det var spændende at slutte af med storebror – ”Double Bastard” på 11,0%. Jeg må nok indrømme, at alkohol åbenbart spiller en rolle for smagen, for det er et brag af en øl. Malten får lov at spille en større rolle, selvom der ikke er sparet på humlen. Jeg behøver vist ikke nævne det mere, men det er forholdet mellem ingredienserne, der får det hele til at spille.

Karakter 5

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Siren Calypso

1. Oktober 2016

I går afholdt vi vores 10 års jubilæumssmagning i vores ølklub. Det er samtidigt den dag, jeg begyndte at interessere mig for øl. Inden da var min interesse – og min viden – ikke særlig stor, men alligevel stor nok til, at jeg syntes, det kunne være interessant med en ølsmagning med vennerne.

Som tidligere nævnt fik jeg Vinspecialisten i Aalborg til at sammensætte en menu bestående af 8 spændende øl.

De anbefalede, at vi fik 10 cl af hver øl, men det skulle jo også være en rigtig mandeaften, så jeg syntes, vi skulle have en hel af hver – eller i hvert fald 25 cl. Det er så den eneste gang, vi har gjort det. Det kom nok noget bag på os, hvad specialøl fylder i forhold til en almindelig pilsner.

Jeg havde hørt at belgisk øl og tjekkisk øl skulle være godt, så jeg var lidt skuffet, da jeg så menuen. Der var godt nok en belgisk, men der mangler desværre en fra Tjekkiet.

Det siger lidt om min viden, at jeg ikke vidste, at en pilsner var en tjekkisk øltype. Og den første øl var netop en pilsner fra Warwick i Varde – ”Frk Friis”. Endda brygget efter tjekkisk mønster.

Det var da en udmærket øl, men den faldt alligevel inden for det kendskab jeg havde til øl. Til vores jubilæum ville jeg gerne have nogle af de oprindelige øl med, men syntes alligevel at en pilsner var for almindelig. Så jeg ville lægge ud med en øl, der havde den samme friske ”startfuktion”.

En af de øltyper, vi ikke tidligere har haft med i vores smagninger er den syrlige ”Berlinerwiesse”. Men jeg har stiftet bekendtskab med den på Basement Beer Bar og kan godt lidt den friske smag. Det blev en flaskeøl fra Vinspecialisten.

Det engelske bryggeri Siren Craft Brew er fra 2012, men allerede i 2010 lykkedes det brygmester Darron Ansley at indfange sirenernes ånd i sine øl. Etiketterne er prydet med smukke Art Noveau tegninger af sirener.

Sirenen Calypso er kendt for at holde Odysseus fanget på sin ø i 7 år. Vist nok til egen fornøjelse. Og hun havde nogle verbale kampe med guderne, som gerne ville have ham frigivet. Derfor er hun kendt for sin ”skarpe” tunge. Og det er derfor hun er valgt til denne ”skarpe” syrlige berlinerweisse der er tørhumlet.

Der er 7 forskellige humleblandinger – en til hvert år Odysseus var fanget, og man kan på hjemmesiden se på batchnummeret, hvilket udgave man drikker. Problemet er bare, at jeg ikke kunne finde batchnummeret på flasken – og jeg synes jeg har kigget overalt, selv under kapslen og i filigranet på etiketten.

”Calypso” er på 4,0%. Den er så bleggul, som det næsten kan være, og man mødes naturligvis af en skarp, syrlig citrusnote. Og det er citron, der decideret præger smagen. Det var næsten som en hjemmelavet citronlimonade. Frisk og snerpende. Alle var enige om den smagte udmærket, når man lige var vænnet til, men at der var langt til en rigtig ølsmag. Og det er jo sandt nok, når man definerer øl lidt snævert. Det er den opfattelse, vi forsøger at udvide. Der kunne godt fornemmes lidt tør bitterhed i slutningen, men det var citronen, der trængte igennem.

Karakter 3+

Tid til en øl - Dansk Ølmærke 2016 / Pubs 2

7. Juni 2016

På Søgaards Bryghus / The Missing Bell var vi ventet og blev taget godt imod.

Pubben er indrettet med inventar fra en gammel engelsk kirke med prædikestol, bænke og vinduer. Det eneste der mangler er kirkeklokken – heraf navnet ”Missing Bell Brewpub”. Der er 24 haner med bryghusets øl.

Der blev skænket op af tre forskellig smagsprøver, hvoraf den sidste var den kraftige stout ”Black Swan”, der blev serveret i et lillebitte ølkrus.

”Black Swan” er en imperial stout på 13,5%. Den er kulsort og har en kraftig, lysebrun skumtop. Den er blød og cremet og med en god kraftig smag. Det er kaffe og sød ristet malt og et let bitterhed, men det er ikke den der dominerer.

Karakter 4+

Cafe Luna er indtil videre den eneste cafe i Aalborg, der modtager Dansk Ølmærke, men der er andre, der er på spring. Heldigvis er fokus på øllet ved at vinde indpas flere steder. Blandt andet er der nu et stort udvalg af specialøl på Duus Vinkælder, og man må håbe at de holder ved, for det er et af Aalborgs mest stemningsfulde rum til øldrikning.

På Cafe Luna hang vores diplomer fra de forrige gange på væggen, og det var rart at se, at der er steder, der værdsætter vores tiltag. Luna har ikke slet så stort et ølkort som tidligere, men der er stadig planer om Julekalenderen med 24 juleøl i december måned. Vi blev trakteret med en fadøl efter eget valg, som vi kunne sidde og nyde indtil turen gik videre til Basement Beer Bar.

Basement Beer Bar i Løkkegade fik for første gang Dansk Ølmærke i år, men det skyldes, at stedet ikke eksisterede, da vi sidst delte mærke ud. Med 20 haner fulde af specialøl i den eksperimen-terende ende af ølverdenen, er Basement Beer Bar selvskrevet til et ølmærke. Det er overvejende danske, svenske og amerikanske øl på hanerne, men indimellem sniger der sig også andre specialiteter ind. Baren holder mange events med ølsmagninger, tap-take-over ( samme bryggeri på mange af hanerne ) og lancering af helt unikke bryg - som sidst, hvor Thisted Bryghus og Mikkeller havde slået sig sammen om ”Beer Geek Limfjordsporter”. Baren har lige rundet øl nummer 500, der var den fremragende ”Kentucky Breakfast Stout ( KBS ) fra Founders i USA.

Nikolai Madsen var desværre ikke til stede, men vi blev godt modtaget af Patrick, der modtog diplom og tale fra formanden – samt ”Fabel” fra Nibe Bryghus. Vi kunne vælge en smagsprøve af alle øl på hanerne – undtagen de to dyreste specialiteter.

Jeg valgte en Berliner Weisse på 3,9%. Basemanet Beer Bar har på det seneste haft flere øl af denne type på tavlen og jeg har prøvet at smage dem, for det er ikke en øltype jeg tidligere havde kendskab til. Det har dog været svenske og norske udgaver, så jeg har endnu ikke smagt en original fra Berlin. Jeg ser lige jeg ikke har omtalt de andre her på bloggen. Det må jeg vist snart råde bod på.

”500 States of Freedom” er et samarbejde mellem svenske Brewski fra Malmø og Cycle Brewery i St. Petersburg, Florida, USA. Patrick advarede mig om at det var den mest syrlige Berliner Weisse, de endnu havde haft, og han havde så ganske ret. Jeg synes ellers typen passer fortrinligt til det varme vejr og slukker tørsten fint, men denne var lidt snerpende i munden.

Karakter 3

Derefter kunne jeg ikke dy mig for at købe Mikkellers ” Recipe 1000”. Jeg undrede mig først over om han ikke havde nået det antal for længe siden, men fik at vide, at det var nr. 1000 brygget på De Proef i Belgien. Det er en kraftig belgisk ale på 9,0%, der er lagret på Sauternes fade i ikke mindre end 1000 dage.

Karakter 5

Det var en ualmindelig god afslutning på en ualmindelig god øldag. Godt selskab, gode oplevelser og gode øl.