Tid til en øl - Wolvers Ale

16. Marts 2011

Med ”Wolvers Ale” fra Newman’s brewery i Caerphilly, bevæger vi os fra kategorien ”Bitter” til ”Best Bitter”. Efter sigende stammer stilen fra en tid, hvor adgangen til malt blev bedre, og man kunne derfor bruge mere af den, hvilket gav mere fylde til øllet. Det er dog stadig en typisk sessiondrink, der er meget populær på pubs, og derfor er den ikke alkoholstærk. På puppen ligger den omkring 4,2%, mens flaskeudgaver ofte er noget højere, - da det er til eksport, og vi gider ikke drikke det tynde sprøjt. Men ”Wolvers Ale” er på 4,1%, så her er der ikke leflet for kontinental smag.

På etiketten ser vi en ulv, der hyler mod månen. Jeg har ikke helt forstået, hvorfor der er dyr på etiketten, men flot ser det ud.

Her er der tale om en klar ravfarvet ale, uden nævneværdigt skum og heller ikke antydning af bobler. Man bliver mødt at en aromatisk, lidt floral duft, men denne gang uden den sure afslutning fra ”Red Stag”. Citrusnoterne kommer også lidt mere til deres ret. Frisk og ret pågående fremtoning med en prikkende fornemmelse. God fylde med engelsk præg – lidt malt, lidt parfumeret blomst og en god humleafslutning. Bitterheden er dog ikke så fremtrædende som i ”Red Stag” –måske fordi resten fylder mere i billedet.

Karakter 3+

Efter aftensmaden satte vi os for at se ”Mordet i Orientekspressen” med Hercule Poirot. Vi nyder det fremragende spil af David Suchet, der i denne film spiller en desillusineret detektiv – mere trist end vi er vant til at se ham.

Til filmen åbnede jeg naturligvis en ”Hercule” fra belgiske Ellezelloises.

 

Den er opkaldt efter Poirot, der sammen med Tintin er den eneste belgier, jeg kan komme i tanke om. Jeg har tidligere skrevet om denne fremragende øl ( 04. feb. 09 ). Den har været væk fra markedet et stykke tid, men er nu heldigvis dukket op i Ølkonsortiet med en ny etiket – lidt mere sat og kedelig. Vistnok også med ny importør. Det er stadig en fremragende øl, selvom om jeg synes stoutpræget  træder mere frem end tidligere. Måske er opskriften ændret – måske husker jeg forkert, men jeg synes tidligere, at mikset mellem stout og belgisk klostergær, gjorde den enestående.

Jeg læste lige, at Poirot er den eneste fiktive person, der har fået en nekrolog i New York Times ( efter hans død i ”Poirot’s last case” - 1975 ). Godt gået.

Tid til en øl - Saison Voisin

11. Marts 2009

I dag var der rigtig forårsstemning i luften og jeg skyndte mig ud i haven for at nyde det gode vejr og få gravet mit bed færdigt. Måske er det lidt for lille. Sådan nogle bærbuske fylder meget. Nu mangler jeg bare at få flyttet solbærbusken.

Da jeg i dag kom gennem Salling i Aalborg, så jeg de havde tilbud på de sidste ”Saison Voisin” fra det nye bryggeri Brasserie des Geants. Jeg har tidligere beskrevet deres 2 juleøl, der begge er syrlige, men ellers meget spændende. Derfor havde jeg også en forventning om en syrlig øl denne gang.

Bryggeriet stammer fra midt i 90’erne og blev sidste år fussioneret med Brasserie Ellezelle. Det ligger nær middelalderbyen Ath – på det historiske slot Irchonowelch.

Saison er en øltype der knytter sig til Vallonien i det vestlige Belgien, især til Hainaut. Det er en frisk og tør øltype med en hel del bitterhed. og gerne med en lidt krydret smag.

”Saison Voisin” er brygget efter en gammel opskrift. I 1880 købte Charles Voisin et bryggeri og malteri og det er siden gået i arv i familien. Opskriften til Saison er fra 1884 og den blev brygget indtil bryggeriet lukkede i 1989. Men i 1996 blev det opkøbt af Geants og 21 juli 2001 sendte de ”Saison Voisin” på gaden.

Det er en overgæret, ufiltreret øl på 5,0%. Den har en flot orange farve og der er en meget kraftigt skumlag. Dette ser fint og blødt ud, men det krakelerer under hørbar brusen og efterlader et underligt grovt skum med store uregelmæssige huller. Det ser virkelig underligt ud.  Duften er lidt syrlig og virker dejlig frisk med citrus og appelsin. Desværre lever smagen ikke helt op til duften. Der er ikke meget brus i øllet. Det virker fadt og livløst. Smagen er syrlig, nærmest lidt sur med jord og kælder som fremherskende indtryk. Det er en god bitterhed i eftersmagen, men den mangler friskhed og liv.

Jeg har aldrig været fanget af Saison-stilen. Den virker en anelse neutral og ligegyldig på mig, men jeg har da været glad for de andre øl fra Geants, som jeg har smagt.

Karakter 2

Tid til en øl - Hercule Stout

4. Februar 2009

Kan du nævne 5 berømte belgiere? Dette spørgsmål læste jeg forleden dag, og jeg kan med skam at melde vist kun nævne en – nemlig Herge, der tegner Tintin.

Kan du nævne 5 berømte belgiske øl? Ja se, det er jo meget nemmere.

Men der er faktisk et navn, der falder i begge kategorier ( selvom det er en fiktiv person ). Der er selvfølgelig tale om Hercule Poirot, den berømte detektiv. Vi hygger os med at se tv-udsendelserne om de spidsfindige mysterier og hans små grå celler opklarer jo altid sagen. Hercule Poirot er stolt af at være belgier og lægger ikke skjul på det. Derfor er det passende at en af Belgiens få stouts er opkaldt efter ham. Stout betyder jo netop stolt.

Det er en øl fra bryggeriet Ellezelloise, der betyder ”Heksenes Bryggeri”. Dette bryggeri blev grundlagt i 1993 og er altså et af de nye bryggerier. Deres første øl hed ”Quintine” opkaldt efter sagnet om en lokal heks. Bryggeriet fussionerede i 2007 med ”Giganternes Bryggeri” ( som tidligere er omtalt på disse sider ) og de kaldes tilsammen ”Legendernes Bryggeri”.

”Hercule Stout” er på 9,0% og har den berømte detektivs kontrafej på etikketten. Flasken er lukket med patentprop. Alle Ellezelloises øl er brygget på malt, vand, gær og humle. Der er altså ikke tilsat yderligere ingredienser. Den er lagret på tyske egetræfade.

Det er en mørk øl, der hvis lyset falder rigtigt kan have et rødligt strejf. Skummet er lysebrunt og føles blødt. I duften fornemmes ristet malt og også lidt alkohol. Der er også noter af krydderi. Øllet føles meget let i munden med en lidt sprudlende karakter. Smagen er ristet med noter af lakrids og minder noget om en stout, men dette indtryk erstattes af noget der minder om en mørk trappist. Det er en kompleks og spændende øl og i hvert fald ikke en stout, som vi kender det fra USA og England. Men en sjov blanding.

Karakter 5

Jeg har tidligere i et indlæg i Nordjyske Stiftstidende foreslået denne øl som en sommerøl til at nyde ved solnedgang på terrassen. Det mener jeg stadig, fordi den trods dens fylde har en let drikkelighed. Men det er en øl, der med glæde kan drikkes hele året rundt og efter et par dage med lidt tvivlsomme eksperimenter, er det rart at slappe af med en god gammel kending.