16. Marts 2011
Med ”Wolvers Ale” fra Newman’s brewery i Caerphilly, bevæger vi os
fra kategorien ”Bitter” til ”Best Bitter”. Efter sigende stammer stilen fra en
tid, hvor adgangen til malt blev bedre, og man kunne derfor bruge mere af den,
hvilket gav mere fylde til øllet. Det er dog stadig en typisk sessiondrink, der
er meget populær på pubs, og derfor er den ikke alkoholstærk. På puppen ligger
den omkring 4,2%, mens flaskeudgaver ofte er noget højere, - da det er til
eksport, og vi gider ikke drikke det tynde sprøjt. Men ”Wolvers Ale” er på 4,1%,
så her er der ikke leflet for kontinental smag.
På etiketten ser vi en ulv, der hyler mod månen. Jeg har ikke helt
forstået, hvorfor der er dyr på etiketten, men flot ser det ud.
Her er der tale om en klar ravfarvet ale, uden nævneværdigt skum
og heller ikke antydning af bobler. Man bliver mødt at en aromatisk, lidt
floral duft, men denne gang uden den sure afslutning fra ”Red Stag”.
Citrusnoterne kommer også lidt mere til deres ret. Frisk og ret pågående
fremtoning med en prikkende fornemmelse. God fylde med engelsk præg – lidt
malt, lidt parfumeret blomst og en god humleafslutning. Bitterheden er dog ikke
så fremtrædende som i ”Red Stag” –måske fordi resten fylder mere i billedet.
Karakter 3+
Efter aftensmaden satte vi os for at se ”Mordet i
Orientekspressen” med Hercule Poirot. Vi nyder det fremragende spil af David
Suchet, der i denne film spiller en desillusineret detektiv – mere trist end vi
er vant til at se ham.
Til filmen åbnede jeg naturligvis en ”Hercule” fra belgiske
Ellezelloises.
Den er opkaldt efter Poirot, der sammen med Tintin er den eneste
belgier, jeg kan komme i tanke om. Jeg har tidligere skrevet om denne
fremragende øl ( 04. feb. 09 ). Den
har været væk fra markedet et stykke tid, men er nu heldigvis dukket op i
Ølkonsortiet med en ny etiket – lidt mere sat og kedelig. Vistnok også med ny
importør. Det er stadig en fremragende øl, selvom om jeg synes stoutpræget træder mere frem end tidligere. Måske er
opskriften ændret – måske husker jeg forkert, men jeg synes tidligere, at mikset
mellem stout og belgisk klostergær, gjorde den enestående.
Jeg læste lige, at Poirot er den eneste fiktive person, der har
fået en nekrolog i New York Times ( efter hans død i ”Poirot’s last case” -
1975 ). Godt gået.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar