1. Marts 2011
Så
er hverdagen ved at snige sig ind på én igen. Og det med sne og frost. Når man
nu lige havde vænnet sig til forårsfornemmelser.
Jeg
har taget hul på den sidste øl i skabet fra St. Peter’s. Det er deres” India
Pale Ale” på 5,5%. Aftensmaden stod på Chili con carne, og der kan det være
godt med en humlet øl. India Pale Ale burde selvfølgelig mest være til stærk
indisk mad, men det går også fint til det mexicanske køkken.
Jeg
har haft lidt blandede følelser omkring dette bryggeri. Deres ”Mild” og deres
”Cream Stout” var gode, men jeg brød mig ikke særlig meget om deres ”Best
Bitter”. Og det er lidt det samme med denne øl. Den virker ”engelsk” på en lidt
tung og gammeldags måde. Som Hyacinth i ”Fint skal det være”
Det
er en smuk mørkgylden, kobberfarvet øl med bittesmå bobler og hvidt skum. Der
er en bedaget aroma af flødekaramel og smørnoter, der blander lidt med
parfumeret humle. Bitter/sweet. Den føles let i munden, uden at virke tynd.
Smagen indledes med et strejf af citrus, men går derefter over i en kraftig
bitterhed, der står temmelig isoleret. Det virker uhomogent på mig – sikkert
fordi bitterhed i sig selv ikke rigtig siger mig noget. Lad os få noget smag
med samtidig.
Karakter
3
Det
skal dog indrømmes, at den forbedrede sig sammen med den krydrede mad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar