19. Marts 2011
I går holdt jeg ølsmagning hjemme i privaten for vennerne. Det gør
jeg 1- 2 gange om året, og det er altid vældig hyggeligt. Det håber jeg også,
de andre synes. De kommer i hvert fald gerne, selvom der kan være nogle
logistiske problemer med at komme hjem. Heldigvis er deres koner søde og
forstående, og gider godt hente dem. Vi har normalt 10 forskellige øl på
programmet, hvilket resulterede i, at den første øl i går måtte benævnes
1a,1b,1c. Ellers gik det ikke op.
Der var også egentlig tale om en øl i 3 forklædninger – nemlig den
berømte witbier som Pierre Celis bryggede første gang d. 19. marts 1966. Der
var altså tale om en 45 års fødselsdag.
Pierre Celis blev født i Hoegaarden i 1925 og hjalp som dreng til
på Tomson bryggeriet, der lå lige ved siden af, og hvor man bryggede witbier,
der er knyttet til egnen. Da dette bryggeri lukkede i 1955, var øltypen i
realiteten forsvundet fra ølmarkedet. Pierre Celis blev mejerist, men besluttede
sig i 1966 at starte med at brygge witbier igen efter de gamle opskrifter fra
1400 tallet. Det blev hurtigt en stor succes, og snart begyndte flere belgiske
bryggerier at brygge typen.
I slutningen at 1980 brændte bryggeriet ned, og da Celis ikke
havde forsikret bygningerne, trådte bryggerigiganten Interbrew til med hjælp.
Mod at få aktiemajoriteten. Det gav til sidst så store kontroverser, at Pierre
Celis sagde farvel og tak, og oprettede et bryggeri i USA. Han bosatte sig
aldrig i staterne, men hans datter og svigersøn boede i Austin, Texas, og de
styrede det. Herfra sendte de witbier på det amerikanske marked, og ”Celis
White” vandt guldmedalje i Great American Beer Festival i både 92 og 93. På et
tidspunkt overtog Miller distributionen, og de endte med at købe det hele og
lukke bryggeriet. Sidste øl kom på markedet i februar 2001.
I december 2002 købte Michigan Brewing Company rettighederne af
Miller og det er nu dem der står for produktionen.
Da Interbrew overtog ledelsen ville de ændre på brygmetoden ved at
indføre ”high gravity” brygning, for at nedskære omkostningerne. Det foregår
ved at man brygger en meget stærk urt, som man derefter udvander. Det ville
Celis ikke gå med til. Celis bryggede også sin øl på en skrå af 50% pilsnermalt
og 50% umaltet hvede. Dette forhold blev også ændret, så det i dag er forholdet
70% pilsnermalt – 30% hvede. Dette gælder for de fleste belgiske witbier.
I USA holder man fast i 50-50. Men Miller ændrede også på
opskriften, da de ikke ville importere tjekkisk humle, men i stedet benyttede
amerikansk.
Pierre Celis bor stadig i Hoegaarden, og vil trods adskillige
opfordringer ikke begynde at brygge igen.
Så der var al mulig grund til at holde en komparativ smagning af
witbier. ”Hoegaarden Wit” – ”Celis White” og ”Hoegaarden Speciale”.
På billedet ses tydelig, at der er forskel i farven, hvor
”Hoegaaren Wit” er meget meget hvidere end de 2 andre. Det skyldes dog lidt, at
der er mere bundfald i den.
”Hoegaarden Wit” er på 5,0%. Der er ikke mange oplysninger på
etiketten, hvor det meste plads er brugt på at skrive ingredienser på 30
forskellige sprog. Det er en meget lys øl, der passer godt til navnet. Perlende
i munden, men med en – for mig – overdreven parfumeret aroma og smag. Der er
naturligvis tilsat både koriander og appelsinskal fra de bitre Curacao-appelsiner.
Hvis den serveres kold, kan den godt gå på en varm sommerdag. Købt i SuperBedst
Karakter 3
”Celis White” er mere afdæmpet, hvad angår parfume, men bliver
måske også mere jævn og kedelig. Jeg foretrækker den nok frem for den belgiske,
men det var der ikke enighed om omkring bordet. Der er brugt Willamette og
Cascade, men humlebitterheden er ikke fremtrædende. Her er også koriander og
appelsin, men heller ikke disse noter er så fremtrædende. Denne flaske ”Celis
White” er faktisk brygget på licens i Belgien ( Van Steenberge ). Købt i
Vinspecialisten
Karakter 3
Til sidst ”Hoegaarden Speciale” der er lidt stærkere - 5,7%. Nogle
hævder, at denne øl er tættere på den originale opskrift, men det fremgår ikke
på Hoegaardens hjemmeside. Men denne øl er efter min mening den bedste, da den
har mere fylde og smag, uden at man skal frygte at få parfumeallergi. Både
”Hoegaarden Speciale” og ”Celis White” kommer af ukendte årsager i en lille 25
cl flaske. Købt i Ølkonsortiet.
Karakter 4
Tillykke med fødselsdagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar