Tid til en øl - De Ranke Père Noël

1. December 2018

I dag åbnede min kone sin nye portvinskalender med 24 overraskelser. Jeg har ikke på samme måde trang til at overraskes, så jeg har i stedet lavet min egen kalender med – foreløbig 20  - juleøl. Nogle nye og nogle kendte, gamle klassikere.

Denne 1. December blev det til en ’Père Noël’ fra det belgiske bryggeri De Ranke. Jeg har omtalt den for 2 år siden, og jeg må sige, jeg har ikke ændret opfattelse af den. Til gengæld er etiketten ændret. Tidligere så vi Julemanden omfavne et stort bæger øl – nu er det i stedet en humlekogle.

Og det er humlen der kendetegner De Rankes øl. De bruger hele humlekogle, og min brygteknikviden er ikke stor nok til at sige, hvilken forskel det giver.

”Père Noël” er en uklar, orangegylden øl med cremet, hvidt skum. 7,0% alkohol og en bitterhed på 50 IBU, hvilket er meget for en belgisk øl. Den har en duft af bitter appelsin, men det er ikke nævnt i ingredienslisten. Derimod er der lakrids, som jeg ikke på noget tidspunkt kan finde – hverken i duft eller smag. Øllet har en god fylde. Der er en kortvarig maltsødme inden en markant bitterhed tager over. Det er både humlebitterhed og appelsinskalsbitterhed, og det tiltaler mig ikke så eget.

Karakter 3+ ( igen )

Tid til en øl - De Ranke Père Noël

29. November 2016 

Efter aftenens danselektion kunne jeg åbne en belgisk juleøl på 7,0%. Jeg håbede den kunne passe til den flødebolle fra Summerbird, som vi havde købt med hjem, men dertil var den for bitter.

De Ranke er et bryggeri fra 1994 og det er opkaldt efter humlerankerne, fordi humlen spiller en stor rolle i deres øl – så jeg burde måske have tænkt mig om. ( Læs mere om bryggeriet i tidligere indlæg ).

”Père Noël” er en uklar, orangegylden øl med cremet, hvidt skum. Den har en duft af bitter appelsin, men det er ikke nævnt i ingredienslisten. Derimod er der lakrids, som jeg ikke på noget tidspunkt kan finde – hverken i duft eller smag. Øllet har en god fylde. Der er en kortvarig maltsødme inden en markant bitterhed tager over. Jeg er ikke den store fan af bitterhed i belgisk øl, så det bliver ikke en af mine julefavoritter.

Karakter 3+

Tid til en øl - Topmøde / Dulle Teve / Hop Devil

22. April 2015

Efter at have købt lidt øl med i pausen, og fået stillet den værste sult, var jeg atter klar til ”topmøde” hos Erling Christensen. De første fem øl havde taget tre timer, og nu var der bare en time tilbage til de resterende, så der skulle lidt fart på. Et lidt hastigere udgangstempo er nok tilrådeligt en anden gang. For det var de store, massive øl, der kom på bordet nu – øl, som man skal give sig god tid til at nyde. Det var der bare ikke tid til.

”Dulle Teve” betyder ”skøre kælling” og hun ser da også lidt utilregnelig ud på etiketten. Måske er det derfor, jeg ikke tidligere har smagt denne øl. Og det var en skam. Det er De Dolle Brouwers fra Belgien, der brygger den, og deres øl rangerer ellers højt på min liste.

Det var Jo og Kris Herteleer, der i 1990 restaurerede et gammelt bryggeri fra 1835. De lokale syntes de måtte være gået fra forstanden, hvilket resulterede i navnet ”De Skøre Bryggere”.

I USA bryder man sig ikke om betegnelsen ”Mad Bitch”, så der sælges den under betegnelsen ”Tripel”. Det er en lys øl på 10,0% ( lige i overkanten til en tripel, måske ) – kraftigt, hvidt skum og en dejlig duft af krydderi og søde frugter. Indledningen er sød som blomme i madeira og der sluttes af med fin balancerende humlebitterhed. Alt i alt – belgisk øl, når det er bedst.

Karakter 5

Måske var rækkefølgen af øl forkert, for den efterfølgende øl fra Ugly Duck, faldt med sin intense humlebitterhed igennem. I hvert fald med mine smagsløg. Det er en stor og kraftig øl. Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at den under andre omstændigheder kunne komme til sin ret, men der var simpelthen for stor afstand mellem de to øl.

Det var den første øl som Aalborgafdelingen skulle præsentere, og formanden fortalte om nogle spændende erfaringer med denne øl – og en ”Tripel Karmeliet”. En blanding af de to – hævdede han – var en af de bedste øloplevelser, han havde haft et stykke tid. Desværre var der ikke ”Tripel Karmeliet” på hylderne, men jeg havde gemt en lille bundslat af ”Dulle Teve”, så det var måske værd at prøve. Og sandelig – manden havde ret. Det søde islæt fra en stærk belgisk øl justerer den kraftige bitterhed fra ”Hop Devil” på fortræffelig vis, så alt går op i en højere enhed.

Det er faktisk det, der på en måde er sket for ”De Ranke XXX Bitter” ( som er omtalt tidligere ). Her er det belgiske bryggere, der har fremstillet en øl inspireret af amerikanske mikrobryggere ( læs – mere humle ). Jeg må dog indrømme, at den lettere bizarre blanding fra før var bedre.

Vi hastede videre til ”Alstærk” fra Munkebo Bryghus. Den skulle jeg fortælle lidt om. Det var den originale udgave – ikke bourbon-lagringen der vandt årets pris. Men det er stadig en fremragende øl, der har alle de elementer, vi sætter pris på ved en ”wee heavy”.

Karakter 5

Vi sluttede af med en ”Pannepot Reserva” fra 2010. Det er den originale ”Pannepot” lagret på franske egetræsfade. Personligt fortrækker jeg den originale, der ikke er præget af syrligheden fra fadet, men dette er også en prægtig øl, der på bedste måde afsluttede smagningen hos Erling Christensen.

Karakter 5

Fem stærke, pragtfulde øl på kun en time. Vi nåede det, men vidste næsten ikke om vi skulle grine eller græde. Det havde været så godt med mere tid til sidst. Men hele arrangementet passede i tid. Det var bare første del, der trak alt for langt ud. Det gør vi bedre næste år, for der er nærmest sat dato på næste ”topmøde”.

Tid til en øl - Påske- / forårsøl

5. April 2014

I dag holdt jeg en ølsmagning i Ølentusiasterne, hvor emnet var Påske/Forårsøl. Det var en pæn blanding af påskeøl og forårsøl – nye og gamle – lyse og mørke, og med lidt specialiteter imellem.

Vi lagde ud med ”Clementine” fra Clown Shoes. En dejlig witbier med sød appelsin og klementin i steder for de bitre curacao-appelsiner. ( jeg har anmeldt den tidligere ).

Der efter fulgte en ”Påske Pale Ale” fra Munkebo Mikrobryg på Fyn. Det er Claus Christensen, der står for brygget. Han er uddannet biolog med Ph.D i sundhedsvidenskab, og når han har kastet sig over øllet må det jo være sundt. Han har i en periode arbejdet ved det bayerske bryggeri – Campa Bavaria.
 

 Alle Munkebo’s øl har navne fra den nordiske mytologi. Området omkring Munkebo er fyldt med gravhøje og levn fra vikingetiden, og træet Yggdrasil er det fine logo for bryggeriet. Hvorfor påskeøllen lige skal have navnet ”Valhal” ved jeg ikke. Der er jo ikke meget påske i de nordiske sagn og noget skulle den vel hedde.
 

Det er en gylden øl på 6,0% ( Jeg glemte at tage billede  ). Der er udelukkende benyttet Hallertau Comet. Det er en amerikansk variant  med noter af citrongræs, hyldeblomst og mandarin.  Det mærker man i aromaen, der er fuld af blomster med mild citrus. Jeg synes godt at kunne fornemme mandarin. Den er let og frisk og smagen er også domineret af den frugtige humle med et par strejf af hvid peber i eftersmagen.
 

Karakter 4
 

Derefter fulgte ”Good Times” fra skotske Williams Bros. – en mild ale med stikkelsbær og hyldeblomst. ( den har jeg også omtalt for nylig )
 

Så fik vi serveret sild, æg og rejer og varmrøget laks - alt med fint tilbehør, før smagningen fortsatte med ”Frederiks Påske” fra Indslev Bryghus. ( Jeg opdager nu at jeg ikke tidligere har skrevet om den. Det kommer til påske ).

”Yeastus Christus” er naturligvis et ordspil på ”Jesus Christus” og ”yeast” ( gær ) – og må derfor da også være en påskebryg. Jeg holdt et lille bibelhistorisk oplæg om det, men skal nok sparre jer her på bloggen. Det er Tobias Emil Jensen og Tore Gynther, der står bag bryggeriet, og de er fulgt i hælene på deres læremester Mikkel Bjergsø, og har brygget sour ale med Brettanomyces.

Det var en øl, der delte forsamlingen noget. Den fik et par førstepladser ved den afsluttende afstemning, men andre brød sig ikke om den.

Det er en gylden øl på 7,4%. Let sløret. En behagelig syrlighed møder en med lidt citrus fra humlen. Også i smagen kommer der en humlebitterhed oveni syrligheden, men samtidig finder vi også sødme og nogle blomsterlignende noter. Jeg synes den var glimrende.

Karakter 3+

Derefter kom 2. del af bibelshistorien om arvesynden og Adam og Eva i Edens Have. Dette billede ses på ”Verboten Vrucht” hvor det dog er et dejligt krus øl, der fristes med. Havde det så bare været det, så var vi sluppet for meget bøvl efterfølgende. Glimrende belgisk øl, men for sød til nogle.

Så kom der en dejlig anretning med kylling og bacon i en lækker sovs på bordet. Der forsvandt rub og stub.

”Boskeun” fra De Dolles Brouwers var lidt i samme boldgade som ”Verboden Vrucht”, men den har en svag syrlig streng og lidt mere bitterhed at balancere sødmen med. Den blev kåret til aftenens bedste øl.

”Cherry Stout” fra Bøgeskov Bryg faldt også i de flestes smag. Den er også omtalt tidligere på bloggen.

Derefter kom osten ind.

 

De Ranke er et belgisk bryggeri der er kendt for deres forkærlighed for humle. Det var NIno Bacelle der i 2004 begyndte at brygge under eget navn, men så traf han Guido Devos i ølklubben HOP, og de to blev enige om at lave De Ranke i 2006. Navnet hentyder til humleranker.

De har længe været kendt for deres ”XX Bitter”, som jeg havde med forleden, da der var belgisk smagning i Oue. ( Men den har jeg heller ikke skrevet om – der skal vist lidt revision til efterhånden ).
 

Nu har de begået en ”XXX Bitter”, der er en bleggul øl med et let slør. Det er mest citrus fra humlen der gør sig gældende. I slutningen dukker en svag, kortvarig sødme op, inden der fortsættes i ren bitterhed
 

Karakter 3
 

Sidste øl glemte jeg såmænd også at tage billede af. Det var ellers min favorit. La Trappe ”Quadrupel Oak Aged Batch 4”. Trappistbryggeriet i Holland har længe været det mest innovative ( ikke nødvendigvis det bedste ) af  trappisterne, og de begyndte i 2009 at lade deres ”Quadrupel” lagre på forskellige fade. Så vidt jeg forstår blandes disse fade så i de forskellige batches. De er indtil videre lavet 16 forskellige.
 

”Batch 4” blev blandet d. 5. november 2010 og er den sidste hvori der indgår et portvinsfad. Derefter indgår først hvidvinsfad, så rødvin- og whiskyfade i blandingerne.

Batch 4: New oak medium toast 29%

               Port medium toast ( french oak ) 9%

               La Trappe Quadrupel medium toast ( French oak ) 18%

               La Trappe Quadrupel medium burnt ( American oak ) 34%

               New oak heavy toast 10%
 

Det er en dyb rødlig øl på 10,0%. Duften er præget af den syrlige note fra egetræet. Den er vinøs med fylde og komplesitet – fint afstemt mellem blomme, sveske og de syrlige indtryk.

Karakter 5

 

Tid til en øl - Saison de Dottingnies

24. marts 2012

I dag har vi været i teatret og set ”Mordets melodi” – der egentlig er et gammelt radiohørespil fra 1943. En krimi-gyser. Jeg kan huske jeg som barn så en filmudgave ( og det var altså ikke i 40’erne. Så gammel er jeg heller ikke ) og den var lidt uhyggelig dengang. Nu er den omsat til teater, men sådan at 4 skuespillere og 2 musikere opfører hørespillet, som man kunne forestille sig det så ud ved udsendelsen i 43. De sidder og læser replikkerne op og udfører alle lydeffekterne med alskens mærkelige rekvisitter. Det er vældig morsomt. Fin forestilling.

Bagefter gik vi med vennerne på cafe og fik lidt aftensmad. Her kunne man få en Leffe Bruin, så det var ikke så galt.

Alligevel synes jeg her til aften, at jeg ville smage en ny øl, og fandt en lys saison, som jeg havde købt hos Vinspecialisten forleden – ”Saison de Dottignies” fra Brasserie de Ranke.

Bryggeriet stammer fra 1994, hvor Nino Bacelle begyndte at brygge under eget navn. Han havde brygget siden 1981 og havde en øl i sortimentet – ”Guldenberg”. Han mødte Guido Devos ved en ølsmagnings seminar i foreningen HOP  og i 1996 slog de sig sammen og kladte bryggeriet for ”De Ranke” Opkaldt efter humlerankerne, for de mener at humlen er den vigtigste ingrediens i deres øl.

I 2007 flyttede bryggeriet til Dottignies, Hainaut. ( vi befinder os i Belgien ), og en del af de senere øl er opkaldt efter denne by.

Saison er en belgisk specialitet, som gæres ved høje temperaturer, så det giver en frugtig fremtoning. Det er en øltype, der især kendes fra hainaut-området og den er ikke særlig udbredt. Mest kendt er nok ”Saison Dupont”, som for nylig kom i en dryhop-udgave. Også Ellezelles har en på markedet.

”Saison de Dottignies” er en sløret, orangegylden øl på 5,5%. Den har et luftigt, hvidt skum, der består af store bobler, der opløses under lystig knitren. Dejlig aroma, hvor man fornemmer lys frugt – lidt melon, fersken og appelsin. Den er frisk og livlig i munden, men med en tør afslutning. Den er lidt tynd i smagen, men man fornemmer også her lys frugt, inden en markant bitterhed trænger sig på. Eftersmagen er domineret af ren bitterhed. Der er formentlig brugt Hallertau og/eller Brewer’s Gold, der er 2 af bryggeriets favoritter. Denne øl skal vist været tænkt til det amerikanske marked, men det er altså også muligt at finde den her i landet.

Karakter 3+ ( jeg er ikke så pjattet med den rene bitterhed )