I dag har vi været i teatret og set ”Mordets melodi” – der egentlig er et gammelt radiohørespil fra 1943. En krimi-gyser. Jeg kan huske jeg som barn så en filmudgave ( og det var altså ikke i 40’erne. Så gammel er jeg heller ikke ) og den var lidt uhyggelig dengang. Nu er den omsat til teater, men sådan at 4 skuespillere og 2 musikere opfører hørespillet, som man kunne forestille sig det så ud ved udsendelsen i 43. De sidder og læser replikkerne op og udfører alle lydeffekterne med alskens mærkelige rekvisitter. Det er vældig morsomt. Fin forestilling.
Bagefter gik vi med vennerne på cafe og fik lidt aftensmad. Her kunne man få en Leffe Bruin, så det var ikke så galt.
Alligevel synes jeg her til aften, at jeg ville smage en ny øl, og fandt en lys saison, som jeg havde købt hos Vinspecialisten forleden – ”Saison de Dottignies” fra Brasserie de Ranke.
Bryggeriet stammer fra 1994, hvor Nino Bacelle begyndte at brygge under eget navn. Han havde brygget siden 1981 og havde en øl i sortimentet – ”Guldenberg”. Han mødte Guido Devos ved en ølsmagnings seminar i foreningen HOP og i 1996 slog de sig sammen og kladte bryggeriet for ”De Ranke” Opkaldt efter humlerankerne, for de mener at humlen er den vigtigste ingrediens i deres øl.
I 2007 flyttede bryggeriet til Dottignies, Hainaut. ( vi befinder os i Belgien ), og en del af de senere øl er opkaldt efter denne by.
Saison er en belgisk specialitet, som gæres ved høje temperaturer, så det giver en frugtig fremtoning. Det er en øltype, der især kendes fra hainaut-området og den er ikke særlig udbredt. Mest kendt er nok ”Saison Dupont”, som for nylig kom i en dryhop-udgave. Også Ellezelles har en på markedet.
”Saison de Dottignies” er en sløret, orangegylden øl på 5,5%. Den har et luftigt, hvidt skum, der består af store bobler, der opløses under lystig knitren. Dejlig aroma, hvor man fornemmer lys frugt – lidt melon, fersken og appelsin. Den er frisk og livlig i munden, men med en tør afslutning. Den er lidt tynd i smagen, men man fornemmer også her lys frugt, inden en markant bitterhed trænger sig på. Eftersmagen er domineret af ren bitterhed. Der er formentlig brugt Hallertau og/eller Brewer’s Gold, der er 2 af bryggeriets favoritter. Denne øl skal vist været tænkt til det amerikanske marked, men det er altså også muligt at finde den her i landet.
Karakter 3+ ( jeg er ikke så pjattet med den rene bitterhed )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar