Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 29. august 2012

Tid til en øl - Bie's Bryghus 2


29. August 2012

Efter rundvisningen på Bie’s Bryghus var der en dejlig buffet med varer fra lokale producenter. Det er noget, de lægger meget vægt på i restauranten og det smagte vældig godt. Vi kunne vælge øl fra ølkortet.

Den lette ”Frokost Hvede” på 2,6% var ikke længere på hanen, men derimod en mere potent ”Hvede” på 6,0%. Den købte jeg til første afdeling, der var ”godt fra havet”.

 
Uklar, abrikosfarvet øl med svagt skum. Man kunne ane en let hvedeølsaroma. I det hele taget var lethed et kendetegn. Let i karakteren, let i munden og let i smagen. Typisk hvedeøls-noter, men som sagt – meget tilbageholdt.
Karakter 3
 

Til de gode pølser og skinker – og chokoladekagen - valgte jeg i stedet den mørke ”Pullert” – også på 6,0%

Den er sort medt lysebrunt skum. Præget af ristet kaffe og en anelse lakrids. Igen – lidt afdæmpet for ikke at forskrække nogen.

Karakter 3+

 
Pludselig satte et voldsomt regnskyl ind, og selvom vi rykkede de store parasoller sammen omkring bordene og nogle slog paraplyer op, så blev der temmelig vådt, hvor jeg sad. Så jeg rykkede indenfor sammen med et par stykker mere.
Der kunne vi nyde en ”Rug IPA” på 7,0%
 
 
Der er en orange, uklar øl med lyst skum. Humlet aroma hvor grape og citrus blander sig med en umiskendelig duft af rugbrød. Det er en frisk og relativ letdrikkelig øl. Smag af humle, fyr og grape og med en markant bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3+
Det virker umiddelbart som om, bryggeriet har mest styr på de traditionelle, ”gamle” øltyper. Når der skal eksperimenteres går man ikke helt ind – måske for ikke at være for ekstrem i udtrykket, men det giver nogle mere afdæmpede øl.
Derefter ville jeg tage toget hjem, men andre deltagere var begyndt at tale om ”Den Blå Fisk”, hvor man kunne få den tjekkiske ”Primator”.
Det lød som et listigt værtshus, og  jeg blev overtalt til at gå med. Det viste sig, at jeg havde været der før. Da min datter var på efterskolen i nærheden af Hobro fejrede vi hendes fødselsdag bla. med is fra ”Den Blå Fisk”. Jeg ville nok have beskrevet stedet som et ishus, men de havde godt nok øl. Dog ikke ”Primator”.
 
Men de havde ”König Ludwig” og med en dunkel i glasset var det ikke så ringe endda. Og det var jo i hvert fald ganske hyggeligt. Faktisk blev vi hængende så længe, at vi måtte sætte det lange ben foran for at nå toget til tiden.
En dejlig øludflugt med god mad, gode historier, godt selskab, og adskillige gode øl.
 

tirsdag den 28. august 2012

Tid til en øl - Bie's Bryghus


28. August 2012

Inden vi tog på dansehøjskole i Sønderborg var jeg med Aalborgafdelingen af ”De Danske Ølentusiaster” på besøg hos Bie’s Bryghus i Hobro. Turen gik med toget på en såkaldt ”gak-gak-billet”. Med den kan man køre med tog og bus i Nordjylland for en flad 50’er.

 
Allerede i toget blev der budt på øl. En glimrende hjemmebryg af mærket ”Folkeblad” ( så vidt man kan se ). Så var stemningen slået an.
I Hobro gik vi til Bie’s Bryghus, der oprindelig stammer fra 1841. De er altså ældre end Carlsberg, men der har ikke været brygget øl kontinuerligt.
 

I gården holdt den fineste ølbil som kan bruges på gader og stræder.

 
Vi blev budt velkommen af  Dennis Horn, der har forpagtet restauranten. Han har tidligere været i Røverstuen i Rold og derefter på kongeskibet. Vi fik lidt historier derfra også. Øllet blev indtil for nyligt brygget af Randers/Raasted Bryghus, men nu er det Vejle Bryghus der står for en stor del af det. Der brygges i Hobro til restauranten.
 

I 1841 åbnede Antom og Frederik Bie bryggeriet , men overdrog det allerede i 1846 til deres bror – Hans Jacob. Sønner og svigersønner drev bryggeriet videre indtil 1980, hvor det måtte lukke.

 
I begyndelsen bryggede man kun hvidtøl, men i 1876 gik man over til at brygge bayersk øl med hjælp fra brygger Jacobsen fra Carlsberg. I 1913 begyndte man at producerede sodavand, hvilket ikke interesserer os her. Derimod er oplysningen om at man påbegyndte pilsnerproduktion anderledes interessant.
I 2006 grundlagde man en støtteforening til at genoptage ølproduktionen, og det blev en realitet i juni 2010.

 
Vi lagde ud med ”Hobbie”, der er den gamle pilsnertype. Den stammer faktisk fra 1876 hvor Bie havde været på kursus hos brygger Jacobsen. ( åbenbart lidt uenighed om pilsnerøllet  hos forskellige kilder ). Den er brygget af dansk og tysk malt og tysk perlehumle. Navnet er en sammentrækning af Hob(ro) – Bie.


Det er en lidt mørk pilsner ( der er også brugt lidt karamelmalt ) på 4,6%. Let maltet aroma. Smagen indledes med lidt sødlig malt, der erstattes af en frugtig bitterhed i eftersmagen. Frisk og livlig i munden. Jeg ville nok beskrive den hen i retning af en classic/wiener, men den går under betegnelsen pilsner.

Karakter 4

Vi fik en rundvisning i de gamle bygninger og den tilhørende have.
 

På rundturen blev vi budt på en ”Fyrkat”. Denne bayerske dunkel stammer også fra kurset i 1876. Den er også på 4,6% og her er brugt mere karamel- og ristet malt, men humlen er den samme.
 

Det er en mørk, rødlig øl, der føles let i munden. Aromaen er maltet med en let karamelduft. Den smager ristet – jeg synes næsten den var lidt røget. Der afsluttes med en let bitterhed.

Karakter 4
 

Der var 3 øl med i rundvisningen, og derefter skulle vi have frokostbuffet. Her var der mulighed for at smage flere øl.

Den sidste øl i smagningen var ”Pale Ale”.

 
Brygget som en ”american pale ale” med cascade og amarillo. Let sløret, orangegylden øl . Blomsteraroma, hvor der naturligvis også er en del citrusnoter ind over. Smagen er også frugtig og med en god bitterhed i eftersmagen.
Karakter 4
De 3 øl i smagningen var alle af fin kvalitet, men der var stadig 3 øl tilbage, som vi endnu ikke havde smagt. Det kunne vi så nå under maden.

mandag den 27. august 2012

Tid til en øl - Postbrauerei Allgäu Mai-Bock/ Postwirt’s Dunkel


27. August 2012

På vores højskoleophold smagte jeg en øl fra Postbaruerei Allgäu. Det var deres ”Landbier”, som jeg fandt hos Duborg. På vej hjem fra Belgien gjorde vi holdt ved Scandinavian Park, og her fandt jeg yderligere 3 øl fra bryggeriet.

”Mai-Bock” er en typisk bockøl på 6,1%. På etiketten ser vi en gedebuk mellem forårsblomster, så det illustrerer stilen godt ( Vi ved jo alle at bock oprindeligt ikke har noget med bukke at gøre – ellers læs  beretningen om Einbecker Urbock ( som jeg for resten også købte med hjem denne gang )).

Det er en flot gylden øl med et væld af glade bobler. Man mødes af en let sødlig aroma. Forfriskende og samtidig med god fylde. Sødlig, frugtig smag, med en god bitterhed i eftersmagen. En fint afbalanceret bock.

Karakter 4

 
På ”Postwirt’s Dunkel” ser vi kusken på postvognen, der begærligt tømmer et stort krus ( ein mass ) øl. Det er sikkert denne forfriskende dunkelbier.
Smuk mahognyfarvet øl på 5,1%. Kraftigt skum fuldender indtrykket. Aromaen er præget af malt, men man aner et lille humlet strejf. Denne øl er også dejlig forfriskende. God balance mellem malt og humle.
Karakter 4
Nogle anser tysk øl for at være traditionsbundet og forudsigeligt. Sådan tænkte jeg selv i starten, men tysk øl har mange forskellige udtryk. Disse to øl eksperimenterer dog ikke med stilarten, men brygges efter tradition. Er de så kedelige?
Nej, for det er kvalitet. Noget der ofte kendetegner det tyske øl. Man bliver simpelthen ikke træt af det. Det kan nydes til enhver tid. Og Postbrauerei Allgäu ligger endda i den bedre ende.

søndag den 26. august 2012

Tid til en øl - Mort Subite Wit


26. August 2012

Efter den lille pause på Delirium gik vi gennem Galeries St. Hubert, der er Europas første overdækkede handelsgade. Den stammer helt tilbage fra 1847 og er tegnet af  Jean-Pierre Cluysenaar. For enden af den kommer man til A La Mort Subite ( Den pludselige død ).

 
I 1910 ejede Theophile Vossen en cafe i nærheden af Nationalbanken. Hver dag kom funktionærer herfra og fik frokost og de spillede et spil terning ved navn 421. Når de skulle skynde sig tilbage til banken tog de en runde, de kaldte La Mort Subite. Da Vossen i 1928 skulle flytte til nye lokaler, tog han navnet med .
Det er stadig familien Vossen, der driver stedet og de produceret deres egen spontangærede øl. Det er også muligt at få andre belgiske øl, men min tanke var at smage deres egen øl.

 
Det er et lyst og elegant lokale med spejle på væggen. Vi bestilte frokost, men der var ikke rigtig øl der passede til. De fleste af Mort Subites øl var forskellige frugt-lambic og en enkelt faro. Men de havde også en ”Mort Subite Wit” – altså en spontangæret witbier.
 
 
Det er en bleggul øl på 4,5% med en aroma af vingummi. Den er vældig forfriskende. Smagen er også præget af frugt, men lidt i stil med engelsk vingummi med solbærsmag. Den slutter lidt overraskende fersk. Men alt i alt en glimrende tørstslukker og den passede også fint til min omelet.
Karakter 3+
 

Derefter gik vi på vores ømme tæer tilbage, men slog en smut forbi katedralen og Manneken Pis. Et stykke af vejen fulgte vi ”tegneserieruten”.

Jeg ville gerne have set ”Tegneseriemuseet” men det var lukket om mandagen. På kortet er der også aftegnet en rute, der bringer en forbi de mange vægmalerier, der er udsmykket af tegnere. Der er helt klart basis for endnu et besøg i Bruxelles – både hvad angår tegneserier og øl.
 
 
Vi ville egentlig også have besøgt Antwerpen, men hverdagen trængte sig på, så det udskød vi til en anden gang.


 

lørdag den 25. august 2012

Tid til en øl - Jessenkofke Pimpernelle


25. August 2012

Mandag morgen gik vi til købmanden for at hente mælk til havregrynen, men han åbnede først kl. 13.00. Vi fik at vide at der var en anden butik 500 m væk, men det holdt ikke helt stik. Vi fik vandret 5 km inden morgenmaden. Efter gårsdagens vandren i Brugge var vi begyndt at få vabler , og nu gik turen til Bruxelles. Vi tog bussen fra Grimbergen og måtte gå fra Station Noord til centrum. Det var gågade og ikke så forfærdelig langt, men med vabler var det langt nok.

Grote Markt er den store plads midt i Bruxelles. Hvert 2. år laver man på pladsen et stort blomstermaleri, og det var man netop begyndt på, så en del var afspærret. Men vi kunne se de flotte huse rundt om pladsen – bla. det gotiske rådhus.

I de små snævre gader rundt om pladsen ligger der mange små beværtninger, men vi gik efter ”Delirium” der ligger i Impasse de la Fidelite.

 
Her kan man naturligvis nyde de berømte ”Delirium”-øl, men der var også andre – mere ukendte – øl på hanerne.
Jessenhofke ligger i Limburg – i byen Kuringen. Det åbnede i august 2010, men Gert Jorden havde været hjemmebrygger siden 2000 med en kapacitet på 32 l. I 2005 udvidede han til 120 l og det er stadig det anlæg der bruges, men nu brygges der også på Proefbrouwerij te Lochristi.
”Pimpernelle” var på hanen i Delirium-cafeen. Det er en krydret triple på 8,0%. Der er brugt 8 forskellige urter ( så den er rigtig sund ) og har derfor lidt smag af schweiziske urtebolcher. Det skal man lige vænne sig til. En af urterne er naturligvis pimpernelle ( eller pimpinelle ). Efter sigende er der også hvidløg i, men den smages ikke og formålet med urterne er ikke at give tydelige smagsnoter, men at give en speciel karakter til smagen.

 
Af en eller anden ukendt årsag har jeg ikke fået taget et billede af denne øl. Måske blev jeg distraheret af figuren ”Janneken Pis”, der er i samme smalle gyde som Delirium. Det er det kvindelige modstykke til ”Manneken Pis”, og der var en strøm af turister dertil.
Det er en ( a propos ) uklar, tisgul øl. Aromaen er ret neutral, men man aner urtebolcherne. Disse træder meget tydeligere frem i smagen, hvor pimpernelle og mynte er det jeg kan sætte navn på. Men formålet er som nævnt heller ikke tydelighed, men el almen urtekarakter. Der afsluttes med en tydelig bitterhed i eftersmagen med noter af grape og appelsinskal.
Karakter 4                                                                                                 
I kælderen er der indrettet en ægte ølkælder.
 

tirsdag den 21. august 2012

Tid til en øl - Brugge / Basilius


21. August 2012

Vi besluttede os til at køre til Brugge ( udtales Brøe – fik vi at vide af en lokal ). Det var muligt at holde ret tæt på centrum, men kun mod betaling og kun i max 2 timer. Så vi havde et par ture frem og tilbage for at komme mønter i automaten. Den centrale plads i byen er domineret at klokketårnet og rådhuset, samt en masse stænderhuse, der nu er omdannet til ølhuse. Vi nød pladsen og de små snævre gader omkring den.
Pludselig standsede vi foran en ølbutik – ”The Bottle Shop” med et kolossalt udvalg af belgisk øl


Her ses jeg ved den første at de 6 hylder i butikken. Den ligger i Wollestraat, der er en af gaderne der udgår fra markedspladsen. Jeg fik købt mig et godt udvalg med hjem – bilen holdt jo lige i nærheden. Jeg købte så meget at jeg fik et par gratis bæreposer af lærred med – med inddelinger til øllet.


Senere gik vi til butikken igen for at købe flere øl til gaver + lidt flere glas, og blev hilst med et ”Hello again”. Denne gang fik jeg lov at vælge 2 øl gratis efter eget valg, så den butik kan kun anbefales. Jeg må have set temmelig glad ud, for ekspeditricen sagde: ”Just look at his face”.

Jeg ville gerne besøge ”Brugs Beertje” der er omtalt i Berthelsens ”Ølrejsen”, men den åbnede først kl. 16.00. Heldigvis er der nok at se i Brugge. Det er en smuk by med mange kanaler.


Vi satte os på et lille torv – Simon Stevinplein - for at få noget godt at spise. Der serverede de ”Brugse Zot” fra De Halve Maan. Historien om Brugges nar kan læses i anmeldelsen fra  2. marts 2009. de laver også de fortræffelige ”Straffe Hendrik”-øl.


Så åbnede ”Brugs Beertje” i Kemelstraat.


Et hyggligt værtshus med gamle ølkrus og reklameskilte på væggene.

Vi satte os og jeg bestilte en anden lokal øl fra maj 2011 – ”Basilius” fra Brugs Bierinstituut
I det 12. århundrede byggede Hertug Thierry af Alsace den store Skt. Basilius katedral ( eller han fik nogen til det ). Kirkens store relikvie er en af Skt. Basils ryghvirvler. Derfor har man opkaldt en lokal øl efter ham. Det er Brugs Bierinstituuts første øl på markedet. Stifter og brygmester hedder Eli Noë


Det er en mørk øl med orange glød. Den er på 7,0% og er brygget med 5 maltvarianter. Fint lyst skum. Duft af sukker og lys frugt, mynte og frisk humle. Det er Saaz og den amerikanske Amarillo, der er brugt og især Amarillo giver lidt skarpe grapenoter til smagen. Der afsluttes med en temmlig kraftig bitterhed.
Karakter 4



mandag den 20. august 2012

Tid til en øl - Grimbergen Goud 8


20. August 2012

Da vores højskoleophold var slut, besluttede vi os til at tage lidt mere ferie. Vi havde taget teltet med. Nu var vi jo kommet sydpå – ja nærmest i Belgien. Der var kun 700 km til Bruxelles, så vi vendte næsen den vej og kørte til Grimbergen. Grimbergen er nu en forstad nordfor Bruxelles og vi havde fundet en campingplads på nettet.

De meldte dog i første omgang udsolgt, men ejeren kunne nok se hvor opgivende vi så ud, så han tilbød os en plads på en meget skrånende grund. Mens vi stod og kiggede på den, kom han og viste os hen til teltpladsen, hvor der var en væsentlig bedre grund. Hvorfor han ikke havde vist os den først, forstod vi ikke helt, men vi fik ellers en lang forklaring på flamsk/tysk. Vi skyndte os at slå teltet op, inden det blev mørkt. Campingpladsen havde ikke noget marked tilknyttet, men i byen var der et pizzaria, så vi kunne få stillet den værste sult.

Grimbergen er kendt for 2 ting. Deres kirke/kloster og deres øl. Nu om dage er det Alken-Maes, der brygger Grimbergen-øl på licens, men etiketten viser at Grimbergen er med i ”Foreningen for belgiske klosterøl”.

Den store kirke ( nærmest overdimensioneret i forhold til landsbyen ) var oplyst da vi nået centrum, hvor pizzariaet også lå. Det så dramatisk ud.

Vi fik et fint måltid og jeg nød naturligvis en dejlig ”Dubbel” fra Grimbergen dertil.


Næste dag så vi kirken, der er ret imponerende. I Grimbergen er der også et ølmuseum – vistnok det ældste i Belgien, men jeg opdagede det for sent, og vi fik ikke tid til at besøge det. Så må vi jo komme tilbage en anden gang.

Grimbergen brygger 3 standard-øl – ”Blonde”, ”Dubbel” og ”Triple”, men derudover så jeg 2 nye øl i butikkerne. ”Optimo Primo” ( som jeg også så på ølkortet i ”Det Bette Ølhus”, hvor det dog var udsolgt ) og ”Goud 8 Dorée”, der kom på markedet i 2008.


”Goud 8” betyder ”guld 8” og er på 8,0% ( Dorée er det franske ord for guld ). Det er en øl der er brygget efter traditionel opskrift, hævdes der - med ekstra brug af aromatisk humle.

Det er en flot ”guld” øl med let slør i glasset. Spredte bobler. Syrlig frugtig aroma med humlenoter ind over. Den føles frisk og prikkende med et skarpt bid. Også smagen har den syrlige frugt og en fin afsluttende bitterhed. En sommerforfrisker.

Karakter 4

Læg mærke til den nye etiket. Det plejer at være Fønix afbilledet som glasmosaik, men nu er det virkelig en fugl i flammer. Det giver et vældig dynamisk udtryk. Historien om Fønix og Grimbergen kan læses i de andre anmeldelser af bryggeriet.


lørdag den 18. august 2012

Tid til en øl - Allgäuer Landbier


18. August 2012

En af de øl jeg købte i Tyskland var den lille ”Altenmünster Brauerbier”, der bliver brygget at Allgäuer Brauhaus i Marktoberdorf-Leuterschach ( sydvest for München ).

Allgäuer bjergene er den nordlige del af alperne i Tyskland og Østrig.

Lidt syd for Marktoberdorf-Leuterschach ligger byen Nesselwang, hvor man ved der har været ølbrygning siden 1650. På den tid var der anmeldt fem bryggerier i byen. Der har været flere ejere af Adler Brauerei.

Først var det familien Vögler i 135 år, så familien Ott, og i 1817 blev posthuset placeret i samme bygning som bryggeriet. Det var da postmester Steiger, der også var brygmester. I 1863 overtog familien Schweger bryggeriet, men de solgte allerede i 1883 til familien Huber.

I 1910 blev der bygget et nyt posthus og bryggeriet blev efterfølgende benævnt Postbrauerei.

På det tidspunkt giftede Karl Meyer sig ind i familien og brygmesteren har siden heddet Karl Meyer. I 2009 solgte Karl Meyer d. 4 bryggeriet til familien Zötler, og så er det vist også slut med flere familienavne. ( Jeg tager aldrig øl herfra med til ølsmagninger – det er simpelthen for indviklet en historie ).

Det brygger en bred vifte af øl og også en med navnet ”Allgäuer Landbier”. Denne øl skal altså ikke forveksles med det andet bryggeri i Marktoberdorf-Leuterschach.

”Allgäuer Landbier” er en zwickel eller en kellerbier om man vil. Altså en øl, der er lagret på åbne fade ( ungespundet ) og disse lukkes senere med en zwickel. Øllet er ufiltreret og mister en del CO2 under lagringen, så det er ofte en blød og behagelig mundfylde. Det skulle efter sigende være sundt for fordøjelsen.

Det er en korngylden øl på 4,8% med små, retningsforstyrrede bobler. Lidt sødlig maltet duft af bygmalt og flutes. Vældig god fylde – blød og rar. også god fylde i smagen – igen lidt sødlig malt. Bitterheden i eftersmagen er behersket. Det er en god øl man ikke sådan lige bliver træt af.

Karakter 4

fredag den 17. august 2012

Tid til en øl - Schwaben Das Schwarze


17. Maj 2012

På IHS blev der sunget meget, og vi blandede os naturligvis gladelig i den disciplin. Der var nye sange i blandt, men heldigvis var der ofte noder til, så det var let at synge med for os. Jeg fortalte lidt om baggrunden for et par Beatles-numre og blev derefter bedt om at fortælle lidt om min danseinteresse på et aftenmøde, som et af indslagene om "Dansens kerne"

Til den sidste afslutningsfest lavede vi også et sangnummer med guitar ( More than words ) og en operaparodi med et par dansevenner. Så vi faldt godt ind i den del af aktiviteterne. Til gengæld var vores fødder for trætte til at danse efter midnat på dansecafeen.

Det var et hårdt danseprogram og når vi var færdige mødtes vi på stranden til badning og lidt rødvin. Jeg tog et par øl med – Mönchshof Urtypisches Schwarzbier. Den faldt i god jord – det var ikke en øltype de kendte til. Jeg havde også et par andre øl til strandturen, men senere på ugen havde alle så travlt med at øve på forskellige tidspunkter, at det ikke blev til noget. Så blev jeg nødt til at drikke dem selv. 

I Duborg havde jeg også fundet en schwarzbier fra Schwaben Bräu i Baden-Württemberg. Den hed slet og ret ”Das Schwarze” – så ved man da hvad det er.

Det er en typisk kulsort øl på 4,9%. Det grove skum er beige i kuløren. Den har en let sødlig aroma, hvor ristet malt naturligt markere sig. Schwarzbier udmærker sig ved en let mundfylde, der ofte overrasker folk, der ikke kender typen. Smagen indledes af sødme og ristet malt og afsluttes med noter af lakrids. Fin humlebitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Til lykke til min mor, der fylder 88 i dag. Vi skal til stor fest i morgen.                                                



torsdag den 16. august 2012

Tid til en øl - Andechs Spezial Hell / Weissbier Dunkel


16. August 2012

Efter en dejlig ølentusiast-tur til Hobro ( som jeg skriver om senere ) tog vi søndag d. 5 august af sted på højskole. Det var IdrætsHøjskolen Sønderborg ( IHS ), der havde ”Sommerdans 2” på programmet.

Vi har aldrig været på højskole før, men det er en form, vi hurtigt faldt ind i. Samling både morgen og aften med masser af sang. Det at samles, giver en god fornemmelse af fællesskab, der nok er vigtigere end det der bliver sagt. Lærerne på stedet var imødekommende og engagerede og gav os en spændende uge, hvor dansen naturligvis var i højsædet. 5 timers dans om dagen med en yderst kompetent lærer, som vi kendte lidt fra Aalborg. Der var andre kursister, der dansede Argentisk Tango, men vi holdt os til Standard/Latin. Og vi fik virkelig udfordring både til hjerne og krop. En vanskelig lang- og kortside i både vals og quickstep, og lidt mindre variationer i cha-cha og rhumba. Men hold da kæft, hvor var det sjovt.

Om morgenen var der morgenbadning kl. 07.15. Min kone tog 500 m i svømmehallen, mens jeg hoppede i det kolde vand i Alssund. Fantastisk oplevelse, der giver masser af varme efterfølgende. Så var man klar.

På vejen til Sønderborg slog vi et smut omkring grænsen, for at købe lidt øl og andet godt. Jeg har fået en adresse på en ølbutik i Harrislee, men det var søndag og butikken var lukket. Så vi måtte nøjes med Duborgs udvalg ( hvilket ikke er overvældende ).

Men jeg fandt nogle øl – bla havde de øl fra Andechs Kloster vest for München. Bryggeriet er fra 1455 og brygger efter det tyske reinheitsgebot. Det er et benedictinerkloster og der er mulighed for at besøge bryggeriet, skulle man komme på de kanter. Den tyske komponist Carl Orff er begravet i klostret.

Jeg kender bedst deres fantastiske bockøl  - ”Bergbock Hell” og ”Doppelbock Dunkel” og købte også en af sidstnævnte med – men der var også ”Spezial Hell” som jeg ikke havde smagt før.
Det er oktoberfestøl på 5,9% ( selv kalder de den bare ”festbier”, men så kan den jo også bruges året rundt ).
Det er en meget lys øl  med få, spredte bobler. ( glasset var af klar plast, men trods alt bedre end det blå campingglas vi selv havde med ). Fin, lidt sød maltaroma. Behagelig og blød i munden, men alligevel letdrikkelig med en lidt snerpende afslutning. Sødlig maltsmag, der slutter i en – for typen – ganske pæn bitterhed
Karakter 4
På IHS havde de kun Royal, som kunne købes i baren, så ”special”øllene var enten på stranden eller som godnatøl på værelset.


En anden aften åbnede jeg ”Weissbier Dunkel” – også fra Andechs Kloster. En mørk Weissbier på 5,0%. Offwhite kraftigt skum. Dejlig krydret aroma med banan og nellike, blandet med mørk malt.
Let i munden – måske en smule vandet. Smagen er også præget af typiske weissbier dunkel noter, men den virker lidt uengageret.
Karakter 3+

torsdag den 2. august 2012

Tid til en øl - Fuller's Black Cap Stout



2. August 2012

Fuller’s lancerede i november 2011 en ny sæsonøl – ”Black Cap Stout”. Den er først kommet til Aalborg nu, hvor den kan fås bla. i Ølkonsortiet. Det er en hyldest til de kendte Londontaxier, og vi ser da også en på etiketten.

Tidligere sendte Fuller’s en anden stout på markedet i deres Past Master’s” serie, men denne er Fuller’s første stout på fad i lang tid. Fad-udgaven er på 4,2%, men flaske-udgaven er røget helt op på 4,5%. Den er brygget med fem forskellige malttyper – bla. Crystal-, Chocolate- og maltet havre. Humletyperne er typisk engelske – Fuggles og Goldings.

Det er en kulsort øl med beige, lidt groft skum. Aromaen er ristet med kaffe og chokolade. Den virker tør – der er ikke meget sødme til stede. Dog fornemmes lidt engelsk lakrids i enkelte strejf.

Tørheden hjælpes på vej af en ristet bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4