Tid til en øl - Alfabetsmagning J - N

10. April 2024

Til vores Alfabetsmagning prøvede jeg også at finde mange forskellige øltyper. Vi havde

1 saison

1 altbier

1 brown ale

1 weissbier

1 blonde

1 märzen

2 rauchbier

3 sour

4 belgisk strong ale

4 BA barleywine/strong ale

5 IPA

6 stout

Så vi fik da smagt en hel del forskelligt.

'Coffee Mint Stout' fra Jacobsen blev relanceret i 2015, for at fejre bryggeriets 10 år jubilæum. Den stammer oprindeligt fra 2006, hvor Jacobsensen efter min mening havde dees storhedstid med Jens Eiken ved roret. Dengang blev det til mange spændende øl, og nogle af dem er altså genbrygget senere. Denne øl var også gået på datoen, da den havde stået i min skab i mange år.

'Coffee Mint Stout' er på 7,5% - brygget med Bourbonkaffe fra Nicaragua og mynteblade. Det giver en dejlig øl med lidt 'After eight' fornemmelse. 8 forskellige malte og engelske humlesorter bla. Fuggles. Den var dog ikke så fyldig som jeg husker den, men det skyldes sikkert alderen.

Karakter 4+

De 3 næste øl havde jeg selv smagt tidligere, og jeg har også skrevet om dem her på bloggen.

'Rauchbier' fra Krenkerup, er en mild, afbalanceret røgøl på 5,2%. Den har flere gange vundet priser - også i Tyskland, hvor konkurrencen er stor.

Karakter 4

Löwenbräu er et af de 6 bryggerier, der afholder Oktoberfest i München, og deres 'Oktoberfestbier' er en märzen på 6,1%. Selv benævner de den 'Wiesenbier'.

Bryggeriet er fra 1383. Det blev sønderbombet under 2. Verdenskrig, men er blevet genopbygget.

Karakter 3+

'Szlivas Gomboc Rum' smagte jeg til Mad Scientistsmagningen på Gjøl i november. Den overraskede mig, for jeg kendte ikke rigtig typen i forvejen, og jeg ville præsentere gruppen for den.

Det er en BA Pastry Sour på 10,0%. Szlivas Gomboc er - som jeg forstod det - en traditionel ungarsk juledessert med blommer. Jeg forestiller mig blommetrifli med makroner gennemvædet med rom. Det er i hvert fald i den retning smagen går. Jeg kan godt lide den, men jeg ved ikke helt om den fangede an. Den er sød, syrlig og anderledes.

Karakter 4+

Her midtvejs i smagningen kom aftenens stærkeste øl på bordet. Nerdbrewing 'Increment' på 16.0%. Den havde jeg kun købt en enkelt af, for det er voldsomme procenter.

Nerdbrewing er et svensk bryggeri - grundlagt i 2015 af Hannes Gruber og Karin Carlson. Hun har siden forladt bryggeriet og Hannes har nu sammen med Lilla Ölfabrik og Chad Beer et brygcooperativ i Malmø. Navnet Nerdbrewing hentyder til Hannes' baggrund i computer science.

'Increment' er en dobbeltmæsket Oat meal stout uden nogen tilsætningen. Den er fyldig og meget smagfuldt. Der skal ikke meget på tungen for at give en langvarig smag. IBU er på 63, men man mærker ikke noget særlig til humlen. Alt spiller fortrinligt sammen.

Karakter 5

'Increment' betyder 'forøgelse', og her er forøget på alle parametre.

 

Tid til en øl - Oktoberfest

26. September 2010

Det har været en begivenhedsrig weekend med mange gode øloplevelser. I dag var det dog tidligt op – ud med aviser – tidlig gudstjeneste – og en ekstra times dans om eftermiddagen. Der var ikke tid til en øl. Men det var der heldigvis både fredag og lørdag.

Fredag holdt jeg Oktoberfest for nogle af vennerne og lørdag kom en masse glade ølentusiaster fra Fyn på besøg hos Aalborgafdelingen, der havde sammensat et flot program. (herom senere ).

Da jeg i sommer var på ferie i Bayern faldt jeg over en række Oktoberfest-øl fra de rigtige, autoriserede bryggerier, der har tilladelse til at sælge øl på Theresienwiese, hvor festen afholdes. Jeg tænkte straks, at det ville være sjovt at smage disse øl, selvom de formodentlig ville ligne hinanden temmelig meget, så jeg købte dem med hjem. Det var øl fra Paulaner – Löwenbräu – Spaten og Hacker-Pschorr. Derudover er der 2 andre bryggerier, der har tilladelse – Augustiner og Hofbräu. Det lykkedes mig kun at finde en Weissbier fra Augustiner, men jeg fandt aldrig en øl fra Hofbräu. Jeg smagte en del i de lokale ølstuer, men så ingen i butikkerne. Tænkte hele tiden, at den havde de nok et andet sted, og pludselig var jeg hjemme igen.

Så jeg må med skam meddele at sortimentet ikke var komplet. Jeg forsøgte at kompensere for det med et par andre bryg fra Erdinger og Weltenburg. Det blev til 9 øl i alt, som man kan se på billedet.

Vi havde inviteret kvinderne med, men de satte sig i stuen. Det var her, der var dug på bordet – vi mænd måtte nøjes med voksdug. Det ene sted talte man om garn og strikketøj – det andet sted mest om øl.

Vi åbnede med en Weissbier fra Augustiner ( Billedet er sat ind, for at jeg kan prale med mit nye Augustinerglas ). Det er Münchens ældste bryggeri fra 1328 – klosteret stod færdigt i 1315 ( de har åbenbart levet af vand i 13 år ). I 1803 blev bryggeriet sekulariseret og i 1829 overtog familien Wagner det. Deres logo viser en bispestav med bogstaverne J.W. omkring – Josef Wagner.

Nutildags er det et moderne bryggeri, der forsøger at spare og genbruge så meget af energien som muligt. Vander bliver pumpet op fra 320 m dybde.

Deres Weissbier ( 5,4% ) viste sig at være af meget høj kvalitet. Selv inkarnerede modstandere af hvedeøl måtte indrømme at den var virkelig god. Jeg synes, der var meget smag af de traditionelle weissbiernoter med kryddernelliker og banan, men det var umanerlig godt balanceret. Den lå da også i toppen af vores smagning.

Derefter tog vi hul på Oktoberfest-øllene. Først fra Spaten, der var det første bryggeri, der lavede en speciel øl til festen. Bryggeriet er fra1397 og har i den grad præget øludviklingen i Bayern. Gabriel Sedlmayer d. yngre var den første til at indføre dampmaskiner i bryggerier på kontinentet. Han udviklede en solid undergær, som vores egen brygger Jacobsen senere nød godt af. I 1894 bryggede de den første lyse bayerske øl – ”Helles”, der skulle tage kampen op mod ”pilsneren”, men inden da havde de altså lavet en mørkere märzen specielt til Oktoberfesten. Denne øl er siden hen blev lysere og lysere og fremstår nu med pilsnerfarve. Vi var alle temmelig skuffede. Det var den tyndeste af aftenens øl. ( 5,2% )

Paulaners ”Oktoberfest Bier” ( 6,0% ) var af en anden karat. Der var der væsentlig mere kraft og fylde i smagen. Det er helt klart et af de telte, vi vil besøge, hvis vi engang kommer af sted til ”den ægte vare”. Bryggeriet er fra 1634 og er mest kendt for den fantastiske ”Salvator”.

Derefter smagte vi Erdingers ”Oktoberfest Weissbier” som jeg har skrevet om tidligere ( 5 okt. 09 ). Den fylder ikke meget, men smagte dog af mere end Spaten.

Löwenbraü ”Oktoberfestbier ( 6,1% ) er lidt sødere end de andres. Jeg synes den har en udmærket fylde, men den nærmer sig ikke Paulaner. Löwenbräu er et af de kendteste bryggerier, fordi de tidligt begyndte at eksportere til USA og de har være gode til at forstå reklamens betydning.

Hacker-Pschorr er til gengæld ikke så kendte. Bryggeriet er fra 1417 og laver en glimrende kellerbier med det navn. Jeg har smagt flere af deres øl tidligere, og kan godt lide dem. Deres ”Oktoberfest Märzen” ( 5,8% ) er mere lig de oprindelige øl. Den er mørkere og har en mere maltet smag. Den kommer dog ikke op på siden af Paulaners udgave, og vi var ikke enige om placeringen i den endelige rækkefølge. Nogle synes, den skulle bytte plads med Paulaners ”Weissbier Dunkel”.

Paulaners ”Weissbier Dunkel” ( 5,3% ) er en god, fyldig mørk weissbier – en type, som jeg holder meget af, fordi jeg synes, der er lidt flere smagsnuancer end i den lyse type.

Vi var nået til de lidt mørkere øl, og jeg havde under vores besøg på Weltenburger klosteret købt deres uforlignelige ”Asam Bock” ( 6,9% ). Jeg har skrevet om klosteret ( 11 aug 10 ) og om ”Asam Bock” ( 07 aug 08). Dengang havde jeg fundet dem i en butik i Harzen. Det er en doppelbock, der på mange måder lever op til forbilleder som ”Salvator” fra Paulaner. Mørk og fyldig med kraftig smag og noter af chokolade og lakrids. En kompleks og god øl, der blev kåret som aftenens bedste.

Her er endnu et billede af et nyt glas – fra Hacker-Pschorr. Det er godt nok til deres pilsner, men indeholder her Münchens stærkeste øl på 8,1%. Det er også en doppelbock – ”Animator”. Bock betyder buk på tysk og man ser ofte en ged, vædder eller endog antilope på etiketten. Ser man nøje efter, kan man naturligvis her se 2 væddere, der hamrer hovederne sammen til en dobbeltbock. Da ”Salvator” fik patent på navnet, måtte de andre bryggerier finde på nye navne og disse slutter meget ofte på ”-ator”. Det er en udmærket øl, men den er ikke så kompleks og fyldig som ”Asam Bock”. Den er også væsentlig lysere med et smukt rødligt skær. Også her var der lidt uenighed og placeringen i rækkefølgen – før eller efter Augustiner, men jeg kunne heldigvis vælge min opfattelse, som ses på billedet til sidst. De bedste øl til venstre.

Etiketterne er meget forskellige. Paulaner viser folkelige scenerier med små mennesker, der arbejder. Hacker-Pschorr viser muligvis? et sceneri fra deres telt, mens Löwenbräu fokuserer på smukke kvinder i dirndl-kjoler med mange krus øl i hånden. Et billede man jo ofte forbinder med Oktoberfesten. Der blev da også udvist en vis skuffelse ved vores lille fest. Vores koner havde  -trods ihærdige overtalelsesforsøg – ikke iklædt sig disse folkloristiske dragter.

En god aften, hvor konerne også havde hygget sig og - selvom de havde fået hvidvin og Asti  -kunne køre deres lettere anløbne ægtemænd hjem.

I dag rundede antallet af anmeldte øl 600.

Jeg har tidligere beskrevet hele historien omkring Oktoberfesten ( 17 nov 08 )

Tid til en øl - Bayern / Biergarten i 2964 m

4. August 2010

Torsdag d. 22. juli var vejret stadig klart og temperaturen stadig 30 grader. Vi besluttede at tage til toppen af Tysklands højeste bjerg – Zugspitze ( 2964 m ) – der lå lige ved siden af hotellet. Det var en rigtig beslutning, for vejret blev aldrig ligeså godt igen.

Man kan købe en rundtur, hvor man kører op med en bjergbane, der kører inde i bjerget til skisportsstationen – derfra til topstationen med en lille svævebane – og ned igen med den lange svævebane, hvor man kører 2000 m ned til Eibsee, der ligger i 1000 m højde. På turen gennem bjerget fortælles der om banens tilbliven og historie.

Man kommer ud ved endestationen til en bred gletcherdal, der om vinteren er fyldt med sne. Det er et at Tysklands bedste skisportssteder med masser af pister. Nu var det meste grå skærver med enkelte snedriver på skyggefulde steder. Det var faktisk muligt at tage en lille kælketur på nogle bobslæder. Vi fik at vide, at det var det rigtige tidspunkt, vi kom på, for om eftermiddagen ventede man sne på bjerget. Der er også en lille kirke på stedet – nærmest et kapel.

Fra stationen kan man tage en svævebane til toppen, hvor der er en fin udsigt.

Der er bygget en kæmpe station med restauranter på toppen. Stationen er delt i en tysk og en østrisk afdeling, men man kan selvfølgelig gå rundt som det passer en – bare huske at tage den rigtige svævebane ned igen. Fra terrassen kan man se over på den rigtige top. For at komme dertil skal man klatre et lille stykke på et par stiger og en temmelig smal sti. Den er vel 1½ m bred og det går stejlt ned på begge sider. Der er en tynd wire man kan holde i. Min datter og jeg tog turen til toppen, og det var ikke vanskeligt. Alligevel var det lige lovlig spændende, for stien var meget befærdet – også at folk, der ikke burde have vovet sig ud på den. ( folk i clipclappere og gamle damer). Der var ingen anden sikring end den lille wire, og der var altså et fald på 2000 m ned.

Derudover var det vanskeligt at passere 2 mand forbi hinanden på flere steder, så vi måtte råbe til folk, at de måtte vente. Der skulle nogle ned, før de kunne komme op. Min datter udviste heldigvis stor ansvarsbevidsthed og opførte sig klogt og sikkert under hele turen. Alligevel rystede hendes hænder, da hun kom ned – men hun var enormt glad og stolt over situationen.

Her står vi øverst ved pælen.

Vel nede igen tog vi en forfriskning i Tysklands højeste biergarten. Herfra kunne man nyde den storslåede udsigt over dalen. Jeg fik en ”Löwenbräu Dunkel” og pigerne fik Cola.

De tyske dunkel-øl er jo ikke tunge, men derimod stadig lette og forfriskende, og det gælder da især for Löwenbräu’s.

Det er en mørkebrun, men klar øl med hvidt skum og små bobler. Alkohol 5,5% . Den har en maltet, sødlig aroma. Øllet føles let og prikkende i munden og er vældig forfriskende. Smagen er svag med en anelse ristet malt, og måske synes jeg, at det hele er lige let nok, men omgivelserne var jo fantastiske.

Karakter 3

Derefter tog vi svævebanen ned til Eibsee, hvor vi senere kørte hen for at bade.

Da var toppen af Zugspitze fuldstændig forsvundet i skyer og det tordnede i det fjerne.

Til aften spiste vi på italiensk restaurant og fik pizza. Dertil en ”Franziskaner Dunkel Weissbier”. Der er væsentlig mere fylde i de mørke hvedeøl end de almindelige dunkel.

Det er en flot brun og ufiltreret øl på 5,0% med hvidt skum. Sødlig maltet og lidt krydret duft. Den har en god fylde og føles blød og lækker. Smagen er god med lidt karamel, lidt krydret nellike og et strejf af lakrids til sidst.

Karakter 4

Tid til en øl - Bayern Löwenbräu Hell

3. August 2010

Onsdag d. 21 juli tog vi til nabobyen Oberammergau, hvor man hvert tiende år afholder et passionsspil. Traditionen stammer helt tilbage fra 1500-tallet og det er byens borgere, der spiller rollerne. Der er hen over sommeren 102 forestillinger, men det var ikke lykkedes os at få billetter hjemmefra. Så vi kørte til byen, for at se om det var muligt at købe nogle på stedet. Billetkontoret var lukket, for der var ingen forestilling den dag, og vi fik at vide, at billetsalget ellers startede kl. 12 hver dag og man skulle være der i hvert fald 2 timer før for måske at få en billet. Det ville ødelægge vores planer for de andre dage, så vi besluttede, at se Passionsspillet om 10 år – i 2020.

Vi så derfor Oberammergau, der er en smuk lille by, hvor mange af husene er malet med forskellige religiøse motiver. Det med at male billeder på murene er meget almindelig i alle byer i området.

Jeg købte et par øl og nogle ølglas i en lille butik.

Derefter kørte vi til Ettal for at se klosteret.

Det er udsmykket i overdådig rokokkostil, som ved første øjekast virker overdrevent, men man vænner sig til det. Og det er i hvert fald ikke noget vi er vant til fra vore kalkmalerier.

Klosteret laver både likører og deres egne øl og udenfor – på den anden side af gaden – var der en lille bod, hvor man kunne købe ind. Så jeg købte 3 øl fra klosteret, samt en del øl til en Oktoberfestølsmagning, jeg vil holde herhjemme senere.

Frokosten spiste vi på værelset, og om eftermiddagen kørte vi til det olympiske stadion, hvor der har været vinter-OL flere gange. Det skal der også være i 2011. Den 1. Januar hvert år transmitteres der skihop fra Garmisch-Partenkirchen.

20 minutter gang derfra ligger Partnachklamm, hvor floden løber gennem en meget smal kløft. Klippesiderne rejser sig lodret på begge sider, og der er hugget en sti ind i klippen. Ofte må man gå i en tunnel, så smalt er der.

Om aftenen spiste vi i byen og fik serveret en ”Löwenbräu Hell” eller ”Löwenbräu Original”, når den er på flaske. Bryggeriet stammer fra 1383 og ligger i München. Oprindeligt var det et værtshus – ”Zum Löwen” og det er nu et af de 6 bryggerier, der må levere øl til Oktoberfesten. Jeg har hjemkøbt deres ”Oktoberfestbier” til senere .

”Löwenbräu Hell” er en lys, gylden øl med spredte små bobler og hvidt skum. Der er en svag duft af lidt sød malt. Føles meget livlig og prikkende i munden. Der er en let, men sød smag der afløses af en middel bitterhed i eftersmagen. Procenten er 5,2%

Karakter 3

Tid til en øl - Löwenbräu Original

14. Oktober 2009

Lige for tiden kan jeg ikke skrive om de forskellige øl, når det passer mig – men kun når det passer PCen af tænde. Der kan godt gå dage mellem, at den gider, så nogle af anmeldelserne bliver lidt forældede. F.eks blev denne ”Löwenbräu Original ” drukket i mandags.

Den 12. oktober 1810 blev Kronprins Ludwig af Bayern gift med Therese af Saxe-Hildburghausen. Den 17. Oktober blev der afholdt et væddeløb for folket, hvor der blev serveret øl i stride strømme, men der var fest i gaden hele ugen, og det blev anledningen til den traditionsbundne Oktoberfest i München.

Der er kun 6 bryggerier, der må brygge til den rigtige Oktoberfest i München:  Augustiner – Paulaner – Spaten – Hacker-Pschorr – Hofbräu og Löwenbräu.

Löwenbräu stammer fra 1383 hvor man bryggede øl til værtshuset ”Zum Löwen”. Det blev fuldstændigt ødelagt under 2. Verdenskrig, men blev genopbygget og indtog i 1970’erne og frem det amerikanske marked til gengæld. Det blev brygget på licens af Miller, der indførte brug at majs i øllet, hvilket jo er i direkte modstrid med ”Das Reinheitsgebot”, men falder fint i tråd med meget andet amerikansk øl.

Derfor kaldes den rene originale tyske udgave for ”Löwenbräu Original”

Det er en lys gylden øl med spredte små bobler. Denne tyske pilsnerudgave kaldes ofte Münchener Helles og er karakteriseret svagere humlet end de Nordtyske. Der er mere fylde og sødme i smagen.

Der er kun en svag aroma, men øllet føles prikkende og livligt i munden. Let smag med en anelse syrlig citrus. God eftersmag med middel bitterhed og tydelig prikken.

Karakter 3+