Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Tuborg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tuborg. Vis alle opslag

torsdag den 16. februar 2012

Tid til en øl - Tuborg Guld

16. Februar 2012



Indbegrebet af dansk guldøl er nok ”Den Gyldne Dame” fra Tuborg. ”Tuborg Guld” har været på markedet side 1895 og var fra starten tænkt som en eksportøl af stilen dortmunder. Den er på 5,6% og brygget på bygmalt, vand, gær og humle. Derudover er der tilsat umaltet byg som råfrugt.

Det er den letteste af denne uges guldøl. Til gengæld har den jo farven og navnet, der passer. De 2 sidste dages øl - ” Master Brew” og ”Brutalis” var jo nærmest sølvfarvede.

Det har ikke været nødvendigt at tilsætte glucosesirup eller sukker for at få alkoholprocenten op, og det kan i særdeleshed mærkes i smagen. Den er ikke nær så sød som de tidligere.

Gylden med mange, små bobler. Hvidt, blødt skum, der sætter sig på glassets sider. Skummer smager en smule surt. Duft af lys malt og fyrværkeri ( svovl ). Den fæles let og prikkende i munden. Umiddelbart lidt tynd, men den vinder i længden. Neutral smag, hvor man aner lidt lys malt, kunstig citrus og en svag note af fennikel, hvilket også omtales på hjemmesiden. ( måske er det derfor jeg lagde mærke til det, men den er der godt nok ). Afsluttende med en middel., pæn bitterhed.

Karakter 3

torsdag den 27. januar 2011

Tid til en øl - Tuborg Lime Cut


27. Januar 2011

I dag var vi til dans, men det blev ikke til meget, for min skulder gør stadig ondt. Især efter et par dage på arbejde. Det mærkes tydeligt at skulderen hele tiden er i gang, når man spiller guitar. Så vi så på til dans, og deltog når det drejede sig om fødder og trin. Efter dansen tog vi hjem med en bærepose fuld af sushi. Det smager godt, men det er også forfærdeligt dyrt.

Jeg åbnede en af datterens ”Lime Cut” fra Tuborg. Som tidligere nævnt er det startøllen i den ølskole hun fik i fødselsdagsgave af en kammerat. Jeg har ikke smagt den tidligere, men nu skulle den prøves.

Det er en klar flaske, der fremviser en meget lys øl. Det er en stil der er inspireret af ”Corona” og ”Sol” fra Mexico. Og det er da også disse øl, der ofte nydes med en limeskive i toppen. Tuborgs ”Lime Cut” lægger sig efter disse øl, og den lyse farve giver også et indtryk af friskhed – af sol og sommer. Den er brygget på bygmalt og glukosesirup for at give lethed, og derudover er der tilsat limejuice og humle i lille mængde.

Det er en meget lys øl på 4,5% med livlige bobler, der også signalerer friskhed. Skummet er hvidt. Den har faktisk en svag duft af øl – lidt malt og lidt lime. Yderst let i munden – kan minde om cider eller sodavand. Den har en let smag, hvor lime træder frem, men der kommer også et overraskende strejf af sødme . Bitterhed er der ikke tale om. Det er en sommerøl, beregnet til at slukke tørsten, ligesom mange af de oversøiske pilsnere er. Jeg kan faktisk godt lide den, og den passer udmærket til sushi. Men når det er sagt, er det egentligt lidt ærgerligt at Tuborg fører sig frem på at brygge endnu lettere øl end deres normale i stedet for at give nogle seriøse bud på mere smag.

Karakter 3 ( mest fordi det faktisk er en lidt anderledes profil )

 

 


mandag den 6. september 2010

Tid til en øl - Tuborg Super Light

6. September 2010

Det er ikke fordi, jeg fik for meget at drikke forleden, da det var Øllets Dag – at jeg nu kaster mig over alkoholfrie øl. Men det er et område, der – i hvert fald perifert – har noget med øl at gøre, og derfor bør det naturligvis også undersøges. Nogle vil måske mene, at det er et stort offer at bringe, men vi må gøre, hvad der er nødvendigt for at udforske øllets forunderlige verden – også når det er af mere tvivlsomme veje. Desuden kan det jo nemt være, at min opfattelse af alkoholfrie øl mest er baseret på fordomme. Så nu vil jeg se, om jeg kan finde nogle at smage i denne uge.

Den første havde de hos den lokale Brugs – ” Tuborg Super Light” på max 0,1%. Den er kalorielet – kun 40% af de kalorier, der er i en ”Grøn”. Men ellers er smagen den samme – hævder bryggeriet.

Det er en lys gylden øl, der ser utrolig frisk og indbydende ud. Der er mange bobler. De er meget forskellige i både størrelse og fart. Det giver et kraftigt hvidt skum, der knitrer højlydt og måske virker en anelse kunstigt. Duften er let af lys malt og minder ret meget om den ægte vare – i hvert fald så længe skummet stadig findes. Derefter kommer der en lidt sur note, som jeg også synes kendetegner den Grønne Tuborg, så det er nok som det skal være. Smagen lever desværre slet ikke op til duftindtrykket. Øllet er meget let og giver nærmest en vandig fornemmelse i munden. Og da smagen næsten ikke trænger igennem er det lidt som vand med en sur note. Og så vil jeg hellere have rent vand.

Det er nok svært, at gøre noget ved, men det er da positivt at duften er på rette vej, så kommer smagen måske senere.

Karakter 1

Men der er jo ikke noget, der er så galt at det ikke er godt for noget – så efter indtagelse af aftenens øl kunne jeg trygt sætte mig i bilen og køre til koncert i Vejgård Kirke. Her gav Coro Misto koncert. Min kone synger ikke længere i koret, men nu er min datter begyndt og har været med i godt et års tid. Og det er dejligt at se, at hun også har så stor glæde af at synge i kor. Det var en meget dejlig koncert, der klang godt i kirkerummet. Min mor var med – hun er et af de mennesker, der har hørt flest koncerter med koret, og den rekord skal hun da holde.



onsdag den 14. juli 2010

Tid til en øl - Fine Festival

14. Juli 2010
Forleden da jeg afleverede flaskerne fra vores sommerfest, blev der til et par øl i den gamle danske guldøls-kategori. Det er ikke en stil, jeg tidligere har dyrket, men nu fandt jeg ”Fine Festival” fra Tuborg, ”Blå Thor” og ”Girafbeer”.

Jeg har altid troet at ”FF” – som ”Fine Festival” også kaldes – var brygget i anledning musikfestivalsæsonen i Danmark, fordi Tuborg jo netop gør en stor indsats på musikområdet. Men det er forkert. Den blev brygget som eksportøl i 1953 for at fejre Queen Elisabeth’s kroning i England. Først i 1955 kom den så på det danske marked. Den blev i 1961 forsynet med en ny etiket ( faktisk 4 forskellige )



I 1967 blev der udsendt et speciel udgave i anledning af Margrethes og Henriks bryllup


Derefter var der et par ændringer indtil det nuværende.


Nu er Tuborg logoet fjernet og erstattet af FF – Fine Festival.
Det er en stærkøl – guldøl – eksport øl på 7,5%. Brygget med malt, glucosesirup og masser af humle.
Den er lys gylden med mange livlige bobler, der tyder på ekstra kulsyre. Skummet er hivd og temmelig svagt. Der er en sødlig lidt sprittet duft med en anelse frugtnoter. Øllet føles lidt sukkerklistret i munden, men er samtidig meget livlig og prikkende, så man næsten bliver helt følelsesløs. Sødlig sukret smag, der ender i en meget kraftig humlebitterhed. Den virker noget usammenhængende – som en øl, der vil for meget. Og desværre i forskellige retninger.
Karakter 2+

fredag den 17. juli 2009

tid til en øl - Tuborg Classic

17. Juli 2009
I denne uge har vi indvilget i at stå op kl. 6 og være afløsere på 2 avisruter i byen. Det er næsten altid godt vejr tidligt om morgenen, så det har været friskt nok. I morgen har vi 3 ruter, og vejret står jo på skybrud og torden og 40 mm regn. Så vi regner med at iklæde os badetøj på avisruten. Det bliver et kønt syn. Hvordan vi får afleveret aviserne uden de bliver drivvåde er så et andet problem.
I dag ryddede vi mere ud i min fars skure og kørte en del på lossepladsen. Der er stadig masser at godt værktøj og redskaber tilbage, men det tog en time at læsse det af på genbrugsstationen. Og vi er ikke helt færdige endnu.
Til frokost tog jeg en ”Tuborg Classic” fra min mors kasse øl. Det er den venstre på billedet. Jeg skrev om Tuborg bryggeriet d, 14 marts, så det vil jeg ikke gentage. Reklamerne for Tuborg Classic fortæller, at mange ting vil ændre sig med tiden, men ”Tuborg Classic” vil altid være den samme. I navnet ligger desuden, at dette er en gammel øl, der altid har været der, men faktisk blev den produceret til Tuborgs 120 års jubilæum i 1993. Og mig bekendt har det ikke tidligere været brygget en øl i denne type. 
I midten af 80erne fik de amerikanske mikrobryggerier succes med at brygge den gamle øltype – ”Wienerøl”. Det var især Brooklyn og Boston, der fik succes, og jeg tror at det smittede af på det danske marked. Jeg har før omtalt ”Classic” som en ”Wiener wannabe” og det mener jeg faktisk stadig.
Det er en mørkgylden øl med hvidt skum og en alkoholprocent på 4,6%, hvilket i mange år har været standard for danske øl. Den er brygget på pilsnermalt og münchenermalt, med ekstra tilsætning af karamel- og farvemalt. Der kan ikke være ret meget i af disse malttyper, da farven er forholdsvis lys. Øllet føles meget overgearet livligt, men der er lidt mere fylde i smagen med noter af karamel. Bitterheden er middel – jeg mener at kunne huske fra en gammel reklame at der skulle være cascade i ( i så fald er der nok skelet lidt til Brooklyns lager ( wiener )). Udmærket øl, der i mange år var min favorit. Ikke så sur som den grønne.
Karakter 2+                                                                                                                                             
Her til aften hentede vi vores datter i Aalborg lufthavn, hvor hun vendte tilbage fra en kortur til Korea. De blev nr. 2 i den ene konkurrence og nr. 3 i den anden, så det var meget flot. Hun har haft en fantastisk tur, og har oplevet en masse, som vi nok hører om senere.

onsdag den 13. maj 2009

Tid til en øl - Rød Tuborg

13. Maj 2009
I dag er det Tuborgs fødselsdag. Den 13. maj 1873 stiftede Philip Heyman og C.F. Tietgen bryggeriet, der sendte deres første øl på markedet 2 år senere i 1875. Det var den Røde Tuborg. I 1880 kom så den grønne, der er Danmarks første pilsner.
De første år var præget af intriger og uenighed. Heyman havde størstedelen af aktierne, men forlod bestyrelsen. da Tietgen ikke ville fyre brygmesteren Leopold Damm. Efter nogle dårlige år gik Heyman så atter ind i bestyrelsen, hvorimod Damm og Tietgen forlod bryggeriet. I 1894 blev Tuborg en del af De Forenede Bryggerier, da en del mindre københavnerbryggerier slog sig sammen. I 1970 blev De Forenede Bryggerier overtaget af Carlsberg. Man har af uransagelige årsager valgt at droppe ”Tuborg Rød” i 2002, men efter mange protester bliver den nu atter udsendt en kort periode omkring fødselsdagen.
Det oprindelige navn var bare ”Lagerøl” og den gik under navnet ”Tuborger”. På grund af etikettens farve kom den hurtigt til at hedde ”Rød Tuborg”, men det var først i en annonce fra 1932 at navnet blev officielt.
Det er en mørk bayersk øl på 4,3%. Øllet er filtreret og farven er som mahogny med en flot skumtop, der er lys beige. Duften er præget af mørk malt. Den føles dejlig frisk og let i munden og smagen er behagelig ristet. Det er efter min mening klart den bedste af Tuborgs øl. Der er ikke så meget bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3+
Til lykke med fødselsdagen

lørdag den 14. marts 2009

Tid til en øl - Grøn Tuborg

14. Marts 2009
I dag har vi været til fødselsdagsfest hos min svigersøn. Festen blev holdt hos hans forældre, hvor der blev serveret et dejligt kaffebord med varm kakao og boller. Hans søster har også snart fødselsdag, så det var en fest for begge, og de havde hver fået lov at vælge en lagkage. Det blev til 2 – en hindbærlagkage og en med fløde og vaniljecreme. Senere blev der serveret flæskesteg med alt tilbehør, så nu er vi godt mætte. Mellem kaffen og stegen sad vi og strikkede ( nogle af os gjorde ( jeg gjorde ikke ) ) og så blev der serveret sodavand og øl.
En af øllene var Danmarks nationalpilsner – ”Grøn Tuborg” Det er den øl jeg kender fra mine unge dage, hvor spørgsmålet tit var hvilken man bedst kunne lide – HOF eller Tuborg? Jeg tror egentlig ikke jeg kunne kende forskel dengang, men valgte dog den grønne som min favorit. Og den har jeg nydt mange gange efter endt havearbejde eller i festligt lag.
”Grøn Tuborg” er Danmarks første pilsner – brygget i 1880. Derfor er den også en del af den danske ølkanon.
Tuborg blev stiftet nogle år før i 1873 hvor man først lancerede ”Rød Tuborg”. Det var danske erhvervsfolk bla. C.F. Tietgen og Philip Heyman der stod bag bryggeriet. Heyman havde aktiemajoriteten, men gik ud af bestyrelsen da Tietgen nægtede at fyre direktør Damm. Det gik imidlertid dårligt og efter nogle år trådte Heyman ind igen og Tietgen og Damm ud. Det var noget værre rod.
Men i 1880 blev den grønne pilsner brygget af daværende brygmester Hans Bekkevold. Han var selvfølgelig inspireret af bryggerne i Plzen. Øllet var som noget nyt pasteuriseret.
Der er udelukkende brugt pilsnermalt  lavet af vårbyg, hvilket giver den lyse farve. Der er benyttet Tuborgs egen gær, og humlen er sikkert Hallertau. Alkoholprocenten er 4,6%.
Grøn Tuborg sælges i omkring 70 lande.
Jeg må nok indrømme, at efter jeg er begyndt at interessere mig for forskellige øltyper blegner en Tuborg pilsner lidt. Selv sammenlignet med tjekkiske og tyske pilsnere virker den uinteressant. Der er ikke særlig meget maltsmag, der er kun en moderat bitterhed ( dog væsentlig højere og bedre end Bud ) og eftersmagen er kortvarig. Men der nu lidt nostalgi forbundet med denne øl. Oprindelig har den sikkert ligget nærmere de tyske forbilleder, men er blevet lidt udvandet med tiden. Jeg vil ønske den trådte lidt mere i karakter - som Danmarks pilsner.
Karakter 2