Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 14. juli 2010

Tid til en øl - Fine Festival

14. Juli 2010
Forleden da jeg afleverede flaskerne fra vores sommerfest, blev der til et par øl i den gamle danske guldøls-kategori. Det er ikke en stil, jeg tidligere har dyrket, men nu fandt jeg ”Fine Festival” fra Tuborg, ”Blå Thor” og ”Girafbeer”.

Jeg har altid troet at ”FF” – som ”Fine Festival” også kaldes – var brygget i anledning musikfestivalsæsonen i Danmark, fordi Tuborg jo netop gør en stor indsats på musikområdet. Men det er forkert. Den blev brygget som eksportøl i 1953 for at fejre Queen Elisabeth’s kroning i England. Først i 1955 kom den så på det danske marked. Den blev i 1961 forsynet med en ny etiket ( faktisk 4 forskellige )



I 1967 blev der udsendt et speciel udgave i anledning af Margrethes og Henriks bryllup


Derefter var der et par ændringer indtil det nuværende.


Nu er Tuborg logoet fjernet og erstattet af FF – Fine Festival.
Det er en stærkøl – guldøl – eksport øl på 7,5%. Brygget med malt, glucosesirup og masser af humle.
Den er lys gylden med mange livlige bobler, der tyder på ekstra kulsyre. Skummet er hivd og temmelig svagt. Der er en sødlig lidt sprittet duft med en anelse frugtnoter. Øllet føles lidt sukkerklistret i munden, men er samtidig meget livlig og prikkende, så man næsten bliver helt følelsesløs. Sødlig sukret smag, der ender i en meget kraftig humlebitterhed. Den virker noget usammenhængende – som en øl, der vil for meget. Og desværre i forskellige retninger.
Karakter 2+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar