Tid til en øl - Pladderballe Svagpisser / Belhaven McCallum’s Stout

15. Maj 2014

4-2. Hip-hip-hurra. Tillykke til Aab, der har vundet ”The Double” – både mesterskab og pokal. Vi kender flere, der har taget turen til København for at se kampen og det har de nok ikke fortrudt. Der er nok rigtig fest i gaden i aften.

Til aftensmaden – der bestod af kylling, bacon og salat – åbnede jeg endnu en øl fra Kvicklys ølvalg. ”Svagpisser” fra Pladderballe Bryghus ( Svaneke ). Det er jo et lidet flatterende navn, men skyldes sikkert at denne ”red Ale” kun er på 3,3%. Man kan drikke 50 cl og stadig kun have fået 1 genstand. Som man skriver på Pladderballes hjemmeside: ” …både hjerne, lever og ejermand er uantastede – ingen varige skader – ingen sat ud af spillet …..

Man kunne selvfølgelig komme med letkøbte bemærkninger om udseendet, men så må der vist være blod i urinen, for øllet har faktisk en flot rødgylden farve. Masser af livlige bobler og stort luftigt skum. Duft af korn, grape og orangefrugt. Det er en let sommerøl. Smagen er også præget af den lette citrushumle, men der afsluttes med en kraftig bitterhed. Det ser man ofte ved alkoholsvage øl. Det er humlen og bitterheden der redder dem hjem. Og det er lykkedes rigtig godt for Pladderballe, selvom bitterhed alene jo ikke er min største favorit.

Karakter 3

 

Til aftenens danselektion – fantastisk god time – var der en, der havde hveder med, som kunne varmes i miniovnen. Og et stort udvalg af øl – ”Newcastle Brown” – ”Erdinger Weissbier” – ”Thy Stenøl” og ”Brown Ale” og ”Belhaven McCallum’s Stout”.

Sidstnævnte er en meget lys stout, hvor lyset skinner igennem og giver et rødlig skær. De beskriver den selv som en ”traditionel Scottish stout – with a touch of sweetness – and more hops than a kangaroo”,

Det er ikke kun et strejf af sødme, man mødes af her. Det er faktisk det gennemgående træk. Humle er der til gengæld ikke meget af, så deres dyrebillede skulle nok hellere være en koalabjørn. Men jeg er jo glad for søde øl, så den passer mig egentlig bedre end den humlede ”Svagpisser”, selvom jeg nok har svært ved helt at kategorisere ”McCallum’s” som en stout.

Karakter 3+

Tid til en øl - St. Andrews Ale

23. Juni 2010

Atter en dag med byggeri på Skansen. Denne gang var solen fremme og det var varmt. Vi fik lagt bagtæppet ned, så det kunne blive malet. Det er New York Skyline. En sort silhuet, som jeg malede et utal at små lysende vinduer på. Det tog hele dagen.

Min kone og ældste datter er ude for at synge til Skt. Hans på Lindholm Høje. De synger i Coro Misto, der hvert år står for det musikalske indslag til Skt. Hans festen. I år var jeg ikke med for at høre det.

Jeg blev hjemme og så nogle afsnit af ”Avatar, The Last Airbender” sammen med min yngste datter. Det er en meget flot tegnefilmserie – sjov og spændende og med gode personbeskrivelser. Nu kommer den snart i en rigtig spillefilmsudgave. Mere om den en anden dag.

Til aften nød jeg en øl fra Belhaven i Skotland. Jeg har skrevet om bryggeriet tidligere ( 12. marts 2009 ).

” Bryggeriet ligger i Dunbar- lidt øst for Edinburgh – og stammer fra 1719. Munke slog sig ned i området allerede omkring 1200 og de har sikkert også brygget, men John Johnstone overtog stedet i 1719 og det er første dokumenterede optegnelse. Bryggeriet hed i mange år Dudgeon & co. efter Ellis Dudgeon, der overtog det i 1815 .Det skiftede navn i 1970-erne og er det største regionale bryggeri i Skotland. I 2005 blev det opkøbt af engelske Greene King.”

Det siges, at den østriske kejser Franz I foretrak øl fra Belhaven og henviste til dem i et brev fra 1827 som ”Skotlands Bourgogne”

De brygger en øl til den berømte golfbane St. Andrews, hvor man har spillet siden 1400 tallet. Den gamle bane – The Old Course – er kendt som ”The Home of Golf”, hvilket også er undertitlen på ”St. Andrews Ale”. The Old Course var oprindelig på 22 huller, men i 1764 slog man 8 huller sammen til 4, så man endte med 18 huller, hvilket siden har været normalen.

”St. Andrews Ale” er på 4,6% og den er beregnet til eksport og til salg på flaske. Derfor er den mere humlet end man normalt møder i Skotland.

Det er en flot ravfarvet øl med kraftigt, hvidt skum. Der er en god duft af bygmalt og en svag antydning af røg. Øllet føles livligt med en prikkende fremtoning, der kunne tyde på ekstra kulsyre. Smag af karamel, der afløses af lidt blomsternoter, inden der afsluttes med en god bitterhed. Måske kan man lige ane røgsmag, men så heller ikke mere. Den er humlet med Fuggles og East Kent Goldings.

Karakter 4    

Tid til en øl - Belhaven Wee Heavy

12. Marts 2009

I dag har vi holdt det afsluttende møde om visionen for Aalborgs 2 musikskoler. Det har været en spændende proces og resultatet er blevet godt. Jeg har selv haft svært ved at forstå forskellen mellem vision og målsætning og mission osv, men er blevet lidt klogere i løbet af disse møder. Vision er dog stadig en diffus og uhåndgribelig størrelse. Der ligger helt konkrete tanker og ideer bag, men de skal først formuleres i målsætninger og vedtægter, så der er mange overvejelser og praktiske problemer, der skal falde på plads inden det hele kommer til at fungere.

Derefter var vi til dans, hvor afslutningen begynder at nærme sig, så nu skal vi til at arbejde med holdning og synkronitet. Bare det at alle danser i samme retning og på samme tid, er ikke en selvfølge. Vi kan ikke øve i næste uge, så det bliver nok nødvendigt at øve hjemme. Hvis bare vi har plads – men efter mørkets frembrud kan vi danse i indkørslen. Det har vi da gjort før.

Det er varmt at danse, så det er godt at komme hjem til aftensmad og en kold øl.

Denne gang stod det på skotsk øl fra bryggeriet Belhaven. Bryggeriet ligger i Dunbar - lidt øst for Edinburgh – og stammer fra 1719. Munke slog sig ned i området allerede omkring 1200 og de har sikkert også brygget, men John Johnstone overtog stedet i 1719, og det er første dokumenterede optegnelse. Bryggeriet hed i mange år Dudgeon & co. efter Ellis Dudgeon, der overtog det i 1815 .Det skiftede navn i 1970-erne og er det største regionale bryggeri i Skotland. I 2005 blev det opkøbt af engelske Greene King.

De brygger en stærk ale ved navn ”Wee Heavy”, hvilket vist betyder noget i retning af ”en bette smule stærk”. En lille underdrivelse som vi i Nordjylland selv kunne have fundet på. Den er på 6,5%, og det er efter britiske forhold en pæn alkoholstyrke, men sammenlignet med de belgiske øl og de nye ekstreme øl fra USA og Danmark, er det ikke længere så kraftigt. På etiketten ses en griff eller en ualmindelig grim løve, og hvad det lige symboliserer er jeg ikke blevet klar over. Måske er det Dunbars byvåben.(?)

Det er en øl, der oprindeligt blev brygget af bryggeriet Fowlers, men de lukkede i 1960-erne og Bass i Burton købte retighederne. De mente dog ikke de kunne brygge den ordentligt, og aftalte med Belhaven, at de kunne brygge den på licens.

Det er en flot mørk brown ale med et rødt skær og en lattefarvet skumkrone. Duften er maltet med karamelnoter, men alligevel med en friskhed over sig. Den føles let i munden, med en hel del kulsyre. Smagen er sød maltet med karamel og en anelse røg, men den bliver ikke klistret eller vammel. Jeg mener også at kunne skelne lidt kaffe ind imellem. Der er stadig et lidt frisk præg over smagen. Der er en lav, men fin bitterhed i eftersmagen. Denne varer længe, og er ellers præget af karamellen.

Karakter 4