Tid til en øl - Dansk Ølmærke 2016 / Pubs

6. Juni 2016

Den første pub på vejen, der skulle have Dansk Ølmærke 2016 var The Irish House. Her var vi ikke ventet, og man var ret beset også bedøvende ligeglade, da vi kom. Men formanden fik afleveret sin tale og sit diplom og det var så det. Det blev et kortvarigt besøg. The Irish House får sit ølmærke for at have et bredt udvalg af øl, men her er ikke meget udskiftning af øl, og sjældent noget nyt på hanerne. Her gives ølmærket for kundernes skyld, for pubben er ligeglad.

På John Bull Pub lige på den anden side af gaden, var vi måske heller ikke ventet, men her var modtagelsen en anden. Med det samme blev vi mødt af en jovial og god stemning og der blev serveret øl fra hanerne. Det er jo ikke nødvendigt, men rart alligevel.

Jeg fik et glas af deres egen John Bull Classic og også et glas af et samarbejdsbryg mellem engelske Adnmas og brasilianske Bodebrown – ”Curitiba Pale Ale”

Adnams er et engelsk bryggeri fra 1882 og det ligger i Suffolk. De producerer både cask ales og flaskeøl, og det er altid muligt at smage deres øl på John Bull Pub, der ofte har deres øl på hanerne.

Bodebrown er et brasiliansk bryggeri, der ligger i byen Curitiba, lige syd for Sao Paulo. De to bryggere Samuel og Paulo har vundet flere priser ved South American Beer Cup, og i maj 2014 tog de til Southwold for at brygge en øl sammen med Adnams.

Det blev til ”Curitiba Pale Ale” på 5,0%. En american pale ale med Centennial, Eldorado og Amarillo humle og brasilianske pink peberkorn for at give et sydamerikansk strejf. Selvom der er brugt amerikansk humle trænger den friske citrussmag ikke igennem på samme måde som en ægte amerikaner. Den virker stadig noget tungere. Måske er det en tungere malt, der lægger en dæmper på oplevelsen. Men det er en udmærket øl med en god bitterhed i eftersmagen. Men altså stadig mere engelsk end amerikansk

Karakter 3+

På The Wharf var alle haner ikke åbne endnu, men det var muligt at få en øl. Jeg købte to half pints – en mørk og en lys.

Den mørke var en ”Blackwater Mild” fra engelske Crouch Vale Brewery. Bryggeriet ligger i South Woodham Ferrers, Essex. Navnet stammer fra floden Crouch, der løber i nærheden. Bryggeriet er det ældste i Essex og stammer fra 1981, hvilket umiddelbart ikke lyder af meget sammenlignet med andre engelske bryggerier.

”Blackwater Mild” er en typisk engelsk real ale på 3,7%. Det giver denne fade, dovne fornemmelse, som jeg i hvert fald stadig ikke helt har vænnet mig til. Med 3,7% har den en noget tynd krop – den er i hvert fald ikke aggressiv i sin fremtoning. Smag af lidt ristet brød og mørke bær.

Karakter 3

Den lyse øl er fra Thornbridge, der er et endnu nyere bryggeri – fra 2005. Hvor Crouch Vale var med i den engelske ølrevolution med real ale som fokus, er Thornbridge mere inspireret af de nye amerikanske tendenser. Bryggeriet er da også udnævnt til at være det første ”UK Craft Brewery”.

Det mærkes også. Der er mere liv i øllet.

Otter’s Tears” er en pale ale på 6,0%. Den er brygget til minde om Simon Johnson, der var en engelsk ølblogger. Han døde desværre i en ung alder. ”Otter’s Tears” er en forfriskende øl med en fin humleprofil.

Karakter 4

Tid til en øl - Crouch Vale Golden Nugget / Porterhouse Irish IPA

15. maj 2012

Næste stop på vores Beerwalk var The Wharf, hvor der altid er nye øl på hanerne. Der er selvfølgelig altid det faste repetoire ( bla har de Aventinus på fad, så man går aldrig helt fejl i byen ), men der er også en pæn udskiftning af øl på gæstehanerne, så det er altid muligt at finde noget man ikke har smagt før. Det er ofte britisk og det er ofte cask ale, altså uden kunstig karbonering. Det giver disse øl en lidt doven og fad fornemmelse. Om ordet ”fad” ( betyder doven, flov ) stammer fra oplevelser med cask ales ved jeg ikke, men det lyder logisk. Jeg er ved at vænne mig til det, men det bliver aldrig min absolutte favorit. Jeg kan ofte bedre lide flaskeudgaver af engelske ales.

Crouch Vale - der stammer fra 1981 – blev stiftet af Colin Bocking og Rov Walster. Sidstnævnte er ikke længere involveret i brygningen, men sælger øllene fra sin pub ”The Prince Of Wales at Stow Maries”. Bryggeriet ligger i Essex, ved floden Crouch. De producerer cask ales, og har vundet CAMRA’s  ”Surpreme Champion Beer of Britain” både i 2005 og 2006 med ”Brewer’s Gold ”. Den øl der var på hanen i The Wharf var ”Golden Nugget”. En sæson øl på 4,1%, der bliver brygget i marts måned. Det ligger i navnet, at der er brugt Nugget humle, der er en meget bitter amerikansk humle fra Yakima. Det er ikke en aromahumle, hvorfor den også giver en ret ren bitterhed.

”Golden Nugget” er en typisk engelsk ale med en rødlig, gylden farvetone. En let parfumeret aroma, der dog af en af vennerne blev beskrevet, som ”gymnastiksal på Billum skole”. Nu har jeg ikke været der, men det lyder ikke som en anbefaling. Slet så galt synes jeg nu ikke det stod til, men jeg er nok også mere vant til cask ales end de er. Den føles meget let – grænsende til tynd og det er også en almindelig erfaring, synes jeg. Svag, blomsteragtig smag med en ren og ret kraftig bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3

De andre kastede sig derefter over en Corsendonk, men jeg havde fået øje på en IPA fra irske Porterhouse – en ”Irish IPA” for at gøre det fuldkomment. Nu er det formentlig ikke en selvstændig type, men mere et udtryk for en IPA brygget i Irland. Den mindede meget om Crouch Vale, men bitterheden var endnu mere udtalt. Jeg skulle nok have hoppet med på Corsendonk.

Karakter 3