Tid til en øl - Ugly Duck Nelson / Dupont Saison Dry Hopping 2012

16. Maj 2012

Vores Beerwalk sluttede på John Bull Pub. Der var ikke overfyldt, så vi fandt nemt et bord. Alle var vel i København til ølfestival. Jeg havde tidligere smagt den friske sommer ale fra Ugly Duck – ”Nelson Pale Ale”. Den er brygget på Nelson Sauvin humle, der har flere frugt/drue-noter end andre humletyper. Den kan dog i visse tilfælde give en aroma i retning af kattetis. Det var heldigvis ikke tilfældet her.

Ugly Duck er en nyt bryggeri, der er tilknyttet Indslev Bryggeriet på Fyn. De brygger jo kun hvedeøl, men havde en ide om at udvide med andre øltyper. Da Martin Jensen fra det hedengangne Raasted bryghus blev ledig på markedet, kontaktede de ham for at have en innovativ og erfaren brygger til at stå for den nye serie.

Indslevs logo er en smuk svane, og med denne skifting tilknyttet bryggeriet, er det meget naturligt at kalde den for ”Ugly Duck”. Logoet er heller ikke ligeså stilfuldt

”Nelson” er en pale ale på 4,6% - nærmest skabt til den ( forhåbentlig ) varme sommer. Det er en let sløret øl. Smuk korngylden. Frugtig aroma fra Nelson Sauvin med noter af ananas og mango. Letdrikkelig – det er godt med smagfulde, lette øl i sommervarmen. Frugtig smag, der slutter af i en fin humlebitterhed ( 30 IBU ).

Karakter 4

Derefter smagte vi den nye udgave ( 2012 ) af Dupont Saison Dry Hopping. Den er lavet i små mængder ( very limited release ) – 300 fustager og 500 nummererede flasker. Den originale Saison Dupont er humlet med East Kent Goldings og Styrian Goldings, og 2011 udgave var vist nok tørhumlet med Amarillo-humle. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af om det er det samme i år, men jeg synes umiddelbart, at det er en ganske anderledes smag.

Det er en lys sløret, orangefarvet øl, der afgiver en ret parfumeret aroma. Der er krydderi og lys frugt. Den minder mere om en traditionel witbier med koriander og appelsin end om sidste års udgave. Måske var rækkefølgen gal – ovenpå ”Nelson” – men den fangede hverken mig eller vennerne. Den virkede simpelthen lidt for parfumeret.

Karakter 3

Mens vi sad og udvekslede iagttagelser, kom der en mand hen og forærede mig en øl. Jeg blev en smule overrasket, men det var en far til en af mine guitarelever, og sønnen var så glad for at spille, at jeg skulle da have en øl. Det er jo herligt – både at få anerkendelse og også at få øl. Nu skal vi bare have flere forældre til at gå på pub. Jeg er ikke helt klar over, hvilken øl det var, men den kunne godt minde om en ”Clipper” fra Nibe Bryghus.

Mens jeg drak den, gik de 2 venner om bord i en ”Beer Geek Breakfast” og bagefter købte vi et par flaskeøl – ”Old Engine Oil” og ”Straffe Hendrik Quadrupel”

En rigtig dejlig ølaften i Aalborg.

Tid til en øl - Påskeølsmagning 2

1. April 2012

For 2 år siden afholdt man også en påskeølsmagning i Aalborg, hvor en del af de kendte, traditionelle påskebryg blev smagt, bla. Salvator, der jo er den oprindelige ”påskebryg”. Den historie fik vi naturligvis gentaget. Den har også været bragt 2 gange i Nordjyske Stiftstidende her op til påske. Jeg har selv fortalt den ved et par ølsmagninger for nyligt ( jeg kan godt lide at have Salvator med hele året pga historien – og det gode øl, naturligvis ), og man kan læse den her på bloggen ( 2. okt 2009 eller kig under Paulaner ).

Ved denne smagning havde man forsøgt med mere utraditionelle øl – hvedeøl, forårsøl, pale ales, biere de garde, og der var faktisk ikke en eneste mørk øl iblandt. Den mørkeste var ”Påskir” fra Okkara, der i bedste fald kan kaldes en ”dunkel.”

Det gjorde sig også gældende med øl nr. 5½ - ”Vårøl” på 6,4% fra Hornbeer. Den havde sneget sig ind i programmet, fordi Hornbeer lige har vundet årets 2 ølvalg, og så skulle de da også hyldes.

Det er en American Pale Ale – grænsende til amber. Kåde køer, der lige er komme på græs springer rundt på etiketten. Det er abrikosfarvet grums med en duft af skarp humle og kløver/skovsyre, der giver et lille syrligt strejf. Den er let, skarp og man mærker også den lette syrlighed i smagen. Fin balancerende bitterhed.

Karakter 3+ ( med retning opad ).

Derefter fulgte den nok mest kendte saison, nemlig den fra Dupont – ”Saison Dupont Cuvee Dry Hopping”. Altså en special udgave med ekstra humle, tilsat ved tørhumling. Jeg smagte den første gang på Øllets dag 2011, hvor jeg blev lidt overrasket over humlen. Måske fordi jeg nu var forberedt faldt den denne gang mere i min smag.

Vi fik at vide, at der var brugt en speciel gær fra Dupont, og at der blev gæret helt op til 32^O, hvilket er meget varmt. Derefter er øllet varmlagret ved 23^O i 6-8 uger. Det er lidt specielt.

Det er en sløret, gylden øl med blødt hvidt skum. Dejlig duft. Måske er jeg ene om denne iagttagelse, men jeg fornemmede æblekage med makroner. Dejlig frisk i munden. Også makron i smagen – i hvert fald i begyndelsen inden en behagelig bitterhed tager over.

Karakter 4

Næste øl var på fad – Søgaards ”Gækkebryg” på 5,0%. Også en American Pale Ale. Jeg kunne se i mine noter fra tidligere ( 7. marts 09 ) at jeg den gang godt kunne lide den, så mine forventninger var lidt høje. De blev heldigvis indfriet. Preben havde forhørt sig ved bryggeren, for at få oplysninger om humletyper og det er: magnum, green bullit, simcoe og centennial.

Set i lyset var der allerede guldskær over denne øl ( den vandt dog ikke ). Tydelig amerikansk aromahumle – lemon, citrongræs. Frisk og god fylde i munden. Smagen er også i fin balance med citrus og en markant bitterhed.

Karakter 4

Bryggeriet Skands var repræsenteret med en Engelsk Strong Ale – ”Påskebryg” på 6,2%. Den har jeg også smagt tidligere ( 23. marts 10 ).

Klar gylden øl. Svagt skum. Den har en let bær/frugt aroma. Også denne øl føles forårsfrisk. Frugtig smag med lidt kløver og frugtsødme. Mild bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

Dette billede er snyd. Jeg glemte rent faktisk at tage et billede af Herslevs ”Forårsbryg”, men havde skrevet om den før ( 12. juni 11 ), så billedet stammer fra min have. Denne øl beskrives som en AIPA ( American India Pale Ale ) på 8,0% og en bitterhed på 60 IBU. Der er brugt cascade-humle.

I mine noter står der ”orange sløret øl”, hvilket jo passer dårligt med billedet, men der var helt sikkert mere bundfald med i år. Dejlig aromatisk duft med lys frugt og citrus. God fyldig smag med sødme i starten ( måske den eneste, der rent faktisk indeholdt lidt sødme ) – derefter lidt frugt og en god gang humlebitterhed i eftersmagen.

Karakter 4+

På Klosterbryggeriet har de åbenbart ansat en farveblind til at designe etiketter. Det var en uskøn blanding af farver og påskeæg og påskehare. På den anden side kan man da huske den. De har lavet en bock med det simple og klare navn – ”Påske”. Den blev præsenteret som en dobbeltbock i stil med Salvator og på etiketten får vi da også dobbeltbockens historie. Endelig en mørk øl – tænkte vi. Men…. Det er nærmere en ”Helles Bock”. Forårets lyse timer har i den grad influeret på årets påskeøl ( den ser egentlig mørkere ud på billedet end jeg syntes den var ). Den er brygget på Ørbæk Bryggeriet.

Let maltet duft. Let og behagelig i munden. Malten giver lidt sødme i smagen og en lille god note af sveske. En udmærket bock øl, men måske for let til at være en dobbeltbock

Karakter 4

Ved afstemningen var det de sidste 5 øl, der lå højst placeret, så der var jeg i overensstemmelse med flertallet. Det var også min favorit fra Herslev, der løb med sejren, men ellers var det svært at vælge mellem de andre øl for mit vedkommende.

En glimrende smagning – øllet udmærket, stemningen i top.

Tid til en øl - Øllets Dag / Vinspecialisten / One Pint

7. September 2011

Så fik vi bilen synet uden nogle problemer – hurra for det.

Hos Vinspecialisten havde man taget belgisk øl med til Øllets Dag.  Og det var godt, for det var øltyper, der manglede sidste år – og her var mange forskellige varianter. Den første havde jeg smagt tidligere – ”Rose” fra Witterkerke. Etiketten er en pige i silhuet – i grelle farver ( pink/lyseblå ), men det virker af en eller anden grund godt. Flere andre ølsmagere udnævnte den til en ”dameøl” og der er da heller ikke meget til fælles med traditionelle øl. Skal man tro de danske bryggerier vil ”damer”  og ”unge mennesker” ikke have øl med humle i og det skal helst være sødt.  Og det er Witterkerke. Tilsat 10% kirsebær og sødet i urimelig mængde ( Se 28. sep 10 ). Der var også en Lindemanns Kriek på programmet,og den var faktisk ikke nær så sød.

 

Derefter fulgte flere øl jeg havde smagt, så dem sprang jeg over, men mit øje faldt på ”Saison Dupont”. Den havde jeg godt nok smagt for mange år siden, men havde lyst til at smage den igen. Saison er en speciel belgisk øltype fra den fransktalende del. Det er en gammel type, der har en del til fælles med Bierre de Garde. Der er ofte meget frugt i næsen og indimellem bliver den også krydret. ”Saison Dupont” regnes som en af de bedste repræsentanter for typen.

Det er en uklar, gul øl på 6,5%. Skummet er lyst  og denne dag svagt. Aroma af fersken og ananas. Den føles frisk og skarp i munden, og jeg blev overrasket af en udpræget bitterhed, jeg ikke kunne genkende. Så jeg måtte lige studere flasken lidt nærmere, og opdagede at dette var en variant, der var tørhumlet – ”Cuvee Dry Hopping”. Om det er et plus ved jeg ikke, men det var i hvert fald en overraskelse.

Karakter 3+

 

Derefter så jeg dagens vist eneste witbier – Blanche D’Ardenne” fra Du Bocq, der også brygger ”Corsendonk”. Det er en bleggul øl med let slør. Frisk duft af koriander og citron. Den føles meget let i munden og  var meget mere neutral end typen sædvanligvis er. Det kan måske glæde nogle, der ikke bryder sig så meget om typens lidt parfumerede fremtoning, men jeg var lidt skuffet.

Karakter 2

 

Ved siden af stod One Pint fra Hobro og skænkede ”Varm øl med flødeskum”, og det var der mange, der ville prøve. Men jeg så også et par gæster, der med væmmelse gik forbi – det skulle de i hvert fald ikke prøve. Hvorfor i alverden er de kommet til Ølfestival, hvis de ikke vil smage noget nyt. Jeg kendte den jo godt og har flere gange haft den med til belgiske smagninger, og har da også en halv flaske stående i skabet. Jeg kan godt lide den, selvom det jo er en likør – baseret på Ecaussinnes ”Ultra Delice” – og nød et lille glas.

Der var til gengæld ikke meget gang i øllene fra St. Austell. Jeg har tidligere smagt nogle af deres øl bla deres IPA ”Prober Job” ( se historien 06 maj 09 ), men nu havde de brygget en opfølger  til den – ”Prober Black” på 6,0%

”Powerfully Hopped” som der står på etiketten. Her er den også benævnt med det misvisende ”Black India Pale Ale” ( sort lys øl ). Det har været foreslået at kalde typen ”India Black Ale” hvilket giver mere mening.

Det er en kulsort øl med duft af humle. Behagelig let i munden ( høj drinkabillity ) og med en kraftig afsluttende humlesmag. Udmærket uden at være prangende

Karakter 3+

Jeg faldt i snak med nogle andre gæster. Det er jo heldigvis den slags der sker, når man er samlet om et godt emne, og imens kom der hjælp til serveringen. Jeg fik en ”Smuggler’s Ale” og en øl fra ”Beer Here”. Christian Skovdal Andersen var med på festivalen og præsenterede øl ved Søgaards stand og ved Ølkonsotiet, men det var også muligt af smage hans øl her ved One Pint. Den ene var ”Fat Cat” som jeg kender godt og den anden var en ”Infant Øl” – en børne øl ( uha da da )
 

 

I gamle dage ( middelalderen ) drak alle øl  - også børnene, for vandet var af tvivlsom karakter. Det var naturligvis ikke stærk øl og det er denne øl heller ikke ( 2,8% ). Jeg tror nu næppe, det har været hensigten at børn skulle drikke denne øl, men Christian Skovdal kan jo godt lide at provokere en smule.

Vi ser en sød elefant, der har snablen dybt begravet i et krus øl, og der er et ordspil mellem ”Infant Øl” og ”Elefant Øl”.

Det er en mørk brunlig øl med en kraftig duft af frugtig humle. Den er naturligvis let i munden, men afslutter med en behagelig aromatisk bitterhed. Helt klart en af de bedste let-øl, jeg har smagt. Det kan lade sig gøre og så kan man endda køre hjem ( dog ikke lige denne dag )

Karakter 3+

Aalborg Beerwalk havde også en stand og senere på eftermiddagen blev Årets Pub 2011 kåret. Det var Søgaards Bryghus der løb af med sejren – til lykke med det.

Tid til en øl - Monk’s Stout / Papagaei / Tripel Klok

24. Marts 2011

Brasserie Dupont er nok mest kendt for deres Saison, som jeg ikke har smagt i lang tid. Det var vist  før, jeg begyndte at skrive på denne blog. Bryggeriet ligger i Tourpes i Belgien. Det nuværende bryggeri stammer fra 1950. Det har til huse på en gammel gård fra 1759, hvor der har været brygget øl siden 1844. Derudover er der også på gården et bageri og et osteri ( hvis det hedder sådan ).

En af de nye øl i sortimentet er ”Monk’s Stout”. Brygmesteren Oliver Dedeycker fortæller, at hans bedstefar bryggede denne øl i 1950erne, og den bliver lavet i 2 udgaver – hver på 5,2%. Den ene bliver tør og ristet, den anden mest blød og rund i smagen.

Det var den tørre udgave vi smagte. En ”dry stout” i stil med Guinness. En meget sort øl uden skum. Kraftig aroma af ristet malt, ristet kaffe. Dette gælder også smagen, hvor der er bitterhed både fra humle og fra kaffe, der har stået for længe på varmen. Den er for tør for mig, men Guinness-stilen har aldrig været min favorittype

Karakter 3+

 

Derefter smagte vi en øl med det flotte navn ”Papagaei”. Det betyder bare papegøje. Der er ikke mange oplysninger m bryggeriet – Verstraete. Det ligger i Diksmuide. Alle oplysninger er på flamsk, men mit flamske er efterhånden godt til at kunne afkode, at bitterhumlen ( perle ) er tilsat i begyndelsen af kogningen og aromahumlen ( Hersbrucker ) til sidst. Den er overgæret, ufiltreret, ikke pasteuriseret og flaskegæret. Den er lagret i 3 uger.

Det er en gylden ufiltreret øl med svagt skum. Man mødes af en lidt sjov/anderledes aroma af syrlig frugt – måske er det æble. Den betegnes som ”blond bier”, men med 8,0% falder den ind i Tripel-gruppen. Der er lidt sødme i begyndelsen, der erstattes af en let bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

 

”Tripel Klok” fra Brouwerij Boelens kom i 2 fremtoninger – en klar og en grumset. Dette skyldtes naturligvis at nogle fik bundfaldet med. Jeg fik desværre en af de klare. Min erfaring siger, at man ofte får lidt tydeligere og mere varierede smagsindtryk, hvis bundfaldet er med. Etiketterne fra Boelens viser ofte nogle tegneserieagtige figurer. Denne er en skønjomfru med en lut ( ? )

Bryggeriet stammer fra midten af 1800tallet og ligger i Besele på vestsiden af Schelde. Det er et af de bryggerier, som tyskerne nedrev under 1. verdenskrig, for at bruge kobberkedlerne til våbenfremstilling. Den nuværende ejer - Kris Boelens – tog over i 1980 og har siden 1993 produceret nye og spændende øl. Om ”Tripel Klok” oplyses der, at den adskiller sig fra bryggeriets andre øl ved at bruge en anden gærtype og andre humletyper. Det oplyses ikke hvilke, så det er et spørgsmål, hvor oplysende det i virkeligheden er.

Det er en gylden øl på 8,5% - uden skum ( men det er nærmest normen ved denne smagning). Svag duft, men man aner en fin frugtig note - måske fersken - i smagen. Der er en pæn humleafslutning i eftersmagen.

Karakter 4

(fortsættes…… )