Tid til en øl - Ølmarathon /Sour Ale

22. Marts 2017

Lørdag havde jeg indkaldt til marathon – en ølmarathon med 42,195 øl. Vi var 8 mand, der ville give os i kast med udfordringen, og som man kan se på billedet rejste muren sig allerede fra starten. Vi har nu i 10 år mødtes flere gange om året til ølsmagninger, så det var spændende at prøve noget nyt.

Vi vidste ikke, om vi ville blive trætte af at smage så mange forskellige øl, men regnede nok med at kunne gennemføre. Jeg havde købt en flaske af hvert øl, så vi ville få 4-6 cl af hver – i alt ca 2 liter øl. Vi vidste heller ikke, hvor lang tid det ville tage, så vi begyndte kl. 14,00. Så havde vi tid nok.

Vi kom dog først i gang 14,45, men sådan er det nu engang.

Jeg havde inddelt øllede i kategorier på 5 øl. den første var Sour Ale.

De af os, der har været med alle 10 år, har tidligere stiftet bekendtskab med de syrlige øl – med blandet resultat.

Min ide med smagningen var, at det skulle være 43 forskellige øltyper fra 43 forskellige bryggerier. Det lykkedes dog ikke helt. Mere om det senere.

1. øl i programmet var en ”Kriek” fra Bierkastel van Honsebrouck. Det er et bryggeri fra 1865. Det ligger i Ingelmunster i Vestflandern. Det var Amandus van Honsebrouck, der grundlagde bryggerdynastiet, men han døde pludseligt og efterlod bryggeriet til sin søn Emile. Han var ligesom faderen både brygger og borgmester i Werken. Han giftede sig med Louise de Poorter, men hun kom ikke godt ud af det med svigermoderen og derfor flyttede familien til hendes fødeby, Ingelmunster. På dette tidspunkt hed bryggeriet Sint Jozef.

I 1953 overtog Luc van Honsebrouck bryggeriet og han erfarede hurtigt, at det var svært at konkurrere med de industrielle pilsnerbryggerier. Så i 1954 opgav man pilsner og begyndte at brygge Oud Bruin i stedet. Efter nogen tid begyndte man også at producere Gueuze.

Denne øl blev opkaldt efter konens bedstefar, Louis Lampeart, der også var brygger, og den kom til at hedde ”St. Louis”. I 1958 kom der en Kriek-udgave. De brygger også de berømte øl ”Brigand” og ”Kasteel”

”St. Louis” serien indeholder 3 kriekbier i forskellig styrke. Dem stærkeste er ”Fond Tradition” på 6,5%. Det er en blanding af ny og lagret lambic - tilsat 25% kriek-kirsebærjuice.

En ufiltreret rødlig øl med en kraftig duft af kirsebær. Den er ikke sødet og det er den naturlige sødme fra kirsebærene, der balancerer syrligheden.

Karakter 3+

Næste øl var derimod netop sødet. For en af metoderne til at dæmpe eller balancere syrligheden om man vil er ved at tilsætte mørkt sukker. Denne øltype bliver kaldt Faro, og jeg har aldrig stødt på andre udgaver end Lindemanns. Jeg spurgte Vera fra ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk, om hun havde andre, men hun var heller ikke stødt på andre, og det er dog en kvinde med megen erfaring på det område. Heller ikke mine forskellige ølbøger nævner flere øl end netop Lindemanns. Det ser dog ud til af Boon har en i deres sortiment, men der er åbenbart ingen, der kender til den. Lindemanns begyndte af brygge ”Faro” i 1978, hvor interessen for typen efter sigende skulle være stor.

Bryggeriet ligger i Wiezenbeek, Brabant og stammer fra 1822.

Det er sødme med syrlighed i baggrunden. Der var nok en opfattelse blandt deltagerne af, at det var lidt for meget sukkervand.

Karakter 3

Det er ikke kun belgierne, der brygger syrligt øl. Også tyskerne er med i feltet. Fra Berlin stammer den kendte ”Berlinerweisse”, der ofte sødes med frugt og bær – og fra Goslar kommer ”Gose”. Jeg har desværre ikke smagt originale udgaver af disse to øl, men flere nye mikrobryggerier har taget stilen op – og sluppet godt fra det.

Jeg havde fundet en ”Gooseberry Gose” fra det engelske bryggeri Magic Rock”. Bryggeriet er ret nyt – fra 2011. Det ligger i Hudderfield, Yorkshire og er stiftet af to brødre, Richard og Jonny Burhouse. Brygmesteren hedder Stuart Ross.

Deres gose hedder ”Salty Kiss”, for det helt specielle ved gose er at der er salt i vandet. I området omkring Goslar er der store saltforekomster, og derfor har der været salt i grundvandet, som er benyttet til ølbrygning. Selvom stilen er flyttet fra Goslar til Leipzig i nyere tid tilsætter man stadig salt til vandet, for at give den rette fornemmelse.

”Salty Kiss” er brygget i samarbejde med danske Anders Kissmeyer, hvilket jo også medvirker til navnet. Ingredienserne er stikkelsbær, havtorn og havsalt. Den er på 4,1% og har en let syrlighed. Stikkelsbær giver jo ikke nævneværdig sødme til smagen, men man fornemmer tydeligt salt i eftersmagen.

Karakter 3

”Slaapmutske” betyder ”nathue” og er navnet på et belgisk bryggeri fra 2000. Stifteren Dany de Smeet har arbejdet på Huyghe ( Delerium ) og i 1999 ventede familien sig en søn. Dany mente, det kunne være en god ide, at barselsgæsterne kunne smage en øl, når de kom på besøg og lavede en ”Jonasbier”. Det viste sig, at der efterfølgende var stor efterspørgsel på denne øl og året efter lancerede de den som ”Winterbier”. Da de diskuterede navnet på deres nye bryggeri, kom de til at tænke på, at sutten dyppet i øl var en god ”nathue” for lille Jonas, for så sov han så godt. Deraf navnet – måske. Sloganet er: ”with a name like a Slaapmutske, it has to be good”.

”FLOSS” står for ”FLemish Old Style Sour” og er et bud på en Oud Bruin. En øl, der får sin syrlighed fra tilsætning af mælkesyrebakterier. ”FLOSS” er på 5,0%, og den er meget rød end brun i fremtoningen. Der er heller ikke meget sødme i smagen, men en behagelig syrlighed

Karakter 3+

Sidste eksempel på sour ale  kom fra Brouwerij Boon, der ligger i Lembeek. Bryggeriet stammer helt tilbage fra 1680 og det er herfra byen, at betegnelsen ”lambic” stammer. Frank Boon overtog bryggeriet i 1975.

Geuze er en spontangæret øltype, hvor man blander ny lambic med ældre, for at frembringe en mere afdæmpet syrlighed. Jeg har endnu ikke forliget mig med den rene, friske lambic, og har stadig forbehold overfor gueze ( gueuze ). Denne ”Geuze Boon Vat 79” er en helt speciel blanding, som måske kunne hjælpe lidt på det. Det er en blanding af 10% ny, frisk lambic og 90% lambic, der har været lagret i 3 år. Denne lambic blev brygget i 2011 og lagt på et helt specielt fad – ”Vat 79”. Dette fad er det ældste bryggeriet ejer. Det stammer fra 1883, og har så vidt jeg har forstået været i brug siden Frank Boon overtog bryggeriet i 1975.

Det er en kraftig øl på 9.0%, men selvom man godt kan mærke alkoholen, er det syrligheden der kraftigt dominerer. Jeg overgiver mig stadig ikke helt til denne type. Selvom den er rundere end jeg tidligere har smagt fra Boon, er den stadig meget syrlig og med lidt for meget hestestald og bondegård.

Karakter 3

Tid til en øl - Slaapmutske Christmas 2

2. Januar 2011

Her i julen har der været meget mad og drikke ( især øl ), men nytårsaften stod den mest på champagne. Vi smagte en Bollinger, der var syrlig snerpende i starten, men som foldede sig ud  senere og blev et udmærket bekendtskab. Vi smagte også en anden, der havde en bismag af svovl, så det gør ikke noget, at jeg ikke kan huske navnet på den. Jeg fik sneget et par øl ind i menuen ( fiskemenu fra Nørresundby – glimrende ). Det var ”Hvid Jul” og ”Sort Jul” og vi var et par stykker, der nød disse øl til maden.

I dag åbnede jeg så den sidste juleøl i skabet, hvis vi fraregner en ”Hellig 3 kongers”-øl fra Lost Abbey, som jeg naturligvis skal smage på torsdag – Hellig 3 kongers aften.

Aftenens øl smagte jeg sidste år ( 25 dec. 09 ) og gav den en lidt lunken karakter, med løftet om at smage den igen. I år var det den lille buttede flaske, der kom på bordet. Sidste år skrev jeg:

” Det betyder ”nathue” og etiketten viser en søvnig halvmåne med nathue. ( Nathuen blev egentlig først tilføjet i 2006 ). Dany de Smet og Marlene Vercaigne har hjemmebrygget siden 1992, hvor Dany fik diplom som brygmester og blev ansat på bryggeriet Huyghe.

I 1999 fik parret en søn og bryggede i den anledning en øl, som mange folk siden efterspurgte, og de besluttede at forsøge med eget bryggeri. Men de manglede et navn. en aften græd sønnen meget og ville ikke sove og de dyppede hans sut i deres nybryggede øl, og straks faldt han til ro. ”Denne øl er en rigtig nathue,” sagde Marlene, og navnet var i hus. Da det var vinter, kom den til at hedde ”Slaapmustske Winterbeer”

Bryggeriet sendte mange øl på markedet og begyndte at eksportere til Skandinavien og USA. I 2008 blev ”Slaapmutske Christmas” sendt på det belgiske marked, og den er nu dukket op her i Aalborg.

Den er på 7,4% og har en mørk brun farve med et rødt skær. Skummet er temmelig svagt. Duften er sødlig med mørk frugt og det er også det indtryk, der præger smagen. Der er en meget tydelig note at sveske – det minder næsten om en svesketrifli. Man skulle så tro, at den er tyk og fyldig i munden, men den føles overraskende let at drikke. Nu fik vi den til medister og revelsben, hvilket nok ikke var helt rigtigt. Den ville nok være bedre til and med sveskefyld. Alligevel synes jeg, den er lige sød nok, og giver foreløbig en lidt lav karakter. Men måske skal den have en chance igen næste år under bedre omstændigheder.

Karakter 3

Og faktisk fik vi and i dag – ikke juleand, men andebryst i fad med lækker sauce og bacon. – og faktisk vil jeg give Slaapmutske lidt højere karakter, selvom det stadig er de sukrede noter, der dominerer.

Karakter 4

Det er en udmærket hyggeøl til efter maden, især hvis man er til det søde.

Jeg har ikke for vane at skrive om de samme øl flere gange, men dette var en lejlighed til at ønske alle et godt nytår med ønsket om mange gode (øl)oplevelser i det nye år.

Tid til en øl - Slaapmutske Christmas

25. December 2009

Endnu en gang - Glædelig Jul.

Vi havde en dejlig juleaften med traditionel og god julemad. Vi var alle i kirke til 2 tjenester hele eftermiddagen, så vi kom sent i gang med at stille an, - men det haster ikke, efter at børnene er blevet store. Træet var blevet flot pyntet og efter julesangene ( vi synger nok flere end de fleste ) pakkede vi stille og roligt gaverne ud. masser af gode ting.

I denne sammenhæng er det værd at nævne en ny bog om øl og et pc-spil, hvor man skal lave sit eget bryggeri, men der var også mange andre dejlige gaver.

Til aftensmaden fik vi den gode belgiske ”Speciale Noel” fra Abbay des Rocs. Den var som sædvanlig passende til juleanden og stegen. Den virkede en anelse lettere i munden end jeg husker, men smagen var igen helt i top. ( se evt. 25 dec 08 ).

Senere på aftenen nød vi en anden god juleøl fra Goose Island, men herom senere.

I dag var pigerne til 1. juledagsgudstjenester, og der var ikke over 10 besøgende til nogle af de 3 forskellige tjenester og det bliver sikkert kun værre i morgen.

Vi havde en lille julefrokost for min mor og bror og svigerinde. Han havde taget en ”Hvid Jul” fra Ølfabrikken med. Den er frisk og passer glimrende til æg og fiskefilet, og kan også gå til silden ( måske ). Derefter åbnede vi en mørk belgisk juleøl fra et ( for mig ) nyt bryggeri – Slaapmutske. Det betyder ”nathue” og etiketten viser en søvnig halvmåne med nathue. ( Nathuen blev egentlig først tilføjet i 2006 ). Dany de Smet og Marlene Vercaigne har hjemmebrygget siden 1992, hvor Dany fik diplom som brygmester og blev ansat på bryggeriet Huyghe.

I 1999 fik parret en søn og bryggede i den anledning en øl, som mange folk siden efterspurgte, og de besluttede at forsøge med eget bryggeri. Men de manglede et navn. En aften græd sønnen meget og ville ikke sove og de dyppede hans sut i deres nybryggede øl, og straks faldt han til ro. ”Denne øl er en rigtig nathue,” sagde Marlene, og navnet var i hus. Da det var vinter, kom den til at hedde ”Slaapmustske Winterbeer”

Bryggeriet sendte mange øl på markedet og begyndte at eksportere til Skandinavien og USA. I 2008 blev ”Slaapmutske Christmas” sendt på det belgiske marked, og den er nu dukket op her i Aalborg.

Den er på 7,4% og har en mørk brun farve med et rødt skær. Skummet er temmelig svagt. Duften er sødlig med mørk frugt og det er også det indtryk, der præger smagen. Der er en meget tydelig note at sveske – det minder næsten om en svesketrifli. Man skulle så tro, at den er tyk og fyldig i munden, men den føles overaskende let at drikke. Nu fik vi den til medister og revlsben, hvilket nok ikke var helt rigtigt. Den ville nok være bedre til and med sveskefyld. Alligevel synes jeg. den er lige sød nok, og giver foreløbig en lidt lav karakter. Men måske skal den have en chance igen næste år under bedre omstændigheder.

Karakter 3