Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 23. maj 2017

Tid til en øl - Brew By Numbers


23. Maj 2017

Bryg fra det engelske bryggeri ”Brew By Numbers” har i den senere tid været at finde hos Basement Beer Bar i Aalborg.

Brew By Numbers blev stiftet af Dave og Tom, der først mødte hinanden i Kina, hvor de dyrkede rock climbing. I april 2011 vendte Dave hjem til England og sammen med Tom begyndte de at eksperimentere med hjemmebryg. I 2012 gik en Saison gærstreng rundt blandt bryggere i London, og den nåede også Dave og Tom, der bryggede deres første officielle øl med den.

For at holde styr på bryggene nummererede de dem, så ”01/01” betyder stil nr. 01 ( saison ) og bryg nr 01 i den stil. I saisongenren har de nu brygget 28 forskellige udgaver, og den sidste hedder altså 01/28.
Denne første bryg ”01/01 Citra Saison” var netop på hanen i dag i Basement. Den er som navnet antyder humlet med citrahumle.

Det er en utrolig lys øl, der nærmest minder om hvidvin. Den er fuldstændig klar. Den har en frisk, let syrlig duft af citrus. Den er yderst let og behagelig at drikke. Alkoholprocenten er 5,5%. Det er ikke en aggressiv øl, der springer frem og presser smagsindtryk ned i halsen på en. Den er tilbageholdende og venter på at man selv skal opdage nuancerne. På mange måder minder den mig om en god kölsch, selvom det måske lyder mærkeligt. Man skal gøre sig lidt umage og være opmærksom, for at få det fulde udbytte. Smagen er let med antydning af kløver og spæde bøgeblade. Syrligheden er lav – næsten ikke eksisterende, men der er lidt citrus i afslutningen. Det er en af de saison, der har tiltalt mig mest – netop fordi den er så underspillet i udtrykket.


Karakter 4


Kategori 8 er stout, og her finder vi ”08/07 Coffee & Milk”, der, som navnet siger, er en mælkestout. Det er let – kun 4,0%. Den er kulsort men med lyst skum, hvilket antyder at der er brugt lys malt og sortristet byg. laktose og brasiliansk kaffe fra Cachoeira da Grama bønner.
Den dufter af kaffe med mælkepulver. Let i karakteren. Mild ristet smag af kaffe og mælkechokolade.

Karakter 3+


Deres 2. forsøg i genren er en ”08/02 Imperial Stout” på 8,0%. Her er brugt masser af malttyper og også havre, hvilket giver en blød, lækker fremtoning. Den er også kulsort, men med brunt skum, der sætter sig fint på glassets sider. Sødlig duft af malt og moden frugt. Den har en god fylde og er som nævnt blød og lidt cremet. Smagen er sødlig – næsten som var der tilsat sukker. Afslutningen er mere tør og ristet. Kun en let bitterhed.

Karakter 4+

mandag den 22. maj 2017

Tid til en øl - To Øl / Mikkeller Walk On Water


22. Maj 2017

 Jeg er komplet uforståelig – hvilket i denne sammenhæng skal forstås sådan, at jeg ikke forstår noget af oplysningerne på dagens øl.

”The lightest beer in the world” – reklameres der med, og det kan jo betyde både ”den lyseste” og ”den letteste”. Men ingen af delene kan forbindes med ”Walk on Water”, der er et samarbejde mellem To Øl og Mikkeller. Alkoholprocenten er 14,0% og farven er mildest talt ikke særlig lys.

Yderligere undersøgelse viser, at der er tale om tæthed. Alkohol er lettere end vand, men sukker øger tætheden. Hvis man kan omdanne alt sukkeret til alkohol, vil det blive en meget let øl. Det er ikke så vanskeligt for en alkohollet øl, men med 14,0% vil der være en del restsukker. Men Tore, Tobias og Mikkel hævder at have lavet en 14,0% øl uden noget restsukker i, og derfor er det ” den letteste øl i verden”
Når de siger det, er det jo nok rigtigt, men det er ikke det indtryk, man sidder med, når man har smagt på øllet.

Det er en orangefarvet, uklar øl med hvid skumtop. Duft af spiritus og orangefrugt – appelsin, abrikos og fersken. Den føles absolut ikke le, men har derimod en kraftig fylde. Det er sødlig sprit med en masse orangefrugt i. Den virker sukkersød, så jeg tror ikke på at alt sukkeret er forsvundet. Sødmen fungerer nu godt sammen med alkoholen og det hele giver en fornemmelsen af slik med spiritus ( blomme i madeira, abrikos i brandy osv ).
Da jeg jo godt kan lide søde sager, kan jeg også godt lide denne øl, selvom jeg stadig synes at konceptet er uforståeligt.

Karakter 4+

søndag den 21. maj 2017

Tid til en øl - Huyghe Wit / Electric Nurse Pale / Oppigårds Stout


21. Maj 2017

I går mødtes vi i madklubben og her var som sædvanlig – ud over god mad – også godt øl på menuen.
Værten havde været i Kina og en aften var han endt på en belgisk restaurant, hvor han naturligvis også smagte belgisk øl. Da snakken kom ind på netop belgisk øl, kom chefen og satte sig for at tale med. Og han havde en god historie om en af øllene.

Da han arbejdede i Belgien var han kok for det belgiske kongehus og regering, og han virkede stadig som sådan ved rejser. I sit virke havde han mødt mange interessante mennesker bla Pierre Celis – der opfandt den moderne witbier ( Hoegaarden ). Denne øl er jo blevet ændret i strid med Celis’ ønsker, men Pierre Celis havde givet opskriften videre i bytte for en opskrift på en lækker hovedret.


Derfor bliver den originale ”Witbier” altså nu brygget i Belgien af Huyghe og ekporteret til Kina, hvor den – som det eneste sted – kan fås i denne restaurant. Den skulle efter sigende også fås i Deliriums ølbar i Bruxelles, hvis man ved, hvad man skal spørge efter.


Det er en bleg gylden øl på 4,9%. Tynd, luftig skumtop. Både duft og smag er mere neutrale end den senere kendte Hoegaarden. Smag af koriander og appelsin, men ikke i en påtrængende dosis. Frisk og ligetil.

Karakter 4


Familien havde også været en tur i Stockholm med datterens fodboldhold. Her havde værten været i Systembolaget – bevæbnet med en liste fra Ratebeer over det bedste svenske øl, men det var ikke noget, de kunne fremvise. Så han gik selv på udkig.

Electric Nurse er et bryggeri, der er skabt af Peter Robertsson og Ida Engström. Han er elektroingeniør og hun er sygeplejerske.

Det er en orangegylden øl på 4,6%. Duft af eksotisk frugt – orange, mango og abrikos. Forbavsende let i munden, men mere fyldig ved gentagelse. Smagen er let og ikke så intens som aromaen. Fin bitterhed i afslutningen.

Karakter 3+


Til desserten – rabarbarkage med marengs åbnede vi en ”Thurbo Stout” fra Oppigårds. Bryggeriet ligger i Dalana. Det er grundlagt af Björn Falkeström, der begyndte at brygge i 1996, men først i 2003 fik han tilladelse til at åbne et bryggeri.

De brygger en serie øl med navnet ”Thurbo”, der er den gamle stavemåde af industriområdet, hvor bryggeriet ligger. Indtil 1970 var der et savværk og en sulfitfabrik ( hvad det så er? ). Man vil med navnet både trække en tråd til områdets historie og viser at denne serie er stærkere end det almindelige sortiment.

”Thurbo Stout” er på 8,7%. Den er brygget med havregryn og røgmalt. Man lægger dog ikke meget mærke til røgmalten, men den er med til at give en kompleks smag. Der er mange indtryk, men de er godt komponeret og balanceret. I starten er det mest let sødme og choklade, men afslutningen bliver en smule mere bitter. Der er kun brugt en humle, men hvilken melder historien ikke noget om ( IBU 60 ). En ganske glimrende stout

Karakter 5


søndag den 14. maj 2017

Tid til en øl - Grauballe Mørk Mosebryg


14. Maj 2017

Der er stadig lidt galt med halsen. Stemmen har ikke været på toppen i en uges tid, så her til aften var det atter tid at smøre den med lidt øl.

Jeg fik til jul en kasse med øl fra Grauballe. Nogle af øllene har jeg smagt og skrevet om her på loggen, men jeg mener ikke jeg har beskrevet ”Mørk Mosebryg” her.
For nogle år siden besøgte jeg Grauballe i deres nye lokaler i Silkeborg. Min kone besøgte samtidig en garnbutik lige ved siden af, så måske er der basis for endnu et besøg. Men heller ikke den gang smagte jeg mosebryggen.

Det er en mørk øl med kraftigt beige skum. Der er lidt duft af kaffekaramel og en anelse røg. Den er betegnet som en skotsk ale på 5,6%. Det er en letdrikkelig øl, hvor røgen træder mere frem på baggrund af en maltet indledning. Den er single-hopped med First Gold humle, men på skotsk vis er det gjort med nænsom hånd. En fin ale, der vil gøre sig godt til sommerens grillaftener, hvis ellers den kan skaffes i Aalborg. Ellers må jeg forlade mig på familien i Silkeborg

Karakter 4


onsdag den 10. maj 2017

Tid til en øl - Paljas IPA


10. Maj 2017 

Henricus er et bryggeri fra Brugge. Det blev grundlagt i 2013 af Mathias van den Poel, og er kåret til Belgiens bedste nye bryggeri i 2015. De brygger en serie på 4 øl under navnet ”Paljas”, der betyder klovn. Og vi ser da også en  - måske ikke ligefrem en klovn, men en afslappet vagabond på etiket og kapsel. Der er ”Blond” – ”Bruin” – ”Saison” og ”IPA”.
Det er sidstnævnte jeg har fået fat i – hos Vera i Aalbæk.

Det er en rødgylden øl på 6,0% med et fint, lyst lag skum på toppen. Duften er umiskendelig belgisk med let krydrede frugtnoter fra malt og gær. De humlede indtryk gør sig ikke gældende her, men de dukker op i smagen. Der er brugt Tomahawk, Cascad, Saaz og Amarillo og så er den tørhumlet med Nelson Sauvin. Bitterheden er dog ikke ret høj ( IBU 35 ), men det er måske meget for en belgisk øl. Jeg har dog hørt om traditionelle belgiske øl med højere IBU.
Smagen er også ”belgisk”, men der er en mere bitter afslutning end så ofte. Jeg ville dog ikke have udnævnt den til en IPA, hvis ikke det havde stået på den.
Men det er en charmerende og god belgisk øl, der leger med humleindtryk.


Karakter 4

fredag den 5. maj 2017

Tid til en øl - Prarie Artisan Ales / Evil Twin - BA Bible Belt



4. Maj 2017 
Efter dagen danselektion vendte vi tilbage til lys i vinduet og hygge indefor. Vi skulle måske være blevet hjemme for at se ”Rogue One” da det jo er Starwars-dag i dag ( May The Fourth – be with you ), men vi skal have danseopvisning på lørdag, så dansen vandt.
Jeg åbnede en kraftig øl i dagens anledning – ”Barrel Aged Bible Belt” fra Prarie Artisan Ales, der har lavet den i samarbejde med Evil Twin.

”Bible Belt” er en øl, der er baseret på Evil Twins ”Even More Jesus” og Praries ”BOMB”. Begge dissse øl er omtalt tidligere på bloggen og jeg har tidligere smagt den originale ”Bible Belt”, men denne er lagret på whisky-fad.

Der er både kakaobønner, chili pepper, vanilje og kaffe i denne 13,0% øl. Den er lagret på Heaven Hill whiskyfade i op til 9 måneder ( nogen vil måske hævde at Heaven Hill ikke er whisky, men bourbon, men….).




Det er en kulsort øl med svagt rødbrunt skum. Utrolig inciterende aroma, hvor chokolade, whisky og vanilje blander med egetræ og solbær. Jeg fornemmer gudskelov ikke noget chili, hverken i duft eller smag. Den har en virkelig god fylde, men alkoholen prikker i munden og efterlader en fornemmelse af følelsesløshed i kinderne. Smag af chokolade, overmodne bær og whisky. En sand fornøjelse. Meget lang eftersmag.

Karakter 5+

Om det skyldes træthed efter dans eller 13% øl ved jeg ikke, men jeg føler mig en lille smule 

onsdag den 3. maj 2017

Tid til en øl - New England IPA


3. Maj 2017
New England IPA ( NE IPA ) er et relativt nyt begreb i ølverdenen.
Det er en øltype, der stammer fra Vermont – en af New England staterne på østkysten. John Kimmich fra The Alchemist Brewery bryggede en ”prototype” med navnet ”Heady Topper” og de første bryggereir der fulgte trop stammer også fra Vermont. Faktisk er der mange, der taler for at kalde stilen Vermont IPA.

Det er uklare øl med masser af tropisk humleprofil. Bitterheden er ikke meget høj. Den er let at drikke – med en blød, næsten cremet fremtoning.
Det man går efter er smag fremfor bitterhed, hvilket jo skulle gøre det til en stil, der passer til mig.


For ikke så længe siden havde Basement Beer Bar i Aalborg en tap-takeover, hvor de præsenterede stilen.


Den første øl, jeg bestilte var fra det svenske bryggeri Stigbergets. Deres bud – ”Muddle” – var på 7,0%. Det er ganske rigtigt en fuldstændig uklar øl. Det ligner nærmest en abrikossodavand, hvis
det ikke lige var for skummet på toppen. I mine noter har jeg skrevet ”meget lys gylden”, så måske er det mit kamera, der fordrejer farven. Meget forfriskende aroma med masser af tropisk frugt. Den har masser af fylde, men dog med en skarp kant til sidst. Det er tropisk frugt som ananas og grape der dominerer smagen. God bitterhed

Karakter 4


Denne ”Haze Of Spades” fra Mikkeller er beskrevet som ”lys gylden med orange skær”, så det er måske mere i den rigtige retning. Den er på 7,5% og også her mødes man af tropisk frugt. Her synes jeg dog at smagen af sød grape dominerer mere. Den har en god fylde uden skarpe kanter. Den er ikke så sommerfrisk som Stigbergets, men en IPA, der passer mig fint.

Karakter 4



Den sidste øl var fra Amager Bryghus, der har brygget en øl med det særprægede navn ”Berserk Llama Syndrome” Her når alkoholprocenten op på 8.5%. Den er ikke slet så grumset som de andre. Aromaen er svag, men det er en øl med en god fylde og med mere bid fra humlen. Den har en rund smag af malt og slutter af med en kraftigere bitterhed. En glimrende IPA, der dog virker mere traditionel end de andre. De tropiske noter er gemt lidt i baggrunden.

Karakter 4

Det er helt klart en øltype, der passer mig fint, fordi bitterheden ikke er så overvældende. Jeg kan godt lidt, når en IPA har en god fylde til at balancere bitterheden og den blødere fremtoning passer mig godt. Nu må vi se om det med tiden bliver en officiel øltype.