Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 28. februar 2012

Tid til en øl - Fanø Kunstnerøl No. 1

28. Februar 2012

Vi har lige været på en dejlig skitur til Trysil i Norge. Der var flere dage med blå himmel og høj sol og skiføret var helt i top, så det var en fantastisk ferie. Vi rejste sammen med gode venner, som vi tidligere har været på ski med. Vi havde lejet en 14 personers hytte og havde selv mad og drikke med hjemmefra.

Det er en del drikkevarer, der er med på sådan en tur. Vi drikker ikke noget i løbet af dagen, for man skal ikke været beruset når man står på ski, men når heisen lukker og sidste tur er kørt, kan man slappe af med en rom-fætter ( varm rom-toddy ) og/eller en kold øl. Til aftensmaden er der vin – jeg drak naturligvis øl – og så er der måske lidt whisky til Trivial Pursuit.

Jeg havde købt adskillige gode øl med – Brewdog ”77 lager” og ”Hardcore IPA” – ”Newcastle Brown” – ”Urquell” – Kaiserdom ”Kellerbier” – ”Oranjenboom” – ”1795 Dark” og et par store flasker fra Jacobsen, så vi var godt dækket ind med forskellige typer.

Den eneste øl, jeg ikke tidligere har skrevet om er den hollandske ”Oranjenboom”, men der er en dåse tilovers, så den kommer senere. Her til aften trængte jeg til en kraftigere stil, og det blev en af de øl, der er med i finaleopløbet til ”Årets Øl”

Årets Ølvalg er delt i 2 grupper. En for øl op til 6.0% og en for øl over 6,0%. Jeg har ikke smagt ret mange af de danske øl, der kom på markedet i 2011. Jeg tror jeg talte sammen til 21 af de næsten 600 forskellige nyheder, der var på valg. Jeg har dog smagt 2 af finalisterne –”Fundamental Blackhorn” og ”Willemoes Jul 2011” ( de er også beskrevet på bloggen ). Men Hornbeers ”Dryhop” står på hylden, og aftenens øl er ”Kunstnerøl no. 1” fra Fanø Bryghus.

Efter sigende er det en øl, der er stemt ind af Ratebeer-entusiasterne, der gerne vil have mere specielle øl med i konkurrencen. Det er jo også et af problemerne ved denne afstemning – af der er mange øl, der kun kan anskaffes lokalt, så det er ofte nogle få landsdækkende bryggerier og øl, der får stemmer nok til at komme i finalen. Halvdelen af øllene i finalen kommer fra Midtfyn og Hornbeer, og det er måske reelt nok, men ikke særlig spændende.

Fanø Bryghus’ nye tiltag med ”Kunstnerøl” er at lave eksperimenterende øl og lade forskellige kunstnere udsmykke dem. Denne gang er det sangeren og kunstmaleren Johnny Madsen ( der jo bor på Fanø), der har malet billedet til etiketten. Han maler personer – ikke bestemte folk, men en slags grundform. Der står der i hvert fald på etiketten.

Denne øl er bryg nr. 300 fra Fanø og beskrives som en ”Imperial X-mas Porter”. Indeholder vand, malt, krydderi, humle og gær. Alkohol 10,0%.

Det er en kulsort øl med nærmest rødbrunt skumlag. Der er en dejlig let krydret duft, hvor ristet malt, chokolade og et strejf af lidt ingefær blandes. Den er meget fyldig, lettere tyktflydende i konsistensen. Smagen er også præget af chokolade, ristet malt og jeg synes stadig, at der er en lidt skarp kant af ingefær, men det er slet ikke påtrængende. Der er en pæn, middel bitterhed i eftersmagen.

Karakter 5

                                                                                              .

lørdag den 18. februar 2012

Tid til en øl - Harboe Årgangsbryg 2012

18. Februar 2012

Den sidste guldøl/stærkøl i rækken i denne omgang er Harboes ”Årgangsøl 2012”. Navnet kunne forlede en til at tro, at der er tale om en ny opskrift hvert år, men det er vist ikke tilfældet. Derimod ændres etiketten – som vi så det hos Wiibroe” – og i år er det ( igen ) Irene Sirian, der er kunstneren. Billedet hedder ”Eye Catcher” og det virker som et rigtig godt blikfang. Under øjet står der ”How dare you”.

Ligesom det er tilfældet med de andre bryg fra denne uge, er der tilsat glukosesirup. Som råfrugt er det brugt umaltet byg og der er tilsat kuldioxid. Alkohol procenten er på 10,0%. Alle ugens øl er med høj alkoholprocent og en af mine blog-kolleger ( Hopswatch – Kajs Ølblog ) har anmeldt de samme tidligere og kalder dem konsekvent for ”spritterøl”.

”Harboe Årgangsbryg 2012” er en ravfarvet, klar øl med let offwhite skum. Den virker mørkere end de andre øl i typen. Det er små, dovne bobler, der stiger til overfladen.  Duften er sødlig, præget af sukker og alkohol og lidt krydderi. Den kan faktisk godt have et lidt belgisk præg over sig. God fylde i munden – så alt lover godt. Og så -  -  øv. Smagen lever desværre ikke op til de andre indtryk. Den er meget sukret, vammel sød og med en mærkelig metallisk smag. Ærgerlig for de første indtryk var så gode.

Karakter  2

fredag den 17. februar 2012

Tid til en øl - Wiibroe Årgangsøl 2011

17. Februar 2012

Jeg har ikke tidligere smagt øl fra Wiibroes Bryggeri. Det stammer fra 1840, hvor Carl Wiibroe overtog et lille hvidtølsbryggeri i Helsingør. Der havde været et bryggerlaug i byen siden 1624, og på et tidspunkt talte det 80 medlemmer, men i 1840 var der kun 23 tilbage. Allerede i 1851 begyndte Carl Wiibroe at brygge undergæret bayersk øl. Bryggeriet udvidede kapaciteten i løbet af 1800 tallet. I 1927 begyndte man mineralvandsproduktion, men vi haster videre til 1930, hvor Wiibroe ”Imperial Stout” så dagens lys. I 1964 købte Carlsberg bryggeriet.

Siden 1989 har Wiibroe udsendt en ”Årgangsøl”,hvor forskellige kunstnere har givet deres bud på en etiket. I 2011 var det Leif Sylvester. Der er meget genskin på fotografiet, men billedet hedder ”Hovedperson” og viser et stort hoved med ben og en arm der stikker ud af nakken.

Leif Sylvester skriver: ” Vi er alle hovedpersoner i tilværelsen, og vi har derfor et stort ansvar for, hvad vi gør for at handlingen og indholdet i den forestilling, der er vores liv, bliver så god som mulig. Gør livet til en fest”

I 1989 var alkoholprocenten på 8,9% og steg hvert år sammen med årstallet, men i 2000 lagde man sig fast på 10,6%. Det havde nu været lidt sjovere, hvis de var fortsat. For at nå den høje procent er der også her tilsat glucosesirup.

Det er en smuk gylden øl med pænt, kraftigt skum. Der er mange små livlige bobler. Duften er lidt neutral, men man aner både byg og alkohol. Den har en god mundfylde. Smagen er ligesom de andre, jeg har smagt i ugen domineret af sukkersødme og alkohol, samt lidt bitterhed til slut. Her er bitterheden dog ikke så udtalt. Måske er det derfor jeg synes, den er lidt mere balanceret – måske har jeg bare vænnet mig til udtrykket – måske har jeg ikke været koncentreret nok, da vi havde gæster til aften. Men faktisk virker denne øl lidt mere bockagtig, selvom der stadig er lidt vej tilbage. Den stikker ikke af i så mange retninger, men holder sig til sødlig alkohol.

Karakter 3

torsdag den 16. februar 2012

Tid til en øl - Tuborg Guld

16. Februar 2012



Indbegrebet af dansk guldøl er nok ”Den Gyldne Dame” fra Tuborg. ”Tuborg Guld” har været på markedet side 1895 og var fra starten tænkt som en eksportøl af stilen dortmunder. Den er på 5,6% og brygget på bygmalt, vand, gær og humle. Derudover er der tilsat umaltet byg som råfrugt.

Det er den letteste af denne uges guldøl. Til gengæld har den jo farven og navnet, der passer. De 2 sidste dages øl - ” Master Brew” og ”Brutalis” var jo nærmest sølvfarvede.

Det har ikke været nødvendigt at tilsætte glucosesirup eller sukker for at få alkoholprocenten op, og det kan i særdeleshed mærkes i smagen. Den er ikke nær så sød som de tidligere.

Gylden med mange, små bobler. Hvidt, blødt skum, der sætter sig på glassets sider. Skummer smager en smule surt. Duft af lys malt og fyrværkeri ( svovl ). Den fæles let og prikkende i munden. Umiddelbart lidt tynd, men den vinder i længden. Neutral smag, hvor man aner lidt lys malt, kunstig citrus og en svag note af fennikel, hvilket også omtales på hjemmesiden. ( måske er det derfor jeg lagde mærke til det, men den er der godt nok ). Afsluttende med en middel., pæn bitterhed.

Karakter 3

onsdag den 15. februar 2012

Tid til en øl - Harboe Brutalis

15. Februar 2012

”Brutalis” – alene navnet antyder, at dette er en mandfolke-øl. Noget helt andet end det svage, smagløse kvinde-øl, der på det sidste er blevet så moderne. Stærk, kraftfuld og fuld af bitter humle. At det også er navnet på et næsehorn, der i 1994 blev flyttet fra Givskud Zoo til et reservat i Namibia, kan man se af etiketten, hvor Brutalis vandrer rundt.

Brutalis kom til verden i England i 1977, men voksede op uden kontakt med andre næsehorn. Han blev som voksen uregerlig og flyttede til sidst til Givskud Zoo i 1990. Her ødelagde han også alt, hvad hna kom i kontakt med, og man flyttede ham derfor i 1994 til Namibia. Her befandt ham sig vist godt og fik tilkæmpet sig et territorium, men døde i kamp med en anden han i 2000.

Hvorfor denne øl har fået navnet ”Brutalis” er jeg ikke helt klar over. Den blev oprindelig brygget til COOP af Carlsberg ( fra 2005 ) og senere overtaget af Harboe ( 2008 ) – altså længe efter Brutalis var død. Det har altså ikke været for at støtte overflytningen eller indkøb af et nyt næsehorn ( sådan som vi kender det fra ”Giraf-øl” fra Albani ). Det er jo meget almindeligt at opkalde øl efter dyr – ”Elefant-øl” hentyder jo til kraft og tyngde. Vi kender også ”Bjørnebryg” og måske er det bare den tradition, man har fulgt. Måske har den fået navnet, fordi man bliver ligeså uregerlig og ødelæggende som næsehornet, når man har drukket et par stykker. Jeg ved det faktisk ikke.

Det er endda ikke den stærkeste øl på markedet. Den er ”kun” på 7,7%, hvilket placerer den midt i de danske guldøl. Her er - ligesom hos de andre – tilsat glucosesirup, og endvidere kuldioxid.

Det er en orangegylden øl med hvidt skum og mange små, dovne bobler. Man bliver mødt af sukkersødme, en snert af alkohol og lidt opløsningsmiddel. Pæn fylde i munden. Smagen indledes af sødme. Noten af acetone anes, men forsvinder heldigvis, når man får noget mad til denne øl. Alkoholen er heller ikke så fremtrædende som i f.eks Master Brew, og det gør den mere tilgængelig end denne. Til lidt stærk mad – kinaruller med soyasovs og ketchup – gør den sig faktisk helt godt. En sen bitterhed dukker frem i eftersmagen.

Karakter 2+ ( 3 til maden )

Med de mange kraftigt humlede øl, der kommer både fra det amerikanske og det danske ølmarked for tiden, virker denne øl ikke så brutal og mandfolkeagtig, som den måske gjorde engang. Vi er blevet vant til væsentlig kraftigere øl.


tirsdag den 14. februar 2012

Tid til en øl - Carlsberg Master Brew

14. Februar 2012

I 1997 afholdt Carlsberg det første ølvalg, jeg var involveret i. Der var 6 øl på valg, og jeg købte en pakke, da vi holdt ferie i svigerfamiliens sommerhus.  De 6 øl var ”Carl’s Special” – ”Old Bond” – ”Red X” – ”Ottila” – ”Master Brew” og ”Stout”. Jeg kan stort set ikke huske, hvad jeg syntes om øllene, for det var før min interesse for øl begyndte. Dog kan jeg huske én øl – nemlig ”Master Brew”. Den var næsten udrikkelig pga. den høje alkoholprocent, som jeg slet ikke var vant til i en øl. Siden har den stået som en ekstremt sprittet øl for mig, og det er muligvis derfor, jeg ikke har haft lyst til at udforske de stærke, danske øl senere.

Men nu skal det være. Jeg har jo på så mange andre områder ændret opfattelse af øl, så den skal da have en chance til. Den har jo været fast på markedet siden, så der må jo være nogen, der godt kan lide den. Det var jo ikke engang den, der vandt. ( det gjorde ”Carls Special” ).

Det er ikke så meget anvendeligt, der står på hjemmesiden – ”stærkt og sødmefyldt bryg”.

Det er en ravgylden øl med mange små bobler og hvidt skum, der aftager under højlydt knitren. Aromaen er lidt neutral med lidt sprittet sødme. Den har en god fylde i munden og virker på grund af alkoholprocenten ( 10.5% ) en smule bedøvende på tungen. Der er tilsat glucosesirup og smagen indledes da også af en sukkersødme. Alkoholen er – for at sige det pænt – fremtrædende og der afsluttes med en markant bitterhed.

Karakter 2+

Jeg kan normalt godt lide alkoholstærke øl, men det kræver en kompleks smag og en solid mængde malt og humle for at balancere indtrykket. ”Master Brew” er ikke så sprittet som jeg husker den, men indtrykket er lidt – sukker, alkohol, bitterhed og ikke meget andet. Det er trods alt set bedre i andre undergærede stærkøl.


mandag den 13. februar 2012

Tid til en øl - Albani H. C. Andersen Eventyr

13. Februar 2012
Da jeg i sin tid ( 2006 ) begyndte at interesse mig for øl, kendte jeg ikke rigtig noget til emnet i forvejen. Jeg havde smagt Carlsberg og Tuborg, et par juleøl og nogle få bryg fra Thisted, men det var ikke noget, der helt havde fanget min interesse. Med den første ølsmagning blev jeg fuldstændig grebet og kastede mig hovedkulds ud i at smage mange forskellige øl, både danske og udenlandske. Jeg har altså ikke nærmet mig emnet stille og roligt, og derfor er der en hel del danske øl, som jeg stadig ikke har fået smagt, selvom de har været på markedet i mange år. Deriblandt næsten alle de danske guldøl.
Jeg har dog tidligere gjort mig bekendt med nogle af dem i forbindelse med øl med dyrenavne – ”Elephant ” ( 9. nov. 09 )- ”Giraf” (16. juli 10 ) og ”Bjørnebryg” ( som jeg åbenbart ikke har fået skrevet om ). Jeg synes godt om ”Carlsberg 47”, men det er jo egentlig en julebryg.
Derfor har jeg bestemt at denne uge skal bruges til at rette lidt op på denne mangel. Jeg fandt 6 guldøl i Føtex. De er alle på dåse og jeg har ikke smagt dem før eller også er det meget lang tid siden.
Den første i rækken er ”H. C. Andersen” fra det fynske Albani Bryggeri. Jeg har tidligere smagt deres ”Giraf ”, som jeg godt kunne lide, så jeg håbede at denne kunne leve op til den.
Albani Bryggeriet blev stiftet i 1859 af Theodor Schiøtz (1821-1900), der sammen med Edvard Ferdinand Esmann og Johan Frederik Rasmussen ville lave et bryggeri til bayersk øl, som der var stor efterspørgsel efter. I 1868 blev det omdannet til aktieselskab som den første virksomhed i Odense. Bryggeriet lå udenfor byen, men ligger nu nærmest i centrum. Bryggeriet voksede hurtigt og er udvidet flere gange. De har også opkøbt flere lokale bryggerier, indtil de i 2000 fussionerede med Bryggerigruppen og blev til Royal Unibrew.
I anledning af Odenses 1000 års jubilæum ( 1988 ), blev der brygget en stærk øl, der blev så populær, at man lancerede den året efter som ”H.C. Andersen Eventyr”. Den bliver frigivet hvert år på H. C. Andersens fødselsdag ( 2. april ), og prydes hvert år af et nyt papirklip fra Andersens store samling. I år er det ”fantasiens træ”. Klippet er udført på Bregentved Slot, hvor H. C. Andersen ofte opholdt sig.
Siden 1990 er denne øl kommet i nummererede flasker ( 33 cl ) og udgør et samlerobjekt, men i år er den også på markedet på dåse ( 50 cl ). Disse er ikke nummererede, men derfor kan man da godt starte en samling, hvis man har lyst.
Disse stærke, danske øl går under navnet guldøl eller eksportøl. Oprindeligt måske inspireret af Dortmunder, men for nogle er alkoholprocenten blevet meget høj, og jeg er faktisk lidt i tvivl om betegnelsen for disse stærke lagerøl. Jeg synes ikke de har karakter af ”dobbelbock”, men en af mine ølbøger betegner dem ”malt liquor” hvilket jeg ikke har hørt før. Men stærke det er de i hvert fald.
”H.C. Andersen Eventyr” er på 9.0% og kendetegnet for alle disse øl er tilsætning af ekstra sukker eller maltsirup – for at få procenten op. Her er betegnelsen ”ekstra stærk pilsner”
Det er en lys gylden øl med kraftigt hvidt skum. Der er virkelig mange, små livlige bobler, der farer rundt i glasset – der må simpelthen være tilsat ekstra. Aromaen er svag, men man aner lidt citrus og en kunstig, kemisk note a la acetone. Frisk og let i munden. Det første der rammer en, er sødmen efterfulgt af alkohol. Derefter bliver man opmærksom på lys malt og noget der minder om svømmehal, inden der afsluttes med en god bitterhed, der bliver hængende længe.
Karakter 2
Jeg synes ikke denne øl er på højde med giraffen, men det er jo også et utroligt højt dyr. Så vidt jeg kan se, er der også brygget en mørk jubilæumsøl et par gange med navnet ”H.C. Andersen 1805”, men det er altså en anden sag.

lørdag den 11. februar 2012

Tid til en øl - Royal PLSNR

11. Februar 2012
 I dag har vi været til stor fælles, rund fødselsdag. Min bror og svigerinde fyldte tilsammen 105 år. Det foregik på Havkatten i Hals, hvor vi fik god betjening og dejlig mad. Det er lige ved siden af færgelejet og traditionen er, at man skåler hver gang færgen lægger til. Det gør den ret tit, for turen over til Egense tager ikke lang tid. Man må også godt skåle ind i mellem.
Der var mange mennesker og snakken gik hyggeligt ved bordene. Jeg holdt en lille tale, og vi havde også en lille quiz med til kaffen.
Vi fik lakserosette, kalvesteg stegt som vildt og romfromage. Hertil fik vi hvid-, rød- og portvin. Derefter kaffe med avec ( tror jeg det hedder, når der er forskellige valgmuligheder af spirituøse drikke ), og til sidst flæskeæggekage.  Her var der så mulighed for at snuppe sig en øl.
Det viste sig, at der var en øl på fadet, som jeg ikke tidligere har smagt – nemlig ”PLSNR” fra Royal. Det er et nyt tiltag fra bryggeriet, der vil være med på vognen med hensyn til at brygge lettere pilsnere uden så meget humle. Man har fjernet nogle bogstaver i navnet ( det er så moderne med sms-sprog ) og noget humle fra smagen. Formålet er naturligvis, at gøre øllet mere attraktivt for kvinder og unge mennesker. Man har ikke ændret på alkoholprocenten, for det lader til at politikken er, at man skal drikke sig fuld uden at det smager af noget ( jvf. cider, breezers og nu også øl ). Det er virkningen der tæller – ikke smagen. Og så undrer man sig over at unge mennesker drikker meget ? Det opfordrer ikke til ansvarlig omgang med alkohol.
Royal ”PLSNR” er altså på de sædvanlige 4,6%. Den er meget lys i farven. Mikroskopiske bobler stiger op og laver et tyndt skumlag på toppen. Aromaen er præget af byg og kornmark, samt en anelse citrus ( lidt som ascorbinsyre, men jeg ved ikke om det er tilsat ). Det virker nu lidt forfriskende. Øllet føles let og en smule aggressivt. Smagen er meget neutral, men der dukker en mild, men tydelig bitterhed op i eftersmagen. Umiddelbart synes jeg, den fungerer bedre end den ”gamle” pilsner fra Royal, men det er også en anden pilsnerkategori, der bevæger sig i. Jeg vil placere denne i den letteste gruppe ( jeg kalder den ”oversøisk” eller ”international” ), hvor den skal sammenlignes med Budweiser eller Corona.
Derudover synes jeg, at det er en skam, at forsøg med smagen for tiden går i retning af mindre smag. Lad os få nogle smagfulde, alkoholsvage øl i stedet.
Karakter 2+
Da jeg skiftede her til bloggen, havde jeg i starten af januar nogle problemer med at mine billeder kun ville ligge vandret. Ligegyldigt hvad jeg gjorde af krumspring, kunne jeg ikke få dem lodret. Det lykkedes først da jeg holdt op med at redigere størrelsen af billederne, men det havde været nødvendigt på TV2-blog.
Nu er jeg ved at indføre gamle indlæg fra 2009 og d. 15. oktober fik jeg dengang nyt kamera og så ligger billederne ned. Nu har jeg endelig fundet en måde at ændre det på, men jeg er nødt til at gemme alle billederne som gif-filer i stedet. Nu er der altså håb om, at øllene kommer til at stå lodret i disse gamle indlæg også.

fredag den 10. februar 2012

Tid til en øl - Triple D'Anvers

10. Februar 2012
De Koninck er nærmest blevet synonym med byen Antwerpen. Bryggeriet stammer fra 1833. Jeg beskrev den spændende historie om bryggeriet d. 17. August 2009. Deres ”Special Belge” – med navnet ”De Koninck” drikkes at et glas, der kaldes en ”bolleke”, og dette begreb er kendt langt ud over byens grænser.
De brygger også flere andre øl - bla. ”Triple D’Anvers”. Anvers er den franske betegnelse af Antwerpen. Hjemmesiden er under rekonstruktion, så man kan ikke komme ind på beskrivelser af øllene, men der er tilbud på et 2-timers bryggeribesøg, hvis nogen skal på de kanter.
”Triple D’Anvers” er en smuk gylden øl på 8,0%. Den ligner nærmest flydende guld. Der ligger en svag bræmme af hvidt skum på toppen, og man aner nogle spredte bobler i glasset. Man mødes af en lidt krydret aroma, hvor også appelsin og drue træder frem. Den er frisk og livlig og bruser en anelse op i munden. Smag af koriander, appelsin – en let frugtig smag med en afsluttende bitterhed.
Karakter 4+
Købt i ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk.
Bryggeriet er medlem af ”De belgiske Familiebryggere”

Tid til en øl - Legado de Yuste

10. Februar 2012
 Spansk øl er næsten altid af den undergærede slags. Pilsner og schwarzbier/dunkel er jeg stødt på på mine ferier. ”Legado de Yuste” hævder at være Spaniens første øl i belgisk klosterstil – ”Cerveza de Abadia”.
Desværre er næsten alle artikler om denne øl på spansk. Der er selvfølgelig anmeldelser på Ratebeer og lignende, men her får man jo ikke mange oplysninger om historie og bryggeri – kun forbrugerens egne vurderinger. Men man kan dog udlede at det er noget med Karl V og klosteret Yuste i Carceres i det centrale Spanien.
Det tredje mest talte sprog i verden er spansk, så det er måske helt naturligt, at man ikke mener at det er nødvendigt at oversætte til anglofile danskere, men det besværliggør nu det hele. Hjemmesiden ser ellers spændende ud. Den virker som et gammelt skattekort, hvor man kan gå på jagt. Etiketten er også holdt i gammel stil. Gulnet papir, gotisk skrift og et billede af klosteret. På halsen sidder der et laksegl  af Karl V.
Her ses også årstallene 1500 – 1558. Karl V blev født d. 24. februar 1500, og blev i 1516 konge af Spanien. Han var født i Gent og arvede allerede i 1505 Nederlandene og Østrig, men begyndte først at regere som 15-årig. Han var involveret i kampen mellem protestanter og katolikker, og led et stort nederlag i 1552. I 1556 abdicerede han og tilbragte sine sidste år i Klosteret Yuste indtil sin død i 1558.
Karl kunne godt lide sit hjemlands gode øl og vi kender jo den fremragende øl fra Gouden Carolus – ”Cuvee van der Keizer”, som også er brygget til hans ære.
Det er en let sløret amber ale på 6,5%. Den har et svagt lyst skumlag, der hurtigt forfalder. Der er en aroma af lyst frugt, lidt blomme og alkohol. Der er også fra flasken og det tomme glas en sær duft af rugbrød. Der er en del kulsyre i og det giver en lidt uventet prikken i munden. Smagen lever ikke helt op til det belgiske indtryk fra aromaen. Den er væsentlig mere afdæmpet og overskygges lidt af en overraskende bitterhed, der ikke rigtig hører hjemme.
Karakter 3+
Det er Cruzcampo/ Heineken España der brygger denne øl. Købt i Las Palmas, Gran Canaria

onsdag den 8. februar 2012

Tid til en øl - Svaneke Liquorice Stout

8. Februar 2012
En af de smagstilsætninger jeg bedst kan lide i det mørke øl er lakrids. Og det kan forekomme i mange forskellige varianter. Man kan bruge stjerneanis, fennikel, lakridsrod og så kan man naturligvis også tilsætte lakrids eller lakridspulver. Og det giver mange forskellige nuancer.
Aftenens øl – ”Liquorice Stout” fra Svaneke Bryghus – er netop tilsat lakrids. Den er lavet i samarbejde med Jonas Bülow ( ”Lakrids by Jonas Bülow” ), der også har hjemsted i Svaneke.
Han har tilsat mørk persisk rålakrids i rigelige mængder, og resultatet er en lidt anderledes lakridsøl
Etiketten er holdt meget enkel for at signalere elegance og kvalitet – der er ikke brug for overflødige billeder og skrappe farver. Teksten er i et stramt, maskulint og dog poetisk sprog – man får fornemmelse af ”det ypperste”.
Det er en kulsort stout på  6,0%. Skummet består af fine, runde bobler og det har en flot lysebrun farve. I aromaen aner man først ristet malt, og derefter et strejf af lakrids. Øllet føles blødt og venligt i munden. Smagen er først ristet – jeg mærker ikke den røgede malt, der nævnes på etiketten – og derefter dukker lakridsen langsomt, men sikkert frem. Jeg vil have sagt engelsk lakrids, men nu ved jeg jo at det er tyrkisk. Smagen minder om de hårde ”små sorte” lakridser. Det er en dejlig smag, der holder utroligt længe i eftersmagen
Karakter 4+

lørdag den 4. februar 2012

Tid til en øl - Vendia EndPolioNow

4. Februar 2012
I dag var jeg på indkøb for at finde øl til mandagens ølsmagning i Ingeniørforeningen ( senior ). Jeg mødtes med formanden og vi fik købt 5 spændende britiske øl ind. Beskrivelse følger senere, men det er alle øl, der tidligere har været beskrevet her på bloggen.
Til aften kom madklubben på besøg, og i dag var den også skiklubben, for vinterferien i Norge skulle også planlægges.
Til forret fik vi blinis og jeg havde købt de sidste eksemplarer af ”Innis & Gunn Original” som Salling havde på hylerne. Vi skal også bruge den på mandag.
Til grønsagssuppen havde vi ”Jacobsen Saaz Blonde”, og så ventede vi lidt med desserten – en rødbedekage ( lidt i stil med en gulerodskage ). Den tredje øl vi skulle smage, ville heller ikke passe særlig godt til kagen, for den var ”The Saints” fra St. Peters – en øl brygget på røgmalt og tilsat whisky fra St. George Destillery. ( 07. jan 2012 ).
Da vi havde fætter/kusinedkomsammen i efteråret fik jeg 3 små flasker øl fra Vendia bryghus i Hjørring. De er lavet i samarbejde med Rotary-klubberne i Hjørring kommune, og den gode formål støtter kampen mod polio. Det er en Barley Wine på 9,4% og hver flaske er på 25 cl.
”EndPolioNow” hedder den og den er aldeles fremragende. Jeg ved ikke om det er en slags etiketøl, og om Vendia laver en tilsvarende Barley Wine under andet navn, men denne engelsk inspirerede øl er i hvert fald et dejligt bekendtskab. En af vennerne sagde, at det er den første Barley Wine, han har nydt.
Der er forskel på engelsk ”Barley Wine” og amerikansk ”Barleywine” ( eller ”Barleywine Style Ale” som man ynder at kalde den, for ikke at rage uklar med vinproducenterne ). Den engelske type er meget rundere og blødere og kan minde lidt om sherry eller portvin. Den amerikanske er ofte meget kraftigt humlet.
Vendia ”EndPolioNow” er en mørk, brunlig øl, der er ufiltreret og derfor uklar. På etiketten beskrives: en fyldig skumkrone, der aftager til en smuk klinge i glasset”. Det så vi ikke meget til. Med lidt god vilje kan man måske ane et lille skumlag, men heller ikke mere. Duften er rund og præget af mørk frugt – som sveske og rosin. Alkoholen er pænt skjult. Den har en god fylde i munden og føles behagelig og rund. Smagen er yderst passende til desserter. Igen er det de mørke frugter og sødme der lægges mærke til. Svesker er tydeligt og sammen med sødmen bliver det nærmest som svesketrifli. God eftersmag uden nævneværdig bitterhed.
Karakter 5

fredag den 3. februar 2012

Tid til en øl - Nibe Sekstant

3. februar 2012
Møder, møder, møder – både i går og i dag. Nogle befinder sig sikkert godt med at gå til møder, men jeg synes det er svært kedeligt. Måske fordi der aldrig rigtig kommer så meget ud af det.
Selvfølgelig er der forskel – møder hos Ølentusiasterne giver f.eks væsentlig mere mening.
Og a propos ølentusiasterne, så var vi i sommer på en tur til Nibe Bryghus, hvor vi smagte en hel del øl ( se. 25 sep. 2011 ). Lige ved siden af bryghuset ligger der en lille vinhandel, hvor man også sælger Nibe Bryghus’ sortiment. Her købte jeg en lille flaske fra deres flagskibserie – ”Sekstant” Denne serie består af ”Anker Porter” – ”Kompas” ( Barley Wine ) og ”Sekstant” ( Imperial IPA ).
”Sekstant” er kraftigt humlet med Amarillo humle ( IBU 70 ). Det er jo amerikanerne, der først begyndte med disse kraftigere udgaver af kendte øltyper, og de har så fået tilnavne som ”Double” – ”Triple” eller ”Imperial”. Sidstnævnte på baggrund af betegnelsen ”Imperial Stout”, der refererer til det russiske imperium. Da IPA betyder India Pale Ale hentyder betegnelsen her naturligvis til det britiske imperium.
Det er en mørk, gylden øl med orange glød. Den er en del sløret, fordi den er ufiltreret. Skummet er hvidt og ikke særligt tykt. Aromaen er kraftigt præget af humlen, der giver sødlig grape og fyr i næsen. Aggressiv i munden, hvor humlen bider fra sig. Smagen er rund og fyldig i straten, men det varer meget kort tid inden humlen bitterheden tager over. Også her er det sød grape og en smule ananas der dominerer. Bitterheden virker meget påtrængende, hvilket jo ikke lige er min favorit, men man skal jo ikke forvente andet af en IIPA. Eftersmagen er lang og præget af bitterhed.
Karakter 4

torsdag den 2. februar 2012

Tid til en øl - Innis & Gunn Original

2. februar 2012
Jeg undrer mig altid, når jeg ser de engelske øl i klar flaske på hylderne, men jeg må indrømme at det faktisk ser vældigt indbydende ud. Flasken fra Innis & Gunn har en lille talje, der giver den et lidt andet udtryk end mange andre flasker. På flasken kan vi også få andre oplysninger.
Bryggeriet ligger i Edinburg. Øllet er modnet i på egetræsfade i 77 dage, og det er en ”blød skotsk øl med noter af karamel, vanilje og eg. Procenten er 6,6%.
”Innis & Gunns Original” blev til ved et uheld – af den lykkelige slags. Whiskydestilleriet William Grant & Son bestilte en øl, der kunne bruges i deres fade, for at give en whisky, der havde lidt ale-karakter. Tanken var at øllet skulle smides væk, når det havde mættet egefadene, men man skulle da lige smage på det først. Og opdagede så at øllet havde opsuget spændende smagsnuancer fra fadene. Derfor besluttede man i 2003 at udsende denne nye øl. Øllet lagrer 30 dage i lyse egefade fra Bourbon og derefter 47 dage i ” a marrying tun”, hvilket jeg ikke ved hvad er ( men det er noget med whisky ).
Ravgylden øl med mange livlige bobler og let, hvidt skum. Aromaen er præget af vaniljesødme, flødekaramel og et syrligt strejf af egetræ. Den har en rigtig god fylde. Også i smagen dominerer sødmen, og det kan godt blive lidt for meget i længden. Derudover er der karamel og man aner også lidt whisky i ny og næ. Ikke nogen nævneværdig bitterhed.
Karakter 4
Brygmesteren er Dougal Sharp og navnet "Innis & Gunn" stammer fra hans og broderens mellemnavne"

onsdag den 1. februar 2012

Tid til en øl - Okkara Gull / Rinku Steinur

1. Februar 2012
I dag fylder min bror 50 år. Til lykke med det. Han holder først fest om et par uger. Sammen med sin kone holder han en fælles fest, men vi var på besøg i formiddags med en lille blomst og en ølgave. De får mere gave senere. Øllene var ”Sierra Nevada Pale Ale” – ”X.O. Ale” og ”Old Engine Oil”.
Her til aften startede min kone et nyt kor her ibyen. Der mødte mange kvinder op og så var vi 2 mænd ( der kommer vist en tredje senere ), men vi kunne godt synge 3-stemmigt. Det var mig og min bror, der dukkede op på trods af fødselsdagen. Der var ikke gæster her til aften.
Efter korsangen hyggede vi os med et par øl, han havde indkøbt i ”Vin & Vin” i Aalborg. Det var fra et helt nyt færøsk bryggeri - Okkara.
Bryggeriet blev stiftet i 2010 af Høgni Jensen, der oprindelig er mejeriuddannet. Han har siden taget diplombryggeruddannelse i København, og han tog kontakt til Peter Klemmensen fra Thisted Bryghus. Han har hjulpet til som supervisor. Bryggeriet ligger i Velbastad
”Okkara öl” skal efter sigende betyde ”vores øl”. Jeg har desværre ikke et billede af de 2 øl, da min mobil ikke vil overføre billederne til computeren. Men logoet er bevidst skævt – præcis 5.8% skævt, for det er den alkoholstyrke, man må have på færøerne.
Den første øl vi smagte var ”Okkara Gull” – en guldøl på 5,8%. Den er lys gylden øl uden ret meget skum. Oplysningerne på etiketten er sparsomme – ”der er brugt udvalgte humler”, men man kan se at der er tilsat kulsyre og ascorbinsyre ( E 300 ). Aromaen er neutral, men man aner lidt strå og citrus. Den føles prikkende i mundhulen. Smagen er præget af halm og den lidt syrlige note af citrus/ascorbin, men det sluttes af med en helt pæn bitterhed, der redder helheden.
Karakter 3
Den anden øl blev præsenteret på Ølfestivalen i København i 2010, Det er en stenøl, hvor man jo netop ser Peter Klemmensen indflydelse – ”Rinku Steinur”. Jeg ved ikke helt hvad ”rinku” betyder, men den er lavet med 800 grader varme lavasten der sænkes ned i urten. Derefter danner der sig en karameliseret lag på stenen, der afgiver smag til bryggen under lagringen. Også her er der tilsat kulsyre og E 300.
Det giver en lidt usammenhængende øl, der ikke helt ved, om den skal være sødlig karamel eller frisk citrus. Her er der også en del kulsyre, og jeg ved ikke om det er den der får skummet til at opføre sig lidt sodavandsagtigt. Det bruser og forsvinder hurtigt. Flot brun øl, men den ved altså ikke helt, hvilket ben den skal stå på.
Karakter 2+
Den er naturligvis på 5,8%