Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 13. september 2017

Tid til en øl - Belle Helene / Buffalo Grand Cru


13. September 2017

I starten af september holdt vi en lille havefest for vennerne. Der var ingen speciel grund til det – måske for at markere at ”sommeren” var slut, men egentlig bare for at samle folk til en hyggelig eftermiddag.


Og vejret viste sig fra sin bedste side – bedre end det meste af sommeren. Så vi kunne for engangs skyld sidde udenfor og nyde vores øl og sangria. Men først var der stort kagebord med kaffe og te.


Sidst jeg var i Aalbæk købte jeg nogle store flasker øl med hjem til denne lejlighed, så efter kaffe var der forfriskninger på terrassen. Øl  - og sangria til dem, der ikke sætter pris på den gyldne drik.

Brouwerij De Hoorn ligger i Steenhuffel. Det stammer tilbage fra 1380, men navnet ”De Hoorn” forekommer først fra 1525, hvor Joes De Lichte ejer det. Men det bliver fuldstændigt jævnet med jorden under krigene i slutningen af 1500-tlallet

Selvom bygningen blev genopbygget blev der ikke brygget øl igen før 1698, hvor Andries van Doorselaer og Joanna van Accoleyen overtog stedet.

I 1908 blev Arthur van Roy ved ægteskab ejer af bryggeriet og han indledte bryggeriets industrielle udvikling. Selvom undergæret øl var i stærk fremmarch, holdt Arthur fast ved den overgærede øl. I 1. Verdenskrig blev bryggeriet igen ødelagt af bombninger, men blev - som mange andre belgiske bryggerier - genetableret i tyverne. I 1929 skabte Arthur van Roy sin egen udgave af øltypen  ”Speciale Belge” ( der blev skabt ved en konkurrence i 1904. Målet var at finde en øl, der kunne konkurrere med de undergærede øl fra Tyskland ). Han kaldte den ”Speciale Palm” og den blev så populær, at folk i almindelighed omtalte bryggeriet som Bouwerij Palm.

Bryggeriet har siden overtaget Boon og Rodenbach.

I 2014 åbnede man det gamle bryggeri i Steenhuffel under navnet ”De Hoorn” og her brygger man til Arthur van Roys ære en ølserie ved navn ”Athur’s legacy”.
Nummer 6 i serien ( 16 øl ) er ”Belle Helene”, som jeg trakterede med.

Det er en gylden øl på 7,0% med belgiske pærer og en strejf af kanel. På etiketten rejser de selv spørgsmålet: ”Why pear?” og svarer: ”Ask Helene”. Duften er frugtig og sød og man fornemmer tydeligt pærer. I tysk hvedegær kan man ofte fornemme banan og pære, der godt kan give et indtryk af frugtsalat, men her er pæresmagen mere raffineret. Den gemmer sig i baggrunden, men man er ikke i tvivl om den. Bitterheden er lav. Der er tale om en frisk og frugtig sommerdrik.

Karakter 4

Derudover havde vi en ”Kwak”, der faldt i de flestes smag. Faktisk var det nok den, der fik flest rosende bemærkninger med.

”Cuvee van der Keizer” var lidt for sød til de fleste, men det er jo en dejlig klassiker.


Den sidste belgiske øl på dagen var ”Buffalo Grand Cru” på 9,0%. Den er lagret på træfade fra Bordeaux Pauillac i 10 mdr.
Det giver en let skarp aroma, hvor frugt og krydderi blander sig med lidt syrlige fadnoter. Jeg kunne godt lide den, men gæsterne tog ikke så meget, så jeg har en flaske tilbage.
Der er Brouwerij van den Bossche, der frembringer denne øl. Alle flasker er nummererede og denne var nr. 6889.

Karakter 4

Derudover havde jeg 6 dåser af den nye ”Carlsberg 1883”, men mere om den senere.

lørdag den 9. september 2017

Tid til en øl - Borg Stouts


På Øllets Dag kom et par venner på besøg for at smage det gode øl. Den ene skulle i teateret, men den anden meldte sig ind i foreningen og blev hængende til slut. Vi hjalp med at rydde op, og gik så over på Wildebeest, der ligger lige overfor Nordkraft.

Her er også en imponerende ølkort på fad, men der er også en del flaskeøl. Og et pænt udvalg fra Island.
Vi valgte to øl til deling og fik fire glas med. Begge øl var fra Borg Brugghus.

Borg Brugghus ligger i Reykavik og stammer fra 2010. Der er tre brygmestre – Arni Theodor Long – Sturlagur Björnson og Valgeir Valgeirsson. De har deres erfaring fra bryggerier i Norge, Skotland, USA og Danmark

Det var ”Surtur nr 47”, der er en Imperial Coffee Stout.
Surtur eller Surt er en ildkæmpe, der kommer fra Muspelheim, og som raserer himmel og jord med sit ildsværd under Ragnarok. Hans navn betyder ”den sorte” og det passer glimrende til Borgs lange serie af stouts. Det startede med ”Surtur nr 8” og så er der siden kommet flere varianter af denne øl.
Og ”Nr 47” er altså fyldt med kaffe fra ”Te & Kaffi”.

Det er en solid kæmpe på 10,0%..Kulsort og med en dyb duft af ristet kaffe og ristet malt. Den føles blød og behagelig. Velbalanceret smag domineret af ristede noter fra malt og kaffe. God lang eftersmag.

Karakter 5


Den anden deleøl var ”Garùn nr. 19” - en Icelandic Stout – hvad det så må bero på.

Garun er heltinden i et af Islands mest berømte sagn. ”Djákninn á Myrká”. En spøgelseshistorie om præsten der drukner i Myrká, men hans spøgelse henter alligevel Gudrun til julefesten. Da spøgelser ikke kan udtale Guds navn bliver Gudurn til Garun. Gudrun opdager spøgelset, da hans hat blæser af. Hun undslipper, men bleiver hjemsøgt af spøgelset, indtil en troldmand maner det i jorden.
Is og sne, brusende vand, mørke og mystik. Det er disse indtryk Borg har forsøgt at indfange i denne stout.

Den er en sort øl med brunt skum. Rig duft med ristet malt, vanilje og mørke bær. Blød og rund. Dejlig smag af mørke bær og ristet malt, chokolade og et hint af lakrids. En kompleks, men behagelig afrundet øl – helt i top.

Karakter 5+


fredag den 8. september 2017

Tid til en øl - Øllets Dag 2017



8. September 2017

Den første lørdag i september er Øllets Dag og Aalborg Afdelingen af Danske Ølentusiaster havde endnu engang samlet nordjyske ølaktører på Nordkraft. Denne gang var der bare mange flere end sidste år. Omkring 20 stande. Bryggerier, forhandlere, udskænkningssteder og håndbryggere fyldte hele turbinehallen ud, og der var stopfuldt på gangene. Men alt forløb i god ro og orden, og mit indtryk var, at alle havde tid til at få, hvad de ønskede at smage.

Jeg stod i standen for Fur Bryghus. Før frokost var vi to og efter var vi tre, så der var mulighed for at smage lidt fra de andre stande.
Jeg havde måske troet at Fur bryghus var så kendt, at der ikke ville være så stor tilstrømning dertil, men vi var placeret som de første, og der var også mange, der slog et smut forbi, netop fordi de kendte bryggeriet.

Fur Bryghus sender ikke nye øl ud i tide og utide, men der var alligevel en par stykker jeg ikke havde smagt.


Fur havde sendt 6 øl med – ”Ale” – ”Hvede” – ”Høstbryg” – ”Saison” – ”Bock” og ”Barleywine”, men i kassen med barleywine gemte der sig yderligere 2 flasker ”Lager” og 2 flasker ”Dansk Fyr”.
I begyndelsen var der flest, der ville smage ”Saison” – en øl jeg heller ikke selv havde smagt.

Det er en frisk og frugtig øl med et syrligt strejf, der faldt i manges smag. Saison kan godt efter min smag blive for syrlig, men Fur bevæger sig ikke ud i ekstremer, Det var en god introduktion til typen. Den holder 6,7%

Karakter 3+

Da vi havde fundet flaskerne med ”Dansk fyr” var der naturligvis også en del, der ville smage den. Det er en øl på 5,9% - uden humle, men med fyrrenåle fra Fur. Igen en øl, der er afdæmpet, men med en tydelig aroma og smag af fyrrenåle. Også her er der tale om en behagelig introduktion til Ny Nordisk Øl, som ikke skræmmer folk væk.

Karakter 3


I standen ved siden af vores, holdt One Pint til  - sammen med El Mariachi, der er en mexikansk gastropub fra Aalborg.

De havde både flaske og fadøl med. Så kunne man jo også få et par smagsprøver derfra. Først smagte jeg ”Elvis Juice” fra skotske Brewdog. En IPA på 6,5% med ekstra grapefrugt. Jeg skal da love for, at det trådte frem i både smag og aroma. En rigtig forfriskende IPA – en type vi ikke havde med i Furs repetoire.

Karakter 4


I fadudvalget var der også ”Old Engine Oil” – en dejlig mørk øl, som det altid er en fornøjelse at stifte bekendtskab med.

Og så en spændende imperial porter fra Jopen i Holland. Brygget med kakao, ingefær og havsalt.
”Meesterstuck 2017” er brygget af 5 bryggere. Hvert år brygger man et mesterstykke efter forskellig opskrift. I middelalderen bryggede man hvert år en sådan øl til ære for bryggernes helgen St. Martin. Og det er denne tradition, Jopen fører videre.
Kulsort med masser af smag og varme fra 10% alkohol.

Karakter 4+


Jeg var en smut forbi Ugly Duck, hvor jeg smagte ”Double Retro Double IPA” – en god god humlet ale.

Hos Munkebo smagte jeg ”Hjemstavn” med egen gærstamme og ”Svadilsfare” med saltlakrids. Jeg kan normalt godt lide øl fra Munkebo, men de her går jeg let henover.

Ugelris kunne byde på en glimrende ”Baltic Porter” og hos Two Face Brewing gensmagte jeg ”Clockwork Orange” og ”Schwarzwälder Kirsch Stout”. Da jeg nævnte for mine venner – der kom på besøg – at sidstnævnte ikke var så sød, som jeg huskede den, kiggede de forbavsede på mig, som om mine smagsløg var gået i strejke. Men jeg kan nu godt lide den.

Et vellykket arrangement på Øllets Dag og en stor cadeau til de tre ølentusiaster, der havde knklet for at få alle aftaler i hus. 



lørdag den 2. september 2017

Tid til en øl - Petrus


1. September 2017 


Fakta har for tiden en del specialøl på hylderne til meget fordelagtige priser – bla. 4 IPA’er fra Stone til 18 kr. Det har jeg naturligvis benyttet mig af, men ret beset er det en dårlig ide, fordi andre etablerede ølforhandlere tager dem af deres sortiment, da de jo ikke kan konkurrere på prisen. Og om kort tid, er det derfor ikke muligt at opdrive øl fra Stone, når Fakta har solgt deres. Det er set før bla med øl fra Affligem, som jeg må helt til Aalbæk for at skaffe på Det bette Ølhus.
Så selvom jeg kan få godt øl til små priser, er jeg egentlig ikke helt tilfreds.

Det gælder også for Faktas 3 syrlige øl fra Petrus. Det er naturligvis godt at man kan stifte bekendtskab med den ret specielle øltype, men igen er faren den, at denne øltype vil forsvinde, når partiet er solgt. Men jeg har alligevel købt disse 3 øl, for man kan jo ligeså godt tænke på sin pengepung også.

Serien ”Petrus” brygges af Brouwerij de Brabandere eller Bavik som det også kaldes. Bryggeriet stammer fra 1894 og ligger i Bavikhove i Vestflandern.

De brygger flere serier af øl bla. en ”Petrus Tradition” og en ”Petrus Sour”.


”Petrus Aged Pale” er deres ”foederbier”, hvilket – så vidt jeg forstår – er deres ”fadøl”.  En lys pale ale, der har ligget på egetræ i 24 måneder. Det er bryggeriets grundøl, der blandes med andre øl for at mildne den. Denne originale 100% foederbier er på 7,3% og fremstår lysende klar og gylden i glasset. Skummet er hvidt og prikkende. Den har en duft af æbleeddike og føles skarp i munden. Den har en meget syrlig, tør smag med umodne stikkelsbær og syrlige æbler. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke har vænnet mig til altfor syrlige øl endnu og dette er et eksempel på en øl, der er lidt for sour til min smag.

Karakter 2+


Men som nævnt blandes den ofte, for at give et mildere udtryk. Bryggeriet skriver selv på deres hjemmeside, at man kan jo eksperimentere og finde sin egen grad af syrlighed. Og det passer mig væsentligt bedre med ”Petrus Rood Bruin” på 5,5%. Her er der 33% foederbier og 67% frisk brown ale. Og det giver en helt anderledes indtryk.

Det er stadig syrligheden der dominerer – både i duft og smag, men her blander karamel sig også i aromaen. Den har stadig kant og skarphed. Smagen indledes af et sødt strejf og derefter dukker lidt jordslået kælder op. Eftersmagen er stadig præget af syrlighed.

Karakter 3+


Her til aften åbnede jeg den sidste i serien – ”Petrus Aged Red”, der består af 15% foederbier og 85% double brown ale, samt sure kirsebær. Den er på 8,5% og fremstår mørk med en smuk rødlig glød. Skummet ligner vaniljecreme. Det er den sødlige duft af amarenokirsebær, der dominerer hele indtrykket. Den har lige den snert af syrlighed, der gør, at duften ikke bliver kvalmende. Skummet er utroligt blødt og øllen ligger rund og behagelig i munden. Det er de søde kirsebær, man smager med det lille strejf af syrlighed i eftersmagen.
Helt klart min favorit bland Petrus-øllene, hvilket jo nok siger lidt om mit forhold til syrligt øl.

Karakter 4